Implementering af effektiv stofmisbrugsbehandling - og hvad den består af -
|
|
|
- Trine Kjærgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af effektiv stofmisbrugsbehandling - og hvad den består af - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
2 Indhold Identificering/opsporing Kontakt Effektiv behandling Effekt hvad er det? Implementering af effektive indsatser Konklusion
3 Identificering/opsporing
4 Hvor mange? Hash årige n=735 n=1.728 n=919 n=862 n=1.643 n=1.652 Sidste måned 3,7 7,8 8,2 8,1 7,1 8,5 Sidste år 12,9 20,1 20,5 21,3 18,9 23,9 Nogensinde prøvet 34,7 41,5 44,2 41, ,5 Andre illegale stoffer årige n=740 n=1.690 n=900 n=858 n=1.619 n=1.619 Sidste måned ,3 1,7 1,6 Sidste år 0,7 8 5,3 8 4,3 3,9 Nogensinde prøvet 3 14,5 14,2 15,2 10,6 9,1 Antal unge årige bruger hash: sidste måned og andre illegale stoffer:
5 Hvor mange storforbrug? årige Hash storforbrug årige København S, SV, NV Aarhus Lolland Holstebro n=3.111 n=3.135 n=1.256 n= dage 2,09 1,51 0,7 0, dage 1,89 0,53 0,41 0, dage 1,31 0,38 0,34 0, dage 2,23 1,22 1,19 1 Hvis alle ca. 3,7 millioner danskere mellem år havde samme forbrug af cannabis, som i Holstebro og på Lolland. ville der være omkring danskere mellem år der aktuelt brugte cannabis mindst 20 dage om måneden. Hvis alle brugte lige så meget cannabis som i Købehavn S, SV, NV ville det være over
6 Hvor mange storforbrug? årige Hash storforbrug årige København S, SV, NV Aarhus Lolland Holstebro n=3.111 n=3.135 n=1.256 n=1.335 Alle 1-3 dage 3,44 3,04 3,65 4,62 3, dage 1,72 0,86 0,36 0,95 1, dage 1,66 0,94 1,14 0,35 1, dage 4,06 2,11 3,73 2,12 2,75 Hvis alle ca danske unge mellem år havde samme forbrug af cannabis, som i Holstebro/Aarhus ville der være omkring unge mellem år der aktuelt brugte cannabis mindst 20 dage om måneden. Hvis alle brugte lige så meget cannabis som i Købehavn S, SV, NV ville det være over omkring
7 10. Klasse elever fra Aarhus - et trivsels perspektiv -
8 Forståelsesmodellen Brug af illegale stoffer Trivsel/mistrivsel 8 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet
9 Aarhus-modellen Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 385 elever 1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. CRF 4. Svarene sendes til CRF/AU Anonym rådgivning 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. 7. Antal kontakter registreres, herunder kontakternes karakter og videre henvisning. 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.
10 Person Social UngMap 10 klasse Aarhus Procent Stoffer sidste måned n=248 KOP 26,6% 34,9% Opmærksomhed Hypersktivitet Impulsivitet Konflikt Stoffer i netværk Person DEP, ikke KOP 14,9% 0,0% Ensom Depression Angst Selvmordstanker Selvmordsforsøg m1 Psyk. Diag.-ADHD KOP uden DEP 21,4% 35,9% Hverken KOP eller DEP 58,5% 5,5% Alle 100,0% 12,5% 10 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet
11 Forståelsesmodellen Brug af illegale stoffer KOP 11 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet
12 Kontakt Hvor mange overvejer at søge/søger hjælp og hvordan kan der skabes kontakt
13 Feedback Ønsker tilbagemelding fra forsker 76 af de 248 bad om en tilbagemelding 30,7 %
14 Hvem ønsker tilbagemelding? Problem TBM Problem TBM Selvmordsforsøg 60 Prøvet illegale stoffer 39 Bor alkohol/stof-misbruger 58 Hash sidste måned 37 Udsat for uheld 50 Truet liv/førlighed 36 Forældres død 50 Aggression 35 Ensomhed Impulsivitet Høj konflikt mor 48 Etnisk danske drenge 35 Sexuelt overgrebet 44 Omsorgssvigtet 34 Depression 43 Voldelig 33 Alvorlig sygdom 43 Selvskade 33 Fysisk overgrebet 42 Nære venner stoffer 33 Andet (ex vold i hjemmet) 41 Etnisk danske piger 32 Etnisk andre piger 41 ADHD diag Selvmordstanker 40 Anden psyk. Diag. 31 Skilsmisse forældre 40 Bortvist skole 30 Høj konflikt far 40 ADHDi-ASRS 26 Mobbet 39 Angst 22 Etnisk andre drenge Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet
15 Hvem ringede til ungdomsrådgiveren? Ingen ringede til hotline Konsultations-modellen virker ikke for denne gruppe De der søger stofmisbrugsbehandling er antageligt de der har en kombination af KOP og DEP og dem er der meget få af i denne undersøgelse Ca. 80 % af 198 de unge (16-19 år) der er/har været i stofmisbrugsbehandling kan kategoriseres som KOP (ikke helt valideret og kan ændres med de nye tal)
16 Overvejer at søge/søger hjælp (storforbrugere af cannabis) Overvejet at søge/søgt hjælp (n=256) Overvejer år at søge Søger hjælp hjælp 1-3 dage 8,56 0,2 4-9 dage 28,6 16, dage 28,4 14,9 20+ dage 45,8 9 Kun 1/5 af de unge storforbrugere af cannabis der overvejer at søge hjælp, søger hjælp for deres storforbrug, hvilket svarer til under hver 10. der dagligt/næsten dagligt ryger hash.
17 Alternativer Andre metoder til at skabe kontakt Vi ringer tilbage proaktivt: Må jeg ringe til dig. Er der en tid der passer bedst? Tættere på: Rådgivning i august rådgivere tilstede som deltager aktivt i indkøringen på skolen så eleverne kender dem. Ung-til-ung: fornuftige unge der kender til problemstillingerne. Etablere aktivitets-baserede grupper: F.eks. madgruppe for de ensomme piger mm. Invitere andre med tilsvarende problemer til aftenmøde med pizza Invitere de der fik tilbagemelding til fokusgruppe møde om tilbagemeldingen Kobles på skolen: kontaktlærer kombineret med ungecenter. Opkvalificere kontaktlærere. Facebook: Ikke mindst til de der ønsker at henvende sig om aftenen og natten. Ungetelefon: Som facebook.
18 Effektiv behandling
19 Hvad er indeholdt i effektiv behandling? Skabe kontakt (forrige) Meningsfulde tilbud Fastholdelse Motivere
20 Udfordringer med fastholdelse 20 Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet
21 Hvad er indeholdt i effektiv behandling? Skabe kontakt (forrige) Meningsfulde tilbud Fastholdelse Motivere Effektiv rådgivning/terapi Integreret indsats Opfølgning
22 Tilbagefald til forbrug af illegale stoffer for 182 unge de første 6 måneder efter afsluttet behandling De der falder tilbage eller aldrig bliver stoffri kommer hurtigt op på det forbrug de havde før indskrivning.
23 Metoder der virker MI = Motivational Interviewing CBT = Kognitiv Adfærdsterapi CM = Contingency Management CC = Continuing Care/forskellige efterbehandlingsmodeller CRA = Community Reinforcement Approach, herunder ACC/ Assertive Continuing Care MST = Multisystemisk/multidimensionel Terapi (herunder MDT, MF m.fl.) CRA = Community Reinforcement Approach Etc.
24 Metoder der virker MI = Motivational Interviewing CBT = Kognitiv Adfærdsterapi CM = Contingency Management CC = Continuing Care/forskellige efterbehandlingsmodeller CRA = Community Reinforcement Approach, herunder ACC/ Assertive Continuing Care MST = Multisystemisk/multidimensionel Terapi (herunder MDT, MF m.fl.) CRA = Community Reinforcement Approach Etc. Kan de fastholde de unge? Er det meningsfulde tilbud?
25 Integreret indsats
26 Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose I de officielle amerikanske guidelines udarbejdet af the National Institute on Drug Abuse (NIDA) anbefaler man en integreret behandling af de dobbeltbelastede (se tekstboks). patienter der indskrives i behandling enten for deres alhohol/stofmisbrug eller for psykiske problemer bør udredes for sameksisterende problemer. Forskning indikerer at integreret behandling af begge tilstande generelt er den bedste behandlingsstrategi for disse patienter [min oversættelse].
27 Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose Den amerikanske anbefaling understøttes af et amerikansk review fra 2012, der inkluderende 24 andre reviews og 43 randomiserede eksperimenter. Her blev der konkluderet følgende. 1. Dobbeltbelastede har brug for langvarig intensiv integreret behandling. 2. Motiverende samtaler er effektiv i etableringen af en terapeutisk alliance. 3. Strukturerede terapeutiske programmer som integrerer intensiv ambulant behandling, case management og adfærdsterapier så som contingency management (belønningsterapi) er de mest effektive I behandlingen af svært dobbeltbelastede personer 4. Effektiv behandling inkluderer evidensbaserede psykoterapier. 5. Der bør være fleksibilitet i planlægningen af behandlingen.
