Referat af Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 10. oktober kl. 10:00 14:00 Tradium Blommevej 40

Transkript

1 Referat af Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 10. oktober kl. 10:00 14:00 Tradium Blommevej 40 Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Employment Coordinator, Radiometer. IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Kirsten Hansen, 3F, Tillidsrepræsentant Hydro A/S Afbud Torben Andresen Lindhardt, DM Søren Heisel, 3F Industrigruppen Svend Jensen, Bosal Sekura Charlotte Daugaard Kluge, Haldor Topsøe Repræsentanter fra LUU for Industrioperatør og Produktør Tradium Næstformand Per Bundgaard, 3F Jens Erik Jensen, Bosal Sekrua, 3F Side 1 af 17

2 Program: 10:00 12:00 1. del af udvalgsmødet 12:00 12:30 Frokost med LUU 12:30 14:00 2. del af udvalgsmødet med LUU deltagelse Tema: IOP s vækstpotentiale Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning 2.1. LUU referater (EUC Nordvestsjælland) 2.2. Udviklingsredegørelse (se oversigt) 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Mødekalender 5. IKV & IOP 5.1. Debat 5.2. Kvalificering 6. IOP & Metal 6.1. Opsummering af erfaring 6.2. Indstilling og diskussion 6.3. Næste skridt 7. Orienteringspunkter 7.1. LUU referater 7.2. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsoversigt 7.4. GVU 8. Opsamling fra LUU 8.1. AMU-pakker intro og fastlagte valgfri specialefag 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 9. IOP s vækstpotentiale 9.1. Oplæg 9.2. Diskussion 9.3. Indstilling til IF seminar 10. Eventuelt Side 2 af 17

3 Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer 1 Referat Udviklingsredegørelse for IOP Aftaletekst 4 4 Pointepapir IOP-metal Fyn 5 5 Aktivitetslisten 7 6 Pixiudgave af LUP - eksempel 8 7 Notat IOP s vækstpotentiale 9 8 Cirkeldiagrammer over brancher og elever 9 Side 3 af 17

4 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden Udvalget nåede ikke at behandle de sidste dele af dagsordenen. Dele af de resterende punkter blev behandlet under andre punkter og referatet forsøger at rubricere konklusioner og beslutninger herunder. Punkt 8 vil tages op ved udvalgets møde 17. december. Referatet er bilag 1 2. Opfølgning 1.2. Godkendelse af referatet Brochurerne for Industrioperatøruddannelsen skal godkendes ved udvalgets møde i december. Hillerød LUU referater De omtalte virksomheder er godkendte. Skolen er bevidst om GVU-proceduren. EUC Nordvestsjælland Sekretariatet har fulgt op på jobformidlingens godkendelse af 1. skoleperiode men ikke den resterende del af uddannelsestiden. Der er tale om lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er således ikke tale om godkendelse af uddannelsen. 1. hjælps beviser. Sekretariatet forsøger forsat at identificere omfanget af problemet for at kunne hjælpe med en løsning. Der formodes at være fundet en løsning på problematikken omkring 1. hjælps beviser, da en tilsvarende problematik om bl.a. hygiejnecertifikater har fundet en løsning: Skolerne kan her udstede separate beviser på baggrund af ældre grundforløbsprøver. Når det er verificeret, om skolerne også kan udstede 1. hjælps beviser orienteres alle skoler i IF regi Udviklingsredegørelse Sekretariatet indsender årligt en udviklingsredegørelse til ministeriet om, hvilke ændringer der ønskes foretaget i uddannelsen. Sekretariatet har meddelt ministeriet, at udvalget har fokus på: Standardmerit fra produktør Standardmerit til maskinsnedkeruddannelsen og fra produktionsassistenten Standardmerit fra AMU-pakker (Grundforløbs- og operatørpakker) Standardmerit med beskrevne forløb for elever med praktisk erfaring Obligatorisk brug af opgavebank Mulige ændringer i praktikmål Tilpasning af valgfri specialefag (AMU-mål) Sproglige ændringer i kompetencemål og undervisningsmål Udvalgets medlemmer pointerede, at det kan give pædagogiske og faglige problemer, når der laves løbende optag på uddannelsen, som det vil ske med standardmerit. Dette sker f.eks., når elever, der skal have 2 hovedforløb, indsluses på hold, der skal have 3 hovedforløb. Sådanne løbende indtag skal der tages højde for i LUP en, og LUU bedes være opmærksomme på dette i behandlingen af LUP. Side 4 af 17

