Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -

Transkript

1 Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel - Onsdag den 18/6 2008

2 De unge i det sociale landskab Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og psykologisk en social Støttende boligform

3 De unge i det sociale landskab Arbejde Uddannelse Familie Org, fritid Tros-fælles. Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Sociale arena Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og psykologisk en social

4 De unge i det sociale landskab Arbejde Uddannelse Familie Org, fritid Tros-fælles. Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og psykologisk en social Kontrolsystem Aktiveringssystem Støttende boligform Behandlingssystem Rådgivningssystem

5 De unge i det sociale landskab Arbejde Uddannelse Familie Org, fritid Tros-fælles. Samfundsbærende Løst koblede Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og psykologisk Hjælpe Lukkede fællesskaber en social Kontrolsystem Aktiveringssystem Støttende boligform Behandlingssystem Rådgivningssystem

6 Skelne mellem. De sociale arenaers eksistens Har den unge f.eks. kontakt til sin far De sociale arenaers intensitet Hvor ofte foregår kontakten (kvantitet) De sociale arenaers kvalitet I hvor høj grad opleves arenaen som støttende Belastede og beskyttende sociale arenaer Belastede = Måles ved højt forbrug af rusmidler, psykiske problemer og dysfungerende adfærd

7 De unge i det sociale landskab Samfundsbærende Arbejde TOM Uddannelse TOM Org, fritid TOM Tros-fælles. TOM OBS! Samvær med jævnaldrende og de 4 typer opgaver Adfærd Psykiske konstitution Løst koblede TOM en biologisk og psykologisk Hjælpe TOM TOM Lukkede fællesskaber en social Støttende boligform Behandlingssystem Social/sundhed Kontrolsystem Aktiveringssystem Rådgivningssystem

8 Den unges sociale sociale liv sammenholdt med adfærd og psykiske konstitution M a ds U ffe P eders en Samfundsbærende Arbejde Uddannelse Familie Org, fritid Tros-fælles. Adfærd Psykiske ressourcer Psykiske problemer år Løst koblede Biologiske konstitution Lukkede fællesskaber Kontrolsystem Hjælpe Aktiveringssystem Støttende boligform Behandlingssystem Rådgivningssystem

9 Spørger om Kontakt (kvan./kval.) til far, mor og søskende (inkl. stedfar/mor) Anden sign. familie Kæreste/kærestes familie Nære venner (hvor mange, hvor ofte, hvor) Kammerater (hvor mange, hvor ofte, hvor) Fritidsaktiviteter (sammen med hvem og hvor) Arbejde, praktik, anden beskæftigelse Tros-fællesskaber Skole, lærer, erhvervsvejleder, pædagog, klubmedarbejdere Plejefamilie, familierådgiver, opsøgende medarb., SKP, psykolog, anden prof. Adfærd Stofforbrug sammen med hvem og hvor Illegale aktiviteter Udeblivelser skole og arbejde Voldelig/aggressiv adfærd Selvskadende adfærd (herunder selvmordsforsøg) Psykiske problemer Depression, angst, koncentrationsbesvær, hallucinationer, selvmordstanker, PTSD, ADHD, oplevede konkrete traumer Diagnose, psykofarmaka Psykiske ressourcer Faglige ressourcer Kropslige ressourcer (sport) Sociale ressourcer (ex. mange venner)

10 Nogle foreløbige resultater årige, n=53

11 De sociale arenaers eksistens (her defineret som eksisteret indenfor de sidste 30 dage)

12 Alkohol Fængsel Unge n=329 n=151 n=53 Alder 47,6 28,9 17,0 Kvinder 29% 22% 19% Far 36% 46% 66% Mor 57% 61% 92% Søs 74% 61% 79% and fam 43% 36% 57% Fam sam 57% 38% 34% Børn 72% 29% 0% Partn/kær 57% 68% 21%

13 Alkohol Fængsel Unge n=329 n=151 n=53 Venner/kam 91% 85% 94% ven sammenk. 51% 66% 58% fritid 33% 19% 30% Lønnet arbejde 54% 21% 26% Aktivering/praktik 40% 3% 13% Uddannelse 6% 7% 40% Trosfællesskab 19% 3%??

14 Alkohol Fængsel Unge n=329 n=151 n=53 Rådgivning 71% 60% 64% Sagsbehandler, SKP, opsøgende, andre Behandlingscenter 34% 10% 0% Misbrugsbehandlingscenter Forsørgelse 16% 37% 0% Bistandskontor, arbejdsformidling Boform 5% 9% 13% Plejefamilie, inst., støttebolig, ingen NA/AA 46% 6% 0% Værested 12% 15% 0% Fængsel 1% 10% 0%

15 Konklusion 1 De sociale arenaer ændrer sig massivt fra 13 år og ti-året herefter. Den unges forbrug af rusmidler, adfærd og psykiske funktion bestemmer i nogen grad hvilke sociale arenaer han/hun kommer til at indgå i De sociale arenaer den unge allerede indgår i ved teenageårene påbegyndelse vil muliggøre adgangen til andre sociale arenaer som vil have henholdsvis positiv og negativ indflydelse på den unges forbrug af rusmidler, adfærd og psykiske funktion

16 Konklusion 2 Socialt arbejde består i ar reducere belastningen i belastede sociale arenaer og/eller få den unge til at indgå i mindre belastede sociale arenaer Individuelt arbejde (herunder terapi) består i at ændre personens adfærd, psykiske funktion og forbrug af rusmidler for derved at skabe grundlag for at den unge vil finde mere positive sociale arenaer og/eller komme til at fungere bedre i de sociale arenaer de allerede indgår i. Hvis dette ikke sker eller ikke er muligt kan den individuelle arbejde være spildt. Familie eller netværks-arbejde består i at reducere belastningen i belastede arenaer, intensivere støtten i mindre belastede arenaer eller skabe muligheder for at den unge kan blive integreret i nye mindre belastede sociale arenaer

17 Konklusion 3 Støttende sociale arenaer kan være et problem hvis de er belastede og hvis det er der den unge henter hele sit netværk Selv støttende belastede arenaer kan være bedre end destruktive sociale arenaer (eks. livet på gaden versus værestedet). Vi kan altså opdele de sociale arenaer hierarkisk Ikke belastede sociale arenaer med stor støtte Ikke belastede sociale arenaer med lille støtte Belastede sociale arenaer med stor støtte Belastede sociale arenaer uden støtte