Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2011

Transkript

1 Retorik V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2011

2

3 Vi starter med et par eksempler (Poul Nyrup Rasmussen) XdosJTx8k&feature=player_embedded (Harald Børsting)

4

5 Studiet af overbevisende tekst og tale Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med? Hvad kan det bruges til? Hvordan argumenterer man overbevisende? Hvordan appellerer man til sine tilhørere? Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger, bliver overbevist og ikke falder i søvn?

6 Overbevisning Vi ved, hvornår vi bliver overbevist om noget / af nogen. Ikke altid hvorfor. Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) Artikler, debatindlæg, interviews Akademiske opgaver, eksamen Krisekommunikation Undervisning Reklamer

7 Retorikkens grundelementer Overbevisning (persuasio) Taletyper Forarbejdningsfaser Den klassiske struktur Appelformer Argumenta?on S?lfigurer

8 Den retoriske situa?on Den retoriske pentagon verdens første kommunika?onsmodel

9 Persuasio Persuasio = Det overbevisende; det, der gør, at andre?lsluher sig det, der bliver sagt Du kan være persuasiv = Du kan være overbevisende i situa?onen. Hvor persuasiv du er, alænger af dit ethos før, under og ener du har talt og af dine argumenter. En tekst kan være persuasiv i forskellige grader = Den kan vise, bevise eller overbevise

10 oprindelse & definitioner Taletyper alle vil overbevise Retstalen, den juridiske tale Den politiske tale Lejlighedstalen Tvivl! Informere?

11

12 appelformer Karakteris*ka ved de tre appelformer APPELFORM APPEL TIL FOKUS VIRKEMIDLER SPROG/STIL Logos Fornuft Forstand Intellekt Budskab Fakta, tal Logik, beviser Statistik Neutral Afdæmpet Saglig Pathos Spontane følelser Modtager Eksempler Historier Humor Emotionel Dramatisk Varieret Ethos Langvarige følelser Afsender Erfaring Autoritet Indlevelse Middel Malende Visionær NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

13 Quiz: Find en appelform Steve Balmer, Microsoft

14 hhp:// at- praesentere- som- steve- jobs

15 Ethosdyderne: Ethos er hele tre ting på én gang: Kompetence (phronesis) jeg er klog; ved hvad jeg taler om Dyd (areté) jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig Velvilje (eunoia) jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten

16 Appelformerne er svære at adskille Gode kommunikatører benytter alle tre: har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt ved, at det hænger sammen: - en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos - tal taler til fornuften og understøtter ethos

17 Hvordan overbeviser man? Summemøde to og to Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise? Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? Hvad gør, at I bliver overbevist?

18 De fem forarbejdningsfaser Alt det, vi gør for at overbevise 1. Inventio at finde på 2. Dispositio at strukturere 3. Elocutio at vælge ord & stil 4. Memoria at huske sin tale 5. Actio at levere talen Varians, rytme, pauser kropssprog, mimik Fokus, argumenter eksempler., appelformer, den retoriske situationen Rækkefølge partitio metakommunikation Passende sprog tone, ordvalg. retoriske figurer metaforer

19

20 En pædagogisk oversigt, tak?l Linda Greve

21 Et lille eksempel på praktisk argumentation:

22 Prak?sk og retorisk argumenta?on At argumentere handler om at begrunde sine påstande At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det et miljøbevidst publikum, et madglad publikum Argumentationslæren er en del af retorikken

23 Hvad er et argument? Et argument er en påstand ledsaget af en begrundelse I praksis er det ikke nok bare at give begrundelse for sine påstande man skal vælge sine begrundelser i forhold?l den retoriske situa?on, man er i. Topikken (vinkel, betragtning) kan hjælpe med at finde de rehe argumenter