5 Udviklingsredegørelsen er Bilag 2 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet Søren Heisel udtræder af UU IOP. Søren er blevet forbundssekretær i 3F. Ansøgning fra Learnmark Learnmark i Horsens ønsker at udbyde IOP. Skolen har derfor indledningsvis sendt en ansøgning til formandskabet samt sendt ansøgningen i høring ved de nærliggende skoler; EUC Lillebælt, SDE og Tradium. Formandskabet behandler ansøgningen, inden den fremsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. EUD reformen Regeringen er kommet med sit udspil til forhandlingerne om en reform af EUD. Særligt interessant for IOP er, at udspillet præsenterer en uddannelse for elever over 25 EUV Erhvervsuddannelsestilbud for voksne. Denne vil fortsat referere til EUDuddannelsernes slutmål, og der skitseres tre forskellige modeller herfor: EUV-uden praktik EUV med skole og reduceret praktik Udvidet EUV med skole og praktikforløb svarende til EUD Udvalgsmedlem kommenterede, at der i behandlingen af godkendelse af flere skoler tages højde for, om der er virksomheder og elever nok til, at uddannelsen kan køre kontinuerligt på de enkelte skoler. Uddannelsens sammensætning forudsætter, at elevantal er oppe på et acceptabelt niveau, før man kan undervise i teams, samarbejde og faglige sammenhænge. Udspillet kan læses her: Hands-On kampagnen Hands-On kampagnen blev lanceret af DI, 3F, DM og HK 21. august med en del presseomtale til følge. Youtube info-videoen er her: HandsOn kanalen her: Her er Lorrys dækning: (med interview af Pia Maul/3F) Den officielle side: Facebook siden: Industriens Uddannelsers omtale: Målet med Hands-On er at øge viden om de mange muligheder, en faglært uddannelse giver. Og være med til generelt at give Side 5 af 17

6 erhvervsuddannelserne den status tilbage, som de fortjener. Lanceringen fandt sted 21/8 i MAN Diesel & Turbos store produktionshaller, hvor formændene Claus Jensen, Dansk Metal, Mads Andersen, 3F Industrigruppen, og Simon Tøgern, HK/Privat, sammen med adm. direktør Karsten Dybvad fra DI skød den fælles kampagne i gang. Her løftede de sløret for nogle af de konkrete initiativer i den tre-årige kampagne, som blandt andet indeholder besøg på 1000 virksomheder over hele landet Medlemmer En udvalgsmedlemsvirksomhed uddanner på to skoler samtidigt. Dette gøres af et praktisk hensyn, men virksomheden forventer at bruge dette i en evaluering af, hvilken skole, der skal være virksomhedens foretrukne efterfølgende Sekretariatet Sekretariatet er i gang med at afdække, hvilke fagblade, lokalblade, netaviser og nyhedsbreve, der er relevante at sende artikler, annoncer og links til. Dette gøres for at sikre en målrettet orientering om initiativer inden for erhvervsuddannelser og AMU-kurser. I den forbindelse vil sekretariatet gerne have input fra udvalgets medlemmer om, hvilke fagblade og andet, der er udvalgets primære faglige informationskilder. 4. Mødekalender Næste møde 17. december. Mødested København Udvalgsmedlemsvirksomheden har været inviteret til virksomheden Midtvask for at høre om deres erfaringer med Industrioperatøruddannelsen. Sekretariatet fremsender en relevant liste over mulige fagblade og magasiner, der kan tages udgangspunkt i. Udvalgets medlemmer vil med udgangspunkt i denne bruttoliste markere, hvilke medier, der normalt bruges til at orientere sig i. Udvalgets medlemmer gjorde desuden sekretariatet opmærksomt på, at tillidsrepræsentanterne tilsendes materiale gennem mails, så derfor skal informationer fra IU tilpasses, så det er lige til at videresende. Næste møde 17. december. Mødet afholdes i Industriens Uddannelser, med efterfølgende frokost på Ida Davidsen. Møderække i 2014 Møderække i marts 16. juni 26. september 18. december Udvalget bedes beslutte hvor møderne ønskes afholdt. Beslutningspunkt 5. IKV & IOP På udvalgets møde i juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en metode og en vejledning, der skal følges, når der laves 27. marts. Mødet forventes afholdt på Radiometer. 16. juni 16. september (Ikke 26/9) 18. december Udvalget ønskede, at de kommende møder skulle afholdes på Skive Tekniske Skole samt Learnmark i Horsens. Side 6 af 17

