Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Transkript

1 Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og leder af, Master of Public Management uddannelsen og den fleksible master i offentlig ledelse, Syddansk Universitet Strategisk ledelse er overordnet, langsigtet, helhedsorienteret, prioriteret. Det særlige ved den offentlige kontekst I indskriver Jer i er, at der er tale om politiske arbejdsgivere, stor grad af offentlig bevågenhed, modstridende interesser etc. > strategiske krydspres og dilemmaer Eks.: er I mere eller mindre tilskyndet af virksomhedsstrategiske hensyn, fagetiske eller eventuelt politiske og humanistiske hensyn? Jeg er klar over at der findes private og offentlige sprogskoler, og at danskundervisningen i dag varetages af begge, afhængigt af hvem der har vundet og fået opgaven, men vil primært diskutere dette med baggrund i den sammenhæng, der karakteriserer det offentlige (da det er kommunerne og staten der er opdragsgiver). Jeg er klar over at I har gennemgået en omfattende udvikling fra aftenskoler til amtslige og nu mere kommunale hhv. private organisationer, fra løst til tæt koblede organisationer til i dag at være mindre løst koblede og mere netværksprægede organisationer. Og jeg er klar over, at I indgår i et værdipolitisk spil, hvor i de facto i dag fungerer som en sorterings- og herunder ikke mindst en

2 frasorteringsmekanisme i forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse og ultimativt statsborgerskab. Sprogskolerne står overfor nogle af de samme strategiske udfordringer, som andre offentlige institutioner står overfor men i en særlig sammenhæng. De generelle udfordringer: modernisering, tilpasning til det samfund og den samtid vi er i, individualisering, digitalisering, globalisering, det multietniske samfund det er jer OverHead vedr. lederroller og gymnasier: det gamle overfor det nye institutionelle setup. Overlevelse i en skærpet konkurrence Taxameterfinansiering: ret til at gå konkurs Fra vejledende takster til fri prisdannelse, dvs. konkurrence på pris/kvalitet o Og priserne er kan jeg forstå - i frit fald Konkurrence om brugere (i den udstrækning der er frie forbrugsvalg) Om medarbejdere Om at få opgaven i konkurrence med andre udbydere efter det har været i udbud o (priv./off. Sprogskoler; AOF, Dansk Flygtningehjælp, Kommunerne, private operatører) Konkurrence om legitimitet Drejer det sig så udelukkende om konkurrence og konkurrencestrategier? Nej i høj grad også om samarbejde:

3 Samarbejde med kommunerne og andre offentlige myndigheder o Både om den snævre kerneydelse og i særdeleshed om o Relaterede problemstillinger vedr. integration (socialt, familiemæssigt, arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt osv.) Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og med virksomheder o hvor der indgås aftaler Samarbejde med de faglige organisationer Samarbejde mellem jer indbyrdes i forhold til fælles interesser o Interessevaretagelse på et politisk følsomt område et højrisikoområde o Vidensdeling m.m. Hvori består de største strategiske udfordringer? Der er primært konkurrence i forbindelse med udbudssituationen, derefter er det driftsmæssige udfordringer (som også er af strategisk art) Er de strategiske udfordringer eksempelvis primært interne eller eksterne eller det interne og eksterne sammenhængende? Eks.: håndteringen af dilemmaet mellem prismæssig konkurrence og ønsket om udvikling og kvalitet i ydelsen det er en ydre skabt udfordring men løsningen ligger i intern udvikling af parathed, innovation m.v. Spørgsmålet er, om I kan udvikle relaterede produkter, som kan give jer en produktmæssig portefølje, der giver en større fleksibilitet

4 overfor efterspørgselsmæssige svingninger samt et bedre indtægtsgrundlag. Relateret diversifikation Projekter: sociale samarbejdspartnere, virksomheder Offentlige jobcentre FVU forberedende voksenuddannelse (nogen steder stort andre steder lille betydning) Hvad er det i kan bruge jeres medarbejdermæssige kompetencer og jeres skoler/lokaler/teknisk og fysiske kapacitet til? Bundles of ressources. Er I i en defensiv eller offensiv possition? Reactors, Defenders, Prospectors Analyzers? Kan i lave blå oceaner? Det skulle ske gennem differentieringsstrategier og etableringer af monopoler næppe Er de klassiske markedsstrategier overhovedet de mest interessante for jer? Måske er det mere interne forhold såsom kultur, sociale/arbejdsmiljømæssige forhold, bevidsthed m.v. der udgør jeres udfordringer Måske er det mere et spørgsmål om at opbygge (politiske) netværk i forhold til specielt kommunerne (jeres egen kommune) Måske er det mere et spørgsmål om at opbygge en bevidsthed, en forståelse for hvad det er I står for og arbejder med der er indgangen til at løfte jeres udfordringer

5 At benytte de ressourcer man ikke selv råder over > innovativ tænkning Strategi, innovation, entreprenørskab Noget af det vi kan diskutere er hvilken fremtid i forestiller jer der skal skabes for sprogskolerne Hver i sær og samlet Herunder hvilken fælles identitet I har i forhold til samarbejdet Noget andet vi kan diskutere er hvilken relation der er til specielt kommunerne: de har kortsigtede strategier der er brug for langsigtede strategier på feltet - Jeres de facto rolle som frasorterere i en tid, hvor der er brug for globale kompetencer i dette land Noget tredje vi kan diskutere: i hvilken udstrækning skal I lade jeres strategiske dispositioner styre af forretningsmæssige, fagligt etiske og eventuelt humanistiske hensyn? Strategiske Krydspres Referencer: Kurt Klaudi Klausen Institutionsledelse lederen, mellemlederen og sjakbajsen i det offentlige, Børsens Forlag Kurt Klaudi Klausen Strategisk ledelse de mange arenaer, Syddansk Universitetsforlag 2010