UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

Transkript

1 UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

2 INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk pespektiv: Inklusion og integration Familien Vennerne Kæresten Uddannelse og arbejde Fritid Tidlig opsporing og behandling

3 SURVEY unge i alderen år fra 4 kommuner blev tilfældigt udtrukket af disse blev interviewet (svarprocent 70,2 %) 15 år: år: år: år: blev interviewet anden gang, med særligt fokus på psykiske problemer /ressourcer og inklusion/integration i sociale netværk.

4 BASIS-MODELLEN

5 BASIS-MODEL1 Illegale stoffer storforbrug alkohol Trivsel

6 BASIC MODEL 2 Eksklusion Inklusion Person Integration Marginalisering

7 ET SOCIAL SYSTEM PERSPEKTIV

8 BASIC MODEL Eksklusion Inklusion Integration t Person Marginalisering

9 BASIC MODEL Eksklusion Inklusion Integration t Person Forbrug af rusmidler Adfærd Psykiske problemer/ ressourver Oplevelser Marginalisering

10 BRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER

11 FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT ÅRIGE I 4 KOMMUNER Hash CS Illegale stoffer sidste måned sidste måned sidste måned Kbh S SV NV 11,4 1,44 11,6 Aarhus 7,82 0,23 7,82 Lolland 3,03 0,55 3,4 Holdstebro 3,37 0,35 3,69 7,54 0,53 7,67

12 EN FORBRUGS-DEFINITION AF BRUG, PROBLEMATISK BRUG OG SKADELIGT BRUG Brug Cannabis: 1-4 dage/måned Alkohol: 1-4 dage/måned binge-dringking (5+ genstande pr dag) Problematisk brug Cannabis: 5-8 dage/måned Alkohol: 5-8 dage/måned binge-dringking Skadeligt brug Cannabis: 9+ dage/måned Alkohol: 9+ dage/måned binge-dringking

13 GENTAGET FRAVÆR FRA SKOLE/ARBEJDE SOM FØLGE AF HASH OG ALKOHOLFORBRUG. Fravær Fravær skole/arbejde skole/arbejde Hash alkohol n n=195* n=604* n Brug dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned 311 Problematisk brug dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230 Skadeligt brug dage hash/måned 35,6% 39,7% dage binge/måned dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned 7 * Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst.

14 FORBRUG, PROBLEMATISK BRUG OG SKADELIGT BRUG AF ALKOHOL OG CANNABIS BLANDT ÅRIGE , , ,96 1,79 1,92 0,98 0,74 0,27 1 day per week 2 days per week 3-4 days per week 5-7 per week Cannabis Alcohol Brug Problematisk brug Skadelig

15 BRUG/SKADELIGT BRUG AF CANNABIS FORDELT PÅ ALDER (SIDSTE MÅNED) ,6 11, ,87 Use+ Harmfull use 4 3,73 4,00 2 2,29 1,85 0, yr. 16 yr. 17 yr. 18 yr.

16 BRUG/PROBLEMATISK BRUG OG SKADELIGT BRUG AF CANNABIS FORDELT PÅ KØN (N=1.438). SIDSTE MÅNED , Boys Girls ,39 5, ,63 2,43 0,25 Use+ Misuse Harmful

17 SKØNNET HASHFORBRUG I HELSINGØR 1-3 dage 4-9 dage dage 20+ dage årige 1,58 0,96 0,66 1,52 n 4 kommuner n Kbh S SV NV n Lolland n Aarhus n Holstebro n Helsingør/Aarh n= årige 4 kom. 3,41 1,17 1,02 2,47 n Helsingør/Aarh n=7.325

18 UNGDOM, LIVSKVALITET OG IDENTITET Center for Rusmiddelforskning, AU

19 UNGDOM Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden at få selvmordstanker (Helene Hegeman, tysk teenager forfatter).

20 UNGDOMSGRAF 1

21 PSYKISKE PROBLEMER SIDSTE MÅNED Survey Misbrug Survey Misbrug n=1145 n=176 n=884 n=447 Køn Piger Piger Drenge Drenge Alder 16,4 16,2 16,5 16,3 Depression 12,0% 43,9% 7,1% 19,4% Angst 17,8% 51,7% 9,0% 24,2% Koncent. 33,9% 80,0% 25,1% 69,1% Halluc. 2,0% 42,8% 1,8% 18,9% Aggression 5,2% 54,3% 8,0% 42,1% Voldelig 1,2% 31,8% 2,5% 24,2% Selvmordstanker 6,3% 35,3% 2,8% 7,2% Selvmordsforsøg 0,6% 7,6% 0,8% 1,4% Selvskade 3,8% 16,3% 1,7% 4,3% Flashbacks 12,2% 43,6% 7,5% 15,2% Psykiatrisk diagnose Medicin psyk. Prob. 7,4% 20,7% 5,3% 15,0% 5,7% 21,5% 2,0% 12,6%