7 en kompetencevurdering af kommende elever med praktisk erfaring. Metoden skal kunne benyttes, uanset om der laves en GVU-aftale eller en ansøgning om afkortelse af uddannelsestiden. Dettes gøres både for at kunne give en ens praksis over for virksomheder og medarbejdere, samt at lave en vurderingsmetode, der skal anerkendes skolerne imellem. Sekretariatet har indledt et samarbejde med KTS, EUC Lillebælt og AMU Nordjylland om at få standardiseret både forløb og metode. Projektet omhandler 2 dele en skriftlig aftale, som er en forventningsafstemning mellem virksomheder, medarbejdere og skole et standardiseret forløb for afklaring og tilbagemelding 5.1. Debat & kvalificering Udvalget bad sekretariatet sikre at: Bilag 3 er den aftaletekst, der i første omgang udarbejdes til Arla. Aftalen er udgangspunktet for Arlas konkrete projekt, men skal bruges som aftaletekst, uanset hvilken virksomhed eller medarbejder, der ønsker en afklarende vurdering. Hovedpunkterne i aftalen er en forventningsafstemning mellem medarbejdere, skole og virksomhed om omfang og resultat af afklaringen. Hovedpunkterne i aftalen er: hvor lang tid afklaringen tager og faserne o før afklaringen elevskema o virksomhedsbesøg med afklaring af jobprofiler o samtale med eleverne ud fra skema o eventuel værkstedsprøvning o tilbagemeldingsprocedure Udvalget bedes diskutere, om aftalepunkterne lever op til de forventninger udvalgets medlemmer som virksomhed og medarbejdere vil have til et afklarende forløb. Selve afklaringsforløbet bliver skematiseret. Sekretariatet fremlægger skemaerne til udvalgets møde. Skemaerne gennemarbejdes på projektgruppens møde d. 7. oktober. De økonomiske forhold for elever og virksomheder bliver tydelige i aftaleteksten At modellen ikke ender i et juridisk limbo, hvor afklaringen ikke kan bruges med den bredte der er intentionen Udvalget blev vist de foreløbige skemaer. Skemaerne er fortsat under udvikling. Det endelige resultat forelægges udvalget i december. Til afklaringsskemaerne ønskede udvalget, at det blev sikret, at elever og virksomheder forklares: at for at en plan kan realiseres, vil nogle elever opleve en lige så lang uddannelsestid, som kollegaer med færre kompetencer. Eleverne vil her skulle undervises på et højere niveau. at sammenhængen mellem de tekniske kompetencer via AO-delen gør, at det ikke er antallet af krydser i skemaet, men sammenhængen mellem dem, der er afgørende for uddannelseslængden. Skemaerne tager udgangspunkt i Grundforløbets kompetencer samt i Hovedforløbets undervisningskompetencer. Skemaerne forventes at have følgende struktur: Skema 1 er det skema eleverne udfylder og afleverer til skolen. Skemaet suppleres med beviser fra AMU og evt. andre kurser foruden et cv med jobprofilbeskrivelser fra dette og evt. andre ansættelsesforhold. Side 7 af 17

8 Skema 2 er det skema skolerne på baggrund af skema 1 samt virksomhedsbesøget udfylder sammen med eleverne ved en samtale. Samtalen skal tydeliggøre elevernes niveau og, hvorvidt en evt. værkstedsprøvning er nødvendig. Det tredje skema er skolernes opsamlende vurdering, mens det fjerde er den tilbagemelding der gives til virksomheder og medarbejdere. Udvalget bedes diskutere, hvorvidt materialet tilfredsstiller de forventninger man som virksomhed, medarbejder og kommende elev vil have til et sådan materiale. Diskussion og beslutningspunkt 6. IOP & Metal Udvalget har gennem det sidste år haft fokus på metalvirksomhedernes brug af IOP. Baggrunden er, at andelen af metalvirksomheder der bruger IOP andelsmæssigt er dalende til fordel for andre brancher, størst er procesindustrien. Samtidig er den metalbearbejdende industri fortsat en af de brancher, der har en høj andel af ufaglært arbejdskraft Opsummering af erfaring Med udgangspunkt i Fyn og SDE s genstart af uddannelsen har sekretariatet indhentet erfaringer fra to nye IOP virksomheder. Formålet har været at identificere, hvilke parametre ved uddannelsen, der var udslagsgivende for at starte med at uddanne IOP ere. Ikke uventet var det kombinationen af de tekniskfaglige kompetencer med de arbejdsorganisatoriske, der var udslagsgivende for virksomhedernes valg af uddannelsen. Baggrunden for at starte med uddannelsen var den ene af virksomhedernes eget kendskab til uddannelsen, og altså ikke en udefra kommende information, f.eks. fra en skole eller et VEUcenter. Skolen blev først inddraget i processen, da virksomhederne selv henvendte sig og fremlagde deres plan for uddannelse og uddannelsesforløb. Samtidig passede uddannelsen ind i det planlagte uddannelsesløft (og generationsskift) der var begyndt i virksomhederne. Uddannelsen blev således en del af en større proces, hvor hele produktionens medarbejdere får et uddannelsesløft. Pointepapir fra interviewene er Bilag Indstilling og diskussion En af de vigtigste pointer fra interviewene er, at det er virksomhedernes selv, der har været drivkraften i den lokale oprettelse Udvalget tilsluttede sig ikke helt sekretariatets firkantede fremstilling af skolernes manglende initiativer, men pointerede, at skolerne opfattes som sælgere, når de besøger virksomhederne, Side 8 af 17

