Liv. Rettigheder. Vigtig inspiration på en ensom post Hvem bekytter rettighederne? Om dyr, mennesker og rettigheder Invitation til Årsmøde 2015
|
|
- Clara Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medlemsblad for foreningen Retten til Liv Liv februar årgang nr. 4 Rettigheder Vigtig inspiration på en ensom post Hvem bekytter rettighederne? Om dyr, mennesker og rettigheder Invitation til Årsmøde 2015
2 2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneske- syn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. Retten til liv Sekretariatet Web Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Medlemsskab Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr.75,- Giro: Netbank: Handelsbanken Redaktion Anders Peder Ryttersgaard Rønn, Søren Stidsen, Vibe Hellmund og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Grafisk design: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: stk. ISSN: Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf jegvilleve@rettentilliv.dk Abortlinien Abortliniekoordinator Anne-Mette Amorsen Sct. Jørgens Bakke Holstebro Tlf koordinator@abortlinien.dk Telefonrådgivning: åben hver dag mellem kl og Brevkasse: Mailrådgivning: post@abortlinien.dk Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej Højslev Tlf web@rettentilliv.dk Økonomi Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken Skjern Tlf bodilfomsgaard@gmail.com Bestyrelse Formand: Per Damgaard Pedersen, sognepræst, tlf Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn, lærer, tlf Ove Nielsen, plejehjemsleder, tlf Hanne Kjærgård Rønn, jordemoderstuderende, tlf Karina Borcher Andersen, socialrådgiver, tlf
3 sådant udsagn som så også er usandt! Tilhængerne undgår også med den strategi at forholde sig til sagens kerne, bl.a. form Ruiz-Gallardon: Vi kan ikke tillade, at et ufødt barns liv afhænger af moderens beslutnin Leder 3 Abortlovens afskaffelse eller. Vi kan ikke meningsfuldt forsvare en gruppe menneskers uendelige værdi uden at undsige den lovgivning, der sanktionerer aflivningen af dem. Sådan skrev Kerstin Hoffmann bl.a. i et indlæg i en debatudveksling med Kristendemokraterne, som udspandt sig sidst på året (2014), hvor vi var flere med tilknytning til Retten til Liv, der deltog med indlæg. Det primære problem er ikke, at kvinder evt. kriminaliseres ved en lovændring (i øvrigt var det nok først og fremmest abortlægerne, der skulle straffes), men at små mennesker fortsat bliver slået ihjel med lovens velsignelse, hvis vi ikke ændrer lovgivningen! Eller som artiklen på side slutter af med: Hvis vi virkelig mener, at mennesket fra undfangelsen er værdifuldt, har rettigheder og fortjener statens beskyttelse, så er det ikke bare vores ret at gøre, hvad vi kan for at ændre lovgivningen, det er vores pligt! Sandheden er enkel: Et samfund, der respekterer menneskeliv, skal med sine love gøre det ulovligt at slå mennesker ihjel, uanset størrelse. Og bliver sandheden gentaget ofte nok, er der håb om, at den også kan flytte fastgroede tankemønstre og trænge ind til samvittigheden. Ligesom det skete ved slaveriets afskaffelse, afskaffelsen af apartheidlovene m.m. Fra Retten til Livs side har vi et oprigtigt ønske om at kæmpe sammen med Kristendemokraterne evt. med hver vores strategi frem mod et samfund uden fri abort. Men det forudsætter fælles fodslag i synet på lovens afskaffelse. Og så må vi tage de udfordringer op, som en sårbar gravid og hendes ligeså sårbare barn kan stå med i et samfund uden fri abort. Det vil vi gøre til vores kommende årsmøde - sammen med bl.a. Kristendemokraternes formand. Vel mødt til alle! Ellen Højlund Wibe, landssekretær Hjertelig TAK for hver en gave til Retten til Livs arbejde for det ufødte barn! Vi skylder igen vore trofaste medlemmer en STOR TAK for jeres fantastiske, økonomiske opbakning til arbejdet og med en ekstra løft i december. Denne støtte er hele fundamentet for Retten til Livs virke. Jeg vil minde om, at for at du kan udnytte skattefradraget, har jeg brug for dit CPRnummer. Send det direkte til mig på mail: bodilfomsgaard@gmail.com eller ring på Læs gerne om de forskellige muligheder for gavebidrag på vores hjemmeside: Bodil Fomsgaard, kasserer i Retten til Liv
4 4 Siden sidst Tusindvis af ufødte børn behandles stadig som affald Derfor vendte Retten til Liv den 1. november 2014 tilbage til Korsmarken fra 2013 for at rejse en monumental skrotskulptur på ca.4x4x4m lavet af nedtagne kors fra Korsmarken. Vi vendte symbolikken 180 grader, så hvor vi i 2013 gjorde os umage med et ærefuldt minde over de mange aborterede børn med snorlige rækker af de hvide trækors, skulle skrotbunken symbolisere samfundets måde at behandle aborterede mennesker på: de skrottes som affald. Men budskabet var det samme som Korsmarkens: Hold op med at slå de ufødte ihjel! Stands dette vanvid! Korsmark-skrot blev konstrueret på stedet fra morgenstunden ved Retten til Livs aktionsudvalg og en flok andre frivillige, og kl blev der afholdt en lille ceremoni med bl.a. en kort tale om, hvorfor vi gjorde dette. Den kan læses i sin fulde længde på hjemmesiden. Dagen efter var det Allehelgensdag, hvor man plejer at mindes de afdøde. Derfor sluttede ceremonien med, at der blev tændt gravlys, som blev anbragt rundt omkring på skulpturen til minde om de dræbte ufødte. Det var på ingen måde lagt lige så stort op som forrige års Korsmark, så medieopbuddet var derfor heller ikke tilsvarende stort. Men de fleste lokale medier (aviser, radio og TV) dækkede det med omtale i større eller mindre grad, og på TV Syd var det aftenens første indslag i nyhedsudsendelsen med næsten 3½ minuts sober dækning. Det kan ses på vores hjemmeside. Aktionsudvalget satser på nye tiltag i ehw
5 5 Abortliniens inspirationsdag i Odense i efteråret Kerstin Hoffmann fyldte vigtig viden på abortlinierådgiverne. Vigtig inspiration på en ensom post Af Lisbeth Øls-Andersen, abortlinierådgiver Dagen startede kl. 10 med rundstykker kaffe m.m. i Sct. Hans Kirkes sognegård. En hyggelig start på dagen. Dernæst var der præsentation af alle rådgiverne, hvor vi hver især skulle fortælle, hvor lang tid vi havde været rådgivere. Nogle var lige startet, enkelte havde sin første vagt til gode, og nogle havde været rådgivere i flere år. Der var også en præsentation af ringerne, som hver dag, lige før rådgivningen åbner, ringer for at sikre, at rådgiveren ikke har glemt en abortvagt. Det var rart at få et indblik i dette. Man havde den fornemmelse af samhørighed, vi hørte sammen på en speciel måde, fordi vi delte omsorgen for det ufødte barn. Det var en god oplevelse. Derefter blev vi beriget med et grundigt foredrag af Kerstin Hoffman, hvor vi blev introduceret for den vigtige basalviden, som vi har brug for i vores virke som rådgivere. Noget vidste vi i forvejen, men det var godt at få genopfrisket, og noget var nyt for os. Det handlede helt konkret om abortmetoderne, lovgivningen om abort, statistikker over hvilke kvinder der får abort, m.m. En rigtig god frokost blev serveret for os. Og mens vi spiste den skønne mad, gik snakken livligt rundt om ved bordene. Derefter var der anledning til at dele sin erfaring med de andre. Enten man havde haft en svær samtale og havde brug for Artiklens forfatter sidder som nummer to fra højre. et råd. Eller man havde haft en god samtale og ville dele med de andre, hvad der havde gjort den god. Eller helt konkrete og forskellige forslag til hvordan man kan gribe en rådgivningssamtale an. En god mulighed for at få ny inspiration i sit virke som rådgiver. Som rådgivere kan vi godt vi godt nogle gange føle os alene, fordi vi sidder derhjemme og har abortvagten. Og derfor er Abortliniens inspirationsdag en kærkommen lejlighed til at mødes og blive fyldt på af inspiration og nærvær med mennesker, som alle deler fælles erfaringer og har det samme ønske: At værne om det ufødte barn og hjælpe kvinder i en vanskelig situation.
6 Abortlinien 6 Abortlinien - hvorfor og hvordan? Anne Mette Amorsen, Abortliniekoordinator Abortrådgiveren forbereder sig Det er vagtaften, og klokken nærmer sig 19. Rådgiveren er ved at indstille sig, praktisk, åndeligt og mentalt, på den aften, som ligger foran. Den private telefon er for længst blevet kodet om og sat til, så aftenens opkald fra kl går ind på Abortliniens nummer. Abortliniens hjemmeside toner frem på computerskærmen, og rådgivermappen og en lille notesblok og blyant ligger ved siden af. En bøn om visdom formes i det indre, så man må opleve at kunne lytte til og vejlede og hjælpe de mennesker, som vil ringe denne aften. Abortliniens trofaste ringere Klokken ca. 19 ringer telefonen første gang. Det er en af Abortliniens trofaste ringere, som ringer hver aften for at tjekke op på, om telefonen er korrekt omstillet, og at rådgiveren er klar ved telefonen. Der ønskes god vagt, og en aften i tjeneste for de små ufødte kan begynde. En aften hvor man ikke på forhånd kan have en anelse om, hvad der møder en. En aften med måske ingen, få eller en del opkald. En aften hvor man kan blive mødt med alt fra lægefaglige spørgsmål til samtaler af mere lyttende eller omsorgsgivende karakter. En aften hvor samtalernes varighed kan variere fra få minutter til halve og hele timer. Det eneste, man ved, er, at man har et dybt ønske om at kunne hjælpe en, som har brug for det denne aften. Abortlinien i tørre tal Næsten hver aften året rundt er Abortlinien i funktion med ca. 25 frivillige mænd og kvinder fordelt rundt i landet, som har meldt sig til denne vigtige opgave. Med knap 600 opkald om året og nogenlunde samme antal henvendelser til Abortliniens brevkasse mærker vi, at der i høj grad er brug for denne del af Retten til Livs arbejde. Kerneydelsen Abortliniens kerneydelse er at lytte til de mange, ofte fortvivlede, gravide unge piger/kvinder og kvinder, der har en abort i livsbagagen, som årligt ringer til linjen. At støtte en kvinde i at lytte til sit moderhjerte, at være en anderledes stemme i verden, som taler hendes og hendes ufødte barns sag, og som tager hendes følelser omkring aborten alvorligt, det er det, som vi primært er her for.
7 Abortlinien 7 Et udsnit af de abortlinierådgivere samt "ringere", som deltog i inspirationsdagenn i Odense. Netværk for præster og andre interesserede Men vi vil også gerne være konkrete i vores hjælp. Derfor har vi udvidet vores netværksmulighed og har nu etableret kontakt til 45 præster spredt ud over landet, som vi har fået lov til at henvende os til, bl.a. hvis en kvinde vælger at føde sit barn på trods af vanskelige omstændigheder i livet. Disse præster vil forsøge, om de i deres netværk eller menighed kan finde personer, som kan være praktiske medvandrere eller netværkspersoner, så det bliver en menighedsopgave at hjælpe en kvinde eller lille familie i sognet. Det kan være en stor hjælp at følges med en til et møde på kommunen, at få hjælp til det praktiske og få en snak, hvis man står alene med et lille barn. Vi kan også henvise til disse præster, når en kvinde sørger efter en abort og har brug for en samtale eller et skriftemål med konkret bøn om syndsforladelse. Med dette præstenetværk i funktion kan vi inden for meget kort tid have videreformidlet en kontakt, som kvinderne tager imod med stor taknemmelighed. Med dette tiltag er Abortlinien også en mulighed for konkret medvandring for vanskeligt stillede kvinder og med håbet om at kunne være med til at forhindre, at ufødte børns liv afbrydes. Der er altid brug for flere i netværket, også selvom du ikke er præst, så ring til abortliniekoordinatoren og få en snak om muligheder m.m. Jobopslag Vil du gerne være rådgiver på Abortlinien? Vi vil gerne udvide vores flok af rådgivere, så hvis du kan afsætte en aften om måneden til denne vigtige tjeneste, er du velkommen til at kontakte vores abortliniekoordinator for yderligere information.
8 Tema 8 Scanning på kant med lovgivnin Åbent brev fra en medicinstuderende Bearbejdet af læge Vibe Hellmund Er det etisk korrekt, at vi mennesker, som ser det ufuldstændige tæppe fra undersiden, tillader os at sige, vi har nok viden til at handle, som om vi så det færdigvævede tæppe fra oversiden? Ufuldstændig viden er bestemt brugbar og bør anvendes, men går grænsen ikke ved noget så værdifuldt som potentielt tænkende, handlende og følende liv? Disse betragtninger tager udgangspunkt i en oplevelse, jeg havde som medicinstuderende. Af respekt for det ufødte liv, vælger jeg at fortælle om det, der skete, men af hensyn til patienten og min lægelige forpligtigelse over for denne vælger jeg at gøre det anonymt. En aften på gynækologisk afdeling kom en kvinde ind akut efter at have opdaget, at hun var gravid. Hun havde regnet sig frem til, at det var omkring grænsen for fri abort, og hun var på forhånd indstillet på at få foretaget en abort, da hverken graviditet eller at skulle tage sig af et barn hang sammen med hendes planer på det tidspunkt i sit liv. Man regnede med, at der med stor sandsynlighed ikke ville være socialt, psykologisk, økonomisk eller helbredsmæssigt grundlag for en abort efter 12. uge, dvs. en senabort, såfremt hun var længere henne end de 12 uger. Der vil altid være en vis usikkerhed forbundet med de scanninger (bl.a. ultralydsscanning), der vurderer, hvor gammelt fosteret er. Det er bl.a. afhængig af, hvordan fosteret ligger. Jeg stod ved siden af og kiggede med på scanningen, mens den bliver foretaget. Som medicinstuderende og stadig med mit fagområde som læge i dag, er jeg ikke i stand til at vurdere et fosters alder. Det gøres af specialister. Det første, der undrer mig, er den information, som blev givet til mig i bedste mening og i læringsøjemed: Vi vender skærmen denne vej (dvs. væk fra patienten), for der er ikke grund til, at patienten ser det, når hun allerede har taget stilling. Det er tortur. Der var altså en holdning om, at den gravide ikke behøver forholde sig til et bankende hjerte. Måske fordi det før de 12 uger ikke betragtes som liv? Er det etisk forsvarligt, at vi fratager patienten mulighed for at forholde sig til fakta omkring det liv, de bærer i deres mave, også selvom de skulle blive følelsesmæssigt berørt af det? Der kom mere til, der fremkaldte undring. Kort efter, at man lagde ultralydshovedet på maven, bemærkedes følgende: Fosteret ligger optimalt for vurdering af dets alder. 12 uger og 2 dage. Uanset hvordan man scannede, kom man ikke under de 12 uger og 1 dag. Kvinden var meget bekymret, da graviditeten helt klart var uplanlagt og barnet dermed uønsket. Man valgte at lave en kontrolscanning ca. en time senere. Jeg fik også lov til at stå ved siden af denne. Der gik et par forsøg med at foretage en måling, og så faldt denne kommentar: Fosteret ligger ikke så godt som før,
9 Tema 9 gen men acceptabelt. Alderen blev beregnet til 11 uger og 6 dage. De første scanningsbilleder blev kasseret, og det sidste lagt i journalen. Der blev booket en akut tid på operationsstuen, og kvinden blev kørt direkte derop. Da jeg efterfølgende spurgte, hvorfor man valgte et mindre godt billede frem for et godt billede, var svaret, at man også måtte tage hensyn til patientens livssituation. Det, der foregik, var klart forkert i en abortmodstanders øjne og sandsynligvis også på kant med lovgivningen. Ud over de helt grundlæggende spørgsmål om et menneskes værdi og ret til livet, kan man stille spørgsmål ved, om det er meningen med livet, at vi skal planlægge det, som vi vil. Har vi med den fremherskende ret til selv at bestemme og trygheden ved forudsigelighed fortrængt glæden ved at modtage den gave, som et barn er? Er vores liv så stressende eller så præstationsorienteret, at vi ikke kan håndtere uventede situationer? Hvad ville der ske, hvis vi i højere grad værdsatte det uforudsigelige? Måske ville vi komme mere i balance ved at bruge vores intuition frem for kun fornuften. Det kunne være, vi åbnede op for en større menneskelighed til gavn for os selv og andre omkring os. "Er det etisk forsvarligt, at vi fratager patienten mulighed for at forholde sig til fakta omkring det liv, de bærer i deres mave, også selvom de skulle blive følelsesmæssigt berørt af det?" Med venlig hilsen En tidligere medicinstuderende og i dag færdiguddannet læge Identiteten på artiklens forfatter er kendt af redaktionen.
10 Tema 10 Du har ingen ret til at trække din holdning ned over hovedet på andre! Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop i Viborg Lyder det bekendt? Hver gang en abortmodstander ytrer sig i medierne, kan man regne med, at de får den serveret. Abortmodstandere (og da især mænd) har ingen ret til at dømme andre og trække deres etik (eller endnu værre: religion) ned over hovedet på andre. Hvis man er imod abort, kan man jo frit vælge ikke selv at få en og så ellers i øvrigt gå stille med dørene. Jeg har selv mødt dette svar, når jeg har snakket med folk om abort. Sjovt nok har jeg også flere gange snakket med folk, som selv er imod abort, men ikke ønsker den fri abort afskaffet. De argumenterer, at det, der er rigtigt for dem, jo ikke nødvendigvis er rigtigt for andre, og de synes, enhver skal have lov til at træffe sine egne valg. Hmm... jamen det lyder da meget fornuftigt. Det er en tolerant og ydmyg holdning, som tager hensyn til alle. Eller hvad? Lad os tage et andet eksempel: Personligt er jeg imod dyremishandling, og det kunne aldrig falde mig ind at gøre mine kaniner fortræd. Men det, der er rigtigt "Mine rettigheder stopper, hvor dine rettigheder begynder." for mig, er jo ikke nødvendigvis rigtigt for andre, så hvis min nabo vælger at torturere sin kat til døde, må jeg respektere hans valg. Der skal jo være plads til os alle. Hov! Lige pludselig står det klart, at det nogle gange er i orden at trække noget ned over hovedet på andre. Når man tænker over det, så er det jo nøjagtigt det, love gør; de tvinger folk til at handle efter en overbevisning, som de måske ikke deler, fx: Dyremishandling er forkert. Som man siger: Mine rettigheder stopper, hvor dine rettigheder begynder. Man laver love, der forbyder disse ting, for at beskytte mod overgreb. På samme måde ønsker vi at beskytte de ufødte børn imod at blive slået ihjel ved et abortindgreb. Så hvorfor denne misforståelse? Hvorfor anses det for udemokratisk, når abortmodstandere ønsker den fri abort afskaffet? Der er mange grunde! Den væsentligste er nok, at det er meget nemmere end at forholde sig til vores argumenter. I et samfund, der er så fokuseret på individualisme og tolerance, har det en stærk virkning at beskylde folk for at ville undertrykke andres frihed ved at pådutte dem en bestemt holdning. Hertil skal siges, at det næppe er muligt, ej heller vores intention at tvinge folk til at mene noget bestemt. Holdninger kan ikke fremtvinges. Vi kan kun appellere til folks fornuft og empati. Vi vil derimod hjertens gerne tvinge folk til at handle på en bestemt måde gennem en lovgivning, der beskytter det ufødte barn lige fra begyndelsen! Når folk siger, at vi ikke har ret til at tvinge vores holdning ned over hovedet på andre, så er det fordi, de ikke forstår vores grundlag. De ser sandsynligvis abort som enhver kvindes personlige valg i forhold til hendes egen krop og
11 Tema "Det er ikke noget nyt, at mindretals holdninger bliver affærdiget som noget subjektivt, der ikke skal påduttes andre." 11 sundhed. Det er ikke noget, andre skal blande sig i: Bare fordi abort ikke ville være den bedste løsning for dig, så kan du ikke vide, om det ville være den bedste løsning for andre. Hertil føjes ofte en ordentlig salve af gode grunde, kvinder kan have til at få en abort. Det er selvfølgelig her, at vores modpart ikke fanger det helt centrale i vores argumentation barnets ret til at leve. Det handler ikke om at begrænse kvinders rettigheder eller kontrollere deres privatliv. Det handler om det lille menneske, de bærer inde i sig. Det er derfor også helt misforstået, når folk siger, at vi som abortmodstandere ikke har ret til at kæmpe for et forbud mod abort. Det er i virkeligheden at tage vores påstand om objektiv sandhed: Abort er forkert! og fortolke den som en personlig præference: Jeg ville aldrig selv vælge at få en abort. Det er ikke noget nyt, at mindretals holdninger bliver affærdiget som noget subjektivt, der ikke skal påduttes andre. Før slaveriet blev afskaffet, var et argument imod afskaffelsen, at hvis man ikke brød sig om slaveri, kunne man bare lade være med selv at eje en. I dag er vi glade for, at alle ikke bare fulgte det råd, men at nogle kæmpede for det, de mente var rigtigt. Forhåbentlig kan vi en dag se tilbage på abort på samme måde. Hvis vi virkelig mener, at mennesket fra undfangelsen er værdifuldt, har rettigheder og fortjener statens beskyttelse, så er det ikke bare vores ret at gøre, hvad vi kan for at ændre lovgivningen; det er vores pligt! Argumentationen er inspireret af podcastet Life Report. Lyt til flere argumenter på "Det handler ikke om at begrænse kvinders rettigheder eller kontrollere deres privatliv. Det handler om det lille menneske, de bærer inde i sig."
12 Tema 12 Om dyr, mennesker og rettigheder Søren Stidsen, cand. teol. Krænkelse af en ikke-menneskelig persons rettigheder En argentinsk domstol afsagde kort før jul en dom, som vakte opmærksomhed på hele jorden. Orangutangen Sandra, som i tyve år har levet i den zoologiske have i Buenos Aires, har ret til at blive sat fri. Den er en ikke-menneskelig person, og den har derfor ret til frihed, og da den ikke selv har valgt at leve i et bur i en zoologisk have, er det en krænkelse af dens rettigheder at holde den indespærret der. Om det er rimeligt at holde en orangutang som fange i et bur, skal jeg ikke forholde mig til her. De få billeder, jeg har set, tyder på, at det er et bur med en gård, Sandra kan gå rundt i og med mulighed for at gå indenfor og have lidt privatliv, men jeg ved for lidt om orangutanger og om sagen, til at jeg kan sige noget fornuftigt om det. Dyrs rettigheder Men hvad skal der egentlig til for, at man har rettigheder? Det siger dommen ikke noget entydigt om. Det må fremtidige domme i Argentina og andre lande lægge en linje for. Dyrerettighedsorganisationer fører sager i mange lande for at få tildelt rettigheder til blandt andre menneskeaber, delfiner, elefanter og papegøjer. Dyr, der holdes i fangenskab eller som slaver mod deres vilje. Dilemmaer Jeg kan imidlertid se to veje, når man skal afgøre sådan en sag. Den ene er, at man vurderer, om eksempelvis orangutanger helt generelt er ikkemenneskelige personer, som alle har ret til frihed og liv. Den anden er, at man må undersøge hvert enkelt dyr for at vurdere, om netop dette dyr er en person. Det bliver en temmelig upraktisk løsning i længden. Én ting, der dog må overvejes er, om der skal fastsættes en abortgrænse for disse dyr. Bliver man først en ikkemenneskelig person med rettigheder, når man når en bestemt alder eller en bestemt mental modenhed? Kunne man forestille sig, at man havde lov til at holde visse orangutanger og delfiner i fangenskab, fordi deres IQ ikke er høj nok, eller de endnu ikke har nået den rette alder, mens andre mere intelligente eller lidt ældre dyr havde opnået en ret til et frit liv? Rettigheder der knytter sig til arten Tanken forekommer mig bizar. Vi ville vel vurdere hver enkelt art for sig og så give den rettigheder på baggrund af den vurdering. Det er det, der giver mening. En krænkelse af et ungt individ ville jo samtidig være en krænkelse af arten som sådan. At vi ikke tænker sådan, når det gælder mennesker, forekommer mig lige så bizart...
13 Gimme Shelter Film og bøger 13 Filmanmeldelse af L. W. Hellmund Filmen kan lånes ved henvendelse til sekretariatet. Gimme Shelter er en trist og alligevel smuk historie. Filmen byder på et par velkendte ansigter og navne fra Hollywood, men det er dog den hjertegribende fortælling baseret på virkelige hændelser, som giver filmen form og tydelig kant. Ser man bort fra et par enkelte amerikanske floskler og lidt filmdramatisk stilisme, så åbner Gimme Shelter op for en autentisk historie med lige dele smerte og lindring, som vil være rørende og bekræftende for de fleste. Vi møder den fremmedgjorte pige Apple med ring i næsen og tatoveringer, som i en alder af blot 16 år er blevet gravid. Hun lever en kummerlig tilværelse hos sin alkoholiserede og stofmisbrugende mor, som udsætter Apple for endeløse overgreb. Apple har levet en svingdørstilværelse ind og ud af plejefamilier, ungdomshjem og gentagne tiltag fra de sociale myndigheder og vælger derfor at stikke af fra sin mor for at opsøge sin biologiske far, som hun aldrig har mødt. Det bliver en lang kamp med familien, og historien tager en dramatisk drejning på abortklinikken, hvor Apple i panik flygter og ender på gaden, hvor hun bliver involveret i et biluheld. Det leder til, at hun møder hospitalspræsten, som ikke har tænkt sig at give op overfor Apple. Fortællingen er med sin socialrealisme både en udfordrende og bekræftende historie om en ung mor, der er fast besluttet på ikke at ville svigte, som hun selv er blevet svigtet. Som kristen er det ikke svært at forstå, hvordan denne urimelige og triste situation kunne drive ensomme og ødelagte piger til en ultimativ løsning midt i al elendigheden, da fortællingen kalder på den dybeste sympati. Omvendt er fortællingen varmende og bekræftende og vidner om viljestyrke og et brændende ønske om ikke at ville svigte, men forsøge at tage ansvar. Det står klart, efter at filmen er slut, hvor vigtigt det er med relationer, støtte, omsorg og næstekærlighed, sådan at de, som er udsatte, har en chance for at lykkes. Filmen giver stof til eftertanke og kan bestemt anbefales. Et liv i andres hænder Unitas Forlag Også tilgængelig som e-bog og lydbog Lisbeth Riisager Henriksen (red.) Antologi: Et liv i andres hænder belyser den politiske retning mod en konkurrencestat, og hvordan den påvirker mennesker med handicap eller alvorlig sygdom i deres møder med sundhedsvæsenet, det sociale system, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Bogen vil grundlæggende vise, at konkurrencestaten presser mennesker med handicap på retten til et værdigt liv.
14 14 Ung og RTL You are wanted! til at gi en hånd med ved Retten til Livs stand Retten til Liv har mange arbejdsredskaber i kampen for de ufødte børn. Et af dem er vores stand. Vi planlægger at komme ud med standen til forskellige arrangementer i løbet af året, hvor mange kristne (unge) er forsamlet. Standen bliver oftest bemandet med 2 personer, som er klar på at tage en snak og opfordre folk til at blive medlemmer. Dette har givet anledning til utrolig mange spændende samtaler, og man fornemmer en ny-opdaget forståelse af alvoren i abortspørgsmålet. For nogle er dette første gang, de tager stilling til provokeret abort og får indsigt i de alvorlige konsekvenser, som abort indebærer. Trods emnets alvor er oplevelsen meget ofte positiv, når folk finder ud af, hvad foreningen kæmper for og arbejder med. Skriv til sekretariatet, hvis du kunne være interesseret i at være med i stand-korpset eller har spørgsmål omkring det. Har du set vores nye T-shirt? Kun for unge og ganske gratis! Årsmødet i Retten til Liv er for alle aldre. Men aftenen inden årsmødet er der et arrangement, som kun er for unge. Kom og vær med i et fedt fællesskab, hvor du bliver fyldt på med vigtig viden omkring abort gode argumenter imod fri abort beretninger fra folk, der har haft problemstillingen tæt inde på livet bøn og lovsang god mad! hyggeligt fællesskab og en relevant film Det foregår i missionshuset Elim, Danmarksgade 16, Holstebro, og begynder kl. 18 med 'verdens bedste måltid. Der er mulighed for overnatning på stedet. Se mere på Tilmelding hos Søren Rønn på: smroenn@gmail.com eller på tlf.: Lørdag følges vi ad til Retten til Livs årsmøde i Nørrelandskirken for dem der har mulighed for det. - ehw Med Mother Teresas ansigt som grafisk motiv og et af hendes stærke pro-life budskaber: It is a poverty to decide that a child must die so that you may live as you want (Det er fattigdom at beslutte, at et barn skal dø, så du kan leve, som du ønsker det). Den findes både i herre og damemodel, med V hals og rund hals, i pink og grøn print. Vi har også fået flere af T-shirten med skrald-motivet. Bestilling via hjemmesiden. Bær budskabet for kun 100 kr.! LIV LIV februar maj
15 15 Program Lørdag 14. marts 2015 Nørrelandskirken i Holstebro, Døesvej 1, 7500 Holstebro Program Kl. 9.45: Ankomst, kaffe og rundstykker Kl : Foreningens årsmøde Dagsorden: Valg af dirigent Beretninger om foreningens virke siden sidste årsmøde Forelæggelse af det reviderede regnskab Fastlæggelse af medlemskontingent Valg af medlemmer til bestyrelsen, jv. 7 Valg af medlemmer til repræsentantskabet, jv. 9 Valg af revisor Indkomne forslag Eventuelt Kl : Frokost Kl : Et samfund uden fri abort udfordringer og visioner Foredrag ved historiker Lau Sander Esbensen Oplæg ved formand for Kristendemokraterne Stig Grenov og sygeplejerske Birthe Nyrup Dahl. Derefter debat. kl : Kaffe kl : Prolife-indslag: Unge og prolife Mindeord om Børre Knudsen Abortlinien Kl : Forbønsgudstjeneste v. formanden for Retten til Liv, Per Damgaard Pedersen m. fl. Dagen rundes af kl Pris for deltagelse i årsmødet inklusiv forplejning: 100 kr. Halv pris for studerende og unge under 18 år. Tilmelding til sekretariatet: jegvilleve@rettentilliv.dk / tlf LIV februar maj oktober
16 Afsender: Retten til Livs sekretariat, Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Et samfund uden fri abort udfordringer og visioner Når vi kæmper imod loven om fri abort, er vi udfordret af virkeligheden. Hvordan var virkeligheden, før vi fik loven? Usikre aborter, hvor kvinder satte liv og helbred på spil? Illegale aborter i titusindvis? Hvad er myter og fakta? Og hvordan har mere end 40 år med fri abort påvirket vores forståelse af menneskers værdi? Vi drømmer om et samfund, hvor der ikke findes fri abort. Men også efter loven bliver afskaffet, vil virkeligheden udfordre os. Der vil også i fremtiden være sårbare gravide, teenagemødre og fostre med kromosomfejl. Og hvad med kvindens frigørelse? Er det overhovedet rimeligt at ville kriminalisere en handling, som vil ramme så mange kvinder i en sårbar situation? Udfordringer er til for at blive taget op. Så det gør vi! Tænk, hvis alle, som den gravide kvinde møder, står klar til at hjælpe hende og hendes barn! Retten til Livs årsmøde drejer sig om indsigt, gennemtænkning og gode løsninger. Mød Lau Sander Esbensen Har skrevet en Ph.d. om abortens historie. Mød Stig Grenov Formand for Kristendemokraterne. Mød Birthe Nyrup Dahl Sygeplejerske og medlem af repræsentantskabet i Retten til Liv. Hør deres visioner for et samfund uden fri abort og deltag selv i debatten. Se et særligt prolife-program for unge som optakt til årsmødet på side 14 Se program for dagen støt RETTEN TIL LIV PÅ GIRO +o
Påstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereForedrag for sygeplejersker
Foredrag for sygeplejersker Hvordan oplever kronisk syge hospitalsbesøg og/eller afhængighed af personlig hjælp igen og igen? Hvordan skaber vi bedre dialog med patienterne? Få et indblik i livet hos én
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereInvitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereIndledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.
Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereJeg bygger kirken -4
Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereFokus på barnet, som behøver en familie
VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereI tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen
Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..
Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereLiv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv
14. årgang nr. 3 november 2011 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv tydelighed side 3 sandheden side 6 Min søns liv blev reddet side 8 Julegaver side 10 abortkamp og bønskamp ISSN 1902-4967 1
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs merekære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige
kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereAlle helgen I 2015 Strellev
For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mere2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen
1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14
side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen
Læs mereÅbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten
Forfulgt 2011 Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten Forfulgt 2011 - Åbne Døres dag Den 5. november 2011 På Åbne Døres inspirationsdag
Læs mereGodt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke
Godt Nyt Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke Fra søndag den 8. oktober er der Børnekirke hver søndag under gudstjenesten. Patricia, Amalie,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31
1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mere