22 52 % AF DE ÅRIUGE SVARER BEKRÆFTENDE PÅ MINDST ÉN AF NEDENSTÅENDE Oplever mindst 3 psykiske vanskeligheder (fra sidste slide) Bor med misbruger(e) Bortvist fra skolen Svære ADHD symptomer Udsat for mobning Udsat for svær omsorgssvigt Udsat for seksuelle overgreb For årige i stofmisbrugsbehandling er det 93,4 %

23 BELASTENDE LIVSFORHOLD/HÆNDELSER Survey Misbrug Survey Misbrug n=533 n=79 n=422 n=119 Køn Piger Piger Drenge Drenge Alder 17,5 17,9 17,5 18,1 Mobning 37,0% 60,8% 32,9% 42,9% Omsorgssvigt 8,8% 45,6% 8,5% 26,9% Seksuelle overgreb 7,7% 44,3% 1,7% 0,8% Fysiske overgreb 13,9% 49,4% 23,2% 37,8% Bor med misbruger 5,6% 24,1% 5,0% 16,0% Cen ter for Rus mid delf orsk ning

24 RELATERES TIL RISIKO-INDEKS SOM INKLUDERER NEDENSTÅENDE (17-18-ÅRIGE) Oplever mindst 3 psykiske vanskeligheder Bor med misbruger(e) Bortvist fra skolen ADHD indikation Udsat for mobning Udsat for svær omsorgssvigt Udsat for seksuelle overgreb Survey Survey Misbrug Beh. Misbrug Beh. stoffri brug md stoffri brug md n=857 n=98 n=88 n=110 Alder 17,5 17,5 18,3 år 17,8 år 0 risk 45,9 22,4 11,4 2,7 1 risk 32,1 34,7 18,2 10,0 2 ris 12,0 23,5 14,8 14,5 3 risk 6,5 8,2 22,7 27,3 4+ risk 3,5 11,2 33,0 45,5

25 DE 4 IDENTITETER Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Person-identitet Ustabil/flertal Individet

26 DE 4 IDENTITETER Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Individet Person-identitet Ustabil/flertal

27 DE 4 IDENTITETER Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Individet Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Ustabil/flertal

28 DE 4 IDENTITETER Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Ustabil/flertal Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Individet

29 DE 4 IDENTITETER Den anden/de andre Kollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er bygget-ind-i (f.eks. nationalitet, race og religion) Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Ustabil/flertal Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Individet

30 ET SOCIALPSYKOLOGISK PESPEKTIV INKLUSION OG INTEGRATION

31 BASIC MODEL Exclusion Inclusion Person Integrated Marginalized

32 ET SOCIAL SYSTEM PERSPEKTIV

33 Brug/Problematisk brug Skadeligt brug Hash Alkohol hash Alkohol OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55 1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1 2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1 3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3 4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0 5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8 6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5 7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7 8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5 9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8 10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0 11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3

34 FAMILIEN

35 FAR KONTAKT OG STØTTE Far ingen kontakt seneste måned årige Survey stoffri, n=857 9,9% Survey stoffer/m, n=98 15,3% MisbrugsB, n=106 23,6% Eksklusion Integration Ingen støtte Lidt støtte En del støtte Meget støtte

36 MOR KONTAKT OG STØTTE Mor ingen kontakt seneste måned årige Eksklusion Survey stoffri, n=857 4,4% Integration Survey stoffer/m, n=98 8,2% MisbrugsB, n=106 10,4% ,0 69, ,6 13,7 12,6 4,2 0,8 4,6 Ingen Slet ingen støtte I Lidt mindre støtte grad I En nogen del støtte grad Meget I høj grad støtte Survey, n=908 MisbrugsB, n=95

37 OPLEVELSE AF INTEGRATION Forklaringer på positive forandringer kendetegnet ved familien (moderen, faderen eller begge) har ændret sig i positiv retning, hvilket har givet mere rum til den unge i familien den unge har i dag i højere grad end tidligere mod på og lyst til at forholde sig åbent og involvere én eller begge forældre i sin livssituation det er lykkedes for den unge at tolke positive konsekvenser ind i en ellers barsk opvækst, og dermed at tillægge denne opvækst konstruktiv betydning. den unge har indset, at en forandring af egen uhensigtsmæssige (truende eller aggressive) adfærd er nødvendig, hvis deres position i familien skal forbedres