9 af uddannelsen. Det er ikke skolen der har været den initierende part. De samme tendenser ses i Skive og i Tønder, hvor det også er hhv. 3F og et EU-projekt, der har sat processen i gang og altså ikke skolerne. Sekretariatet vurderer, at det opridser to mulige veje for udvalgets arbejde. Enten kan skoler bebrejdes deres manglende opsøgende arbejde med konkrete budskaber om generationsskift, produktionsoptimering og bevægelse fra ufaglært til faglært. Udvalget kunne af denne retning vælge at udarbejde materiale til information og forsøge at sikre, at skolerne tager deres praktikpladsopsøgende arbejde seriøst. og derfor har vanskeligt ved at trænge igennem med budskaber om uddannelse. Udvalget ønsker derfor, at de initiativer, der igangsættes, inkluderer skolerne. Udvalget besluttede at igangsætte et projekt med flere initiativer: IOP-netværkene skal afdækkes. Metalvirksomheder mødes ved messer, jernets dag svejsekonferencer etc. Disse mødesteder skal afdækkes. Alternativt kan udvalget konkludere, at det ikke er skolerne, der er uddannelsens primære ambassadører. Uddannelsens udbredelse handler om information direkte til virksomhederne og dens medarbejdere og gerne fra virksomheder de enten kender pga. produkter eller produktionsligheder eller som ligger i nabolaget. Skolerne vil være den location uddannelsens skoledel foregår på. Virksomheder og medarbejdere skal have mulighed for at ringe til en ven på andre virksomheder både fra a og b side. Tillidsmændene kan bringes i spil her. Erhvervsnetværk skal rustes til at fortælle om IOP både formelt og uformelt. Sekretariatet foreslår, at udvalget koncentrerer arbejdet omkring det andet alternativ, og evt. allierer sig med VEU-centrene i erkendelse af, at IOP primært bruges som efteruddannelse af medarbejdere. Dette er VEU-centrenes primære arbejdsområde. En grov skitsering af et projekt kunne være: Identifikation af et IOP metal netværk; hvem af LUUmedlemmer, censorer, UU medlemmer og andre i IOP s netværk, har virke fra en metalvirksomhed? Indhentning af de gode IOP historier. På denne baggrund udarbejdes artikler, citater og statements, som netværkets medlemmer samt organisationernes respektive metal-brancheudvalg får tilsendt. Identifikation af hvilke medier metalvirksomhederne benytter. (Arbejdet er igangsat i forbindelse med information af Garantikurser inden for AMU). Kontinuerligt sende disse medier artikler om IOP. Lave et ring til en ven korps af netværksmedlemmer, som kan kontaktes for yderligere information funderet regionalt eller produktionsrettet. Klæde VEU-centrene på til også at have IOP med i tasken, når VEU centrets konsulenter kontaktes til uddannelsesplanlægning i metalvirksomheder. Informere skolerne og LUU om initiativerne og ad den vej støtte deres praktikpladsopsøgende medarbejdere Sekretariatet anbefaler, at netværk, medier og venner identificeres, mens budskaber og endeligt projekt afventer EUD reformens endelige udformning. Skolerne skal være opmærksomme på at kontakte både ledelse og tillidsmænd, når uddannelsen introduceres på virksomhederne. Virksomheder med godkendelse uden elever skal kontaktes. Budskaberne kan være - gør det nemt at få arbejde - IOP som faglighed - aktivere de kompetencer medarbejderne allerede har AMU-pakkerne skal også bruges som smidig indgang til uddannelsen. IKV/RKV projektet kan også være indgangen; Brug 2x½ dag og se hvor tæt I er på IOP. Initiativerne skal realiseres i et projekt, der løber over flere faser. 1. fase forventes at blive kontakten til godkendte virksomheder uden elever. Projektet kan desuden køre som pilotprojekt et sted i landet, inden det udbredes. Sekretariatet vil på baggrund af udvalgets kommentarer præsentere en projektbeskrivelse for udvalget til mødet i december. Udvalget vil her skulle kvalificere projektet og dets faser. Side 9 af 17

