ADHD-strategi for voksne i Social og Beskæftigelsesforvaltningen

ADHD-strategi for voksne i Social og Beskæftigelsesforvaltningen Fælles forståelsesgrundlag maj 2013

1

2 Indhold Resumé... 3 1 Indledning... 5 2 Overordnet ramme for ADHD-strategien... 5 2.1 Hvilke borgere er omfattet af strategien i MSB?... 9 2.2 Hvem skal bruge strategien som pejlemærke?... 10 3 Fælles faglig forståelse af ADHD i Social- og Beskæftigelses-forvaltningen... 10 3.1 Baggrund for den fælles forståelse af ADHD... 10 3.2 Bidrag primært fra den psykologiske grundforståelse... 12 3.3 Bidrag primært fra den biomedicinske grundforståelse... 14 3.4 Bidrag primært fra den sociologiske grundforståelse... 16 4 Næste skridt... 18

3 Resumé Social- og beskæftigelsesforvaltningen har i fællesskab udarbejdet en strategi for, hvordan man fremover vil hjælpe voksne borgere med ADHD. Notatet rummer det fælles forståelsesgrundlag, som fremover skal styre hjælpen til borgere med ADHD i de to forvaltninger. Strategien omfatter Alle voksne, der har ADHD eller lignende vanskeligheder, som samtidig efterspørger hjælp fra Social- og/eller Beskæftigelsesforvaltningen. Strategien skal være kendt af alle medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, som i deres arbejde kommer i berøring med borgere med ADHD. Herudover skal strategien fortælle borgere og samarbejdspartnere om, hvordan vi i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen fremover vil møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, og hvordan de kan forvente at blive hjulpet. De overordnede rammer for strategien sættes af: FNs handicapkonvention, hvor målsætningen er, at alle borgere med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere Sektoransvarsprincippet, der slår fast, at den enkelte sektor er ansvarlig for og afholder udgifter til at sikre, at borgere med funktionsnedsættelser har mulighed for at deltage og udnytte deres borgerrettigheder Rehabilitering som fælles ramme for tilrettelæggelsen af hjælpen rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Aarhus Kommunes vision om social inklusion og medborgerskab. Psykologisk, biomedicinsk og sociologisk forståelse Fra det psykologiske felt bygger strategien på principperne om: At hjælpen skal bygge på de fire recoveryværdier; personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling ADHD ses som en sårbarhedsprofil og et kontinuum, hvor borgere med denne profil i større eller mindre omfang oplever udfordringer på en række områder som bl.a. beskrives af ADHD-diagnosen. En ADHD-diagnose er således ikke hverken inklusions- eller eksklusionskriterium i forhold til, om man er omfattet af strategien Fokus på risiko- og beskyttelsesfaktorer i borgerens liv. For den enkelte borger er det afgørende for mestringsevnen, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der præger eller har præget hans eller hendes liv Det forventes, at den enkelte borger med ADHD eller lignende vanskeligheder er motiveret for at arbejde med sine udfordringer, og selv tager ansvar for at arbejde med sin personlige udvikling at borgerne vil arbejde mod mestring af egne udfordringer, og vi stiller faglighed og tilbud til rådighed, så de også bliver i stand til at kunne Vi har forståelse for, at belastningerne som følge af ADHD eller lignende vanskeligheder kan svinge fra dag til dag, og at borgeren kan have både gode og dårlige dage, hvilket der må tages højde for i tilrettelæggelse af hjælpen Psykoedukation kan spille en vigtig rolle for den enkelte i forhold til at finde ud af, hvad der belaster, og hvordan man kan arbejde med at mestre eller opløse belastninger

4 Der skal være særlig fokus på forskellige livsfaser og overgange, da der typisk knytter sig forskellige sæt af belastninger til disse, som kan være særligt vanskelige at tackle for borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder I det omfang en borger med ADHD har tillægsproblematikker, betragtes disse som udtryk for reaktioner på de samme belastninger, der danner sårbarhedsprofilen. Fra det biomedicinske felt bygger strategien på principperne om: At det for den enkelte borger med ADHD kan være af stor betydning at blive diagnosticeret, da det giver borgeren en forklaring på de vanskeligheder, han eller hun oplever, og adgang til medicinering Medicinen kan behandle nogle af de centrale kernesymptomer i ADHD, sådan at det bliver muligt for personen også at arbejde med nogle af de sociale følgevirkninger af at have ADHD. Vi vil i forvaltningerne arbejde med medicinpædagogik og støtte den enkelte i at anvende medicinen på den måde, der virker bedst for vedkommende i hans eller hendes dagligdag Borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, der oplever funktionsnedsættelser på mange fronter, kan i perioder af deres liv have brug for hjælpemidler og/eller praktisk hjælp. Fra det sociologiske felt bygger strategien på principperne om: At borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder skal mødes med anerkendelse Beskyttelsesfaktorer kan forebygge eller mildne belastningerne i forhold til det at leve med ADHD. Vi vil arbejde på at opbygge miljøer og fællesskaber, der fremmer beskyttelsesfaktorer, og vi vil arbejde på tidligt at identificere borgere, der har ADHD eller lignende vanskeligheder, så der kan sættes ind med forebyggende eller foregribende indsatser Medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen skal have viden om ADHD, så de kan møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder ud fra den grundforståelse, der præsenteres i strategien Vi skal række ud og hjælpe andre sektorer med at løfte deres sektorsansvar Vi vil arbejde på at indrette vores systemer, så de er borgerlogiske og lette at komme i kontakt med for borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder Vi vil støtte op om borgerens netværk og styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorer i den enkeltes liv.