38 FORKLARINGER PÅ FORTSAT DÅRLIG INTEGRATION Sørens fortælling præget af, at han har et temmelig anstrengt forhold til sin stedmor, men også til sin far, som han oplever, altid tager stedmoderens parti. Dette betyder at Søren ikke oplever nogen støtte fra sin far, og at han ikke føler sig hjemme i sit eget hjem, hvorfor han isolerer sig fra resten af familien. Jette: Hun bliver så ked af det, hvis jeg gør et eller andet, jeg ikke skal. Jeg vil egentlig bare have, at det er noget, som jeg ved, og som hun ikke kender til. Hun bliver jo dobbelt så ked af det, som jeg gør Peter: Jeg kan huske der, da mig og min papfar, vi skændtes de første gange [ ] der støttede min mor kun ham, og ikke mig i noget som helst, jeg sagde. Det syntes jeg ikke om. Jeg har ikke kunnet lide ham siden. Jeg synes han er et dumt svin, og jeg siger det til ham, hver gang vi diskuterer

39 VENNERNE

40 NÆRE VENNER % NV Survey, n= årige Misbrugs B, n= årige 0 0,8 5,7 1 2,0 8,5 2 7,1 17,0 3 11,3 13, ,7 55,7 Ungdomskultur ingen stof Ungdomskultur + stof For misbrugb gruppen har 49 % af de nære venner haft et forbrug af illegale stoffer seneste måned. For survey gruppen er det samme tilfældet for 13 % (17-18-årige). For de der både har venner der bruger illegale stoffer og venner der ikke bruger illegale stoffer oplever de meget mere støtte fra de sidste. Det gælder både survey og MisbrugB (17-18-årige).

41 STØTTE/KONFLIKT VENNER OG FORBRUG AF STOFFER Støtte fra nære venner og stofmisbrug er betydeligt mere komplekst end det var tilfældet for forældrene. Der bør skelnes mellem Gamle (barndoms) venner Gode (prosociale) venner Stofvenner

42 MIN BEDSTE VEN Carsten, der stadig har et hashmisbrug fortæller at hans bedste ven, som han har kendt siden han var barn, betyder det hele. Han får min hverdag til at gå ordentligt. Sheema fortæller, at hun via sine barndomsvenner har forbindelse til det gode liv : De har levet deres liv som de gode, og har holdt sig fra stofferne, men er blevet ved med at snakke med mig, hvilket har gjort, at når jeg var sammen med dem, så tog jeg ingen stoffer. Simon fortæller om sine barndomsvenner, at de betyder meget for tilliden. Der har jeg nogle jeg kan stole på, og komme tilbage til, hvis der er et eller andet.

43 STOFVENNERNE 1 Louise fortæller at de mennesker, hun troede var hendes venner da hun var i et misbrug, slet ikke er hendes venner alligevel. Hun opdagede at det eneste vi havde tilfælles var stofferne, og druk, og bare at være påvirket. Det var det eneste, vi snakkede om Kim fortæller, at det var fællesskabet med kammeraterne, han havde sværest ved at slippe, da man kom ud af det. Alle ens venner var bare væk [ ] Det har nok været det værste. Det er det der gør, at man tænker, at man nogle gange vil tilbage. At man altid har nogle at være sammen med, og lave noget sammen med. Bjarke fortæller, at det siden han mødte de venner han har nu, er gået opad med kriminaliteten, biltyverier, bilindbrud, tyverier, vold og sådan noget. Det var da jeg blev 16, hvor jeg flyttede ud til Ballerup med en kammerat, så rykkede man jo lidt op i systemet.

44 STOFVENNERNE 2 Relationen til stofvennerne beskrives som præget af manglende tillid; en gruppe, hvor man ikke kan stole på hinanden, fordi samværet netop er centreret omkring hash/stofbrug frem for egentlig interesse for hinanden. Stofvennerne beskrives af mange som et fællesskab, hvor følelsen af at være en socialt integreret og central deltager i høj grad afhænger af den unges forbrug af hash/stoffer. Forbruget kan sådan set siges at være den unges adgangsbillet til en central position i dette fællesskab.

