Socialt lederforum Landsmøde marts 2013 Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Kurt Klaudi Klausen, professor og tidligere leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse (FMOL) ved Syddansk Universitet 1 Forskningsprogrammet om Strukturreformen, bøger udkommet i 2009 og 2012 1
Så kom den evalueringen af Strukturreformen Den sætter ikke spørgsmålstegn ved den omvendte logik Generelt tales om stordriftsfordele og faglig bæredygtighed (men her falder det sociale område jo helt ved siden af) Den understreger nytten ved at placere myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på det (specialiserede) sociale område kommunalt (enstrenget ansvar) Og intentionen om der at kunne foretage tværgående, koordinerede initiativer i nærmiljøet Kommunerne vælger i stigende grad at hjemtage borgere fra specialiserede tilbud og inkludere dem i lokale > der sker en afspecialisering og en nyspecialisering Det er omkostningseffektivitet, der er målestokken (LEON) 3 Så kom den Men rammeaftalesystemet sikrer ikke tilstrækkelig koordination af udbud og tilbud (trods tilbudsportal ogviso) Mangler nationalt overblik over efterspørgsel, udbud og viden Så der foreslås etableret en national koordinationsstruktur i forhold til de højt specialiserede tilbud med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra kommunalbestyrelserne Med mulighed for pålæg fra Socialstyrelsen SUMMA SUMMARUM: ingen markante ændringer i sigte: Der kommer nye modeller for finansiering: ny strategisk situation for institutionerne, men: Det er I kommunerne og sammen med kommunerne I skal løse opgaven fremover (model 2)! 4 2
I er en del af det kommunale skæbnefællesskab! 5 Evaluering af kommunalreformen (Strukturreformen) Der er ingen negative omtale af konsekvenserne for socialt udsatte og for velfærdsmodellen som i realiteten er sat over styr I evalueringen lader man som om de positive resultater (indikatorer på effektiviseringer) skyldes reformen Det gør de måske også i regionerne Men i kommunerne skyldes de snarere de forhold, der knytter sig til tredje omorganisering efter strukturreformen Og de er udløst at finanskrisen og den efterfølgende velfærdsklemme ikke af Strukturreformen Når det er muligt at håndtere innovationsdagsordenen professionelt skyldes første og anden omorganisering men det er en anden sag Summa summarum: regionerne driver i dag kun 5 pct, kommunale driftsherrer 50 pct og 45 pct. er private tilbud på kontrakt (med kommunerne) 6 3
Fremtidens udfordringer er en fælles udfordring, der kræver professionel ledelse Fortsat indløsning af intentionerne med de store reformer (Strukturreform, Kvalitetsreform, Uddannelsesreform, Politi & domstolsreform m.m.): postmerger management Samtidig spejling af samtiden: internationalisering, individualisering, multietnicitet, digitalisering m.m. Alt under indtryk af grundvilkåret: velfærdsklemmens krav om mere for mindre: nye løsninger > produktivitet og effektivitet på tunge velfærdsområder Arbejde med strategiske prioriteringer, innovation og entreprenørskab: indsatserne skal gentænkes og genskabes På baggrund af en stadigt mere professionel og kompetent offentlig sekter (leder og medarbejderudvikling) 7 Hvis I vil tages alvorligt: besind Jer på ledelse og kommunalt samarbejde om at skabe fremtiden! Har socialpædagoger befundet sig i en tidslomme med tilhørende falske fjendebilleder? Ledelse som noget fremmed og kommunen som fjenden? Socialpolitikken vil fremover skulle udmøntes lokalt, og hvis jeres viden og synspunkter skal høres, må I indgå konstruktivt i hvordan udmøntningen kan finde sted! I er blot én blandt mange grupper af bidragydere og får kun indflydelse og bliver kun hørt, hvis I bidrager! Det kræver tre ting: 1) at I taler magtens sprog ledelsessproget 2) at I tilbyder konstruktiv kritik og konstruktive løsninger 3) at I bliver bedre til at dokumentere effekter 8 4
9 Evnen til samarbejde er menneskets adelsmærke Evne og vilje til samarbejde, muliggør arbejdsdeling, koordination/ledelse og skaber organisationer og samfund Men samarbejde forudsætter, at vi har tillid til hinanden, respekterer hinanden, at vi forstår, at vi har en fælles skæbne, en fælles opgave og er gensidigt afhængige af hinanden Og samarbejde forudsætter, at vi kan tale sammen Og at vi forstår hinanden Frem for at tale forbi hinanden Det forudsætter dermed, at vi kan tale i et fælles sprog, og at vi kan afkode hinandens sprog Men vi skal naturligvis bruge vores evne til noget fornuftigt: et fælles projekt Det offentlige er befolket med fagprofessionelle som taler hver sig sprog Ledelsessproget er et fællessprog der formidler koordination og integration af vores fælles bestræbelser 10 5