10 Diskussion og evt. beslutning 6.3. Næste skridt På baggrund af udvalgets beslutninger kvalitetssikres sekretariatets opsamling af Fyns erfaringer i Tønder d. 22. oktober. Herefter finpudses planen og forelægges udvalget i december. Orientering 7. Orienteringspunkter 7.1. LUU referater EUC Syd, Tønder Alle 14 der har været til svendeprøve i den forløbne uge har bestået. Grundforløbet med opstart i foråret blev ikke til noget. Der er flere virksomheder, der støtter op om uddannelsen, det startede med 5 virksomheder og er nu oppe på 9. Branderup Mejeri står over for et LEAN projekt og har en stor udfordring i at finde deltagere til næste forløb. Kirsten Hansen, som er repræsentant i udviklingsudvalget for uddannelsen, har deltaget i et møde hvor Novo Nordisk og Haldor Topsøe beskrev, hvad industrioperatørerne fremover skal bruges til, sidstnævnte har uddannelsen som krav til fremtidige medarbejdere der ansættes i produktionen. Kirsten opfordrede til at skolerne på tværs samarbejdede med erfaringer omkring arbejdsmiljø og sikkerhed der var lige kommet en rapport der viste en stigning i antallet af ulykker på erhvervsskolerne. Det er en stor udfordring for skolen at gennemføre valgfri specialeundervisning. Der er bl.a. en uge med robot. Dette er et meget udstyrstungt forløb, og det kan blive nødvendigt at flytte til Sønderborg men vi gør alt for at holde hele undervisningsforløbet i Tønder. Skolen vil forsøge at lave en ansøgning til fonden, hvor der søges støtte til et teknologicenter i forbindelse med IOP uddannelsen. Der er lavet evaluering af det afsluttende forløb, eleverne efterlyser mere omkring Gantt tabeller og planlægning, økonomi og i det hele taget produktionsforståelse / LEAN det var overraskende og lærerigt for underviserne. Der starter nyt hold 9. september. Der sker en omlægning af loven omkring jobrotation. I referatet var indsat link til udviklingsudvalgets referater. Arbejdsmiljø og sikkerhed og nær ved ulykker er generelt i fokus. UU ønsker at arbejdet med at identificere nær ved ulykker trænes på skolen. Opfordringen gives videre til LUU. Erhvervsskolen Nordsjælland Charlotte nævnte, at der ikke var blevet fulgt op på inddragelse af virksomhederne ifm revision af LUP. Udvalget besluttede at nedsætte et redaktionsudvalg med deltagelse af skolen og repræsentanter for Novo og Haldor Topsøe. Charlotte spurgte til skolens dokument omkring oplysninger på industrioperatøruddannelsen lokale undervisningsplaner som ligger på hjemmesiden. Dokumentet skal gøres mere forståeligt, så det kan bruges af alle. Der kan evt. kigges på andre skolers Side 10 af 17

