Er de klassiske oprørsbekæmpelsesdoktriner anvendelige i Irak?
|
|
- Carl Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE Copenhagen K diis@diis.dk DIIS Brief Er de klassiske oprørsbekæmpelsesdoktriner anvendelige i Irak? Jens Ringsmose Marts 2007 Dette brief opsummerer nogle af konklusionerne fra DIIS Rapport Oprørskrigens indre dynamik fokus på Irak af Jens Ringsmose. Rapporten udkommer i marts 2007 Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS
2 I kølvandet på de amerikansk ledede interventioner og efterfølgende statsbygningsmissioner i Afghanistan og Irak er vestlige militære styrker i et stadig stigende omfang blevet involveret i oprørskrig. Vestens og især USA s fuldstændige overlegenhed indenfor konventionel militær krigsførelse resulterede i løbet af ganske kort tid i Taliban- og Baath-regimernes totale kollaps. Bestræbelserne på efterfølgende at erstatte de diktatoriske styreformer med velfungerende demokratier efter vestligt forbillede har dog i stor udstrækning været vanskeliggjort af forskellige oprørsgruppers forsøg på at destabilisere og afspore genopbygningsprocessen. I det sydlige og østlige Afghanistan har Taliban-oprørere i et betydeligt omfang optrappet de voldelige aktiviteter i løbet af 2006 og heller ikke de irakiske oprørsgrupper viser tegn på svækkelse snarere tværtimod. Bedømt på antallet af angreb mod såvel koalitionsstyrker som militære og civile irakere synes oprørerne således at stå så stærkt som aldrig før i begyndelsen af De blodige erfaringer fra Irak og Afghanistan samt de vestlige militære styrkers omfattende problemer med at pacificere en irregulær og i de fleste henseender underlegen modstander har ført til genopdagelsen af en særegen kampform; nemlig oprørsbekæmpelsen, der på engelsk betegnes counter insurgency (COIN). Frem til årtusindskiftet tog en meget stor del af vestlig militær-strategisk tænkning sigte mod at forbedre evnen til at udkæmpe konventionelle, mellemstatslige og høj-intensive krige. I årene efter udbruddet af det irakiske oprør er fokuset i den militære planlægning og styrkeopbygning dog i et tiltagende omfang blevet rettet mod en asymmetrisk og lav-intensiv krigsførelse. Såvel praktikere som teoretikere er i stor stil begyndt at studere de erfaringer med oprørskamp, som de vestlige lande trods den konventionelle krigs primat høstede i blandt andet Malaja, Vietnam, Latinamerika og Algeriet i koldkrigsårene. Den klassiske COIN-litteratur fra 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne har dermed fået et veritabelt comeback. Eller med den amerikanske oprørs- og terroranalytiker David Kilcullens formulering: Counter-insurgency is fashionable again. Der er al mulig grund til at hilse denne udvikling velkommen. Oprørsbekæmpelse er en uhyre kompleks politisk-militær disciplin og forsøg på at applicere doktriner og tænkning baseret på konventionel militær krigsførelse i denne konflikttype har i reglen ført til nederlag. De udfordringer, som oprørskrigens indre logik stiller en stor del af de vestlige lande overfor i Irak og Afghanistan, er således væsentligt forskellige fra de udfordringer, som Vestens 1
3 militære styrker var skræddersyede til at håndtere ved Den Kolde Krigs afslutning. Hvor fjendens militære styrker og hovedstad regnes som den konventionelle krigs centers of gravity, så spiller befolkningens perceptioner af konfliktens stridende parter en langt større rolle i oprørskrigen. Spørgsmålet er imidlertid, om de klassiske opskrifter på bekæmpelse af oprørsbevægelser rummer de rigtige svar på de problemstillinger, som de vestlige regeringer i dag er konfronteret med i Mellemøsten og Centralasien. Er det med andre ord hensigtsmæssigt, at applicere de ortodokse eller klassiske doktriner på det irakiske og afghanske oprør? En stor del af svaret på dette spørgsmål afhænger af, i hvilken udstrækning nutidens oprør er sammenlignelige med de klassiske oprør, som dannede afsættet for 1960 