28 Amerikanske retningslinjer for behandling af klienter med dobbeltdiagnose Også medicinsk misbrugsbehandling har vist sig effektiv i behandlingen af forskellige typer dobbeltbelastninger ikke mindst når evidensbaserede psykoterapier kombineres med medicinsk behandling. Et amerikansk review fra 2011 konkluderer dog at der er en forbavsende mangel på medicinsk forskning i behandling af klienter med dobbeltbelastning og at der behøves flere veldesignede undersøgelser før der kan drages endelige konklusioner.
29 Integreret indsats skole/arbejde Procent der dagligt/næsten dagligt bruger cannabis a n n=2.590 OR b Gymnasium (STX, HHX, HTX, HF) ,72% klasse/efterskole 380 1,31% 2,23 Erhvervs-unge 360 4,40% ***6,20 Udenfor uddannelse 442 4,89% ***6,58 Dagligt/næsten dagligt (mindst 20 dage sidste måned) forbrug af cannabis blandt årige unge fordelt på uddannelsestilknytning. a 8-9. klasse elever er udeladt fra denne analyse. b Kontrolleret for køn, alder og forbrug af andre illegale stoffer end cannabis. * p<.000 (10/11 klasse/efterskole unges ikke signifikant forskellig fra gymnasie-unge)
30 Integreret indsats Familie Forøgelse af familiens velfærd Forældre og partnere: Ingen forskel på forskellige interventioner, stor forbedring over 6 måneder [32]. Engagement i behandling Misbrug Intervention med familiemedlemmer til stofbrugere som ikke ønsker behandling Familietræning med fokus på positiv belønning og opmærksomhed havde stor effekt (CRAFT) [32, 33] Intervention med konfrontation og ALANON havde signifikant mindre effekt. Denne type indsats kan altså anvendes til at øge optaget af klienter, som ikke modtager relevant behandling. Effekt fandtes for klienter, der kom i behandling [32]. Familieterapi og parterapi Børn af stofmisbrugere har markante forbedringer i forbindelse med parbehandling, når den ene af forældrene ikke er misbruger [34, 35]. Samtidig medfører parterapi mindsket risiko for partnervold [36] Ikke relevant (alle allerede i behandling) Markante effekter af inddragelse af familiemedlemme r [eksempelvis 30, 37, 38]
31 Eksempel på systemer den unge inkluderes i Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Arbejde skole Økonomi Familie Ungdomspension Sportsklub Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Institution Stoffrivenner Bande Psykiater bolig Kæreste Politi/ SSP
32 Eksempel på ung med misbrug Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Sportsklub Arbejde Teknisk skole Fængsel Mor + stedfar uden støtte Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Ungdomspension Psykiater Kæreste Politi/ SSP Bande Center for Rusmiddelforskning, AU
33 Det gode forløb Egen læge Fængsel Misbrugsbehandlingscenter +Grundkursus Mor + stedfar med støtte I lære Stof-venner + stoffri venner Egen lejlighed Psykiater Politi/ SSP Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Sportsklub Bande Kæreste Center for Rusmiddelforskning, AU
34 Det dårlige forløb Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Arrest Specialskole Arbejde Mor + stedfar uden støtte Ungdomspension Psykiater AK81 Social_ forvaltning Politi/ SSP Sportsklub Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Stofmisbrugende kæreste Center for Rusmiddelforskning, AU
35 En organisatorisk udfordring Forældre Venner/ netværk Produktionsskoler Forebyggelseskonsulenter Erhvervsvejledning Studiehjælp Andre Psykiater, psykologer mm) SSP konsulenter Misbrugsbehandling Familieafdelingen Tekniske/SOSU skoler, lærerpladser Politi Fritidsklubber Privatpraktiserende læger Arbejds/lærepladser Andre skoler (ex. gøglerskoler) Folkeskolen Center for Rusmiddelforskning, AU
36 Metode-projektet
37 Hvilke unge kan deltage/ikke deltage i projektet? Den primære målgruppe er unge mellem år, dvs. unge og unge voksne, af begge køn, med et behandlingskrævende forbrug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener og som er i målgruppen for en ambulant behandlingsindsats efter 101 i serviceloven. De unge i målgruppen kan ikke have svære psykiatriske lidelser (psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold/truende adfærd) eller være så kognitivt funktionshæmmede at de ikke vil være i stand til at indgå i den form for samtalebehandling, der indgår i projektet. Klienter der under forløbet forværrer deres psykiske tilstand på en sådan måde, at de har brug for særlig intensiv hjælp og måske ikke kan indgå i det aftalte samtaleforløb, trækkes ud af undersøgelsen og tilbydes den nødvendige hjælp. Én unge der udskrives kan indskrives igen ud fra behandlingsgarantiens principper, men vil ikke igen blive tilbudt at deltage i projektet.