11 hjemmesider. Ole Sørensen oplyste at dokumentet skal være formuleret som det er, da det er et krav fra Ministeriet. Men foreslog at vi evt. vil overveje at lave et dokument mere, som kan bruges af alle og i et mere forståeligt sprog. Charlotte fortalte kort om et møde i Udviklingsudvalget for IOP, hvor bl.a. AMU standardpakker og merit i uddannelsen var blevet drøftet. Mødet blev afholdt på KTS, og udvalget har til hensigt at afholde kommende møder både ude på de involverede virksomheder og ude på de forskellige skoler, evt. sammen med de lokale LUU. Charlotte foreslog, at noget lignende blev gjort med LUU-møderne. Industrioperatøruddannelsen vil inden længe blive udbudt via elevplan. Overbygningen Produktivitet blev drøftet. Interessen for en overbygning til IOP-uddannelsen er klart til stede i udvalget, men lige nu vurderes det, at virksomhederne ikke helt er klar til at gå aktivt ind i overbygningen. Susanne fortæller, at deres IOPuddannelsesprogram har førsteprioritet. Såfremt Produktivitet - overbygningen f.eks. udbydes som et pilotprojekt med henblik på at få erfaringer, kunne de evt. være interesseret i et sådant og skaffe elever til et hold. Det undersøges, om overbygning kan bruges i flere brancher. Lennart gennemgik enkelte evalueringsark, og udvalget udtrykte stor tilfredshed med, at denne rutine er genoptaget. Det er meningen, at disse skal sendes til virksomhederne hver gang der er evalueret. Det undersøges, om evalueringerne kan uploades til Elevplan. Næste møde 25. september. Learnmark Maria arbejder med industrioperatøruddannelsen. Schur, Velux og et par andre store virksomheder har vist interesse, men der skal være noget mere håndgribeligt at arbejde med! Næste møde Syddansk Erhvervsskole Udvalget er i dialog med IU (Hanne Hvitfeld Hansen) vedr. et projekt for udvikling af industrioperatøruddannelsen inden for metalbranchen. Projekt mellem 3F og Nyborg Kommune om at skaffe flere praktikpladser inden for industrien går ikke så godt der mangler stadig rigtig mange pladser og virksomhederne er svære at få i ed. Muligheden for etablering af efteruddannelseskurser inden for industrioperatøruddannelsen blev drøftet. Der var stor enighed i udvalget, om at der skal uddannes en noget større mængde industrioperatører, inden der skal tænkes etablering af specielle AMU kurser inden for området. Til gengæld vil der være et noget større perspektiv i at få etableret Rotationsordninger der hvor man allerede har uddannelserne og beskæftigelsen. Per Henriksen, der er p.t. ikke så mange GVU-elever i gang, 8 bygningsmalere, men det bevæger sig i den rigtige retning og det ser ud til at kommunerne og jobcentrene har fået øjnene op for muligheden. Skolen har kun positive tilbagemeldinger fra de elever og virksomheder der er og har været i gang med GVU. Har IOP nogle GVU elever på SDE? SDE har informationsplakater med de uddannelser de udbyder. IOP fremgår ikke af dem? Side 11 af 17

12 Næste møde i august. Tech College Der blev henvist til skrivelsen fra Industriens Uddannelser gående på udviklingsbehovene i forhold til AMU uddannelser. Skolen udbyder kurser, som tager afsæt i AMU mål / FKBer. Skolen har ca. 250 elever i gang med EUX- uddannelsen og ca. 100 elever er tilmeldt uddannelsen med start til august. Det ser ud til, at der kan startes et nyt hold industrioperatører op til oktober. Muligheden for at oprette skolepraktik for industrioperatører blev efterlyst. Med midler fra AUB skal skolen se på muglighederne for at forbedre overgangen fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse / skole samt optimere det opsøgende arbejde for produktør- og industrioperatøruddannelserne. Det blev nævnt, at sammensætningen af holdene, med mange forskellige virksomheder repræsenteret, gav den bedste dynamik på skoleforløbene. Her kan de mange forskellige erfaringer, som eleverne har med, være til stor hjælp i undervisningen. Næste møde 18. september. Tradium Forsøget med GVU gav kun 4 elever, så det blev ikke til noget. På Højbjerg Maskinfabrik er der klager over valgfri specialefag at alle skal af sted samtidig. Der er dialog i gang med virksomhederne på godkendelseslisten, men det er tungt og svært at komme igennem hos virksomhederne. Der er d.d. 1 kontrakt og 2 måske er til august. Der er ikke gode erfaringer med at køre et hold på 3. Det blev aftalt at aflyse grundforløbet for industrioperatører med start i august. Skolen vil forsøge at samle til et hold i januar. Næste møde 19. september på PR Electronics. Medlemmerne fra LUU på Tradium orienterede om deres arbejde i LUU. Udvalget er udvidet med 4. Der er udpeget 2 fra hver side, så udvalget føler sig rustet til arbejdet med uddannelserne. Skolen erfarer, at det er vanskeligt at oprette hold med mange forskellige virksomheder senest er der oprettet et hold med elever fra Midtvask, og forventningen er, at der fremadrettet oprettes hold med elever fra 1 eller 2 virksomheder Nygodkendte virksomheder Siden juni er følgende godkendt til IOP Elever Bynavn p.t. BISCA A/S Stege 16 MEJERIGAARDEN A/S Thisted 6 BOVICTUS A/S Løgstrup 2 ROLLTECH A/S Hjørring Aktivitetsoversigt Aktivitetslisten er bilag GVU Sekretariatet håber, at reformen af EUD også resulterer i muligheden for en ordentlig GVU statistik. Nedenstående er afhængig af, om skolerne husker at indsende deres planer, og om GVU registreres ordentligt i administrationssystemerne. Udvalget ønsker at gennemgå de godkendte skoler, for at vurdere relevansen af deres godkendelse Side 12 af 17