enes og 1970 ernes omfattende COIN-litteratur. Broderparten af de væbnede opstande i Malaysia, Kina, Algeriet, Filippinerne, Grækenland, Vietnam og Latinamerika delte en række særlige karakteristika, der gør det muligt, at tale om en bestemt type af oprør. Hvis nutidens oprør på afgørende punkter adskiller sig fra det klassiske oprør, er det dog langt fra givet, at de klassiske opskrifter på oprørsbekæmpelse problemfrit lader sig applicere i en nutidig irakisk eller afghansk kontekst. Sigtet med dette brief er således, at beskrive de betydelige forskelle, der er mellem den klassiske oprørstype og det nuværende irakiske oprør. Hovedargumentet er, at oprørskrigen på mange punkter er muteret siden Mao og Giap, og det derfor som et minimum er nødvendigt, at justere de klassiske COIN-doktriner til det 21. århundredes modstandere. Forskellene mellem det klassiske og det irakiske oprør Blandt de absolut væsentligste forskelle mellem forrige århundredes oprørsbevægelser og det igangværende irakiske oprør er, at nutidens irakiske guerillakrigere i kontrast til deres forgængere har særdeles gunstige muligheder for at koble sig på og præge en globaliseret medie- og informationsstrøm. Den teknologidrevne globalisering af mediebilledet har således på grundlæggende vis ændret oprørskrigens primære rammebetingelser. Medierne har ganske vist altid rapporteret fra verdens brændpunkter, men fremkomsten af digitale kameraer, mobiltelefoner, satellit-tv og internetbaseret kommunikation har ført til, at såvel vestlige som ikke-vestlige tv-stationer og aviser har en hidtil uset adgang til dugfriskt billedmateriale fra slagmarken. Globaliseringseffekten har altså tilvejebragt et verdensomspændende publikum ikke mindst takket være oprørernes effektive og målrettede udnyttelse af den teknologiske udviklings let anvendelige frembringelser. 2
4 Effekten af de irakiske oprøreres forbedrede muligheder for at påvirke de udefrakommende magters befolkninger via et globaliseret mediebillede er frem for alt, at de politiske perceptioner blandt vælgere og opinionsdannere i de intervenerende lande i større udstrækning end tidligere får karakter af, at udgøre en af krigens helt centrale kamppladser. Sandsynligheden for, at Irak-krigen bliver afgjort på hjemmefronten i de vestlige hovedstæder, er større end det var tilfældet for oprørskrigene i midten af det 20. århundrede. Hvor størstedelen af de klassiske oprørskrige havde den lokale befolkning som konfliktens helt dominerende tyngdepunkt, er Irak-krigen således i højere grad præget af, at også de intervenerende landes befolkninger udgør et center of gravity. De irakiske oprøreres kampagne tager derfor ikke alene sigte mod at påvirke irakernes politiske verdensbillede, men er ligeledes designet til at vende blandt andet amerikanske, britiske, spanske og danske borgere mod en forlængelse af koalitionens engagement. Irak-krigen er dermed i endnu højere udstrækning, end det var tilfældet i for eksempel Malaysia, Vietnam og Algeriet, en konflikt, der udspilles på to hovedfronter. For oprørerne er succes ikke længere en funktion af lokal opbakning og legitimitet, men også et produkt af global og regional legitimitet samt evnen til at nægte fjenden opbakning på den hjemlige front. En anden væsentlig forskel mellem det irakiske og det klassiske oprør er, at de irakiske oprørere i modsætning til de revolutionære guerilla-krigere i blandt andet Kina, Malaysia, Vietnam og Algeriet ikke er bundet sammen af én samlende sag eller politisk og social vision for det, der skal træde i stedet for det eksisterende. Sunni-muslimske oprørere, udefrakommende fundamentalistiske og militante islamister samt shiitiske militsledere kan ganske vist godt nå til enighed om, at koalitionsstyrkerne skal bekæmpes og tvinges til at forlade landet, men så hører enigheden også op. Baathister og tidligere Saddam-støtter ønsker en genetablering af et sekulært og sunni-muslimsk domineret styre; irakiske og udenlandske militante islamister kæmper for oprettelsen af en islamistisk stat og på længere sigt et større og mere omfattende kalifat; og forskellige shiitiske militser og dødspatruljer arbejder for at marginalisere den sunni-muslimske indflydelse og gøre Irak til en shia-muslimsk domineret stat. De irakiske oprørere udgør således ingen enhedsfront, der tåler sammenligning med for eksempel Viet Minh og Viet Cong i Vietnam, Malaysian National Liberation Army i Malaysia eller FLN i Algeriet. Der er i højere grad tale om et mangehovedet uhyre. 3