45 KÆRESTEN

46 Hvem har en kæreste (17-18-år) Survey MisbrugB år år n=106 n=954 Kæreste nogensinde 74,5% 97,2% Kæreste nu 32,7% 49,1% Piger 39,2% 61,7% Drenge 24,4% 39,0% Survey MisbrugB år år STØTTE Slet ingen 0,7 8,0 I mindre grad 2,6 8,0 I nogen grad 16,2 20,0 I høj grad 80,5 64,0 KONFLIKT Slet ingen 27,4 20,0 I mindre grad 51,2 34,0 I nogen grad 16,5 30,0 I høj grad 5,0 16,0

47 UDDANNELSE

48 Survey, n=955 MisbrugB, n=106 Folkeskole, 9. klasse 0,4 2,3 4,7 9,4 Folkeskole, 10. klasse 1,0 2,8 Efterskole, 9. klasse 0,9 Efterskole, 10. klasse 0,8 0,9 Gymnasium, STX 48,1 70,9 3,8 7,5 Handelsgymnasium, HHX 9,3 0,9 Teknisk gymnasium, HTX 8,3 1,9 HF 5,2 0,9 HF enkeltfag 0,5 1,9 1,9 VUC 0,8 1,9 VUC enkeltfag 0,5 Teknisk skole 3,6 8,5 14,2 36,8 Handelsskole, HG 2,7 13,2 Social og sundhedshjælper, grundforløb 1,2 0,9 Produktionsskole 1,0 8,5 I praktik/lære som social og sundhedshjælper 1,0 4,2 3,8 I lære, håndværk (har læreplads) 2,5 2,8 I lære, kontor (har læreplads) 0,1 I lære, butik (har læreplads) 0,5 0,9 Kort videregående uddannelse 0,9 1,6 0,9 1,9 Mellemlang videregående uddannelse 0,3 0,9 Lang videregående uddannelse 0,3 Andet 3,2 6,6 Ingenting 7,4 32,1

49 UDDANNELSE Skadeligt brug Skadeligt brug af hash af alkohol* n n=2.210 OR n=2.210 OR Gymnasie-unge ,51% 1 2,63% 1 Erhvervs-unge 360 4,80% 2,94** 2,47% 0,85 Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,45*** 2,37% 1,18 **p<.01, ***p<0.001

50 FRITID

51 FRITID OG RISIKO Survey år MisbrugB år n=954 n=106 Sportsklub 52,5% 21,9% Klub 16,8% 8,6% Interesse 65,0% 57,1%

52 TIDLIG OPSPORING OG BEHANDLING

53 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever

54 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling

55 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr.

56 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU

57 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette.

58 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU Anonym rådgivning 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.

59 AARHUS-MODELLEN Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU Anonym rådgivning 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. 7. Antal kontakter registreres, herunder kontakternes karakter og videre henvisning. 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.

60 BEHANDLING

61 TÆT-PÅ FORKLARINGER Psykisk Adfærd Rusmidler UN G Egen læge skole Arbejde Misbrugsbehandling s-center Økonomi Familie Ungdomspension Sportsklub Stofvenner Institution Stoffrivenner Bande Psykiater bolig Kæreste Politi/ SSP Cen ter for Rus mid delf orsk ning

62 SYSTEM-EFFEKT: EKSEMPEL PÅ UNG MED MISBRUG Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Sportsklub Teknisk skole Mor + stedfar uden støtte Arbejde Fængsel Misbrugsbehandling s-center Stofvenner Ungdomspension Bande Psykiater Kæreste Politi/ SSP Cen ter for Rus mid delf orsk ning

63 DET GODE FORLØB Egen læge Fængsel +Grund -kursus I lære Misbrugsbehandling s-center Mor + stedfar med støtte Stofvenner + stoffri venner Egen lejlighed Psykiater Politi/ SSP Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Sportsklub Bande Kæreste Cen ter for Rus mid delf orsk ning

64 DET DÅRLIGE FORLØB Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Arrest Specialskole Mor + stedfar uden støtte Arbej de Misbrugsbehandling s-center Stofvenner Ungdomspension Sportsklub Psykiater Social_ forvaltni ng AK81 Stofmisbru -gende kæreste Politi/ SSP Cen ter for Rus mid delf orsk ning

65 EN ORGANISATORISK UDFORDRING Forældre Venner/ netværk Forebyggelses -konsulenter Produktionsskoler Erhvervsvejledning Studiehjælp Andre Psykiater, psykologer mm) SSP konsulenter Misbrugsbehandling Familieafdelingen Tekniske/SO SU skoler, lærerpladser Politi Fritidsklubbe r Privatpraktiserende læger Arbejds/lær e- pladser Center for Rusmiddelforskning, AU Andre skoler (ex. gøglerskoler) Folkeskolen

66 SAMMENFATNING Uddannelse Primære netværk UNG Organiseret fritid Kirken Moskeen Templet Synagogen m.fl. Arbejde Vennerne og kæresten udenfor institutionelle rammer Hjælpeinstitutioner Kontrolinstitutioner Ekstremt oppositionelle/lukkede fællesskaber