Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

Transkript

1 Retorik og præsentationsteknik V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

2 Vi starter med en lille øvelse I wish Skriv tre 1ng ned, du ønsker at få ud af i dag om emnet retorik Gå ud på gulvet, find en person, udveksl jeres ønsker Gå i grupper a fire, find tre ønsker, som er mest dominerende, skriv dem ned

3

4 Vi starter med et par eksempler (Poul Nyrup Rasmussen) (Harald Børsting)

5 Hvad er retorik? n Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst n (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler) n Retorik er læren om overbevisende kommunikation n (Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009) n Før: en praktisk disciplin nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU)

6 Aristoles - retorikkens fader ( f.kr., græsk filosof og videnskabsmand) Så længe vi ikke kan klare os uden sprog, n kan vi heller ikke klare os uden retorik n

7 Overbevisning Vi ved, hvornår vi bliver overbevist om noget/af nogen. Ikke altid hvorfor. Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) Artikler, debatindlæg, interviews Akademiske opgaver, eksamen Krisekommunikation Undervisning Reklamer

8 Mundtlighed vs skriklighed

9

10 Tak til Ida Borch for lån af slides

11 Retorikkens grundelementer Taletyper Appelformer Forarbejdningsfaser Argumenta1on S1lfigurer

12 Pentagrammet Aptummodellen Den retoriske pentagon verdens første kommunika1onsmodel Cicero (106 BC- 43BC)

13

14 Tak til Puk Scharbau, Advice, K-dag for lån af model

15 oprindelse & definitioner Taletyper alle vil overbevise Ret talen, den juridiske tale Den politiske tale Lejlighedstalen Tvivl! Informere?

16 appelformer Karakteris-ka ved de tre appelformer APPELFORM APPEL TIL FOKUS VIRKEMIDLER SPROG/STIL Logos Fornuft Forstand Intellekt Budskab Fakta, tal Logik, beviser Statistik Neutral Afdæmpet Saglig Pathos Spontane følelser Modtager Eksempler Historier Humor Emotionel Dramatisk Varieret Ethos Langvarige følelser Afsender Erfaring Autoritet Indlevelse Middel Malende Visionær NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

17 Quiz: Find en appelform Steve Balmer, Microsoft

18 h[p:// at- praesentere- som- steve- jobs h[p://

19 Ethosdyderne: Ethos er hele tre ting på én gang: Kompetence (phronesis) jeg er klog; ved hvad jeg taler om Dyd (areté) jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig Velvilje (eunoia) jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten

20 Appelformerne er svære at adskille Gode kommunikatører benytter alle tre: har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt ved, at det hænger sammen:

21 Hvordan overbeviser man? Summemøde to og to Hvilke personer, synes I, er gode til at formidle/overbevise? Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? Hvad gør, at I bliver overbevist?

22 De fem forarbejdningsfaser Alt det, vi gør for at overbevise 1. Inventio at finde på 2. Dispositio at strukturere 3. Elocutio at vælge ord & stil 4. Memoria at huske sin tale 5. Actio at levere talen varians, rytme, pauser kropssprog, mimik fokus, argumenter, eksempler, appelformer, den retoriske situationen rækkefølge metakommunikation passende sprog tone, ordvalg. retoriske figurer metaforer

23 En pædagogisk oversigt, tak 1l Linda Greve

24 Ac1o Et dybt, stø[et åndedræt En klar, velar1kuleret stemme Et afslappet, dynamisk kropssprog

25 Et lille eksempel på praktisk argumentation:

26 Prak1sk og retorisk argumenta1on At argumentere handler om at begrunde sine påstande At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det et miljøbevidst publikum, et madglad publikum Argumentationslæren er en del af retorikken

27 Eksempel på brug af tema1sk topik i forbindelse med at bo i bofællesskab Økonomi Sundhed Tid Man sparer penge på mad Man får varieret kost Man bruger mindre 1d på rengøring Man behøver ikke at købe en lejlighed Man binder sig ikke økonomisk Man får faste spise1der Man kan dyrke sport sammen Man bruger mindre 1d på madlavning Man får mere kvalitets1d Miljø Velvære Arbejde Det bliver le[ere at have delebil Der er nogen at se dernsyn med Det styrker ens samarbejdsevne Man udlader mindre CO2 Man får mad Man får mere 1d 1l at arbejde Man genbruger (aviser dvd er osv.) Man er en del af en familie Man får et større netværk Gabrielsen og Chris9ansen: Talens magt, 2009, p. 52

28 Argumenta1onsmodel (Stephen Toulmin) Et argument er en begrundet påstand Belæg/Datum Påstand/Claim Hjemmel/Warrent

29 Argumenta1onsmodel de tre faste elementer Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte Derfor Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden Ofte Fordi Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes. Ofte Idet jeg antager, at

30 Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for Jeg skal frifindes Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes Der kommer gæster Du skal rydde op Der skal være rent, når der kommer gæster

31 Udvidet model

32 De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om, hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P? Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

33 Argumenta1onsmodellen - praksis Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode Påstand: Bent ved en masse om formidling Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om formidling

34 Den udvidede model Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset. Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om formidling Styrkemarkør: sikkert Påstand: Bent ved en masse om formidling Gendrivelse: (Medmindre) han sov i timerne! Rygdækning: Se bare på Børge han fik 12 til eksamen i F&M