5 I kontrast til forrige århundredes teoretiske doktriner for den revolutionære krig er det irakiske oprør således funderet på mange diffuse og konkurrerende grupperinger. At oprøret er splittet er imidlertid både en styrke og en svaghed for oprørerne. For dem, der skal bekæmpe oprørerne, bliver det nemlig vanskeligere, at identificere og engagere fjenden, men de mange fraktioner gør det samtidigt også vanskeligt for oprørerne selv, at iværksætte større og mere koordinerede kampagner, som for eksempel Tet-offensiven i Vietnam. For det tredje adskiller de irakiske oprørere sig fra de klassiske oprørsbevægelser ved at have adgang til løse netværk, som har evnen og midlerne til at gennemføre væbnede angreb på den udefrakommende fjendes hjemmebane. Den del af oprøret, der bekender sig til den militante islamiske fundamentalisme, er således en del af en større transnational organisme, der ikke alene kan påvirke de vestlige demokratier via en globaliseret medie- og informationskampagne, men som ligeledes er i stand til, at bruge terror som middel i bestræbelserne på, at vende de krigsførende landes befolkninger mod en forlængelse af krigsindsatsen. I modsætning til tidligere råder nutidens oprørere altså over en styrkeprojektionskapacitet. De krigsførende nationer risikerer dermed at lide civile tab i konflikter, der har sit brændpunkt tusinder af kilometer fra det pågældende land. Det bedste eksempel på, at den islamistiske del af det irakiske oprør har kapaciteten til at sætte direkte ind mod den politiske vilje hos besættelsesmagternes hjemlige befolkninger, er utvivlsomt terrorbombninger i Madrid umiddelbart inden det spanske parlamentsvalg i marts civile mistede livet og 1700 blev såret. Bombemændene var ikke irakere (størstedelen var af marokkansk oprindelse), men angrebet havde en klar forbindelse til Spaniens deltagelse i Irak-krigen. Og effekten udeblev ikke. Krigsmodstanderen José Luis Rodriguez Zapatero blev valgt som ny premierminister og den 28. april 2004 annoncerede Spanien officielt, at de sidste 260 spanske soldater i Irak ville blive trukket hjem. Endelig og for det fjerde adskiller det irakiske oprør sig fra de klassiske oprør ved ikke at være præget af nogen form for fasetænkning. Mens Mao, Giap og Ho Chi Mihn alle planlagde og iværksatte deres oprørsaktiviteter med udgangspunkt i en skabelon, der trinvist skulle sikre først politisk opbakning, senere militær styrke og til sidst kulminere i en konventionel kampagne, er de irakiske oprøreres indsats i høj grad karakteriseret ved fraværet af enhver form for langsigtet og sammenhængende strategisk planlægning. Intet tyder på, at de irakiske oprørsgrupper forbereder sig på eller har planer om et afgørende konventionelt slag om 4
6 den politiske kontrol med landet. Blandt oprørerne hersker der ganske vist enighed om, at en amerikansk tilbagetrækning er et uomgængeligt delmål, men der eksisterer ingen offentligt artikulerede planer for den kampagne, der skal iværksættes, når og hvis det lykkes, at befri Irak fra den udenlandske besættelsesmagt. Sammenfattende er der betydelige forskelle mellem på den ene side det oprør, blandt andet amerikanske, britiske og danske soldater står stillet overfor i Irak i dag, og på den anden side de oprørsgrupper, der i stor udstrækning prægede det 20. århundrede. Oprørskrigen er på mange punkter muteret siden Mao, Giap