Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Transkript

1 Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer 10. Eksempler 11. Underopslagsord 12. Om tegnsætning 1. Alfabetisering Bogstaverne á, í, ó, ú og ý står ikke sammen med a, i, o, u og y, men for sig selv i alfabetet. Dvs. at a kommer før á, i før í, o før ó, u før ú og y før ý. Desuden kommer d før ð. 2. Opslagsord Opslagsordet er selve ordet, som artiklen omhandler; det er trykt i fed skrift. Substantiver står normalt i nominativ, adjektiver i maskulinum og verber i infinitiv. Af og til findes bøjede former som opslagsord og da henvises der til hovedformen (fx ørk se ark, rom se ramur, loypur se leypa, eldri se gamal, aðra se annar). I ældre færøsk-danske ordbøger er sammensatte opslagsord kløvet, således at første del står forrest i en gruppe ord, som alle har samme forled, og siden kommer efterleddene i alfabetisk orden indledt med bindestreg. I denne ordbog står alle opslagsord i sin fulde længde, også når det gælder sam mensætninger. Hvis to forskellige opslagsord har samme skriftform, står der et ophøjet tal efter hvert af ordene for at holde dem adskilt, se fx andstøða, som enten kan være et substantiv (andstøða 1 ) eller verbum (andstøða 2 ).

2 Brugervejledning Udtale Til visse ord i ordbogen er udtale tilføjet i firkantet parentes [ ]. Tegnene er de, som er almindelige i international lydskrift, dog noget simplificeret. Fx til føjes bitryk ikke og heller ikke aspiration ella svag udtale af p, t og k. Længde bliver ikke markeret i diftonger, fx [ai] og ikke [ai:]. Ustemthed er heller ikke markeret. Lydskriften gengiver i store træk udtalen af sproget i Suðurstreymoy, dvs. at fx bliver ó lydskrevet [ɔu], ei bliver lydskrevet [ai], og kort ó lydskrives [œ]. Dog skelnes der mellem fx -ir og -ur i endelser. Udtale er ikke anført, uden når den afviger fra almindelige lydregler eller når der kan være tvivl om udtalen eller når der kan være to mulige udtaler. Fx viser avlívis [au-], at første led udtales således og ikke [ɛav-], aftanlestur [-ft-] viser, at første led udtales [aftan-], fávitska [-vɩska] viser, at t falder bort i udtalen. Normalt lydskrives kun den del af ordet, hvor det uregelmæssige findes, fx sangari [sang-], tinna [-dn-]. Hvis ordet er enstavelsesord, eller hvis det har flere afvigelser i sig, bliver hele ordet lydskrevet, fx feigð [fai], akademi [akade mi:]. Bindestreg kommer i stedet for en orddel, som er udeladt. Andre afvigelser kann være, at ll bliver udtalt som [l:] (og ikke som [dl]), fx ball 2 [bal:], rn udtales som [rn] (og ikke som [dn]), fx firnast [-rn-]; barndómur [ban-] viser, at r falder bort i første orddel; ord, som fx begynder med ki-, ke-, key-, gi-, ge-, bliver lydskrevet, når de ikke har regelmæssig udtale, fx gilla [gɪl:a] osv.; ord med -ank- og -ang- bliver lydskrevet, når udtalen er [ank] og [ang] (og ikke [ɛnk] og [ɛng], fx banki [banʧɪ], tangi 2 [tanʤɪ]. Undertiden gives der mere end en udtale, fx aftna [atna, akna, a(f)tna], avmæltur [au-, av-, am-]. Ved ord med forleddet dóms- viser udtalen [dɔums-], at første led ikke udtales regelmæssigt. Ved fx drifta viser lydskriften [-t:-, -ft-], at ordet udtales både [drɪt:a] og [drɪfta]. I de tilfælde, hvor første led i en sammensætning forkortes i udtalen, tages normalt den første lyd i sidste led med i lydskriften, fx avgamal [ag-]. I mange tilfælde er der tvivl om, hvorvidt vokalen i første led i et sammensat ord er kort eller langt. I de tilfælde er ingen udtale anført. Normalt har kun opslagsordet lydskrift, men i enkelte tilfælde bliver bøjede former lydskrevet, fx bendil bendlar [-nl-], bilgjast bilgdist [-ld-]. Ved sammensatte ord er udtalen normalt kun anført ved det første ord i en række. Ved ordet gullband står udtalen [gʊl-], men de efterfølgende ord gullbikar, gullbjølla og gullborin er ikke forsynet med udtale, fordi gull- i deres første led har samme udtale som i ordet gullband, som er det første ord i rækken. Lydtegnet : betyder længde, fx afrikani [-ˈka:-]. betyder tryk. Hvis tryk ikke er på første stavelse, anføres det, fx fariseari [-ˈs-], abrikosa [-ˈk-], balstýrigur [-ˈs-].