24 Eksempel på brug af tema?sk topoi i forbindelse med at bo i bofællesskab Økonomi Sundhed Tid Man sparer penge på mad Man får varieret kost Man bruger mindre?d på rengøring Man behøver ikke at købe en lejlighed Man binder sig ikke økonomisk Man får faste spise?der Man kan dyrke sport sammen Man bruger mindre?d på madlavning Man får mere kvalitets?d Miljø Velvære Arbejde Det bliver lehere at have delebil Der er nogen at se [ernsyn med Det styrker ens samarbejdsevne Man udlader mindre CO2 Man får mad Man får mere?d?l at arbejde Man genbruger (aviser dvd er osv.) Man er en del af en familie Man får et større netværk Gabrielsen og Chris/ansen: Talens magt, 2009, p. 52

25 Argumenta?onsmodel (Stephen Toulmin) Et argument er en begrundet påstand Belæg/Datum Påstand/Claim Hjemmel/Warrent

26 Argumenta?onsmodel de tre faste elementer Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte Derfor Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden Ofte Fordi Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes. Ofte Idet jeg antager, at

27 Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for Jeg skal frifindes Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes Fordi du er grim Jeg synes, du er dum Alle, der er grimme, er dumme

28 Udvidet model

29 De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P? Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

30 Argumenta?onsmodellen - praksis Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode Påstand: Bent ved en masse om formidling Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om disse emner]

31 Den udvidede model Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset. Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner Styrkemarkør: sikkert Påstand: Bentved en masse om formidling Gendrivelse: (Medmindre) han sad og sov i timerne! Rygdækning: Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

32 Dårlige argumenter 1. Går efter personen frem for sagen (eks. i amerikanske valgkampe) 2. Argumenter udelukkende på følelser (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg har altid kunne lide ham) 3. Svage generaliseringer (eks. når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

33 Gendrivelse Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt ellers ingen diskussion Kend modpartens argumenter og brug den Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation Gendrivelse Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet - medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2 -

34 ArgumenHyper A) Kilde argument At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og % C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse over for sine medmennesker F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks. naturkatastrofer

35 Hvad skaber gode argumenter? Noget nyt (miljøargumenter) Genkendelighed (Obama og hans hvide bedstemor) Identifikation (Pia K-tricks) Eksempler (kassedamen, den cyklende mor) Konkretiseringer (Pia og Obama)

36 Retoriske figurer, 1 Anafor: (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor: (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe: (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde. Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

37 Retoriske figurer, 2 Antiteser:(skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim: (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans: (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford... " Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

38 Retoriske figurer, 3 Trikolon: ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger: (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forandring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber en palet af initiativer". Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, ,

39 Tak til Annette Hoffskov fra CBS for dette eksempel Don t tell it, show it Påstand: Rige mennesker lever længere Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnitsindkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år TI år! Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine et af Europas fattigste lande Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

40 Metakommunika?on Fortæl, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge: - Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne software: 1, 2, 3 Afslør, hvorfor du vil fortælle (om) noget motivér Opsummér vigtige pointer Lav metakommunikative broer imellem afsnit/ sætninger: - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel kunne være Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

41 10 gode råd?l taleren Indtag rummet Husk de første 30 sekunder (ikke Hej, jeg hedder John, og jeg er glad for at være her) Klargør, hvad du ønsker at overbevise nogen om Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne Find belæg for dine påstande Husk gendrivelser og indkorporer dem i din argumentation Husk eksempler, sammenligninger, historier, metaforer, billeder Gør dit sprog levende og nemt at huske Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt interesserede Husk at metakommunikere (start, opsummering, afrunding)

42 Opsamling Tænk kommunika?onssitua?onen retorisk: - afsender, modtager, kontekst, budskab etc. Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger Husk sprog, metaforer, billeder, gentagelser, opsummering

43 Gode taler hhp:// address/ hhp:// mlkihaveadream.htm hhp:// jdberliner.html hhp:// (Ronald Reagan)

44 LiHeratur af nyere dato Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens magt (2009), Samfundslitteratur Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik teori og praksis (2009), Samfundslitteratur Greve, Linda: Den gode præsentation (2010), Samfundslitteratur