5 1 Indledning I juli 2012 blev det i Direktionen besluttet at udarbejde en fælles strategi for, hvordan man i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen fremover vil hjælpe voksne borgere med ADHD, der har behov for hjælp fra Social- og/eller Beskæftigelsesforvaltningen. Baggrunden er, at borgere med ADHD er en af de hurtigst voksende grupper, som søger hjælp i de to forvaltninger, og at gruppen på en række punkter sætter fokus på behovet for at udvikle nye indsatser, ligesom de udfordrer de nuværende måder at organisere hjælpen på i de to forvaltninger. På den baggrund blev der igangsat et analysearbejde forankret i CSU med det formål at lede frem til en fælles strategi for Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB) 1. Dette notat præsenterer et bud på den fælles forståelse af ADHD på voksenområdet, som den fremtidige strategi skal bygge på. Notatet er udarbejdet på baggrund af analysens første del samt input fra det ADHD-seminar, som CSU afholdt for ledere og medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen samt brugere og samarbejdspartnere d. 5. november 2012 i DGI-huset samt en drøftelse i ADHD-referencenetværket d. 29. november. 2 Overordnet ramme for ADHD-strategien FNs handicapkonvention deltagelse på lige fod som målsætning Den overordnede ramme for ADHD-strategien sættes af blandt andet FNs handicapkonvention, som har til formål at sikre, at borgere med et handicap fysisk eller psykisk får muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (Se artikel 1). Konventionen tager udgangspunkt i et relativt handicapbegreb, hvor handicap defineres som et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (Præambel pkt. e). Handicap som en relativ størrelse genfindes i WHOs International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF), hvor funktionsnedsættelser ses i relation til biologiske, psykologiske, og sociale forhold, og funktionsevnen kan påvirkes både positivt og negativt af personlige og omverdensfaktorer 2. ADHD og særligt blandt voksne repræsenterer i denne sammenhæng et relativt nyt handicap, som i konventionens terminologi kan siges at være opstået i takt med, at der i dagens samfund stilles større og større krav til selvforvaltning, selvstændighed, overblik og evnen til at kunne kommunikere på mange forskellige måder og niveauer. Handicappet opstår, når personer, med begrænsede kapaciteter inden for disse områder kan have svært ved at honorere disse krav og dermed systematisk stilles over for barrierer, der hindrer eller vanskeliggør deltagelse i samfundet på lige fod. 1 Se analysedesign i notatet Analysedesign for en samlet ADHD-strategi i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse fra 18. juli. 2 Se ICF og ICF-CY en dansk vejledning til brug i praksis, MarselisborgCentret, okt. 2011. http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/icf_og_icf-cy_vejledning_2011/icf-cy_vejledning_oktober2011.pdf

6 Sektoransvarsprincippet En anden væsentlig ramme for strategiarbejdet er sektoransvarsprincippet, der udgør et centralt begreb i dansk handicappolitik. Begrebet er derfor skrevet ind i lovgivningen, og i vejledningen til serviceloven slås blandt andet fast, at sektoransvarlighedsprincippet gælder. Boks 1: Sektoransvarsprincippet 3 Sektoransvarlighed betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen over for mennesker med nedsat funktionsevne er derfor ikke kun en opgave for socialsektoren, men en opgave, der rækker ind på en række andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren. (Vejledningen fra 2011 pkt. 1) Sektoransvarsprincippet slår således fast, at det er et generelt samfundsansvar at sikre, at borgere med en funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage og udnytte deres borgerrettigheder, og at den enkelte sektor selv skal afholde udgifterne hertil. Princippet mainstreamer således ansvaret for at sikre tilgængelighed til alle områder af den offentlige sektor 4. Rehabilitering som fælles målsætning Borgere med komplekse fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser skal understøttes i deltagelse og medborgerskab gennem en aktiv rehabiliteringsindsats. Rehabilitering bliver således et andet centralt rammesættende princip for ADHD-strategien. Rehabilitering defineres ofte som: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. 5 En af de væsentligste arenaer for deltagelse er arbejdsmarkedet. I den aftale om reform af førtidspension og fleksjob, som er vedtaget d. 19. december 2012 6 indgår opbygning af kommunale rehabiliteringsteams og systematisk udarbejdelse af rehabiliteringsplaner som et centralt element. Rehabiliteringsplaner skal udarbejdes for borgere, der har andre problemer end ledighed, hvor alle muligheder inden for den øvrige lovgivning er afsøgt, og dermed er i risiko for at ende i fleksjob eller på førtidspension. I social- og beskæftigelseslovgivningen er rehabilitering således fremover indskrevet som et centralt, samlende begreb. 3 Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, 2011. https://www.ministerialtidende.dk/forms/l0700.aspx?s19=12&s20=2011 4 Se mere i Princip og virkelighed - om sektoransvar i handicappolitikken af Steen Bengtsson. SFI 2005. 5 Fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004. 6 For yderligere oplysninger om reformen og lovteksten se Folketingets behandling af lovforslag L53: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l53/index.htm