og Ho Chi Mihn. Blandt de væsentligste årsager til, at det irakiske oprør adskiller sig så markant fra det klassiske oprør, er dels en række strategiske og teknologiske udviklingstendenser på det globale niveau og dels en række Irakspecifikke forhold, der gør det vanskeligt for oprørerne at etablere en enhedsfront. Konklusion Sammenligningen af de irakiske oprørere med deres revolutionære forgængere afslører, at der - trods åbenbare lighedstræk - eksisterer en række ganske betydelige forskelle. Som konflikttype er oprørskrigen tilsyneladende muteret. Den teknologidrevne globalisering af mediebilledet har således ført til, at vor tids oprørere har langt bedre mulighed for at formidle billedmateriale og informationer fra fronten og dermed påvirke ikke blot de politiske perceptioner i lokalområdet, men også befolkningerne fra de intervenerende stater. Den hjemlige front - blandt de stater, der bekæmper oprørerne - har dermed fået en endnu større betydning end i forrige århundrede og konfliktens politiske dimension er dermed også blevet endnu vigtigere. De irakiske oprørere adskiller sig endvidere fra det klassiske oprør ved ikke at være bundet sammen af én samlende politisk/ideologisk sag eller forestilling om det, der skal træde i stedet for det eksisterende. Den negative vision, om at blive koalitionsparterne kvit, er det eneste, der forener. Splittelsen på det ideologiske og politiske plan er samtidig tydelig afspejlet i oprørets organisatoriske struktur, der i modsætning til det klassiske oprør er netværksbaseret og ikke-hierarkisk. Ambitionen med briefet har ikke været, at udlede policy-implikationer af de identificerede forskelle mellem det irakiske og det klassiske oprør. Det synes imidlertid indlysende, at de stater, der bekæmper oprørerne i Irak, for det første bør være mere fokuseret på den hjemlige front end påpeget af forrige århundredes COIN-teoretikere. For de vestlige demokratier er befolkningen i højere grad end tidligere et center of gravity. Succes i 5
7 oprørskrige lig Irak forudsætter for det andet militære styrker, der formår at tænke alle militære aktioner ind i en overordnet strategisk ramme. Den irakiske oprørskrig har i stor udstrækning karakter af at være et politisk og militært teater med et globalt publikum. Selv mindre fejltrin begået i bunden af det militære hierarki kan derfor have langtrækkende strategiske konsekvenser. 6
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereUKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien
24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereTerrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning
23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været
Læs mereSammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.
Læs mereForsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereSoldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Soldater og statsbygning: Det danske forsvars tilgang til genopbygning i konfliktområder
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereDanmarks tilstedeværelse i Irak, frygten for terror, George Bushs besøg i Danmark (Juli05)
Ugens Gallup, nr., 00 Side /8 (Juli0) Q: Mener du det var rigtig beslutning at Danmark deltog aktivt med soldater og materiel i krigen mod Irak? Ja Nej ed ikke - Juli 00 0 - Februar 00 8 emærk: Undersøgelsen
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereHvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1
Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereTegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark
08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereIrans rolle overfor shiamuslimske grupper i Mellemøsten
Executive summary Dette brief er en undersøgelse af Irans rolle overfor forskellige shiamuslimske grupper i Mellemøsten. Forskellen og forholdet mellem shia- og sunnimuslimer skitseres. Derefter opridses
Læs merePÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.
PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereNotat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereArbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.
Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget
Læs mereInformationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,
Læs mereLeder. Håndslag
Leder. Håndslag 1-2015 License to kill I slutningen af september sidste år forsvandt 43 mexicanske lærerstuderende sporløst. Siden er det kommet frem, at de blev indfanget af et korrupt politi under en
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereNATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010
1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereSom nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.
1 Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. Sandheden er, at vi bliver løjet for så det driver. De fleste krige er startet på en
Læs mereBIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND
Fotos på omslaget: Øverst til venstre: World Trade Center synker i grus, 11. september 2001 Nederst til venstre: Terrorangrebet i Madrid, 11. marts 2003 Øverst til højre: Amerikansk soldat i Irak, 2004
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereSTATSTERRORISME TERRORISME
1 STATSTERRORISME kontra TERRORISME Johan Galtung (Forsidebilledet af den rædselsslagne palæstinensiske dreng stammer fra Israels angreb på Gaza) www.visdomsnettet.dk 2 3 STATSTERRORISME kontra TERRORISME
Læs mereDe lette krige og de hårde sejre
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mere[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015
Læs mereNational Trusselsvurdering
31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.
Læs mereFag: Historie. Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet. Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. Klasse Gruppe 3
Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet Uge 33-36 Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering 4 At opnå forståelse for skolens og byens historie samt lære at formidle
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0137/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereKina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereUnge, vold og politi
Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2007
Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01441 Dato: 12. oktober 2007 (Bedes anført
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereOversigt over bilag vedrørende B 42
Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereSTRATEGI NORDSJÆLLANDS
STRATEGI 2017 NORDSJÆLLANDS NORDSJÆLLAND SKAL VÆRE ET TRYGT OG SIKKERT STED Nordsjællands Politis centrale opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det skal vi
Læs mereFørst og fremmest mange tak til initiativtagerne til dette arrangement, og. mange tak for invitationen til at komme og tale om erfaringer med
Kære alle sammen, Frederik Rosén, Seniorforsker DIIS Først og fremmest mange tak til initiativtagerne til dette arrangement, og mange tak for invitationen til at komme og tale om erfaringer med oprørsbekæmpelse
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereIrak: religionskrig eller politisk konflikt?
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Irak: religionskrig eller politisk konflikt? Søren Schmidt August 2007 Søren
Læs mereCounterinsurgency from the Civil War to Iraq 581
Counterinsurgency from the Civil War to Iraq 581 sak har dock Gøbel helt rätt när han fokuserar på reaktionen i Västindien ty avsikten med både Negerhandelkommissionens betänkande samt den kungliga resolutionen
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0109/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om situationen i
Læs mereGallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat
Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Feltperiode: Den 25.-29. september 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereTema KRIG. 12 bøger. der kan holde dig vågen om natten
Tema KRIG 12 bøger der kan holde dig vågen om natten w Der findes mange former for krige. Nogle udkæmpes på slagmarken, andre er usynlige krige mellem stormagter og atter andre finder sted i psyken hos
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 2d16 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereHizb allahs mediestrategi: Med brobygning i den ene hånd og krig i den anden
Executive summary Den islamiske organisation Hizb allah har over de sidste 25 år tilkæmpet sig en prominent plads i såvel Libanon som Mellemøsten generelt. Organisationens velfungerende mediehåndtering
Læs mereMaliki: Fra kompromiskandidat til Iraks stærke mand
ANALYSE March 2010 BC Maliki: Fra kompromiskandidat til Iraks stærke mand Helle Lykke Nielsen Irak har været igennem noget der ligner en politisk revolution i de år der er gået siden Saddamstyrets fald
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mere