Grundvand og terrestriske økosystemer

Relaterede dokumenter
Grundvand og terrestriske økosystemer

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Moser og enge. Højtstående grundvand

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro

STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Natura 2000 Basisanalyse

Af Natura 2000-handleplanen for Højen Bæk udarbejdet af Vejle Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende:

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura 2000-handleplan Egtved Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H238

7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Byg og Miljø Att.: Maria Rask Rådhuspladsen Skive. Den 16. juni 2016

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Habitatvurdering for vandplan. 1.4 Nissum Fjord

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune

Næringsstoffer, græsning og natur

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

Natura plejeplan

Pleje af tørre naturtyper

Natura 2000 handleplaner

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf Kaj Nielsen Sdr. Ommevej Brande

Miljøvurdering Bilag 2 Kommuneplantillæg 05 Klimatilpasningsplan for Varde Kommune

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Stenholt Skov og Stenholt Mose

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Vandplan Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Forslag til Natura 2000-plan Holmegårds Mose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Terrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting

Natura 2000-handleplan Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Vandplan Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

NATURA BASISANALYSE

Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F63

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren

Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Habitatvurdering for vandplan Odense Fjord

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Natura 2000-handleplan Silkeborg Skovene. Natura 2000-område nr. 57. Habitatområde H181

Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken.

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Habitatvurdering for vandplan. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

3-dispensation til oprensning af regnvandsbassin ved Vestervang 28b i Videbæk

Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

REGULERING AF BRUDESØBÆK. Projektbeskrivelse oktober Naturstyrelsen

Golfbaner og vand Søer og vand

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

Transkript:

Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Kildevæld og rigkær D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

HVILKEN TYPE NATUR HAR VI HER? Kær-tidsel Fløjlsgræs Alm. star Rød svingel Lyse-siv Kær-snerre Glanskapslet siv Almindelig syre Sump-kællingetand Kryb-hvene Almindelig rapgræs Vand-mynte Bidende ranunkel Almindelig mjødurt Trævlekrone Lav ranunkel Tidvis våd eng (6410) Rigkær (7230) Våd eng Fugtig eng Kultureng Våd urtebræmme???

HABITATDIREKTIVETS BILAG I Kode Kort navn Fulde navn 2190 Klitlavning Fugtige klitlavninger 3110 Lobeliesø Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Søbred med småurter Ret næringsfattige søer og vandh. med små amfibiske planter ved bredden 3260 Vandløb Vandløb med vandplanter 3270 Å-mudderbanke Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 4010 Våd hede Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6410 Tidvis våd eng Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Urtebræmme Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 Højmose * Aktive højmoser 7120 Nedbrudt højmose Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Tørvelavning Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7210 Avneknippemose * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 Kildevæld * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Rigkær

DET FULDE BILLEDE AF DANSKE ÅDALE Habitatdirektivets Bilag I CORINE biotoper

MODELFORUDSIGELSE 500 400 ax2 300 Våd urtebræmme 200 Urtebræmme Våd eng Å-mudderbanke 100 Tør urtebræmme Fugtig brakmark Tør brakmark 0 Kultureng Fugtig eng Avneknippemose Rigkær Hængesæk Fattigkær Tidvis våd eng Næringsfattig søbred Våd hede Tørveflade 100 300 500 700 Højmose 900 ax1

WEB-BASERET BASERET BESLUTNINGSSTØTTEV TTEVÆRKTØJ 500 400 ax2 300 200 100 0 100 300 500 700 900 ax1

HVILKEN TYPE NATUR HAR VI HER? Kær-tidsel Fløjlsgræs Alm. star Rød svingel Lyse-siv Kær-snerre Glanskapslet siv Almindelig syre Sump-kællingetand Kryb-hvene Almindelig rapgræs Vand-mynte Bidende ranunkel Almindelig mjødurt Trævlekrone Lav ranunkel ax2 500 400 300 200 100 * Modelforudsigelse 64 % - rigkær (7230) 29 % - våd eng 4 % - våd brakmark 2 % - tidvis våd eng (6410) 2 % - å-mudderbanke (3270) Rigkær Våd eng Å-mudderbanke 0 Fugtig brakmark 100 300 500 700 900 ax1

Hvor ligger rigkærene rene i landskabet?

Hvor ligger rigkær og kilder henne?

MODELFORUDSIGELSE VAND KONTRA NATUR 80 % NOVANA NOVANA Ellenberg N NATUR VAND Højmose (7110) 10.1 0.0 1.6 Tørveflade (7150) 2.3 0.0 1.8 Våd hede (4010) 13.0 0.0 2.0 Hængesæk (7140) 7.6 0.0 2.8 Næringsfattig søbred (31xx) 1.8 0.0 3.1 Fattigkær 0.5 0.0 3.2 Tidvis våd eng (6410) 15.0 1.3 3.4 Rigkær (7230) 23.1 3.9 4.3 Fugtig eng 2.7 7.4 5.0 Avneknippemose (7210) 6.1 0.2 5.0 Våd eng 8.6 7.1 5.2 Fugtig brakmark 3.0 8.9 5.5 Å-mudderbanke (3270) 0.1 0.4 5.7 Kultureng 1.0 11.5 5.8 Tør brakmark 0.6 6.0 6.1 Våd urtebræmme 2.6 17.5 6.2 Tør urtebræmme 0.5 8.8 6.5 Urtebræmme (6430) 1.3 26.9 6.7 80 %

De gode rigkær er P- begrænset Wassen et al. Nature 2005

Hydrologiske forudsætninger Rigkær forudsætter høj vandmætning, lav tilgængelighed af fosfor og kvælstof, høj ph og basemætning ved især Ca- og Fe-ioner. Sænkning af grundvandstrykket kan føre til: Inflow af ilt- og næringsrigt overfladevand oxidering af tørv frigivelse af fosfor og kvælstof sænkning af ph stigning af temperatur Det forventede biologiske respons er øget vækst og tab af arter, særligt små starer, brunmosser og rosetdannende bredbladede urter.

Indikatorer for bevaringsstatus 500 Tvebo star Loppe-star Krognæb-star Skæne 400 ax2 300 200 100 0.40 0.01 0 0 200 400 600 800 ax1

Indikatorer for bevaringsstatus Lokalitet NitratMP NitratUP Eutrof Oligotrof Antal felter Dyrby Krat 75 25 20 Ravnkilde 75 14 11 28 Hyldal Mølle 75 13 13 8 Store Gedhøj, Glenstrup Sø 67 33 9 Lundehuse kilde 46 4 33 17 24 Brænde Ådal 34 17 31 17 29 Brobæk Mose 100 6 Jelling Skov SV 100 8 Maglevandsfald 100 14 Mølleåen 100 19 N.f. Hov, Lønnerup Fjord 100 3 Svanninge bakker 100 4 Krogens Møllebæk 75 25 8 Bremerholms Kær - kilde 100 2 Kær ved Diesebjerg 14 86 7 Ågårdskæret 25 75 4 Odense Ådal 10 33 57 21 Hørret Eng 50 50 6

Indikatorer for vandkemi og hydrologi N/P-ratioer i skudspidser (begrænsende næringsstof) Temperaturprofiler (hydrologisk diagnose) Vandstandsloggere (ændringer i vandstand og vandtryk) Nitrat og fosfat i vand i marts (næringsbelastning)

FORVALTNING AF ÅDALE Vandmiljøplaner Naturgenopretning Vandrammedirektivet - vandplaner Begrænsning af N og P tab til overfladevand??? Habitatdirektivet Gunstig bevaringsstatus Virkemidler Retablering af søer Oversvømmede ådale Genslyngning af vandløb Konstruerede vådområder Sløjfe dræn, grøfter, pumpelag Overrisling af enge med drænvand??? Biodiversitet 2010 målet