7 Diagnoser hverken in- eller eksklusionskriterium Et tredje væsentligt princip, som bliver rammesættende for strategiarbejder er, at man i serviceloven og i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ikke forholder sig til, om en borger har en diagnose, eller hvilken diagnose borgeren har, når denne søger om hjælp. Tværtimod slås det fast, at borgeren har krav på tidlig og helhedsorienteret hjælp, der tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Vejledning til serviceloven pkt. 1). Diagnoser er således hverken i Social- eller Beskæftigelsesforvaltningen et in- eller eksklusionskriterium i forhold til at få rådgivning eller adgang til ydelser. ADHD som sårbarhedsprofil Socialstyrelsen har igangsat en fireårig satsning under titlen Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD" med udviklingsprojekter i de tre kommuner Slagelse, Vejle og Aarhus (se http://www.servicestyrelsen.dk/adhd ). Inden for programmet ses på opsporing af personer med ADHD, og der er i de tre kommuner igangsat udviklingsprojekter, der skal bidrage til viden om, hvordan man bedst hjælper borgere med ADHD. Denne satsning skal i foråret 2013 munde ud i en samlet national handlingsplan for ADHDområdet. Parallelt hermed arbejder Sundhedsstyrelsen på at udarbejde kliniske retningslinjer for diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD for voksenområdet. Socialstyrelsen har i sit arbejde med den nationale handlingsplan for ADHD og mest markant i pjecen ADHD i et socialt perspektiv præsenteret ADHD som en særlig sårbarhedsprofil, der betyder, at personen med denne profil kan opleve større eller mindre udfordringer i en række situationer, som for andre ikke opleves som krævende. Et andet vigtigt led i denne forståelse er, at selv om en person kan have kernesymptomer på ADHD i større eller mindre grad hele livet, vil de udfordringer, som personen oplever, variere alt efter de beskyttelses- hhv. risikofaktorer, der præger personens liv, samt de omverdenskrav, der er knyttet til den livsfase, som personen befinder sig i. ADHD er i denne forståelse ikke snævert knyttet til diagnosesystemet, og man har hermed også frigjort sig af diagnosesystemets fiksering på, at tilstanden skal have været til stede i personens liv fra før syvårsalderen. Hermed kan ADHD-lignende symptomer, som først viser sig senere i livet, også ses som en del af sårbarhedsprofilen. ADHD ses fortsat som en tilstand, der kan måles på et kontinuum, hvor man kan være ramt i hårdere eller mildere grad, men der lægges i den nye tolkning mere vægt på, at belastningen for den enkelte kan skifte livet igennem i forskellige kontekster, livsfaser og overgange og i takt med, at den enkelte får hjælp til og lærer at mestre sine vanskeligheder og/eller omgivelserne bliver mere inkluderende. På baggrund af ovenstående rammer i konventioner og lovgivning lægges der i den nationale ADHD-handlingsplan op til at skelne mellem forebyggende, foregribende og indgribende indsatser og anvendelsen af forebyggelsestrekanten, hvor bestræbelsen er at kunne klare sig med den mindst mulige indgribende indsats. Således trækkes der i vid udstrækning på de samme begreber om social inklusion, som kendes fra indsatserne over for udsatte børn, og der lægges op til et vist fælles sprog omkring social inklusion for både børn, unge og voksne.

8 Aarhus Kommunes vision om social inklusion og medborgerskab Aarhus Kommune har en vision om at skabe social inklusion og medborgerskab for de borgere, som behøver hjælp fra kommunen. Der arbejdes således i øjeblikket på at samle en række delpolitikker i en overordnet medborgerskabspolitik, der skal danne ramme for at velfærd og velfærdsydelser i langt højere grad bliver et fælles anliggende og et fælles ansvar, der deles mellem kommune, borgere og det øvrige samfund (civilsamfund, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.fl.). Visionen om inklusion og medborgerskab er blandt andet omsat i Aarhus Kommunes handicappolitik, hvori det slås fast, at Aarhus skal være for alle sine indbyggere, og at alle skal have lige muligheder for at deltage. I Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse er visionen blandt andet omsat i frivillighedsstrategien 7. I Søjlen for Voksenhandicap har man udarbejdet egne dokumenter, der beskriver, hvordan man vil arbejde med frivillighed i forhold til borgere med nedsat funktionsniveau Se pjecerne Brugerinddragelse og medborgerskab i Voksenhandicap samt Frivillighed og medborgerskab medfokus på menneskelige ressourcer 8. I Søjlen for Socialpsykiatri og udsatte Voksne har man siden 2006 arbejdet ud fra nedenstående fire grundværdier til sikring af brugerinddragelse, social inklusion og medborgerskab. Visionerne om social inklusion og medborgerskab danner således også en vigtig ramme for den kommende ADHD-strategi. 7 Se mere om frivillighed i Aarhus Kommune: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/subsites/csuvirksomhedsplaner/home/socialforvaltningen/personale- Hoejt-fagligt-niveau-og-inddragelse-af-netvaerk/Frivillighedsstrategi.aspx?sc_lang=da 8 http://medarbejderportalen.adm.aarhuskommune.dk/sb/kerneydl/soc/vh/documents/rammer%20for%20bruger iddragelse%20og%20medborgerskab.pdf og http://medarbejderportalen.adm.aarhuskommune.dk/sb/kerneydl/soc/vh/documents/frivillighed/- %20med%20fokus%20på%20ressourcer%20-%20pjece.pdf

9 Boks 1: Fire centrale recovery-værdier 9 1: Personorientering Det enkelte menneske først intet menneske kan reduceres til en diagnose, til symptomer eller funktionsnedsættelser, men ethvert menneske må mødes som en unik og særlig person med en livshistorie, konkrete problemer og også forhåbninger og drømme. 2: Personinvolvering Nothing about us without us man kan ikke tilrettelægge behandling eller støtte for mennesker, det enkelte menneskes egne erfaringer og præferencer må inddrages. Dette gælder på individniveau, men også i forhold til planlægning, implementering og evaluering af indsatsen, hvor erfaringsekspertisen anerkendes på linje med professionelle kvalifikationer. 3: Selvbestemmelse Selvbestemmelse handler om valgmuligheder. At kunne træffe afgørelser i eget liv, er en fundamental menneskeret. Værdien er et opgør med tanken om, at mennesker må affinde sig med valget mellem en behandling eller et tilbud, de ikke ønsker eller ingenting. 4.: Potentiale for udvikling Håbet om, at alle har mulighed for at vokse og gro, og at ingen skal affinde sig med at være sat ud på et sidespor, kategoriseres som et håbløst tilfælde. Et opgør med de nogle gange velmente, men altid undertrykkende, begrænsende forestillinger og lave forventninger, som mange borgere med funktionsnedsættelser oplever. 2.1 Hvilke borgere er omfattet af strategien i MSB? Med denne rammesætning for strategiarbejdet er det naturligt at arbejde med en bred målgruppe for strategien, således at strategien omfatter alle voksne, der kan siges at have ADHD eller lignende vanskeligheder og som samtidig efterspørger hjælp fra Social- og/eller Beskæftigelsesforvaltningen. Diagnosen er således ikke et inklusionskriterium for, om man er omfattet af strategien eller ej. 9 Værdierne er udviklet af William Anthony, professor ved CPR, Boston University. Findes i Recovery på dansk af Pernille Jensen m. fl. (2004: 237)

10 Boks 2: Borgere i Aarhus Kommune med ADHD eller lignende vanskeligheder 10 I litteraturen anslår man, at 1-3 pct. af den voksne befolkning kan diagnosticeres med ADHD. I Aarhus Kommune er der i 4. kvartal 2012 registreret 257.080 voksne på 18 år og ældre. Det svarer til, at der i Aarhus er 2.570 7.712 voksne borgere, der kan diagnosticeres med ADHD. Hertil kommer et ukendt antal, der er præget af ADHD-lignende vanskeligheder. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange borgere med ADHD, som i øjeblikket modtager hjælp fra Aarhus Kommune. Pr. 31. december 2012 ydede Center for Voksne med Autisme og ADHD bostøtte til 255 borgere med ADHD. Disse udgjorde dermed 31 pct. af den samlede gruppe af voksne, der modtager bostøtte fra Voksenhandicap. Bostøtte til borgere med autisme ydet af Soras udgjorde andre 19 pct. (158 borgere). 2.2 Hvem skal bruge strategien som pejlemærke? Strategien er tænkt at skulle fungere som pejlemærke for alle medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, som i deres arbejde kommer i berøring med borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det gælder medarbejdere, der arbejder i specialiserede og indgribende tilbud, målrettet borgere med ADHD, og det gælder alle øvrige medarbejdere, der i forbindelse med deres job skal yde service til borgere med en eller lignende vanskeligheder fx medarbejdere i ydelsescentre, Jobcentret, i socialpsykiatriske tilbud eller tilbud til udsatte borgere mv. Herudover skal strategien fortælle borgere og samarbejdspartnere om, hvordan vi i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen fremover vil møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, og hvordan de kan forvente at blive hjulpet. 3 Fælles faglig forståelse af ADHD i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 3.1 Baggrund for den fælles forståelse af ADHD I forskningen og de allerede igangværende indsatser målrettet borgere med ADHD er der ikke enighed om, hvordan man skal forstå ADHD. Arten og tyngden af de problemer, som følger af ADHD er meget forskellige fra person til person og mange af de borgere, der diagnosticeres med ADHD, præges af en række andre problemstillinger, som spiller sammen med eller er forårsaget af de vanskeligheder, som sårbarhedsprofilen fanger ind. Der er således en høj grad af sammenhæng til både ordblindhed, OCD, angst, depression, risikoadfærd, misbrug, kriminalitet mv. 11. 10 "ADHD-indsatser - En forskningsoversigt" af Mogens Nygaard Christoffersen og Ida Hammen, SFI 2011, s. 17. Pjece fra Nasjonalt Kompetencesenter for AD/HD, Tourettes Syndrom og Narkolepsi Voksne med AD/HD En vejleder for at forstå opmærksomhedsvansker (med hyperaktivitet) hos voksne og pjece fra ADHD-foreningen Voksne med ADHD http://adhd.dk/fileadmin/dokumenter/voksne/pjece-voksnemedadhd.pdf. Opgørelser fra Myndighedsafdelingen i Voksenhandicap. 11 Se "ADHD-indsatser - En forskningsoversigt" af Mogens Nygaard Christoffersen og Ida Hammen, SFI 2011, s. 43-49