13 (aug.) Registrerede GVU planer Indstillet til svendeprøve Herudover er 30 planer modtaget uden dato for start. 8. Opsamling fra LUU møder Sekretariatet har deltaget i flere LUU møder i løbet af september og oktober. På UU s anbefaling har sekretariatet forsøgt at sætte LUP (den lokale undervisningsplan) på dagsordenen ved møderne LUP Praktikvejledning og praktikmål LUP en er generelt en vanskelig disciplin for LUU medlemmerne at søge indflydelse på. LUU har generelt stor tiltro til, at skolerne dygtigt forvalter undervisningens indhold og med rette. Derfor er den lokale undervisningsplan de fleste steder et stykke dødt papir, som virker løsrevet fra LUU ernes dagsorden. Sekretariatet har gennem september måned været i dialog med LUU på Tech College, Tradium, KTS og Erhvervsskolen Hillerød om udviklingen af LUP en. Formålet var at sætte LUP en på dagsordenen og inddrage LUU i udviklingen af LUP en, så den afspejlede den indflydelse LUU har på LUP en. Undervejs i møderækken blev det klart, at for at LUU medlemmerne kan se nytten af LUP en skal den være virkelighedsknyttet og virksomhedsrettet. Undervisningsministeriets skabelon giver ikke mening for medlemmerne. Med den erfaring har sekretariatet aftalt med ovenstående LUU og skoler, at LUP en skal danne udgangspunkt for en lokal praktikvejledning. Den gode LUP tydeliggør, hvad der undervises i på det enkelte skoleophold, og skolerne har indvilliget i, at der på baggrund af disse kan skabes en pixiudgave til information af LUU. Med en sådan bliver det enkelt at lave en vejledning til praktikvirksomheder og elever om, hvad der kan forventes at kunne øves i praktikken og hvilke temaer det vil være optimalt at give praktikopgaverne. Bilag 6 er et eksempel på, hvordan en pixiudgave kan se ud. Udvalget bedes kommentere, hvorvidt dette initiativ imødekommer de forventninger, der var til sekretariatets arbejde med LUP i LUU. Sekretariatet vil til LUU s arbejde med en praktikvejledning sende IOP uddannelsens undervisnings- og kompetence- og praktikmål. LUU kan på denne måde danne sig det overblik, der skal Side 13 af 17

14 være for at sikre, at LUP og praktikvejledning imødekommer alle IOP s mål. Såfremt LUU ønsker det, vil sekretariatet desuden kunne supplere praktikvejledningerne med billeder og citater inden lokal trykning. LUU er opfordret til, ved deres gennemarbejdning af den lokale praktikvejledning at melde uhensigtsmæssigheder i disse mål tilbage til UU. Orientering og diskussion 8.2. AMU-pakker introduktion Sekretariatet har til LUU møderne præsenteret UU s arbejde med AMU-pakker der kan afløse grundforløbet og evt. dele af hovedforløbet. LUU er overvejende positive over for denne mulighed. LUU pointerer dog, at pakkerne vil kunne give skolerne økonomiske udfordringer, da det vil kunne give løbende optag i undervisningen. Problematikken er ikke kun orienteret omkring økonomien men tillige læringen og sammenhængen på skoleforløbene. Desuden pointeres det, at AMU-kurserne som enkeltstående kurser ikke vil kunne give det niveau i et samlet forløb (som et EUD grundforløb) giver. Pakkernes indhold er fortsat under udvikling i samarbejde med UU metalbearbejdning og UU Proces s uddannelseskonsulenter, da det ønskes, at pakkerne både er brancheintroducerende og meritgivende Valgfri specialefag Udviklingsudvalget bliver af flere skoler og LUU opfordret til at diskutere værdien af at reducere udvalget af valgfri specialefag. Gennemgangen af LUP erne afslører, at flere skoler lægger beslag på et par af de 5 uger til fælles undervisning fastsat i LUP en. Udvalget bliver af LUU bedt om at diskutere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at lave nogle anbefalende forløb (som udvalget f.eks. har gjort det inden for fødevarer). Sekretariatet anbefaler, at udvalget tager diskussionen i december, så sekretariatet har tid til at lave et oplæg på, hvordan sådanne pakker af valgfri specialefag kunne se ud. Desuden vil AMU-pakkernes indhold på dette tidspunkt være fastsat (så det sikres, at der foregår en progression fra Grundforløbets introduktion til specialiseringen i hovedforløbet). Orientering 9. IOP s vækstpotentiale En udnyttelse af vores erhvervsuddannelsers vækstpotentiale bliver et strategisk indsatsområde for IF i 2014 og dermed også et centralt tema for IF-dagen d. 31. oktober, hvor repræsentanter for udviklingsudvalgene mødes. Side 14 af 17