38 Design Behandling Antal Måneder efter primær behandling Måneder efter primærbehandling uger 1. interv. 2.interv 3. interv. 4. Interv. 5. interv. 1. MI/CBT 100 Bruch-up/RMC Opfølgningsperiode 2. MI/CBT + VBR 100 Bruch-up/RMC Opfølgningsperiode 3. MI/CBT 100 CC CPR, TCC, RP Opfølgningsperiode 4. MI/CBT + VBR 100 CC CPR, TCC, RP Opfølgningsperiode MI/CBT VB CC RMC = Motivational Interviewing/Cognitive Behavioral Therapy = Voucher Based Reinforcement = Continuing Care, herunder inkluderet CPR (Contract, Prompts, Reinforcement), TCC (Telephone Continuing Care) og RP (Relapse Prevention) = Recovery Management Check-up Contract: Underskrivning af en behandlingskontrakt, hvor behandlingens forløb, faser og forventede udkomme beskrives Prompts: Den unge huskes på aftaler ved telefonopkald, aftalekort, breve eller andet Reinforcement: Anerkendelse og andre sociale forstærkere bruges kontinuerlig for at klientens skal opleve at hans/hendes indsats værdsættes.
39 Effekt hvad er det?
40 Hvad er effekt? Effekten af en behandling kan bestemmes som. alle de forandringer i klientens symptomer, adfærd og funktioner, som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives en given behandling (jf. McLellan et al [vores oversættelse]). Man kan skærpe denne skelnen, og sige, at det er den forandring, som ikke ville være sket, hvis behandlingen ikke havde været tilgængelig. Det er ofte særdeles vanskeligt at afgøre i praksis, hvilken forandring, der kunne være sket, når man befinder sig uden for de kontrollerede eksperimenters laboratorium. Det kan vi bruge standardiseringen af UngMap til at bestemme.
41 UngMap til måling af effekt Stoffer Forbrug Konsekvenser (CAST, SDS) Alkohol Forbrug Konsekvenser (AUDIT) Kriminalitet (som ASI) Psykiske problemer DEP symptomer KOP symptomer ADHD diagnose Anden psykiatrisk diagnose Andre symptomer (ADAD) Traumer Seksuelle, fysiske, omsorgssvigt, mobning, dødsfald mm. Rusmidler netværk Venner, partner, famile bor sammen med Støtte/konflikt Familie, Venner kæreste/partner Fritidsinteresser Betydning og anerkendelse Fysiske problemer (ASI) Skole/uddannelse/arbejde Boligforhold Samlivsforhold Køn Alder Etnicitet Indeks Stof-belastning (forbr/kons) Alkohol-belastning (forbr/kons) Kriminalitets-belasting Misbrug netværk belastning Støtte/konflikt netværk indeks Generel belastning (FIT) KOP-Indeks DEP-indeks Traume-belastning Økonomi-belastning Fysisk belastning (ASI) Psykisk belastning (ADAD) Skole-belastning Risiko tilbagefald indeks
42 Eksempel 1: Cannabis Abuse Screening Test (CAST). Konsekvensmål. Har du røget cannabis før middag? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du røget cannabis når du er alene? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du haft svært ved at huske når du røg cannabis? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har venner eller medlemmer af din familie fortalt dig at du burde reducere dit cannabis forbrug? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du forsøgt at reducere dit cannabis forbrug uden det er lykkedes? Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte Har du haft problemer på grund af dit hash/cannabis forbrug (konflikter med andre, dårlige præstationer på arbejde/i skole, ulykker, slagsmål eller andet) Aldrig Sjældent Engang imellem Temmelig ofte Meget ofte
43 Eksempel2: Severity of Depence Scale - Cannabis (SDS) + 1 tillægsspørgsmål Mener du, at dit forbrug af har været ude af kontrol Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Gjorde udsigten til at gå glip af muligheden for at ryge dig ængstelig eller nervøs Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Tillægsspørgsmål (indikation på hvor meget de ryger om dagen) Hvor mange timer var du påvirket på en typisk dag hvor du har brugt cannabis? 1-2 timer 2-4 timer 5-6 timer 7-9 timer 10 eller flere timer Var du bekymret over dit forbrug af hash Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid Ville du ønske, du kunne stoppe med at ryge hash? Aldrig Sommetider Ofte Altid/næsten altid
44 Eksempel på måling af effekt på individ-niveau (cannabis-konsekvenser) 5,0 CAST (Cannabis Abuse Screening Test) 4,5 B e l a s t n i n g 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Svært belastet Moderat belastet Lavt belastet test Opfølgning 3. test B a s e l i n e 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Reduktion I stofbelastning Status quo Forbedringsfeltet Forværringsfeltet 0,1 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Opfølgning
45 Implementering af effektive indsatser Muligheder og barrierer
46 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede
47 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres.
48 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program.
49 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model
50 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm.
51 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff.
52 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff. 6. A1, 2, 3: Med disse forkortelser refereres der til assessment 1, 2 og 3.
53 Implementerings-analyse modellen 4. Eksterne betingelser 4. Interne betingelser Vedligeholdelses-aktiviteter 1. Source 3. Implementeringsfidelitet 2. Implementering af core components af source 5. Træning/supervision i metoderne, der skal implementeres. Anden implementerings-støtte 7. Implementeringsoutcome 7. Interventionsoutcome A1 1 A2 A3 6. Baseline 6. Sidste klient i projektet afsluttes 6. Fastholdelse af det implementerede 1. Source: Med source refereres der til den originale kilde, program eller metode, som skal implementeres. 2. Core components: Med dette menes der de mest essentielle og absolut nødvendige elementer i en metode/et program. 3. Implementerings-fidelitet: Fidelity of implementation is the delivery of instructions in the way in which it was designed eller Fidelity is the extent to which the intervention, as realized, is faithful to the pre-stated intervention model 4. Eksterne og interne betingelser for implementering: kommunale politikker, organisatorisk placering, samarbejde med f.eks. psykiatri og uddannelsessystemet, behandlingsinstitutionen størrelse, ressourcer, beliggenhed, behandler flow, behandlernes uddannelse/erfaring/træning, opgaver, administrative praksisser herunder monitorering mm. 5. Træning/supervision i metoderne: Training seems to be a core implementation component for practitioners, agency staff, and purveyor staff. 6. A1, 2, 3: Med disse forkortelser refereres der til assessment 1, 2 og Implementerings- og interventions-outcome: we will use interventions to mean treatment or prevention efforts at the consumer level and implementation to mean efforts to incorporate a program or practice at the community, agency, or practitioner levels
54 Konklusion
55 Udfordringer Hvordan identificerer vi og får etableret kontakt til målgruppen? Hvordan får vi etableret nogle tilbud de unge oplever som meningsfulde og hvordan skal disse tilbud se ud? Hvordan kan vi bygge effektive metoder ind i de meningsfulde tilbud? Hvordan sikrer vi at de unge får den hjælp de behøver herunder hjælp til psykiske problemer, uddannelsesstøtte, familieproblemer mm.? Hvordan sikrer vi at den behandling der tilbydes i de enkelte kommuner er velbegrundet? Hvordan sikrer vi at de velbegrundede praksisser, der søges implementeret nu også er dem der virkeligt implementeres (fidelitet)?
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000
UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER
UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Unge der bruger cannabis
Unge der bruger cannabis Mads Uffe Pedersen Konference om unge og rusmidler Socialstyrelsen 27. april 2015 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Indhold Hvor mange bruger og misbruger cannabis
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Klinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet
Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Selskab for misbrugspsykologis årlige konference Undersøgelsen Undersøgelsens
Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Yngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol
fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der
Skadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: [email protected] www.socialstyrelsen.dk
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.
1 UngMap En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. Resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse 2014 2 1. Forord
Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Unge der misbruger rusmidler. Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Unge der misbruger rusmidler Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Præsentation Misbrug Unge generelt De udfordrende og kaotiske unge Effekten af den sociale indsats Indsatsens
Housing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Status på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Familieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail [email protected] Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Koordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
ovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Status for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.
Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Ungebehandlingen Sofiehuset
Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Susanna de Lima Oslo 28. april 2016 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J. I Mail: [email protected]
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive
Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også
Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at
FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Behandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
