Montebellos Vennekreds



Relaterede dokumenter
Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Æblebladet. Sæby Nr.15

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Råd og redskaber til skolen

Velkommen til Livsstilscenter Brædstrup Genoptræning

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

NYHEDSBREV NR. 1/2017

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Personale: Vores studerende Stinne i 1.praktikperiode, afslutter sin praktik hos os den Vi siger tak for nu og ønsker hende fortsat god vind!

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

nyhedsbrev nr. 45

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 1 F E B R U A R

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Kampagnen Opgør med tabuet

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Karneval i Aalborg Øst

FÆLLES FOR alle kurserne

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 2 M A J

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Rapport fra udvekslingsophold

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 2 M A J

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

23 år og diagnosen fibromyalgi

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Om eleverne på Læringslokomotivet

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

KORSLØKKE AFDELING JULI KVARTAL

Rejsebrev fra udvekslingsophold

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

De bedste billeder fra 2013

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Transkript:

Montebellos Vennekreds Nr. 18 Marts 2011 1

Kære medlemmer - og velkommen til nye læsere af Montebello bladet Selv om vi nu er et godt stykke vej inde i 2011 - og forhåbentlig er kommet foråret meget nærmere, så skal der lyde et Godt Nytår fra os i bestyrelsen af Montebellos Vennekreds. Vennekredsens medlemstal ligger et lille stykke over 100, og ved indgangen til det nye år vil jeg gerne komme med en opfordring til alle Jer gamle og nye medlemmer. Bliv endelig ved altså med at være med til at bære foreningen ind i fremtiden. Det er vores håb, at mange af Jer vil hjælpe med at sprede budskabet om støtteforeningen Montebellos Vennekreds og dens formål. Også i dette nummer af bladet bringer vi NYT fra Jette Søe, lederen af Montebello. Temaet er denne gang, hvordan besparelserne gribes an på Montebello. Vi bringer også en beretning fra en hjemvendt patient, der har været af sted for ikke længe siden. Og i den forbindelse nævner vi lige en gang til, at vi meget gerne modtager indlæg fra Jer læsere. Der er NYT omkring patienters klageadgang, se inde i bladet. På vegne af Montebellos Vennekreds Per Jacobsen, formand Nyt fra bestyrelsen Der har netop været generalforsamling. Vi vidste på forhånd, at Per ville genopstille til formand, mens Ulla efter syv år som foreningens sekretær ikke ønskede at genopstille. Vi har været glade for Ullas seriøse og loyale arbejde, ligesom vi har nydt hendes behagelige selskab. Vi ønsker Ulla alt det bedste fremover. Efter at have godkendt beretning og regnskab nåede vi vidt omkring med tanker og ideer for fremtiden, bl.a. hvervning af nye medlemmer, skaffe økonomi til aktiviteter og donationer til Montebello, udvide samarbejdet med Montebello Vennerne osv. Der var forslag om at hæve kontingentet, men i første omgang er det uændret 100,- pr år og så vil vi i stedet appellere til frivillige bidrag. Fremtidigt arbejde, som det blev foreslået på generalforsamlingen: Julebowling blev aflyst grundet vintervejret, vi vil gerne udbyde det lidt tidligere i år Skive lufthavn en oplevelse i de tyndere luftlag Weekendtræf (inkl. bestyrelsesmøde) på Påøgård, Langeland, hvor der bl.a. er ny, kørestolsegnet sti på to-tre km Samarbejde m. fx Gigtforeningens Århusafdeling. I forslag som oplægsholdere til temadag/temaaften er: Bente Klarlund Pedersen om sygdomme og motion, Bent Hansen om regionernes muligheder og Kirsten Rolfsager om, hvad man selv kan gøre 3

Nyt fra bestyrelsen fortsat Per blev genvalgt til formandsposten, Søren blev nyvalgt til bestyrelsen og som suppleanter blev Lisa og Margit valgt. Mød de nye i bestyrelsen på side 25 og se deres kontaktdata på side 26. Tillykke og velkommen til de nye, tillykke til Per med genvalget og tak for indsatsen til Ulla og de to tidligere suppleanter, Stig og Lene. At rejse er at leve Inden generalforsamlingen var direktør John Busk Sørensen fra Handi-Travel-Info og fortælle om handicapegnede feriemål i ind- og udland, bl.a. viste han videoklip fra en tur til Færøerne. Læs mere og se filmene på handi-travel-info.dk. Ungarn har 22 vindistrikter - og betragtes her af weekendens suveræne køkkenhold, Lone, Max og Vera Om aftenen smagte vi på Ungarn. Max og Vera fra Skagerrak Tours lavede dejlig Gulýas, serverede skøn forret med ungarske specialiteter, skænkede rundhåndet af diverse vine, fortalte levende om den ungarske kultur, de ungarske vinslotte, paprikaernes variationer og anvendelse, Budapests seværdigheder og de mange spabade. Skagerrak Tours samarbejder med PTU om to ugers trænings- og kurophold i Heviz til efteråret og har blandt sine øvrige tilbud aktiv ferie ved Balatonsøen. Læs mere på skagerrak.hu. Bestyrelsen har aftalt at mødes og konstituere sig i slutningen af april og her planlægge næste weekendarrangement, der skal krydres med diverse rejseforedrag. Har du noget, du vil byde ind med, er du velkommen til at kontakte os. Af praktiske årsager bliver det igen på Fristedet, mens turen til Langeland er udsat til næste år. På bestyrelsens vegne Solveig Vi smager på Ungarn 4