15 For at kunne tage den diskussion på så kvalificeret et grundlag som muligt, ønsker Industriens Fællesudvalg, at UU starter diskussionen nu. Det betyder, at UU skal diskutere muligheder for at identificere industrioperatøruddannelsens vækstpotentiale, og på den baggrund komme med input til aktiviteter, der med fordel kan igangsættes. Disse input vil indgå som del af IF-konferencen til oktober Oplæg Hvad ved vi? Sekretariatets kommentarer Antal udlærte i alt Ca (14/ var 4662 udlært IOP er) Antal udlærte pr år Antal igangværende elever Beskæftigelsesfrekvens Der er de seneste 10 år i gennemsnit udlært 314 elever om året. Højest i 2007 med 324 og lavest i 2002 med 212 Der er pt. 493 elever i gang Beskæftigelsesfrekvensen for industrioperatører er 0,96, og der er derfor reelt set fuld beskæftigelse for industrioperatører. Det betyder, at der enten uddannes det antal, der er behov for, eller potentielt uddannes for få. Videreuddannelsesfrekvensen Kun 2-4% af de udlærte videreuddanner sig. Det betyder, at langt hovedparten af industrioperatørerne arbejder som operatører. Antal godkendte praktiksteder I alt 271 læresteder er godkendt til industrioperatøruddannelsen. Antal læresteder, der benytter godkendelsen I alt 90 læresteder har igangværende elever. Siden 2008 har 177 af lærestederne benyttet deres godkendelse. Branchefordelingen af virksomheder, der ikke benytter deres godkendelse fremgår af cirkeldiagram 1 Hvor mange delbrancher dækker industrioperatøruddannelsen Industrioperatøruddannelsen bruges i dag inden for 53 delbrancher. Håndsorteret fordeler disse delbrancher sig på 11 branche- eller produktprofiler. (Med en 12. andet ) Se cirkeldiagram 2 for branchefordelingen af nuværende ele- Side 15 af 17

16 ver og cirkeldiagram 3 for udlærte elever de sidste 5 år. Hvor i landet ligger lærestederne? De nuværende elever er fordelt således: Region Syddanmark: 62 Region Midtjylland: 86 Region Nordjylland: 54 Region Sjælland: 130 Region H: 145 (flere elevers lærested er ikke korrekt oplyst, derfor er der et misforhold mellem de statistiske træk) Bilag 7 giver en grundigere introduktion. Bilag 8 Cirkeldiagrammerne over elever og brancher. (Sekretariatet medbringer disse i farver til udvalgsmødet) 9.2. Drøftelse På baggrund af ovenstående og udvalgsmedlemmernes egne refleksioner bedes udvalgene drøfte, hvilke områder der rummer den største mulighed for at styrke væksten af Industrioperatøren. Udvalgene forventes ikke at initiere løsninger, men gerne påpege områder, der enten synes som umiddelbare muligheder, samt områder der ønskes mere information om. Udvalget behandlede dette i drøftelserne om, hvordan IOP kan udbredes inden for metalindustrien. Drøftelserne kan tage udgangspunkt i Hvor mange industrioperatører skal der uddannes? Hvor mange unge industrioperatører skal der uddannes? Hvor stor en andel af praktikvirksomhederne skal være aktive? Hvordan gøres passive praktikvirksomheder aktive? Hvilke brancher ønskes IOP at dække? Hvad med MMV erne? På baggrund af disse drøftelser bedes udvalget komme med input til aktiviteter, der med fordel kan igangsættes. Herunder hvad vi har brug for at få undersøgt nærmere, og hvem der evt. kan hjælpe os videre Indstilling til IF seminaret Opsamlende bedes udvalgene prioritere, hvilke af aktiviteterne det ønskes udvalgets deltagende medlemmer viderebringer til IF s seminar i slutningen af oktober. Udvalget besluttede, at som en del af IOP-metal projektet skal praktikvirksomheder uden elever kontaktes. Udvalget lægger op til, at LUU lokalt kan informeres om disse virksomheder og beslutte, hvordan disse kan kontaktes. Beslutning Udvalget ønsker, at der laves en strategi for, hvordan virksomheder og medarbejdere kan orienteres om mulighederne for kompetenceløft gennem EUD-uddannelser. Side 16 af 17

17 10. Eventuelt Side 17 af 17