11 Der synes dog enighed om, at ADHD skal forstås i et felt mellem de tre ben i nedenstående trekant, men ikke om vægtningen af de tre ben 12. Figur 1. Hvert ben i trekanten repræsenterer en grundforståelse af ADHD og kan bruges som et sæt briller til at få øje på forskellige egenskaber ved ADHD, samt mulige tilgange i hjælpen til målgruppen. De forskellige grundforståelser har været eftersøgt i (forsknings)litteraturen, drøftet i interview med fagpersoner og brugere, og har dannet baggrund for arbejde i workshops på ADHD-seminaret d. 5. november. Disse drøftelser leder frem til, at de tre grundforståelser spiller sammen i en belysning af de udfordringer, borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder står i, og hver bidrager med væsentlig viden om, hvordan vi fremover skal hjælpe borgere med denne sårbarhedsprofil. 12 Se fx "ADHD-indsatser - En forskningsoversigt" af Mogens Nygaard Christoffersen og Ida Hammen, SFI 2011, "Former for Ability - Hvilke betydninger tillægges en ADHD-diagnose i forhold til selvforståelse, intersubjektive og institutionelle positioner?lundemark, Aalborg Universitet 2009, s. 10-11, "Den foretrukne viden" af Jørn Nielsen og Søren Hertz i Psykolognyt nr. 18, 2010. Pjece fra Nasjonalt Kompetencesenter for AD/HD, Tourettes Syndrom og Narkolepsi Voksne med AD/HD En vejleder for at forstå opmærksomhedsvansker (med hyperaktivitet) hos voksne og pjece fra ADHD-foreningen Voksne med ADHD http://adhd.dk/fileadmin/dokumenter/voksne/pjecevoksnemedadhd.pdf

12 En vigtig pointe påpeget af særligt brugerne er, at de forskellige grundforståelser kan veksle i betydning for den enkelte i forskellige faser af livet. I den periode, hvor man bliver udredt og eventuelt diagnosticeret spiller den biomedicinske forklaring en stor rolle, men afløses evt. senere af en periode, hvor man skal til at integrere den nye viden i sit selvbillede og en større opmærksomhed på, hvordan man møder omverden, og hvilke krav omverden stiller til en, og hvordan de kan tackles på en mere hensigtsmæssig måde. Som udgangspunkt for en fælles strategi peger analysen dog på, at det vil være hensigtsmæssigt at møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder ud fra et samlet fælles fagligt fundament byggende på nedenstående elementer fra hver af de tre grundforståelser. 3.2 Bidrag primært fra den psykologiske grundforståelse De fire recoveryværdier som grundlag Forståelsen af og tilgangen til borgere med ADHD i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen tager udgangspunkt i de fire recoveryværdier, der forudsætter, at hjælpen altid sker med borgeren i centrum, og er tilrettelagt med henblik på at understøtte den enkeltes udvikling i retning af at blive en aktiv medborger. ADHD som sårbarhedsprofil ADHD ses i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen som en særlig sårbarhedsprofil, sådan som den er beskrevet af Socialstyrelsen i pjecen ADHD i et socialt perspektiv. Hovedkriteriet for, om man er en del af ADHD-strategien, og om man får hjælp under denne, er borgerens funktionsniveau, og den adfærd, der udvises. Diagnosen spiller ikke en rolle som in- eller eksklusionskriterium i denne sammenhæng, men kan indeholde en vægtig forklaringsfaktor for den enkelte borger i forhold til at forstå egen personlighed og handlemønstre. Fokus på risiko- og beskyttelsesfaktorer i borgerens liv For den enkelte borger er det afgørende, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der præger eller har præget hans eller hendes liv. Risiko- og beskyttelsesfaktorer kan have spillet en rolle i, at borgeren har udviklet ADHD eller lignende vanskeligheder, ligesom de kan have betydning for, hvilke ressourcer den enkelte kan trække på i mestringen af de udfordringer, der kan følge med at leve med en sådan sårbarhedsprofil. Problemer og udfordringer ses som forbigående og nogle, som man som person kan lære at overkomme eller mestre ved at anvende individuelle mestringsstrategier hjælpen vil derfor også som oftest blive givet som tidsafgrænset og målfokuseret.

13 Boks 3: Eksempler på væsentlige risiko- og beskyttelsesfaktorer 13 : Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Personlige egenskaber Personlige egenskaber Indlæringsvanskeligheder Godt intellekt Problemskabende adfærd Sociale kompetencer Højt selvværd Omverdensfaktorer Uforudsigelige familieforhold Anbringelse uden for hjemmet Sociale problemer og fattigdom Uklar opdragelsesform Uklar kommunikation i omgivelserne Manglende koordinering mellem fagfolk Høj grad af stress i familien Få stabile venskaber Intet, eller sparsomt, socialt netværk Manglende støtte og høje krav i skolen eller på arbejdspladsen Omverdensfaktorer Stabile og strukturerede familieforhold Tydelig kommunikation Støtte fra socialt netværk Støtte fra venner Høj socioøkonomisk status Engageret og forstående familie Koordinering mellem fagfolk Støtte og opmærksomhed i fx skolen eller på arbejdspladsen Fokus på ressourcer frem for svagheder Personligt ansvar vil og kan Det forventes af den enkelte borger med ADHD eller lignende vanskeligheder, at han eller hun er motiveret for at arbejde med sine udfordringer, og selv tager ansvar for at arbejde med sin personlige udvikling. Herigennem vil det være muligt at minimere eller stærkt reducere de problemer, der gav anledning til, at han eller hun i sin tid udviklede denne særlige sårbarhedsprofil. Det er professionelle medarbejdere i de to forvaltningers ansvar at understøtte denne personlige vej mod mestring. Dette skal ske ved systematisk at arbejde med borgerens drømme og håb for tilværelsen, og herigennem finde frem til det som motiverer den enkelte, samt ved at arbejde med de krav, der stilles til borgerne. Populært sagt forventer vi, at borgerne vil arbejde mod mestring af egne udfordringer, og vi stiller faglighed og tilbud til rådighed, så de også bliver i stand til at kunne. Belastningsgraden svinger Vi har forståelse for, at belastningerne som følge ADHD eller lignende vanskeligheder kan svinge fra dag til dag, i lighed med en række andre psykiske og fysiske handicap som fx sklerose, leddegigt, angst, bipolar lidelse mv. Borgeren kan have både gode og dårlige dage, hvilket der må tages højde for i tilrettelæggelse af hjælpen. Psykoedukation Psykoedukation kan spille en vigtig rolle for den enkelte i forhold til at finde ud af, hvad der belaster, og hvordan man kan arbejde med at mestre eller opløse disse belastninger. Viden om ADHD og egne reaktionsmønstre kan hjælpe den enkelte med at træffe gode valg for sig selv og til kunne indgå i et hensigtsmæssigt samspil med sin omverden. Kognitiv adfærdsterapi kan ligeledes understøtte evnen til at mestre. 13 Socialstyrelsens hjemmeside: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/adhd/om-adhd/adhd-i-et-socialtperspektiv/sociale-risikofaktorer

14 Fokus på livsfaser og overgange Der skal være særlig fokus på forskellige livsfaser og overgange, da der typisk knytter sig forskellige sæt af belastninger til disse faser/overgange, som kan være særligt vanskelige at tackle for borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det kan fx være: Overgangen fra barn til voksen o at flytte hjemmefra o at starte på en (erhvervs)uddannelse At finde fodfæste på arbejdsmarkedet At blive afskediget At danne parforhold At få børn At blive skilt Forældres død. Tillægsproblematikker behandles i sammenhæng I det omfang, en borger med ADHD eller lignende vanskeligheder har andre problemstillinger så som depression, misbrug, kriminalitet etc., betragtes disse som udtryk for reaktioner på de samme belastninger, der danner sårbarhedsprofilen. Det kan således være en stor fordel at behandle disse i sammenhæng med de øvrige udfordringer, og at se dem som reaktioner på den særlige sårbarhed. 3.3 Bidrag primært fra den biomedicinske grundforståelse Diagnosticering At blive diagnosticeret med ADHD kan for den enkelte være af stor betydning, da det giver borgeren en forklaring på de vanskeligheder, han eller hun oplever. At blive diagnosticeret kan således medføre en stor lettelse for borgeren, idet diagnosen kan fjerne en del af den skyld og skam, der kan være forbundet med at have en ADHD-præget adfærd og ikke at føle, at man selv er i stand til at kunne handle anderledes eller tage sig sammen. Diagnosen giver en forklaring, som ligger uden for personens eget ansvar, hvilket for nogle kan være en stor lettelse. Heri ligger også en fare for, at borgeren skyder ansvaret fra sig og forklarer alle uhensigtsmæssige valg med, at det er ADHD ens skyld. Det er forsat den enkelte borgers ansvar at træffe hensigtsmæssige valg for sit eget liv og at arbejde på at få det bedste ud af sine muligheder hvis der er behov for det, med støtte fra Social- og Beskæftigelsesforvaltningen og andre relevante parter. Diagnosticering og psykiatrisk udredning kan ligeledes være af stor betydning for den enkelte borger, da det er væsentligt at slå fast, om han eller hun falder inden for kriterierne for medicinsk behandling. Der er generelt gode erfaringer med medicinsk behandling af borgere med ADHD ikke kun for børn og unge, men også for voksne. Vi understøtter således at hjælpe borgere med at blive udredt og om muligt diagnosticeret med ADHD ved fortsat at arbejde med opsporing af borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder.

15 Medicinering Medicinsk behandling bør som udgangspunkt altid afsøges i samråd med den enkelte borger og relevante sundhedsfaglige behandlere. Dog er det altid borgeren selv, der afgør, om han eller hun vil indgå i medicinsk behandling og altid borgeren selv, der afgør, om eventuelle positive virkninger af medicinen står mål med eventuelle ulemper i form af bivirkninger, ændret personlighed, økonomiske udgifter mv. Medicinen kan behandle nogle af de centrale kernesymptomer i ADHD så som koncentrationsbesvær, impulsivitet, dårlig afkodning og hyperaktivitet, sådan at det bliver muligt for personen også at arbejde med nogle af de sociale følgevirkninger af at have ADHD fx i forhold til fastholdelse af relationer, uddannelse og arbejde, anstrengt økonomi, evt. misbrug og kriminalitet etc. Medicinsk behandling af borgere med ADHD kan således bane vejen for, at borgeren kan koncentrere sig om at arbejde med ændringer på andre fronter. Medicinen kan således være en forudsætning for, at borgeren kan tage en uddannelse, bestride et job, eller arbejde bevidst og reflekteret med egne mestringsstrategier. Medicinpædagogik I Social- og Beskæftigelsesforvaltningen vil vi arbejde med medicinpædagogik og understøtte borgere med ADHD i medicinsk behandling i at anvende medicinen på den måde, der virker bedst for vedkommende i hans eller hendes dagligdag. Dette kræver et tæt samarbejde med psykiatere og praktiserende læger, hvor der løbende udveksles erfaringer, så medicinen hele tiden kan være justeret optimalt for den enkelte. Hjælpemidler og praktisk hjælp Mange borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder kan have gavn af at anvende hjælpemidler så som kugledyne, kuglevest, særlige stole, apps til smartphones mv. og herigennem opnå en væsentlig grad af lettelse i dagligdagen og bedre forudsætninger for at passe uddannelse eller job. Hjælpemidler bør derfor, lige som medicin, altid overvejes, og der bør arbejdes på at udarbejde ens retningslinjer for, hvornår en borger med funktionsnedsættelser som følge af ADHD eller lignende vanskeligheder kan tilkendes hjælpemidler efter de forskellige bestemmelser herfor det være sig i uddannelses-, beskæftigelses- eller i sociallovgivningen 14. Borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, der har funktionsnedsættelser på mange fronter, kan i perioder af deres liv ligeledes have brug for praktisk hjælp, så der frigives energi til at varetage andre vigtige funktioner så som forældrerollen, arbejde, uddannelse mv. Praktisk hjælp bør derfor, lige som medicin, overvejes i de tilfælde, hvor en borger har vanskeligheder på mange fronter, og der bør arbejdes med at udarbejde ens retningslinjer 14 I henhold til servicelovens 112 og 113 kan der bevilliges hjælpemidler eller tilskud til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet (1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, (2) væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller (3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Disse bestemmelser finder kun anvendelse, hvis der ikke kan bevilliges hjælpemidler efter anden lovgivning. Sektoransvarsprincippet sikrer netop, at der fx i uddannelser og på arbejdspladser også skal tilbydes hjælpemidler, så borgere med en funktionsnedsættelse får mulighed for at deltage på lige fod.

16 for, hvornår en borger med funktionsnedsættelser som følge af ADHD eller lignende vanskeligheder kan tilkendes praktisk hjælp. 3.4 Bidrag primært fra den sociologiske grundforståelse De to forudgående afsnit har mest omhandlet, hvordan vi bedst kan støtte den enkelte borger i at løfte ansvaret for det at leve med ADHD eller lignende vanskeligheder, så denne får mest muligt ud af sine muligheder og drømme. De dele af tilgangen, som vi henter fra den sociologiske grundforståelse handler derimod primært om, hvordan vi kan indrette egne og tilgrænsende systemer, så de bliver mere inkluderende og bedre til at sikre, at borgere med denne sårbarhedsprofil kan (for)blive aktive medborgere. Dette sker ud fra en overbevisning om, at måden vi møder borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, har indflydelse på, i hvor høj grad de oplever deres særlige sårbarhed som et handicap, og på hvilke muligheder de har for at mestre deres udfordringer. Visionen om medborgerskab bygger på en anerkendelse af, at alle borgere i Aarhus Kommune hører med i fællesskabet, og at alle borgere er betydningsfulde og har vigtige bidrag til fællesskabet. En forudsætning for, at en borger kan opleve sig selv som medborger er, at denne anerkendelse også videregives til borgeren, så han eller hun oplever sig anerkendt og set som en person med ressourcer, der er vigtige for fællesskabet. Sociologen Axel Honneth peger på, at det for mennesker er afgørende at modtage anerkendelse fra sin omverden både i nære relationer, i forhold til retsstilling og anerkendelse af individet som en vigtig del af fællesskabet 15, for at kunne udvikle selvtillid og selvværd og en identitet som kompetent voksen. I ADHD-strategien vil vi arbejde bevidst med at understøtte og tydeliggøre alle disse typer anerkendelse. Anerkendelse af sårbarhedsprofilen Et første skridt i forhold til at møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder med anerkendelse er at anerkende, at de har nogle særlige udfordringer, som kan systematiseres i diagnosen ADHD og i sårbarhedsprofilen, der også omfatter ADHD-lignende vanskeligheder. Vi anerkender således, at ADHD er et fænomen, der kan både beskrives og behandles. Tidlig indgriben indsatser, der ligger før voksenalderen Forskningen peger på, at beskyttelsesfaktorer kan forebygge eller mildne belastningerne i forhold til det at leve med ADHD eller lignende vanskeligheder. Vi vil derfor arbejde på at opbygge miljøer og fællesskaber, der fremmer disse beskyttelsesfaktorer. Vi vil ligeledes arbejde på tidligt at identificere borgere, der har denne særlige sårbarhedsprofil, så der tidligt kan sættes ind med forebyggende eller foregribende indsatser. Et væsentligt element i denne tidlige opsporing og forebyggelse er at tilrettelægge en systematisk og fagligt funderet indsats overfor børn og unge med ADHD i kommunen (og regionen). Socialforvaltningens arbejde inden for initiativet Nytænkning af Inklusion er således en 15 Honneth peger på, at der må hentes anerkendelse i tre sfærer; familien, den retlige og den solidariske sfære (Honneth, Kamp om anerkendelse Sociale konflikters moralske grammatik, 2006)