Nyt fra Montebello Om hvordan Montebello har klaret besparelserne for 2011 - en fortælling om at se det positive Region Hovedstaden har skullet finde en besparelse på 400 mio. kr. i budgettet for 2011, af disse skulle Montebello finde de 1,1 mio. kr. I den sammenhæng lyder 1,1 mio. kr. jo ikke af så meget, og det er da også kun 0,25 % af den samlede besparelse, men godt 3 % af vores eget budget, vi skulle finde. Processen har været båret af stor involvering af medarbejderudvalget, som både har forholdt sig til de konkrete besparelser og til kriterier for evt. afsked af medarbejdere. Heldigvis har vi langt hen af vejen kunnet finde besparelserne ved naturlig afgang af personale. Her er nogle af stillingerne så ikke genbesatte, andre, hvor kun nogle af timerne er slået op igen og så endnu en stramning i forhold til driften. Så sammenlignet med de øvrige afsnit i sygehusverden, har vi klaret det uden de store ar. Som tidligere fortalt står Montebello overfor at skulle akkrediteres, og det koster faktisk en del penge udover tid til arbejdet. Der er derfor sparet, hvor vi kunne i 2010, så vi kan investere i uniformer til sygeplejen og terapien, nyt nøglesystem til værelserne, hæve/sænke borde til de fleste samt en række nye træningsredskaber til terapien. Vores store renoveringsprojekt står fortsat hen i det uvisse, og vi arbejder selv på forbedringer i det små, som eksempel har vi lige lavet helt nye kølerum til køkkenet. Venlig hilsen Jette Søe Afdelingsleder, MPP Montebello, den 8. december 2010 Det nye kølerum Køkkenet renoveres 5

Slut med at ryge Fra 2. januar 2011 har Spanien fået nye skrappe love, hvorfor det nu ikke kun er forbudt at ryge inden døre, men på hele Montebellos matrikel. Det betyder, at rygeområdet er nedlagt og både personale og patienter skal udenfor grunden for at ryge. De spanske myndigheder mener det alvorligt, og Montebello har allerede haft inspektion og kontrolinspektion. Montebello tilbyder rygestop motivationskurser som en del af opholdet. I en lukket gruppe får man indblik i, hvad rygning kan afstedkomme, kan drøfte egen situation og støtte hinanden i rygestop. Solveig Flytning Til salg Er du flyttet? - eller skal du snart flytte? - så husk at give os besked om din nye adresse. Ændret adresse bedes oplyst til kassereren, se oversigt over bestyrelsen side 26. Kontingent Medlemskab kan tegnes eller fornys ved at overføre penge til Danske Bank, reg. Nr. 9506 konto nr. 4576088531. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet. Medlemskab koster pt. kr. 100,- om året 7

Mit fantastiske ophold på Montebello Det var med store forventninger, jeg den 6. november 2010 fløj til Malaga for at tage hul på tre ugers genoptræning efter en skulderoperation den 16. september 2010. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få hjælp til genoptræning af min skulder. Da jeg arbejder meget til daglig, var det sundt for mig at komme så langt væk fra computer og arbejdstelefon som muligt. Det gav mig ro til at koncentrere mig om at få min skulder genoptrænet, så jeg kunne fungere som før igen. Jeg fløj alene til Malaga og kom derned to timer før den samlede gruppe. Solen skinnede, og det gav jo anledning til et middagshvil i solen. Jeg lagde mig ned til swimmingpoolen og nød varmen. Der gik ikke lang tid, før jeg var i snak med nogle af de andre patienter om løst og fast og ikke mindst om opholdet på Montebello. Det var rigtig dejligt at blive mødt på denne måde, og jeg slappede lidt mere af. I det hele taget følte jeg, at jeg blev mødt med stor åbenhed på Montebello. Og da vores hold var samlet, og vi fik tildelt vores spisepladser, syntes jeg bare, jeg var den heldigste person i verden. Her fik jeg den gave at komme på et tre ugers genoptræningsophold og samtidig møde nogle fantastisk dejlige mennesker, som jeg lærte meget af under opholdet. At jeg så også var så heldig at dele værelse med en utrolig sød værelseskammerat, gjorde jo bare det hele meget bedre. Vi havde det rigtig godt sammen. Ud over at grine og græde sammen, udvekslede vi erfaringer om, hvordan vi hver især fik livet til at fungere derhjemme med bl.a. hjemmehjælp, hjælpemidler, praktiske ting i dagligdagen m.v. Derudover var vi en god støtte for hinanden i vores daglige træning. Vi ses stadig, efter vi er kommet hjem, og det er dejligt at have en person at snakke med om vores ophold og oplevelser i det spanske. Nå, men nu skal jeg jo ikke glemme det væsentligste ved opholdet nemlig træningen. Jeg blev mødt på en rigtig god måde både af læge og fysio- og ergoterapeuter med mine skulder- og rygproblemer. Sidstnævnte har jeg haft siden 1983. På Montebello bliver du set som en hel person, og de lægger et program for dig, der tager hensyn til dine ressourcer og dine problematikker. Jeg havde fx ønsket at kommet på holdet»dynamisk træning«, da jeg havde fået det anbefalet af en veninde, der også havde været på Montebello. Her gik min kontaktperson ind og sagde, at jeg slet ikke var fysisk i stand til at deltage i»dynamisk træning«. Det betød meget for mig, at han gjorde det. Jeg har selv i det daglige meget svært ved at begrænse mig, og jeg er ikke god til at passe på mig selv. Derfor var det positivt, at den beslutning blev taget for mig, og der i stedet blev lagt et program, som virkelig tilgodeså min fysiske formåen. Jeg kom på et træningshold, hvor vi hver dag mødtes til fællestræning med forskellige hovedtemaer. Vi havde det fantastisk godt sammen på»vores«hold. Vores fysioterapeut forstod at tage»det sure med det søde«, bl.a. musikquiz i forbindelse med den musik, han havde sat sammen til dagens program. Dertil en masse latter og sjove bemærkninger, men også støtte og skulderklap, når tingene blev svære, eller vi havde en dårlig dag med mange smer- 9

Mit fantastiske ophold på Montebello ter. Efter den første træningsuge lærte jeg nogle muskelgrupper i kroppen at kende, som jeg slet ikke var klar over, jeg havde, så ondt gjorde det. Men det skulle til, for at jeg kunne komme videre, og det var en stor sejr at opleve, at efter endnu nogle dage kom resultaterne. Det gav motivationen et ekstra hak opad, og det var dejligt, at jeg kunne dele denne sejr med de andre. 16 gr.»varmt«vand, men det skulle prøves. Efter tre ugers træning, var vi nærmest eksperter i Ball Fitt Opholdet var bestemt ingen badeferie. Jeg havde op til fem forskellige træninger på en dag, og der var brug for megen hvile imellem træningerne. Derfor var det skønt, at jeg slet ikke skulle tænke på indkøb, madlavning og opvask, men bare kunne sætte mig til et dejligt måltid og nyde det hele. For jeg må sige, at maden var rigtig god og varierende, og den blev altid serveret med et smil fra personalet, og havde man specielle ønsker, så tog de hånd om det, i det omfang de kunne. Den støtte, jeg fik under mit ophold på Montebello både af læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter var helt fantastisk. Da jeg desværre kom til skade efter de første to uger, tog de straks hånd om mine problemer. Lægen på Montebello ringede til Horsens Sygehus, hvor jeg var blevet opereret, og fik en tid til mig, når jeg kom hjem til det kolde nord, så jeg ikke kom bagest i ventelistekøen. En lille ting, som jeg ville ønske, Montebello administrationen ville gøre mere ud af, når de visiterer folk til et ophold er, at de undersøger nærmere, hvor træningsmotiveret ansøgeren er. Jeg oplevede desværre flere, som betragtede opholdet som tre ugers ferie. De deltog ikke i træningen, men kun i weekendaktiviteterne eller aktiviteterne efter træningen. Det synes jeg er utroligt ærgerligt, da jeg ved, at der er mange, som får afslag på deres ansøgning, også selvom de har stor brug for træningsopholdet, bl.a. for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Helle Bervig 11

Sundhedsvæsnets nye klage Den 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft, hvor alle patienter kan klage ét sted. Alle sager om klager, erstatninger og rapportering af utilsigtede hændelser samles i et for den enkelte patient mere overskueligt system, nemlig Patientombuddet. Baggrunden for det nye system går tilbage til regeringens kvalitetsreform fra august 2007 og senere i finanslovsaftalerne for 2009 og 2010. Der blev nedsat en ekstern referencegruppe med repræsentanter fra Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Et endeligt lovforslag blev vedtaget enstemmigt den 3. juni 2010 (lov 706 af 25. juni 2010). Der er altså således bred politisk opbakning oprettelse af et Patientombud og et nyt klagesystem fra den 1. januar 2011. Hovedformålene: Bedre klagemuligheder Lettere klageadgang én indgang Kortere sagsbehandlingstider Øget læring lokalt og centralt lære af sine fejl I punktform kan hovedindholdet i det nye klagesystem opstilles således: Klager over enkelte sundhedspersoner - lovens 2. Samme bedømmelsesgrundlag, reaktionsmuligheder og offentliggørelsesregler som hidtil. Individklager be handles af Disciplinærnævnet (afløser det hidtidige Patientklagenævn). Her er der ikke øvrige klagemuligheder. Rettighedsklager lovens 5 og 6. Der kan klages over frit og udvidet frit valg, oplysningspligten, maksimale ventetider. Forløbsklager en nyskabelse lovens 1. Klager over»sundhedsvæsenets faglige virksomhed«. Dette er en ny klagemulighed, som adskiller sig fra andre klagemuligheder, idet klagen kan gå på tværs af fx afdelinger. Mange fejl i sundhedsvæsenet sker i overgange, og det gives der nu mulighed for at klage over. Patienten skal dog vælge, om der skal klages over et forløb eller om klagen skal rettes mod en konkret sundhedsperson/individklage. Forløbsklager behandles i Patientombuddet. Får patienten medhold, er der mulighed for at gå videre med en individklage. Får patienten ikke medhold, er der ikke flere klagemuligheder. Desuden oprettes Det Psykiatriske Ankenævn. Alle patienter, der klager (uanset om det er individklager eller forløbsklager), vil blive tilbudt en (frivillig) dialog med regionen om den behandling, patienten har klaget over, inden der oprettes en egentlig klagesag. Det åbner fx op for, at patienter kan få en undskyldning. Patienten kan stadig beslutte at gå videre med sagen som en klagesag. Forventningen er, at ordningen kan være med til at øge den lokale læring og være med til at afklare misforståelser. Afsluttende: det er tanken, at Patientombuddet skal formidle viden (i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, patientkontorer mv.) og den omtalte dialog- 12

system - Patientombuddet proces skal sikre lokal læring. Desuden sker der en udvidelse af rapportering af utilsigtede hændelser. I betænkningen over lovforslaget skal det nye patientklagesystem evalueres. Evalueringen skal afsluttes inden udgangen af 2014. Per Jacobsen Fakta om Patientombuddet Det tidligere Patientklagenævn er pr. 1. januar 2011 erstattet af Patientombuddet Danske patienter får hermed bedre muligheder for at klage, hvis de er utilfredse med behandlingen i det danske sundhedsvæsen For eksempel er det nu muligt at klage over et helt behandlingsforløb modsat tidligere, hvor det kun var muligt at klage over enkeltstående hændelser eller personer En anden nyhed er at alle klagere får tilbudt en samtale med læge, sygeplejerske eller ledelse på den afdeling, de klager over Forhåbentlig medfører det nye system, at behandlingstiden af klagerne kan nedsættes Kravet om økonomisk erstatning afgøres stadig af Patientforsikringen, hvis afgørelser er uafhængige af Patientombuddet Se Patientombuddets hjemmeside: patientombuddet.dk Eksempler på konkrete klageemner Manglende tolkebistand Frit og udvidet sygehusvalg Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme Befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling Behandling i udlandet og refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-land 13

Kurtur - Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com Turen har tidligere været omtalt, denne gang er omtalen forsynet med nyeste datoer og priser. Midt i Europa ligger efter slovakkernes egen mening det optimale kur-område. Forsynet med vand fra syv kilder er der opstået et sandt mekka for sjæl og krop. Bygget på fortidens traditioner, krydret med nutidens moderne udstyr og faciliteter og venligt varetaget af tjenstvilligt og kompetent personale bydes vi velkommen til ren luksus og sand velvære. Ethvert ophold på Slovak Healing Spa Turcianske Teplice starter med lægetjek, og vælger man det klassiske kurophold med fuld pension, er der som udgangspunkt hver uge 10 behandlinger til almindeligt velbefindende og 10 behandlinger ordineret af lægen alt efter diagnoser og ønsker. Gennem en ven på facebook fik jeg kendskab til Jan og Jitka, der gennem flere år har arrangeret busture til Turcianske Teplice. Jitka er tjekke, og selvom der også er kurhoteller i Tjekkiet, er valget faldet på Vel ká Fatra Spa Hotel i Slovakiet, da man her får de bedste muligheder til en overkommelig pris. Næste tur bliver i påsken 2011 med afgang lørdag morgen den 16. april og hjemkomst anden påskedag. For overnatning undervejs, ophold og busrejse, mad og 20 behandlinger samt daglig adgang til bassin og fitnessrum er prisen 6.160,- på eneværelse og 5.460,- pr person på dobbeltværelse. Jan og Jitka er gode guider og tolke, der gerne følger med til lægekonsultationen (tavshedspligt er en selvfølge). Jan er en hyggelig og suveræn chauffør, har lidt drikkevarer i køleskabet og kaffe på kanden. Man kan også vælge selv at arrangere rejse og ophold, prislisterne angiver, at to-tre uger anbefales, og priserne starter ved 2-3.000,- pr uge for wellness med halvpension. Se mere på therme.sk eller ring til Jan og Jitka på tlf. 64 71 12 32/41 31 35 69 14

Koncert med The Dogs The Dogs inviterer til koncert søndag 27. marts kl. 14 17 på Godset, Jens Holms Vej 5 i Kolding The Dogs har udgivet cd en White Sport Coat under sloganet EN HUND FOR EN HUND som er prisen på spillestederne - skal den sendes med post, skal du lægge porto kr. 20 oveni. Cd en kan bestilles ved at sende en mail til: martin.peyrath@gmail.com Bestil din CD med en mail til martin.peyrath@gmail.com Godset i Kolding Sønd. 27. marts kl. 14-17 The Dogs De fire modne herrer med base i Kolding, spiller populære melodier fra halvtredserne og tresserne. En skøn blanding af pop rock og ballader. Musikken er akustisk og økologisk, så der er dømt nostalgi og hygge denne eftermiddag. Pris 100 kr. Billetter købes her og ved indgangen Tag kæresten og naboen med, det bli r en oplevelse 15

Smertekurser Har du svært ved at finde overskud? Mangler du redskaber til at klare din hverdag bedre? Er du frustreret over ikke at kunne gøre det, du kunne før? Føler du træthed? Har du brug for hjælp til at komme i gang med fysisk aktivitet? 82 af landets kommuner udbyder nu kurser for borgere med kronisk sygdom og kroniske smerter, herunder også fantomsmerter, hvor intensiteten af smerterne er betydeligt forstyrrende for hverdagslivet. Kurserne er udviklet i Canada og afprøvet i fire testkommuner i Danmark i efteråret 2010. Hvert kursus varer 2½ time en fast ugedag i seks uger. De er gratis at deltage, men det anbefales, at man investerer i det omfattende kursusmateriale til 2-300,- Emner på kurset: At sætte mål handleplaner Pacing at skabe balance mellem aktivitet og hvile Muskelafspænding Let fysisk aktivitet Kommunikation Se mere på din kommunes hjemmeside under det lokale sundhedscenter. Solveig 16

Sommerkurser på Egmont Højskolen Egmont Højskolen ligger tæt ved skov og strand - i udkanten af havnebyen Hou ca. 30 km syd for Århus. Beliggenheden og de velholdte bygninger udgør de ideelle rammer for et udbytterigt sommerhøjskoleophold for ca. 100 kursister pr. uge fra uge 26 til og med uge 31. Skolen er en folkehøjskole for alle. Højskolen er derfor indrettet med henblik på, at kørestolsbrugere kan færdes uhindret overalt. Ved stranden er der en 170 m lang badebro, som er i vandet hele året. Stisystemet er asfalteret helt ned til badebroen, så også gangbesværede kan komme i tæt kontakt med vand og strand. Kurserne er åbne for alle. De koster 3.600,- pr uge og byder på idrætslige, kreative og almendannende fag, foredrag og festlige aftner. Kursusfoldere fås på skolen på tlf. 87 81 79 00 og kan hentes på hjemmesiden egmont-hs.dk Både højskolen og Bevica Fonden støtter ophold på Egmont Højskolen. Ansøgningsskema til Bevica Fonden findes på fondens hjemmeside bevica.dk. Solveig 17

På hælene - Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com I slutningen af sommeren bragte TV2 en omtale af Wikileaks, stedet, hvor et utal af utrolige og nogen gange fortrolige oplysninger/lækkede dokumenter kan downloades af enhver. Wikileaks offentliggjorde den omstridte bog Jæger samtidig med Politiken forrige efterår, og det er en bog, der tåler at læses flere gange. Jeg fik lyst at genlæse bogen i efterårsferien og blev glad, da forsvaret et par dage efter jeg havde genlæst bogen, valgte at opgive retsforfølgelsen af bogens forfatter, Thomas Rathsack, der siden besluttede at forlade forsvaret. Jeg vil ikke her drøfte ytringsfrihed, overtrædelse af tavshedspligt eller konsekvenserne af bogen, om den mon har medført fare, har medvirket til en ministerfratrædelse og afstedkommet fyringer af en forsvarschef, en it-chef og en kommunikationschef i forsvarskommandoen. Men jeg vil gerne understrege, at det er en god bog. fysisk overskud, der tager sig kærligt af mennesker i nød og en forhutlet hundehvalp. Den handlingsmættede bog giver et klarsynet indblik i spilleregler, hvor nationer og generationers overlevelse afhænger af mægtige mænd og heltedådige indsatser. Vi får et indblik, der er med til at nuancere vores syn på det ufattelige - af og til indblik, der har harmet verdenspressen og i en periode (omend for sent) forbød bogen publiceret. Højdramatik uden vilde kamphandlinger»det konventionelle og forudsigelige liv har aldrig tiltalt mig. Jeg har altid haft trang til at udforske, opleve og opdage. At føle at jeg er i live. For mig er dét det En drengedrøm Thomas Rathsack forfulgte uden slinger i valsen sin dybfølte drengedrøm om et liv som elitesoldat, og uddannede sig som 23-årig til jægersoldat, som én af bare otte ud af de 94 aspiranter, der var kommet gennem ansøgningskriterierne. Bogen Jæger giver et fantastisk indblik i, hvordan personlig vilje kombineret med optimale forudsætninger kan bringe én frem til målet - og videre - det er ikke længere drengestreger og hårde øvelser, når han pludselig (eller endelig) er i brandfelterne, bag fjendens linjer, i kamp zoner, nær Taleban og Al-Qaida. Det er ramme alvor, når han uden tøven hindrer vagthunde i at kæfte op - men samtidig får vi indblik i en følsom sjæl med et sjældent 18