35 Johanne og Løkke

36 Argumen[yper A) Kilde argument At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og % C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse over for sine medmennesker F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks. naturkatastrofer

37 Godt begyndt Budskabet: Det kan være en god ide at starte med budskabet dit overordnede argument. Det hjælper dit publikum 1l at forstå, hvorfor de ly[er 1l dig Et citat: Et citat kan sæ[e tonen ved enten at modsæ[e sig eller underbygge dit budskab. Hvis citatet understø[er det, du siger, kan der skabes sponsorship- effekt. Hvilket vil sige, at du låner noget troværdighed fra den, du citerer. Et spørgsmål: Et spørgsmål kan være en effek1v måde at lede din læsers tanker ind på emnet. Fx er spørgsmålet: "Bør atomkrak være en del af en CO2- fakg energiforsyning?" mere imødekommende end "AtomkraK bør være en del af en CO2- fakg energiforsyning. Og det er vig1gt, at din præsenta1on svarer på spørgsmålet mere eller mindre eksplicit. Et eksempel: Et publikum er mere interesseret i rig1ge situa1oner, der omhandler rig1ge mennesker, end abstrakte begreber Tak 9l hbp:// for lån af eksempler

38 Og fuldendt 1. Opsummér din tale. Fordelen er, at det giver en sidste klar gentagelse af din hovedpointe; ulempen er, at det kan blive lidt kedeligt. 2. Slut af med et citat. Citater kan gøre sagen mere nærværende og troværdig. Hvis publikum har 1ltro 1l den, du citerer, kan du opnå sponsorship- effekt altså låne lidt troværdighed af den, du citerer. Men vær opmærksom på, at citatet skal passe 1l din præsenta1on og dit budskab. 3. Lav en drama1sk afslutning. Sig noget uventet, noget emo1onelt eller noget dras1sk. Det er godt i taler eller tekster, hvor der er stærke følelser involveret. 4. Referér 1l introduk1onen, så du skaber en ramme om talen. 5. Lav en opfordring 1l handling, hvis der er en sådan. Sig, hvad folk skal gøre eker din præsenta1on. På den måde er dit publikum ikke i tvivl om, hvad du vil have dem 1l at gøre. Tak 9l hbp:// for lån af eksempler

39 Hvad skaber gode argumenter? Noget nyt (fx miljøargumenter) Genkendelighed (fx Obama og hans hvide bedstemor) Identifikation (fx Pia K og Nyrup) Eksempler (fx kassedamen, den cyklende mor, Dovne Robert) Konkretiseringer (fx Pia og Obama) Historier, historier, historier

40 Retoriske figurer, 1 Anafor: (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor: (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe: (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde. Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

41 Retoriske figurer, 2 Antiteser:(skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim: (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans: (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford... " Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

42 Retoriske figurer, 3 Trikolon: ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger: (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forandring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber en palet af initiativer". Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

43 Tak til Annette Hoffskov fra CBS for dette eksempel Don t tell it, show it Påstand: Rige mennesker lever længere Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnitsindkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år TI år! Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine et af Europas fattigste lande Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

44 Metakommunika1on Fortæl, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge: - Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe dette software: 1, 2, 3 Afslør, hvorfor du vil fortælle (om) noget motivér Opsummér vigtige pointer Lav metakommunikative broer imellem afsnit/ sætninger: - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel kunne være Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

45 10 gode råd 1l taleren Indtag rummet Husk de første 30 sekunder (ikke Hej, jeg hedder John, og jeg er glad for at være her, mit oplæg er nok for langt, jeg er ingen taler etc. etc.) Klargør, hvad du ønsker at overbevise nogen om Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne Find belæg for dine påstande Husk gendrivelser og indkorporerer dem i din argumentation Husk eksempler, sammenligninger, historier, metaforer, billeder Gør dit sprog levende og nemt at huske Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt interesserede Husk at metakommunikere (start, opsummering, afrunding)

46 Opsamling Tænk kommunika1onssitua1onen retorisk: - afsender, modtager, kontekst, budskab etc. Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger Husk sprog, metaforer, billeder, gentagelser, opsummering

47 Gode taler og andre gode links h[p:// address/ h[p:// h[p:// h[p:// (Ronald Reagan) Andre gode links: h[p:// 1ps praesenta1onsteknik- 10- gode- raad/ h[p:// h[p:// h[p://trinenebel.dk/2013/06/20- gode- rad- 1l- din- naeste- tale/

48 Li[eratur af nyere dato Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens magt (2009), Samfundslitteratur Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik teori og praksis (2009), Samfundslitteratur Greve, Linda: Den gode præsentation (2010), Samfundslitteratur

49 En lille afslu[er

50 Øvelse Gå i grupper af tre. Brug 15 minutter på at lave et oplæg på ca. 3 minutter. Det skal være et afgrænset fagligt oplæg, evt. fra jeres dagligdag. Nu holder I hver især oplægget for hinanden. Lige efter giver de to andre respons i ca. 7 minutter tilsammen Hold tiden! Giv respons ud fra følgende Hvad var godt? Hvad kunne blive bedre? Herunder: Gik budskabet igennem? Holdt argumentationen Det fysiske udtryk: mimik, gestik, udtale, tempo og kropssprog

51 HUSK DE 3 K ER KONKRET KONSTRUKTIV KAMMERATLIGT Christian Kocks tre K er: