2. Nr. årgang 1 4. årgang Nr. 1 Januar Februar Januar 2010 2010 2013 2 Foto Simon Ladefoged TEMA AFFALD Abonnementer spænder ben for fleksibiliteten Abonnementer kan gøre aflevering af affald til en dyr og besværlig affære for de virksomheder, der arbejder på tværs af kommunegrænser. I Dansk Byggeri mener man, at abonnementerne bør sløjfes eller som minimum suppleres af betaling pr. gang Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Bygge- og anlægsvirksomheder over hele landet kan nu aflevere affald på tværs af kommunegrænserne, hvis det er mest praktisk i forhold til planlægning af arbejdsdagen. Det sikrer en ny affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft ved årsskiftet. Men træerne vokser desværre ikke ind i himlen, for selv om affaldsområdet på papiret nu er blevet mere fleksibelt for virksomhederne, så er virkeligheden en anden. En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at flere kommuner i forbindelse med den nye affaldsbekendtgørelse stadig anvender en såkaldt abonnementsmodel som betyder, at virksomhederne skal betale et årligt abonnement for at benytte kommunens genbrugspladser. 22 kommuner har valgt at bruge denne løsning, og det er særligt kommuner i Østjylland og Nordsjælland, der er glade for modellen. Fortsætter side 3 Virksomheder er ladt i stikken med affald 39 kommuner oplyser på deres hjemmeside ikke om, hvad virksomheder skal gøre, hvis de ønsker at aflevere affald på kommunens genbrugspladser. Dansk Byggeri finder det kritisabelt og beder kommunerne stramme op og få styr på de vigtige informationer Læs mere side 4 Fatal error tryk genstart Dansk Byggeri er ikke i tvivl om, at BoligJob-ordningen har været en rigtig god forretning for det danske samfund. Regeringen har da også genåbnet diskussionen om ordningen, og det er fornuftigt, mener Dansk Byggeri, for job skabt som følge af BoligJob-ordningen koster staten mindre end udgiften til kontanthjælp Læs mere side 5 Skybrud et dyrt bekendtskab 70.000 boligejere fortæller i en ny undersøgelse, at de har haft oversvømmelser og dertil hørende forsikringsskader inden for de sidste fem år. Meget kan forebygges, men mange ved ikke, hvordan de skal gribe opgaven an Læs mere side 6
LEDER Mens vi venter på job Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Beskæftigelsen er faldende, og der er ikke udsigt til, at billedet ændrer sig i en overskuelig fremtid. På den baggrund er det komplet uforståeligt, at regeringen kasserer en gedigen succes som BoligJob-ordningen, der batter her og nu og ikke bare har løftet beskæftigelse og aktivitet, men faktisk også i 2012 har givet 550.000 danskerne mod på fornuftige energimæssige investeringer i deres boliger. Resultatet er flere ledige til forsørgelse. Afskaffelsen af BoligJob-ordningen har med øjeblikkelig virkning nedsat forbrugsmulighederne hos mindst 5.000 medarbejdere, der således må stille sig i køen af ledige. Imens slider vi som arbejdsgiverrepræsentanter for at få vores medlemmer til at opslå de aftalte akutjob. Det er selvsagt en vanskelig øvelse for virksomheder, der tænker i down-sizing. Vi kan dog fornemme, at der selv i regeringen er opstået en vis tvivl en lille usikkerhed om, hvorvidt det nu var klogt at droppe BoligJob-ordningen. Statsministeren nøjes foreløbig med at annoncere, at der senest den 1. marts skal et jobskabelsesprogram på bordet, som virker. Som konstruktiv medspillende erhvervsorganisation kan vi meget vel forstå, at presset på regeringen, for at få Danmark ud af jobkrisen, vokser. Den nuværende situation er uholdbar. På den baggrund opfordrer vi derfor endnu engang regeringen til at være åben for alle muligheder. Og det er nu engang sådan, at bygge- og anlægsbranchen er et velegnet instrument, der hurtigt og effektivt kan sætte gang i aktiviteten og dermed den omsætning, som skal få økonomien til at rulle igen. Men vi vil gerne understrege, at vi som branche ikke har noget ønske om at vende tilbage til den traditionelle rolle som det håndtag, man griber til, når der skal skrues op eller ned for samfundsøkonomien. Byggeriet er et erhvervsområde, der, ligesom alle andre erhvervsområder, ønsker forståelige, smidige og holdbare rammevilkår. Når vi så alligevel anbefaler at skrue op for byggeriets aktivitet, er det fordi, at der er god, sund samfundsmæssig fornuft i hurtigst muligt at realisere de energimæssige ombygninger af Danmark, som under alle omstændigheder skal ske. Lad os derfor bruge den tid der går - før nedsættelsen af afgifter og skatter og de nødvendige arbejdsmarkedsreformer slår igennem til at realisere fx den grønne dagsorden og give Danmark det forspring. 2 Små virksomheder slipper billigere i revision Revisionspligten er blevet lempet, og det betyder, at der nu er penge at spare for mindre virksomheder. Virksomheder med en nettoomsætning på under 72 mio. kr., en balancesum på under 36 mio. kr. og under 50 ansatte kan nu skifte revisionen af virksomhedens årsregnskab ud med en udvidet gennemgang. Også holdingselskaber er omfattet af loven. - Det er positivt, at der endelig kommer et lovforslag, der gør det billigere at være virksomhed. Mange byggevirksomheder er netop små og mellemstore, så der er mange af dem, der vil få glæde af lempelsen, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen. Brug ESCO med omtanke Kommunerne vil gerne spare på energien og skattekronerne, men ifølge Dansk Byggeri er den nuværende investering i ESCO-projekter langt fra nok. - ESCO-projekter, som hovedsagligt fokuserer på varme, ventilation og belysning, har ofte en tilbagebetalingstid på mellem 5 og 13 år, fordi de næsten altid handler om energibesparelser i de tekniske installationer. Men de store besparelser på energiforbruget ligger snarere i renovering af klimaskærmen, som kræver en større investering, der ikke kan tilbagebetales på så kort tid, som ESCO-projekterne løber, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mieke Bak Rasmussen. Flest lærlinge i byggeriet Byggebranchen er den branche, hvor virksomhederne uddanner flest lærlinge. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dansk Byggeri håber, at undersøgelsen vil få politikerne og fagbevægelsen til at stoppe med altid at pege på byggebranchen, som dem der ikke sørger for nok praktikpladser til de unge. Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, understreger, at man i branchen fortsat skal gøre alt, hvad man kan for at hjælpe de unge, der mangler praktikplads. Fx via de partnerskabsaftaler, som Dansk Byggeri nu har indgået med 16 kommuner. Februar 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Michelle Hansen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.
TEMA AFFALD Fortsat fra forsiden Abonnementer spænder ben for fleksibiliteten Unødvendigt dyrt og uigennemskueligt Selv om Dansk Byggeri er glad for den nye lov, som betyder, at virksomhederne nu frit kan krydse kommunegrænserne og aflevere affald, hvor de vil, så ser man bekymret på, at så mange kommuner udelukkende vælger at opkræve et årligt abonnement for brugen af deres genbrugspladser. Det kan nemlig blive ekstremt dyrt og meget ufleksibelt for virksomheder, der har brug for at aflevere affald i andre kommuner end deres egen, fordi de så skal købe et helt årsabonnement hos flere kommuner afhængig af, hvor de har opgaver. Et eksempel på, hvor slemt det kan stå til, finder man i det østjyske. Vi tager udgangspunkt i en virksomhed i Favrskov Kommune med 15 ansatte og seks biler. Hver bil kører på genbrugspladsen 1-2 gange om ugen, hvilket betyder, at virksomheden samlet set kommer på genbrugspladsen 432 gange om året. Vi forestiller os, at virksomheden, udover i hjemkommunen, også løser opgaver i fire ud af seks nabokommuner, fx Århus, Skanderborg, Randers og Viborg. Det betyder, at virksomheden også skal købe et årsabonnement hos alle disse kommuner, for ingen har betaling pr. gang, alle kører med en abonnementsordning. Sammenlagt skal virksomheden betale lige knap 117.000 kr. om året i abonnementer til fem kommuner - og her er ikke engang medregnet de kommunale administrationsgebyrer, som kommer oveni. Alternativt må virksomhedens seks biler køre hjem til hjemkommunen med affaldet, og dermed få en masse spildte kilometer på landevejen, hvilket hverken gavner virksomheden eller miljøet. Til sammenligning koster det på en genbrugsplads, som opkræver betaling pr. besøg, typisk omkring 160 kr. for en kassevogn pr. besøg. Den samlede årlige pris for virksomheden ville med en model, der kører med betaling pr. gang blive lige under 70.000 kr. ved de samme 432 besøg på genbrugspladsen pr. år. Det er en forskel på 47.000 kr. Falsk fleksibilitet - Virksomhederne har fået den fleksibilitet, vi har efterspurgt, men i nogle kommuner desværre kun på papiret. Selv om årsabonnementer kan synes billigere end betaling pr. gang, så er der desværre ikke nogen garanti for, at det rent faktisk ender ud med at være den billigste løsning for alle virksomheder, for det kan blive enormt dyrt for virksomhederne, hvis de ønsker at udnytte muligheden for at aflevere affald i andre kommuner end deres egen, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft, der i øvrigt konstaterer, at det - set fra virksomhedernes perspektiv er yderst problematisk, at kommunerne kører efter meget forskellige modeller. - Brugen af alle mulige varianter og kombinationer af meget tekniske modeller fungerer ikke i praksis, for det gør Sådan skal virksomheder betale for aflevering af affald Betaling pr. gang Abonnement Vægt Kombination Kilde: Dansk Byggeri og kommunernes hjemmesider Virksomhederne har fået den fleksibilitet, vi har efterspurgt, men i nogle kommuner desværre kun på papiret. Selv om årsabonnementer kan synes billigere end betaling pr. gang, så er der desværre ikke nogen garanti for, at det rent faktisk ender ud med at være den billigste løsning for alle virksomheder. - Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri Ikke opdateret det umuligt for virksomhederne at gennemskue, hvad det kommer til at koste dem at aflevere affald i de forskellige kommuner og de skal samtidig bruge unødig tid på at sætte sig ind i alle de forskellige modeller, siger Lea Stentoft. Betaling pr. gang er vejen frem Dansk Byggeri opfordrer derfor de kommuner, der har valgt udelukkende at bruge abonnementsmodellen til at ændre vilkår, så virksomhederne skal betale pr. gang eller sørge for, at abonnementsmodellen ikke står alene, men suppleres af en anden løsning, fx betaling pr. gang. - Hvis man vil give virksomhederne den fleksibilitet, der sikrer, at de kan aflevere deres affald i nærheden af, hvor det bliver produceret, så er man nødt til at have en prisstruktur, hvor man betaler pr. gang, eller i hvert fald en kombination, siger Lea Stentoft. - Kommunerne kan også vælge i højere grad at lægge sig op ad hinanden, eller de kan indgå tværkommunale samarbejder for på den måde at give virksomhederne mere ensartede og forståelige rammevilkår. Fx har Dansk Byggeri tidligere været i dialog med de sydjyske kommer omkring affald, og her har Tønder Kommune nu valgt at gå over til at opkræve betaling pr. gang, og Esbjerg er også på vej. Også flere sjællandske affaldsselskaber har signaleret et øget samarbejde for at tilgodese virksomhedernes behov. Det er positivt, at flere kommuner går den vej, men vi ser gerne at alle følger trop, slutter Lea Stentoft. 2 2 Foto Kristine Mengel 3
TEMA BESKÆFTIGELSE AFFALD Virksomheder er ladt i stikken med affald 36 kommuner oplyser på deres hjemmeside ikke om, hvad virksomheder skal gøre, hvis de ønsker at aflevere affald på kommunens genbrugspladser. Dansk Byggeri finder det kritisabelt og beder kommunerne stramme op og få styr på de vigtige informationer Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk - Det er ikke tilfredsstillende, at så stort et antal kommuner, på trods af, at vi har passeret 1. januar, stadig ikke har fået den nødvendige information offentliggjort på deres hjemmeside. De har kendt til den nye bekendtgørelse længe, og de har haft god tid til at få tingene på plads, siger miljøpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling. 2 Foto Ricky John Molloy Regler og priser for affald - så mange kommuner har opdateret information om affald 27 % 6 % 4 % Hjemmeside opdateret Kommunalt adm. gebyr ikke opdateret Pris for aflevering af affald ikke opdateret Hjemmeside ikke opdateret Kilde: Dansk Byggeri og kommunernes hjemmesider Sådan har vi gjort 63 % Selv om vi skriver 2013, og en ny affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft, har påfaldende mange af landets kommuner stadig ikke lagt information ud på deres hjemmeside om, hvordan reglerne i bekendtgørelsen er blevet implementeret hos dem, og hvad det får af betydning for de virksomheder, som efter endt arbejdsdag skal tømme bilen for byggeaffald. Ud af 98 kommuner har kun 62 lagt de nye oplysninger ud på deres hjemmeside. 26 kommuner har ikke opdateret deres oplysninger om pris på administrationsgebyr, 4 har ikke opdateret oplysningerne om, hvad det koster at benytte genbrugspladsen, og 6 kommuner har slet ikke opdateret noget. Det betyder, at virksomheder hverken kan se, hvad de rent praktisk skal gøre, eller hvad det koster at komme af med affald på Oplysningerne er indhentet fra kommunernes eller forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden 3.-17. januar 2013. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde oplysninger for 2013 på kommunens hjemmeside, har vi noteret "ikke opdateret". kommunens genbrugspladser. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget som led i en generel analyse af, hvilke vilkår, byggevirksomhederne møder, når de skal af med det affald, der hos de fleste virksomheder fylder rigtig meget både i bilen, i administrationen og på fakturaerne. - I en branche som byggeriet er det vigtigt, at virksomhederne kan komme af med deres affald, fx inden de skal videre til næste opgave, siger miljøpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling. Han understreger, at man hos Dansk Byggeri dog er glade for, at virksomhederne nu frit kan vælge på tværs af kommunegrænser, hvor de vil aflevere affald. Og ikke mindst, at de stadig kan vælge en privat genbrugsplads, hvis den er billigere eller tættere på. Svært at gennemskue markedet Men hvis kommunerne ikke sørger for at oplyse om, hvilke regler og priser, der gælder i deres kommune, så er det svært for virksomhederne at gennemskue markedet og foretage fornuftige valg, når det gælder aflevering af affald. - Det kan i forvejen være svært for virksomhederne at gennemskue priserne, for reg- lerne på affaldsområdet er komplicerede. Selvfølgelig kan der allerede nu være flere kommuner, der har fået orden i tingene, men det er ikke tilfredsstillende, at så stort et antal kommuner, på trods af,z at vi har passeret 1. januar, stadig ikke har fået den nødvendige information offentliggjort på deres hjemmeside. De har kendt til den nye bekendtgørelse længe, og de haft god tid til at få tingene på plads, siger Simon Stig-Gylling. Han understreger i den forbindelse, at man hos Dansk Byggeri ser positivt på, at flere kommuner er i gang med at lave tværkommunale samarbejder på affaldsområdet med det formål at give virksomhederne bedre og mere ensrettede rammevilkår. - Det tyder på, at flere kommuner er ved at få øjnene op for det, vi har efterspurgt længe, nemlig fleksible rammer og sammenhængende strukturer på tværs af de kommunale skel. Det er vigtigt, at kommunerne bibeholder den tankegang og øger samarbejdet, for at vi kan hjælpe vores erhvervsliv bedst muligt, så bureaukrati og pris holdes nede til gavn for alle. Vi vil gerne støtte kommunerne og de offentlige affaldsoperatører til i endnu højere grad at fortsætte ad den vej, slutter Simon Stig-Gylling. 2 4
Fatal error tryk genstart Dansk Byggeri er ikke i tvivl om, at BoligJob-ordningen har været en rigtig god forretning for det danske samfund. Regeringen har da også genåbnet diskussionen om ordningen, og det er fornuftigt, mener Dansk Byggeri, for job skabt som følge af BoligJob-ordningen koster staten mindre end udgiften til kontanthjælp Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Der er i regeringen opstået en fornyet drøftelse af muligheden for at genoplive Bolig- Job-ordningen, som ellers blev dødsdømt og aflivet ved årsskiftet. Der er nemlig - blandt andet ved dokumentation fra Dansk Byggeri skabt stadig større forståelse for, at ordningen er en hurtig og effektiv vej til at skabe nye job. Endda til en meget lav omkostning for staten. Det sidste fremgår af nye beregninger fra Dansk Byggeri. Med BoligJob-ordningen fik boligejere mulighed for at fratrække op til 15.000 kr. pr. voksen i husstanden til lønudgifter i forbindelse med fortrinsvis håndværkerydelser. Det benyttede 550.000 danskere sig af i 2012, og de fik i snit et fradrag på 10.000 kr. Dansk Byggeri har på den baggrund beregnet, at ordningen har kostet staten 1.6 mia. kr. i mistede skatteindbetalinger. - Det er de direkte omkostninger. Trækker vi herfra sparede udbetalinger af dagpenge og kontanthjælp samt de direkte merindtægter fra moms, som ordningen genererer og som ifølge Dansk Byggeri løber op i 3,3 mia. kr., så viser den beregning, at de rå omkostninger pr. job er på godt 110.000 kr., forklarer erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Det er et forsigtigt skøn, fordi det blandt andet ikke medregner forøgede skatteindbetalinger fra de, som skifter ledighed ud med beskæftigelse. - Tager vi disse indtægter med, så vil udgiften pr. job på 110.000 kr. blive markant reduceret. For at sætte beløbet i perspektiv, så kostede en person på kontanthjælp i 2012 115.000 kr. Det er altså klart billigere for samfundet at bidrage til at få udført nyttige håndværkerydelser, siger Torben Liborius. På kort sigt er der derfor ide i at skabe arbejdspladser hurtigt ved at genindføre BoligJob-ordningen. Enten i sin nuværende form eller i en mere grøn udgave, der målrettes energirenovering, mener Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har tidligere beregnet, at antallet af nye job i 2012 skabt af BoligJobordningen er ca. 5.000 personer et skøn, som Det Økonomiske Råd underbygger, idet rådet vurderer, at ordningen skabte øgede investeringer for fire mia. kr. altså noget Udgifter Kilde: Dansk Byggeri Anm.: Summen kan afvige på grund af afrunding Et job med BoligJobordningen koster 328.000 kr. mere end de 3,3 mia. kr., som Dansk Byggeri har beregnet. Væk med myten om dyre job - Så mon ikke det efterhånden er blevet slået fast, at ordningen har skabt rigtig mange job og langt flere end de 1.200 job, som Finansministeriet beregnede og brugte til at kvæle ordningen. Noget andet er så, at vi nu forhåbentligt også får kvalt myten om, at det er en dyr måde at skabe job på. Vores beregning viser, at det ikke er dyrt, når selv en meget forsigtig beregning viser, at hvert job skabt som følge af BoligJob-ordningen koster mindre end udgiften til passiv kontanthjælp, understreger Torben Liborius. Men sparer understøttelse for 85.000 kr. Og indtjener 134.000 kr. i moms til staten Finansering Derfor koster et job med BoligJob-ordningen max. 110.000 kr. Brug for handling på kort bane Regeringen har da også genåbnet diskussionen om ordningen i forlængelse af Statsministerens annoncering af behovet for en jobskabelsespakke. Statsministeren lagde dog i optakten vægt på behovet for afgiftslettelser, som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet. - Det har vi forståelse for, men vi må advare om, at det er værktøjer, som vil have effekt på lidt længere sigt. Vi anbefaler - på den korte bane at trykke genstart for Bolig- Job-ordningen, som vi ved virker og giver masser af job for billige penge. Hertil kommer, at det administrative maskineri allerede står klar til start, slutter Torben Liborius. 2 5
Skybrud et dyrt bekendtskab 70.000 boligejere fortæller i en ny undersøgelse, at de har haft oversvømmelser og dertil hørende forsikringsskader inden for de sidste fem år. Meget kan forebygges, men mange ved ikke, hvordan de skal gribe opgaven an Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk 2 Foto Nicky Bonne I både 2010 og 2011 blev København ramt af skybrud, der var så voldsomme, at vi vel næppe har set magen i denne del af Europa. Det var også ganske dyrt regningen til forsikringsselskaberne for de to skybrud lød på seks mia. kr. for de næsten 125.000 skader. TNS Gallup har for Gjensidige og Dansk Byggeri undersøgt, hvor mange boligejere, der inden for de seneste fem år er blevet ramt så voldsomt af skybrud, at det resulterede i oversvømmelser og skader. Tallet lyder ifølge undersøgelsen på 70.000 boligejere. - Forebyggelse af skybrudsskader er en opgave både for den enkelte boligejer men også for kommunen og det kommunalt ejede spildevandsselskab. Spørgsmålet er, hvad kommuner og spildevandsselskaber gør, og om den enkelte boligejer har information nok om forebyggelse af oversvømmelser, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen. Det sidste informationsbehovet er også med i undersøgelsen. Næsten 60 procent af de adspurgte boligejere giver udtryk for, at de har behov for flere oplysninger om, hvad de skal gøre for at forhindre en eventuel oversvømmelse. En fælles opgave Ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2013 skal alle kommuner inden udgangen af 2013 have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der kortlægger, hvor stor risikoen for oversvømmelser er, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. I den forbindelse er det ifølge Dansk Byggeri vigtigt, at samspillet mellem husejeren, spildevandsselskabet og kommunen fungerer optimalt: - Gør myndighederne eller boligejerne ikke noget, kommer forsikringsselskaberne til at betale. Men i sidste ende er det jo os selv som husejere, der får regningen i form af forhøjede policer, siger Lars Storr-Hansen. Også koncerndirektør for Gjensidige Nordic, Kim Rud-Petersen mener, at det er uhyre vigtigt, at boligejerne sørger for at beskytte deres boliger mod skybrud. - Det er en stor udgift for os, når skaden rammer, og vi har som de fleste af de øvrige forsikringsselskaber været tvunget til at forhøje priserne og stramme betingelserne på husejer- og familieforsikringer. Der er heller ingen tvivl om, at vi på sigt kommer til at se nærmere på de boliger, der ligger i områder, som er særligt udsatte for oversvømmelser og efterfølgende forsikringsskader, siger han. Alle parter kan gøre deres for at undgå oversvømmelser, men løsningen er ikke entydig og afhænger i høj grad af de lokale forhold. På det seneste er der kommet nye regler på området, som giver spildevandsselskaberne mulighed for at medfinansiere ekstraomkostninger til fx at udforme veje, så udgifterne til håndtering af regnvand i kloakker bliver mindre. - Det er et skridt på vejen, der understreger, at forebyggelse af skybrudsskader i høj grad er en fælles opgave, understreger Lars Storr-Hansen. Brug for mere information Godt en tredjedel af boligejerne ved ikke, hvad de selv har ansvaret for i forhold til kloakering og forebyggelse af oversvømmelser, men en femtedel har alligevel planer om at få deres kloakker undersøgt og monteret højtvandslukkere eller lignende for at forebygge oversvømmelser. - Det er vigtigt med ordentlig information om, hvad man selv som husejer har ansvaret for, og hvad man kan gøre, hvis det skal være effektivt det giver de bedste løsninger både for husejerne og for samfundet som helhed. Det er noget, vi i Gjensidige konstant er i dialog med vores kunder om, pointerer Kim Rud-Petersen. 2 Det er vigtigt med ordentlig information om, hvad man selv som husejer har ansvaret for, og hvad man kan gøre, hvis det skal være effektivt det giver de bedste løsninger både for husejerne og for samfundet som helhed. Det er noget, vi konstant er i dialog med vores kunder om. - Kim Rud-Petersen, koncerndirektør, Gjensidige Nordic Gør myndighederne eller boligejerne ikke noget, kommer forsikringsselskaberne til at betale. Men i sidste ende er det jo os selv som husejere, der får regningen i form af forhøjede policer. - Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy 6
2 Illustation Mark Airs Succes i udlandet kræver en langsigtet strategi Danske bygge- og anlægsvirksomheder klarer sig generelt godt, når det gælder eksport til vores nabolande. Dog ikke alle opnår succes, og mange opgiver derfor eksportdrømmen igen. Det er ærgerligt, mener Dansk Byggeri, for dårlige investeringer i eksport er spild af virksomhedernes resurser Af MICHELLE HANSEN, mha@danskbyggeri.dk Danske bygge- og anlægsvirksomheders eksporterfaringer 39 % Fortsætter eksport Opgiver eksport 61 % Analysen er baseret på henvendelser fra 76 virksomheder, der tidligere har kontaktet Dansk Byggeri i forbindelse med eksport til Norge, Sverige eller Tyskland. De virksomheder, der har opgivet eksport, har opgivet enten på forhånd eller inden for det første år på grund af de hindringer, de er stødt på. Kilde: Dansk Byggeri - Det undrer mig, at regeringen på den ene side giver udtryk for, at de ønsker, at Danmark i højere grad skal skabe vækst via eksport, men samtidig fjerner de midler, der understøtter virksomhederne. Udover langsigtet strategi og færre administrative byrder, er der bestemt også brug for, at regeringen bibeholder de eksportfremmende programmer, siger international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen. 2 Foto Ricky John Molloy Eksport udgør en stigende del af dansk økonomi, og derfor bliver danskernes velstand stadig mere afhængig af virksomhedernes evne til at konkurrere globalt. Men det er langt fra alle virksomheder, der har succes, når det gælder eksport. En kvalitativ analyse fra Dansk Byggeri viser, at godt 60 procent af de adspurgte virksomheder, som tidligere selv har henvendt sig til Dansk Byggeri i forbindelse med eksport til Norge, Sverige eller Tyskland, har opgivet eksport på forhånd eller inden for det første år på grund af de hindringer, de er stødt på. Spild af resurser Professor Philipp J. H. Schröder fra Aarhus Universitet forsker i de udfordringer, som danske virksomheder møder, når de eksporterer. Hans resultater viser, at efter et år er mere end halvdelen af de danske virksomheders eksport til et land stoppet igen. - Når en virksomhed eksporterer, er langt de fleste omkostninger engangsomkostninger, som fx at sætte sig ind i reglerne i det pågældende land. Derfor er det en bedre forretning, hvis virksomheden eksporterer kontinuerligt, og derfor er det ofte sværere for små og mellemstore virksomheder at få succes med eksport, siger Philipp Schröder. Netop derfor mener Dansk Byggeri, at virksomheder skal være opmærksomme på udfordringerne ved eksport, så de får noget ud at deres anstrengelser og investeringer: - Vi vil gerne i kontakt med virksomheder, der forsøger sig med eksport. Flere virksomheder tjener ikke penge på den første eller den anden eksportopgave, og derfor er det vigtigt, at de får lavet en langsigtet strategi, så de ikke er tvunget til at opgive eksport efter en opgave med dyre engangsomkostninger, siger international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen. Kræver indsats fra virksomheder og politikere Dansk Byggeri mener, at det kræver handling fra både virksomheder og politikere, hvis flere danske virksomheder skal blive succesfulde eksportører. - Udover at virksomhederne skal være bedre forberedte, så skal vi også have fjernet de administrative byrder, som gør, at virksomhederne opgiver. Derudover skal virksomhederne have langsigtet eksportrådgivning, som er tilpasset virksomheden, siger Henriette Thuen. For det er vigtigt, at danske virksomheder får succes med eksport. De virksomheder, der eksporterer lever ifølge Phillipp Schröder længere, tjener mere, vokser hurtigere og er større, end de virksomheder som ikke eksporterer. Hjælp til en langsigtet strategi - Virksomhederne har behov for vejledning fra eksperter, der har erfaring med eksport, og som kan hjælpe dem med en langsigtet strategi, så de ikke spilder deres penge. Og de skal turde fortælle virksomhederne, hvis de mener, at de ikke er eksportparate, siger Henriette Thuen. På finansloven har regeringen imidlertid skåret i midlerne til Eksportrådet, som bl.a. vejleder virksomheder, der står foran at skulle eksportere: - Det undrer mig meget, at regeringen på den ene side giver udtryk for, at de ønsker, at Danmark i højere grad skal skabe vækst via eksport, men samtidig fjerner de midler, der understøtter virksomhederne. Udover langsigtet strategi og færre administrative byrder, er der bestemt også brug for, at regeringen bibeholder de eksportfremmende programmer, slutter Henriette Thuen. 2 7
Marlene Borst Hansen, kommunalordfører (RV) Mike Legarth, kommunalordfører (KF) Byggeduellen Dansk Byggeri er glad for, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i kraft af en ændring i affaldsbekendtgørelsen nu har mulighed for selv at vælge, i hvilken kommune de ønsker at aflevere deres affald. Men model og pris varierer markant fra kommune til kommune, det samme gør den information, der er tilgængelig på kommunernes hjemmeside. Vi har spurgt to MF ere om deres holdning til kommunernes håndtering af erhvervsaffald Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse der viser, at kun 60 procent af landets kommuner har de korrekte og nødvendige oplysninger om de nye ændringer på affaldsområdet på plads på deres hjemmeside. Mener I, at det er tilfredsstillende? Marlene Borst Hansen: Det er ikke tilfredsstillende. I det hele taget er der stor forskel på, hvor gode og brugervenlige de forskellige kommuners hjemmesider er. Kommunerne bør sikre, at vigtige informationer bliver lettere tilgængelige, og at man ikke skal lede længe for så at finde et langhåret dokument, hvor de informationer man har brug for står et sted på side 17. 2 Mike Legarth: Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor regel- eller prisændringer kommer hurtigt, og det kan medføre, at det er svært at have en opdatering af hjemmesiden parat med det samme. Men en fejlmargin på 40 procent er simpelthen for høj. Det giver mig også anledningen til at overveje, om området er præget af for meget bureaukrati, måske er det simpelthen for svært at holde styr på de informationer, der er nødvendige for borgere og virksomheder. 2 Flere kommuner har for nylig meldt ud, at de overvejer at påbegynde eller er gået i gang med et tværkommunalt samarbejde på affaldsområdet med det formål at give virksomhederne mere ensrettede rammevilkår. Mener I, at den form for kommunalt samarbejde skal udbredes? Marlene Borst Hansen: Der er et klart potentiale i tværkommunalt samarbejde også på affaldsområdet. Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen for Trekantområdets Affaldsselskab og kan kun tale varmt om dette samarbejde. Som udgangspunkt var målsætningen med samarbejdet at sikre en miljørigtig forbrænding af affald med levering af billig el og fjernvarme til området. Men det er naturligvis en sidegevinst, at virksomhederne samtidig får mere ensrettede rammevilkår. 2 Mike Legarth: Hvis det tværkommunale samarbejde på dette område skal udbredes, skal det primært være med henblik på at sikre lavere priser og et højere serviceniveau som følge af de fordele, som fælles drift kan give. Det vil jeg gerne bakke op om. Men samarbejdet må naturligvis ikke udvikle sig til en sovepude for de involverede kommuner, hvor de stopper med at skærpe servicen og konkurrere om erhvervslivets gunst, og i stedet synker til et lavere, fælles niveau. Ensartede rammevilkår er kun en fordel, når rammevilkårene er gode. 2 Dansk Byggeris undersøgelse viser også store forskelle, når det gælder åbningstid, model og pris. Hvordan mener I, at kommunerne kan blive bedre til at løse affaldsopgaven? Er det en fordel at samle affaldshåndtering i større kommunale samarbejder, eller skal man privatisere opgaven? Marlene Borst Hansen: Som tidligere nævnt mener jeg, at der er en stor fordel i tværkommunale samarbejder. Ikke kun for virksomheder, men også for den enkelte borger. Der kan være mange rationaler i større enheder bl.a. fælles administration, men det kan også give mere fleksible åbningstider. Måske har det nærmeste forbrændingsanlæg ikke åbent hver søndag og til langt ud på aftenen, men så er der måske et af de andre, som har. I forhold til privatisering så kan det i min optik være fint nok, så længe fagligheden er til stede, og man ikke går på kompromis med opgaveløsningen. 2 Mike Legarth: Tværkommunalt samarbejde er godt, hvis det løfter serviceniveauet og holder prisen nede. Hvis man sørger for også at konkurrenceudsætte de tværkommunale samarbejder, er der en god chance for, at man opnår de bedste resultater. Forskelle imellem kommunernes serviceniveau er ikke i sig selv dårligt, for det kan inspirere de kommuner, hvor niveauet er lavere til at gøre det bedre. Det kan være med til at sætte skub i konkurrencen mellem kommunerne om at tiltrække erhvervslivet. 2