På hælene - fortsat afgørende med livet. Jeg ved, at jeg ville være ulykkelig, hvis jeg skulle se tilbage på et liv uden intensitet og nerve... Forvent ikke vilde kamphandlinger, kugler om ørerne og blod til knæhaserne i min beretning. Det at være jægersoldat er primært kunsten at operere i ubemærkethed. For os jægere handler det oftest om ikke at blive opdaget. Om ikke at komme i kamp. Vores kerneområde er i de fleste operationstyper at forblive uset. Vores succeskriterium er, at vi trænger ind, observerer, opererer og kommer ud igen, uden at et eneste skud bliver løsnet. Vi er specialister i at indhente information, og det kan man ikke, hvis man spreder død og ødelæggelse omkring sig. Forvent derimod højdramatiske faldskærmsudspring og nærdødsoplevelser, nogle af verdens bedste øvelser for elitesoldater, mortergranater, vejsidebomber, selvmordsbomber, under cover-operationer forklædt som afghaner, fysiske pinsler i fjendeland, farefulde færder gennem irakiske kloakker og møder med fjenden ansigt til ansigt.«på hælene 300 sider handlingsmættede beretninger fra det virkelige liv. Thomas fører os i sidste del af bogen til Irak, hvor vi følger med gennem sumpområder og sidder i lort til halsen i kloakgrøfter (ca. 17 på en udstukket rute på knap to km), forestiller os stanken og føler de flossede hænder og trykkede ribben, der på ingen måde dæmper den skærpede koncentration og målrettede indsats. Derimod kommer noget andet på tværs af den igangværende observation af et teglværk, der muligvis 19

På hælene - fortsat er camouflage for våbendepoter osv... De er backup for en anden patrulje, da de»får en ny opgave, da»overarmen«træder ind ad døren. Ikke med sit sædvanlige smil i sit i forvejen muntre ansigt, men med en påfaldende alvorlig mine.normalt vil vi aldrig operere i dagslys Vi fra Jægerkorpset er mænd af mørket og opererer altid i langt mindre enheder end infanterister.«thomas Rathsack forklarer i kapitel 19,»PÅ HÆLENE«, at der er sket det, der bare ikke må ske. De er havnet i en situation med mandskabsmangel.»bataljonen er ved at afvikle en af de obligatoriske orlovsperioder på to uger, som alle soldater har krav på i løbet af et halvt års udsendelse, og der er ikke soldater nok til at afløse alle.«beredt, men for sent Bataljonens eneste infanterigruppe er blevet beskudt efter at have været ude for at beskytte en civil, dansk genopbygningsenhed, der er ved at tilse et skoleprojekt. I løbet af et kvarter skal Jægerkorpset derfor være klar med det pakkede grej, ekstra ammunition, granater, førstehjælpsmateriel og masser af vand. Thomas er den, der hopper sidst ind i helikopteren, fordi han som spejder er den, der skal først ud, når de når landezonen, hvor forvirringen er total, hvor de pansrede mandskabsvogne har våben strittende i alle retninger og hvor tunge maskingeværer buldrer løs. Otte sårede skal evakueres. Med hjælp fra briterne lykkes det at evakuere de sårede, men desværre for sent for den 20-årige konstabel, der var blevet ramt i brystet af en snigskytte. En anden soldat mistede sit ene ben, hvilket skruer Thomas tanker nogle få dage tilbage, hvor han foran sit telt sludrede med en ung konstabel, der dagligt trodsede den smeltende hede og løbetrænede flittigt:»en glad og venlig fyr, som fortalte, at han gerne ville være jægersoldat. Og det ville han stadig, havde han sagt i en morfintåge, da Claus fra patruljen besøgte ham på det britiske felthospital på basen. Han havde endnu ikke helt forstået, at han havde mistet sit ene ben over knæet. Lidt efter blev han dog mere klar, og situationen gik langsomt op for ham. Hvorefter han med et fast blik havde betroet Claus, at han nu ville træne frem mod at deltage i handicap-ol.«bogen»jæger i krig med eliten«indledes med seks siders tekniske ordforklaringer og slutter med et par sider, der som et andet CV oplister 15 år med»jægerkorpset i krig«udkommet efteråret 2009 * People s Press * Ørstedhus, Kbh. ISBN: 978-87-7055-559-3, pris 249,- 21

Friluftsliv - nu også i bogform Vi benytter begrebet friluftsliv bredt om aktiviteter i naturen. Invitation Det til bogpræsentation: kan være alt fra vandreture, bålaktiviteter, skiløb, kajaksejlads, sanseoplevelser i hængekøjemiljøer, naturvejledning, udeskole, Friluftsliv særlige arbejdsopgaver omkring naturpleje og naturformidling, - for mennesker med funktionsnedsættelse primitivt lejrliv og meget andet. Samtidig er det underforstået, En antologi om rehabilitering, at vi har habilitering, et særligt fokus på krop specialpædagogik, sansning socialpædagogik og på de og fritid. unikke værdier, man kan finde i naturens rum og som med fordel kan benyttes i både rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, Tirsdag den 1. februar kl. 14-16 Havnevej 7 i Roskilde socialpædagogik og fritid. Tilmelding til bt@handivid.dk senest 25. januar Gennem 16 artikler får vi svar på spørgsmålene: Hvorfor friluftsliv? Hvad er det ved Handicapidrættens friluftsliv, som Videnscenter deltagerne er stolt over at har præsentere gavn sin af nyeste og bogudgivelse på hvilken og inviterer måde? på et glas Forfatterne og en snack - samt til et par spændende oplæg og en god faglig diskussionen. Der vil desuden blive mulighed for at tale med flere af de i alt 21 forfattere. bogen er forskere og praktikere med et indgående kendskab til friluftsliv på hver deres specialiserede områder. Bogen henvender sig til studerende, terapeuter, lærere, pædagoger, friluftslivsvejledere, forskere, naturvejledere, idrætsuddannede, friluftslivsaktive, spejdere m.fl. Målet er at højne, dele og videregive viden og erfaring om inddragelse af friluftsliv i det pædagogiske arbejde med personer med funktionsnedsættelser. Friluftsliv for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse er udgivet af Handicapidrættens Videnscenter i Danmark i samarbejde med Valnesfjord Helsesportssenter i Norge. Udgivelsen er støttet af Friluftsrådet i Danmark. Pris 200,- plus porto Bestilles på handivid.dk Solveig 22

Badeland I mit lokalområde er der flere varmtvandsbassiner med offentligt åbent og rimelige priser. I Them er der tider, hvor bassinet er reserveret voksne, i Hammel er der tider, hvor hele hallen er reserveret pensionister. I Hinnerup og Them er der holdtræning ledet af fysser og alligevel har jeg dette forår valgt at supplere med et kvartalskort til Danparcs, det tidligere»søhøjlandet«i Gjern. For bare 299,- får man adgang til et utal af aktiviteter, heriblandt Badeland i hele åbningstiden i tre måneder, dog undtaget lørdage og helligdage. AquaPunkt Badminton Basketball Boblebad Bordtennis Minigolf Fodbold Hockey Håndbold Sauna Svømning Squash Tennis Vandpolo Vandrutschebane Volleyball m.m. KVARTALSKORT Med et kvartalskort til DanParcs Søhøjlandets aktiviteter er mulighederne utallige. Så hvad enten du er til ketsjerspil, boldspil eller svømning får du ubegrænsede muligheder for at boltre dig. FORDELE MED KVARTALSKORT: Du behøver ikke lægge dig fast på en disciplin for en hel sæson Når kvartalskortet er betalt kan alle de nævnte aktiviteter frit benyttes i et kvartal Med kvartalskort får du også specialpris på skiløb Rekvisitter som ketsjere og bolde kan frit lånes med et kvartalskort. Småbolde undtaget - disse kan købes i centerbutikken. Kvartalskortet gælder ikke på lørdage og helligdage samt i skolernes ferier, se mere på www.danparcs.com. Pr. person... DKK 299,- Pr barn 3-12 år... DKK 199,- I Badeland kan man dase i liggestole, soppe, svømme, træne med diverse flyderedskaber efter egne eller nedskrevne programmer, sidde i boblebadet og nyde udsigten til palmerne og/eller børnehjørnets eventyrland og afrunde selvforkælelsen i saunaen. KVARTALSKORTET GÆLDER: Badeland (offentlige åbningstider): Mandag: kl. 15.00-20.00 Tirsdag: kl. 07.00-09.00 kl. 15.00-20.00 Onsdag: kl. 15.00-20.00 Torsdag: kl. 07.00-09-00 kl. 15.00-20.00 Fredag: kl. 10.00-20.00 Søndag: kl. 12.00-18.00 Aktiviteter: Mandag-fredag: kl. 08.00-21.30 Søndag: kl. 12.00-18.00 DanParcs Søhøjlandet Lille Amerika 10, 8883 Gjern Tlf. 7025 0333 Se mere på themhallerne.dk/svoemmehal.aspx, hichammel.dk/svommehal.html, hinnerupbadet.dk og danparcs.com Solveig 23

Om bestyrelsen Per Jacobsen: Per Jacobsen er foreningens formand og har været med siden den stiftende generalforsamling i september 2004. Har nu været til genoptræning (for sin leddegigt) på Montebello i alt tre gange, hver gang med et fint udbytte af træningen og opholdet. Et træningsresultat der kan holde sig i mange måneder. Per har været lærer indtil 2004, og blev færdig med uddannelsen til Web Integrator december 2008, og underviser i IT på en daghøjskole for bevægelseshandicappede. Per er foreningsaktiv i Dansk Handicap Forbund og Gigtforeningen. Keld Matthiesen: Keld Matthiesen, er 45 år, far til to og bedstefar til én. Han er bl.a. merkonomuddannet og arbejder i dag i fleksjob. Var efter operation august 2005 lam fra hofterne og ned i over et år. Ihærdig træning, bl.a. fem gange på Montebello, betyder, at han på gode dage kan gå lidt med krykker. Keld er god til at lytte til andre og give dem nyt mod, når de fx har fået afslag på et hjælpemiddel. Han er ny formand for Aabenraa afdelingen i Dansk Handicap Forbund og aktiv i Danske Handicaporganisationer. Solveig Hansen: Solveig Hansen var med til at stifte foreningen og har siden fungeret som kasserer. Hun er født med 1 1/2 arm og 1 1/2 ben og bruger benprotese. Solveig har været på Montebello fire gange - med stort udbytte, især efter de nye træningsmuligheder og alsidige hold er indført. Handicappolitik og handicapidræt udgør en væsentlig del af Solveigs liv. Hun er førtidspensionist og arbejder lejlighedsvis i et lugtpanel på miljøvirksomheden Eurofins. Jørgen Arentoft: Jørgen Arentoft bor i Tranbjerg med sin kone, Lone. Jørgen fik i oktober 2006 foretaget en operation i ryggen, hvilket bevirkede, at han ikke kan mærke sine ben samt venstre arm, og han bruger derfor rollator. Tre ugers intensiv træning på Montebello i foråret 2009 gav en betydelig bedre gangfunktion, så han er klar til et nyt ophold. Jørgen er aktiv i gruppen af gående rygmarvsskadede, Johnny Walker i RYK, der mødes øst og vest for Storebælt flere gange årligt samt sætter sit præg på den samlede indsats for rygmarvsskadede. Søren Pedersen: Vi glæder os til at præsentere de 3 nye medlemmer i næste blad Lisa Knudsen: Margit Hestbech: 25

Montebellos Vennekreds 2011 BESTYRELSEN Formand Per Jacobsen Vosnæsparken 9 8541 Skødstrup Tlf. 86 99 54 30 Mobil 26 27 90 94 per@perjac.dk 2. suppleant Margit Hestbech Åvangen 20 Bønnerup Strand 8585 Glesborg Næstformand Keld Matthiesen Byskoven 163 6230 Rødekro Tlf. 41 18 31 38 k_matthiesen@hotmail.com Kasserer Solveig Hansen Randersvej 55 D 8680 Ry Tlf. 41 17 29 45 sol1920@gmail.com Bestyrelsesmedlem Jørgen Arentoft Horsevænget 28 8310 Tranbjerg J Tlf. 86 29 37 32 / 20 63 58 27 jlarentoft@mail.dk Bestyrelsesmedlem Søren Pedersen Kærtoften 16 6064 Jordrup Tlf. 75 55 66 02 / 24 24 58 48 spedersen@actebis.com 1. suppleant Lisa Knudsen Kærtoften 16 6064 Jordrup Tlf. 75 55 66 02 / 23 31 42 93 lisa@knudsen.mail.dk Vores hjemmeside: montebellosvennekreds.dk. Se også Montebellos hjemmeside, find den under sundhed.dk. Bladet er udgivet af Montebellos Vennekreds. Redaktør: Solveig Hansen Ansvarshavende: Per Jacobsen. Fotos er venligst udlånt af Montebello, Danparcs, Helle Bervig, Steen Andreassen og Solveig Hansen Annoncesalg, sats og tryk: BB Consulting Hjedsbækvej 336 9541 Suldrup 98 37 97 70 - hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. 26