3 11 Brugervejledning Eksempler a rann [ran:] h hattur [hat:ʊr] r renna [rɛn:a] a: tomat [toˈma:t] i: hin [hi:n] s standa [standa] a maður [mɛavʊr] ɪ fittur [fɪt:ʊr] ʃ skip [ʃi:p] ɔa hálur [hɔalʊr] ʊi sýta [sʊita] ʂ storkna [stɔʂna] ɔ hálsur [hɔlsʊr] j jørð [jø:r] t tiga [ti:ja] ai feitur [faitʊr] k kamar [kɛamar] ʧ keypa [ʧɛipa] b bera [be:ra] l linur [li:nʊr] u: suða [su:wa] d detta [dɛt:a] m mús [mʉus] ʊ sunnan [sʊn:an] ʤ gera [ʤe:ra] n nátt [nɔt:] ʉu súrur [sʉurʊr] e: frekur [fre:kʊr] o: hon [ho:n] ʏ skjúrt [ʃʏrt] ɛ gekkur [ʤɛk:ʊr] ɔ hond [hɔnd] v vargur [vargʊr] ɛi deyvur [dɛivʊr] ɔi goyma [gɔima] w duga [du:wa] f fornur [fɔdnʊr] ɔu stórur [stɔurʊr] ø: sørur [sø:rʊr] g gapa [gɛapa] p pinnur [pɪn:ʊr] œ førningur [fœrnɪŋgʊr] 4. Bøjning Ved sammensatte ord er bøjning ikke anført, men den står ved ordet, som er sidste led i det sammensatte ord. Til de fleste opslagsord er der knyttet et bøjningstal, som henviser til en bøjningsoversigt bag i bogen. Til substantiver er knyttet genitivendelse i singularis og nominativendelse i pluralis. Ved visse sub stantiver, fx når konsonanterne er forenklet, fx fjall, fjals, er det bøjede ord skrevet fuldt ud. Når genitiv singularis og nominativ pluralis har samme form som opslagsordet, står tilde (~) i stedet for bøjning, se fx hirs. Vedrørende verber er reglen den, at stærkt bøjede verber bøjes i hovedtiderne og svagt bøje de kun i datid. Stærkt bøjede verber bliver skrevet fuldt ud i bøjningen, se fx renna 2. Ved svagt bøjede verber står kun bøjningsendelsen, se fx anda, sigla. Er der lydforandring eller anden ændring i stammen, bliver det bøjede ord skrevet fuldt ud, se fx byggja, røða 2, heingja. I enkelte tilfælde bliver også imperativ tilføjet. Se bøjningssystem. 5. Grammatiske termer Ved hvert opslagsord står en forkortelse for den ordklasse, som ordet tilhører, fx m maskulinum (hankøn, substantiv), adj adjektiv (tillægsord), vb verbum (ud sagnsord) osv. Se fortegnelse over forkortelser. 6. Fagområde og stilværdi Visse steder er der i parentes tilføjet noget, som siger noget nærmere om ordet, fx hvilket fagområde, ordet tilhører, fx medicin (med.), botanik (bot.), kortspil

4 Brugervejledning 12 (kortspil), skak (skak) osv., eller om det fx er historisk (hist.) osv., eller hvilken stilværdi, det har, fx bibelsprog (bibl.), talesprog (talesp.), kvadsprog (kvad), vulgært sprog (vulg.) osv. Disse forkortelser står med små typer i parentes foran betydningen. Se fortegnelse over forkortelser. 7. Definitioner Dernæst gives ordets danske betydning så præcis som muligt. Hvor det er muligt, gives den danske ækvivalent til det færøske opslagsord. Af og til er det dog ikke muligt at finde en tilsvarende dansk ækvivalent, og da har det været nødvendigt at give en længere forklaring på dansk. Ofte er det sådan, at et ord har mere end en betydning. I de tilfælde bliver de forskellige be tydninger markeret med tal og belyst under hvert sit betydningstal (1 2 ). I nogle artikler er underbetydninger, som er markeret med tal (1 2 ). Hovedprincippet er, at betydningerne er således organiseret, at den, som er den almindeligste, står forrest osv. Efter eksempler, som bedre skal belyse ordet, står ofte danske oversættelser. Dog kan eksemplerne være så indlysende, at de ikke er oversat, eller så specielle, at det ikke har været muligt at oversætte dem. Hvis den danske betydning ikke dækker hele det færøske eksempel, står oversættelsen i parentes. 8. Bemærkninger Af og til gives der ekstra oplysninger, som knytter sig til betydningen, i parentes. De belyser normalt dele af definitionen, når det hele ikke kan forklares i selve definitionen. Hvis bemærkningen står foran definitionen, er den normalt kort og præcis, fx (fx om får), (i båd) osv. Af og til står bemærkningen i stedet for definitionen, fx i forbindelse med udråbsord. 9. Fagtermer Til enkelte ordkategorier tilføjes internationale (latinske) fagtermer. Disse kategorier er i hovedtræk dyre- og plantenavne og ord fra fx medicin og psyko logi. Fagtermerne står i kursiv i parentes efter selve definitionen. Vedrørende botanik og zoologi (dvs. dyr, fugle og fisk) bør bemærkes: Hvis der står to latinske termer efter definitionen, så er det (genus) og (species). Hvis der kun står en latinsk term, er det slægt. Dog oplyses ofte kun (familia), men disse termer er karakteristiske derved, at vedrørende planter er de sidste bogstaverne altid -aceae, vedrørende zoologi -dae. 10. Eksempler Efter definitionen kommer der ofte eksempler med ordet i en sætning eller i en ordforbindelse. De fleste eksempler stammer fra ordseddelsamlingen på Før-

5 13 Brugervejledning oya málsdeild, hvad enten de stammer fra talesprog eller skriftsprog. Af og til er eksemplerne tillempet, fx forkortet, når det er passende, men oftest findes de i fuld længde. Enkelte eksempler har redaktionen selv lavet. Eksemplerne står i kursiv. Ubøjet/uændret opslagsord bliver forkortet med tilde (~) i eksemplerne. Eksemplerne bliver i hovedtræk belyst med betydning, men enkelte gange er det ikke lykkedes at finde en passende dansk oversættelse og i de tilfælde står eksemplerne uoversat. Det kan også forekomme i tilfælde, hvor eksemplet er så indlysende, at en dansk oversættelse ikke er anset for nødvendig. 11. Underopslagsord Især i lange artikler med verber og adverbier findes såkaldte underopslagsord. De findes i grov skrift for at gøre det lettere at finde dem. I lange artikler med verber viser underopslagsordet verbum + præposition eller adverbium, refleksive former, medio passiv og participiumsformer i nutid og datid. I lange artikler om adverbier viser underopslagsordet præposition + adverbium. Tilde ~ benyttes ikke her, selv om ordet har samme form som opslagsordet. 12. Om tegnsætning I definitioner og bemærkninger afviges der fra almindelige regler om kommasætning. I denne ordbog anvendes komma kun til at skelne mellem synonymer i definitioner og ikke mellem dele i helsætning; dette er gjort for at undgå misforståelser. Dog anvendes komma i opremsning. Men i eksempler står komma altid i henhold til almindelige regler.