17 vigtig brik i at arbejde med en tidlig opsporing og forebyggelse af, at psykisk sårbarhed udvikler sig til problemer senere i livet. Forskningen har peget på, at børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder i højere grad end andre udvikler risikoadfærd, opnår dårlige skole og uddannelsesresultater, bliver rodet ind i kriminalitet, bliver tidligt forældre, opbygger en dårlig økonomi mv. Denne viden bruger vi ved at tilrettelægge en tidlig og forebyggende og foregribende indsats i forhold til børn, unge og voksne, der netop sigter mod at afbøde disse sociale konsekvenser af at have ADHD eller lignende vanskeligheder. Medarbejdere med viden om ADHD Borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder handler på baggrund af den måde, omverden møder dem på. Det er derfor afgørende, at alle medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har en basal viden om, hvilke udfordringer denne sårbarhedsprofil medfører, og at de medarbejdere, der specifikt arbejder med målgruppen har en dyb viden om, hvad det vil sige at leve med ADHD eller lignende vanskeligheder, og hvordan man bedst understøtter borgerens mestring af eget liv. Vi anerkender, at den enkelte borger gør, hvad han eller hun kan for at mestre de særlige udfordringer, der følger med netop den enkeltes funktionsnedsættelse, og at borgerne gør, hvad de kan for at handle kompetent. Række ud til andre systemer Sektoransvarsprincippet slår fast, at offentlige serviceudbydere har pligt at indrette disse, så borgere med funktionsnedsættelser har lige adgang til serviceydelserne, og hermed møder retlig anerkendelse. Hvor vi i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har viden om, at dette ikke altid sker og samtidig har viden om, hvordan systemerne kan indrettes på en måde, der sikrer mere lige adgang, skal vi række ud til andre og aktivt hjælpe dem med at løfte sektoransvaret. Det kan handle om at informere borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder om, at der på uddannelsesinstitutioner findes mulighed for at få socialpædagogisk støtte (se http://www.spsu.dk/ ) og at hjælpe dem med at komme i kontakt med den relevante vejleder i god tid inden studiestart, samt at gå i dialog med uddannelsesstederne om, hvordan uddannelserne bedst kan tilrettelægges, så også borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder kan profitere af dem. Det kan også handle om at hjælpe borgeren til at udnytte de særlige regler inden for arbejdsmarkedslovgivningen, der giver muligheder for at ansætte en mentor, en personlig assistent eller for arbejdspladsindretning og hjælp til arbejdstilrettelæggelse (Se http://bmhandicap.dk/). Vi skal derfor i sådanne situationer kunne arbejde som konsulenter i andre systemer og indgå i og understøtte opbygningen af netværk, der fremmer sektoransvarligheden. Enkle og borgerlogiske systemer Borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder er ofte ramt på nogle af de kompetencer, som vores indretning af hjælpesystemerne i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen stiller størst krav til. Det gælder i forhold til at kunne overskue komplekse organisationer, og hvor man kan henvende sig om hvilken hjælp, evnen til at kunne kommunikere på mange forskellige niveauer og at holde styr på hvem, der har fået hvilke oplysninger, håndtere skift af sagsbehandlere og at kunne møde punktligt og velforberedt på fastsatte tidspunkter. I forhold til vores egne systemer i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har erfaringerne fra Myndighedsprojektet vist, at vi kan hjælpe borgere med ADHD eller lignende

18 vanskeligheder, som har behov for hjælp fra flere dele af systemet, på en mere relevant måde, ved at forenkle kontakten til systemet. I mødet med borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder vil vi således løbende arbejde på at gøre systemerne mere enkle og mere borgerlogiske og at indrette dem, så det er muligt for en borger at rette en fejl, uden at det udløser skrappe sanktioner, som måske alligevel kun medfører minimal læring for den enkelte. Vi går ud fra, at borgeren gerne vil, og vi skal hjælpe dem til at kunne. Vi skal møde dem med anerkendelse og ikke uhensigtsmæssige systemkrav. Dette gør vi blandt andet også ved at hjælpe borgere videre til den relevante medarbejder, hvis han eller hun ikke fra starten er kommet ind ad den rigtige dør, og ved ikke at slippe borgeren, før der er andre, der har taget over. En sådan arbejdsform kræver, at vi lærer hinandens systemer at kende, så vi er i stand til at hjælpe videre på relevant grundlag. Understøtte borgere med ADHD i at opbygge stærke netværk Stærke sociale netværk er med til at give borgerne den form for anerkendelse, som kun kan hentes i nære relationer uden for professionelle rammer. Borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder kan således som ovenfor beskrevet støttes af beskyttelsesfaktorer enten i form af personlige egenskaber eller gennem beskyttende faktorer i deres omverden. I Social- og Beskæftigelsesforvaltningen anvender vi denne viden til at støtte op om borgerens netværk og styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorer og herigennem støtte borgeren med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det kan handle om at give psykoedukation til pårørende eller arbejdsgivere, så disse bliver bedre i stand til at inkludere borgere med ADHD, eller om at understøtte fællesskaber, der ikke forudsætter spidskompetencer på de områder, som en borger med denne sårbarhedsprofil har udfordringer indenfor. Vi arbejder derfor bevidst med at inddrage frivillige i støtten til borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder, ligesom vi arbejder med at hjælpe borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder ind i frivilligt arbejde og selvhjælpsgrupper, hvor de hjælper sig selv og andre. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til, at de kan få det indpasset i forhold til job og uddannelse. Hermed understøtter vi udviklingen af venskaber og anerkender, at borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder har vigtige bidrag at yde til fællesskabet. 4 Næste skridt Dette faglige fundament skal guide os i forhold til, hvordan vi fremover vil møde borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det faglige fundament vil få betydning for, hvordan vi i en ROYE-model afklarer: De ressourcer vi afsætter (R) o Hvilke forhold, vi vil undersøge og efterprøve i de første møder med borgeren i udredningen af hjælpebehovet o Hvilke faglige metoder vi vil anvende o Hvordan vi sikrer os den rigtige kompetenceudvikling Hvordan vi organiserer os (O) o Og sikre gode borgerlogiske overgange mellem delsystemer o Og sikrer kompetenceudnyttelse Hvilke indsatser og ydelser vi skal tilbyde (Y) o Og til hvilke målgrupper Hvilke effekter for borgerne vi gerne vil opnå (E)

19 På baggrund af det fælles fundament vil vi i næste fase af strategiprocessen arbejde med opstilling af forskellige scenarier, der kan danne grundlag for beslutning om, hvordan vi fremover vil hjælpe borgere med ADHD eller lignende vanskeligheder i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen.