Lokalsamfundsprofil Paamiut
Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3. Geografi og klima... 6 3.1 Geografi... 6 3.2 Klima... 7 4. Infrastruktur... 8 4.1 Transportanlæg... 8 4.1.1 Transportmidler... 9 4.2 Tekniske anlæg... 9 4.3 Byggeanlæg... 10 4.4 Kommunikation og medier... 10 5. Boligforhold... 11 5.1 Antal og type af bolig... 11 5.2 Sanitetsforhold... 12 5.3 Gennemsnitlig husstand... 12 5.4 Boligventelister... 12 5.5 Hjemløse... 13 6. Befolkning... 13 6.1 Alder og køn... 13 6.2 Bosætningsmønster... 14 6.3 Forsørgerbyrde... 15 6.4 Arbejdsstyrke... 15 7. Husstandsindkomst... 16 8. Uddannelse... 16 8.1 Folkeskole... 16 8.1.1 Elevtal... 17 8.1.2 Specialundervisning... 18 8.1.3 Karakterer... 19 8.2 Efterskole og AFS-forløb... 21 8.2.1 Efterskole... 21 8.2.2 AFS-forløb... 21 8.3 Forberedelsesuddannelse... 22 8.3.1 Piareersarfik... 22 8.3.2 Piorsaavik... 23 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse... 23 8.5 Videregående uddannelse... 24 9. Erhverv... 24 9.1 Offentlige institutioner... 24 9.2 Erhvervsvirksomheder... 24 9.2.1 Turisme... 25 9.3 Beskæftigelse... 25 10. Sociale forhold... 27 10.1 Fritids- og foreningsliv... 27 2
10.2 Børn og unge... 28 10.2.1 Institutioner og tilbud... 28 10.2.2 Anbragte børn... 28 10.3 Ældreforsorg... 28 10.4 Handicapforsorg... 29 10.4.1 Antal af personer med handicap og handicaptyper... 29 10.4.2 Institutioner og tilbud... 30 10.4.3 Anbragte med handicap... 30 10.5 Sociale ydelser... 30 10.5.1 Arbejdsløshed... 31 11. Kriminalitet... 33 12. Sundhedssektor... 34 12.1 Faciliteter indenfor sundhedssektoren... 34 12.2 Befolkningssundhed... 35 12.3 Alkohol... 35 12.3.1 Alkoholforbrug... 35 12.3.2 Misbrugsbehandling... 35 12.4 Selvmord... 36 13. Afsluttende... 37 14. Litteratur og kilder... 37 15. Bilag... 39 Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq, 2000-2011... 39 3
1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er tre repræsentanter fra Paamiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygden Arsuk, der hører til Paamiut, har sin egen bygdebestyrelse med 3 medlemmer, hvoraf den ene er formand. 1.2 Lokal administration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 4
De administrative ledere i Paamiut i øvrigt referer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historisk rids Paamiut er den sydligste af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og den eneste af kommunens byer udover hovedstanden på vestkysten (www.sermersooq.gl). Paamiut er også den sydligste by i åbentvandsområdet på Grønlands vestkyst (www.denstoredanske.dk). Indtil kommunesammenlægningerne i 2009, var Paamiut en selvstændig kommune med bygden Arsuk under sig. Bygderne Narsalik (syd for Paamiut på en ø udfor Isfjorden Sermilik) og Avigait (nord for Paamiut ved mundingen af Qassit) er nedlagt pga. fraflytning i takt med torskens forsvinden. Avigait lukkede i 1984 og den sidste mand fraflyttede Narsalik i 1997 (www.denstoredanske.dk). Byens grønlandske navn betyder de der bor ved mundingen og afspejler beliggenheden ved udløbet af Kuannersooq-fjorden (www.sermersooq.gl). Det gamle danske, og ikke længere brugte, navn for byen er Frederikshåb. 5
Der menes at have boet mennesker i Paamiut-området siden cirka år 1500 før vor tidsregning (www.wikipedia.com). Paamiut blev anlagt i 1742 af købmand Jacob Severin i forbindelse med koloniseringen. Han navngav stedet Frederikshåb efter den senere Frederik VI. De første år efter Severins ankomst kunne forsyningerne ikke komme frem pga. storisen, og man var nær ved at opgive stedet. Efterhånden gav hval- og sælfangsten dog et udbytte, som skabte fremgang for byen (www.denstoredanske.dk). I forbindelse med udviklingsplanen G-60, vurderede man, at Paamiut rummede store udviklingsmuligheder, og byen blev valgt som hovedbosted for befolkningen i området. Indbyggertallet steg derved kraftigt i perioden, da folk fra mindre bosteder blev flyttet til Paamiut. (www.denstoredanske.dk). Det skete bl.a. på baggrund af en stor fremgang i torskefiskeriet i området 1950'erne. I 1967 opførtes et af landets største forarbejdningsanlæg til torsk, som på det tidspunkt også var et af Nordatlantens største anlæg. Da torskebestanden gik tilbage og næsten forsvandt i 1980érne ramte det derfor byen hårdt. (www.denstoredanske.dk). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1742 og har 250 års jubilæum i 2018. Kirken er bygget i 1909 og har 125 års jubilæum i 2034. Skolen er indviet 5. september 1926 og har 100 års jubilæum i 2026. Lufthavnen åbnede 1. december 2007 og har 10 års jubilæum i 2017. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Paamiut ligger i det sydlige Grønland, ca. 170 km syd for Nuuk. Byen ligger på en halvø i et lavlandsområde med bløde forholdsvis lave (600-800 meter) afrundede fjelde og med en udsigt til indlandsbjerge. Sioraq ligger nord for Paamiut er en af de få gletsjere i Vestgrønland, der fra Indlandsisen når helt ud til kysten. Den er knap 10 km bred, men breder sig nær kysten ud i en 25 km bred islobe. Foran isranden er der aflejret store mængder grus og sand (www.denstoredanske.dk). Fra den lange sandstrand er der udsigt til en elefantfodslignende isblink på Indlandsisen. Om sommeren er Sioraq et yndet udflugtssted for Paamiuts borgere (www.greenland.com). Gletsjeren Nigerlikasik i Kvanefjord syd for Paamiut er ligeledes en yndet sejltur for byens borgere. Bræen rejser sig 20-30 meter op ad havet. I bunden af fjorden kan der om sommeren blive ganske 6
lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat (www.greenland-guide.gl). Paamiut er også kendt som havørnenes land, da Grønlands største forekomst af havørne findes her (Turen går til Grønland). Ved indsejlingen til Paamiut ligger et gammelt skibsvrag. Det er fiskerbåden Greenland Star, som grundsejlede i 1984 (Greenland and The Arctic). 3.2 Klima Januar måned er den koldeste måned med en gennemsnitlig middeltemperatur på -6,6 grader, og en middeltemperatur på 5,6 grader i den varmeste måned, juli. August er den måned, hvor der gennemsnitlig falder mest nedbør, 92 millimeter, mens der i april og maj falder mindst nedbør, 58 millimeter (www.dmi.gl). Paamiut ligger for sydligt til at have egentlig midnatssol og mørketid (Turen går til Grønland). Tæt tåge er et af Paamiuts særkender. Det skyldes gletsjeren Sioraq, som skaber nordlige vinde og skiftevis varm og kold luft. Tågen er dog aftaget de senere år, og mange mener, at årsagen er klimaforandringer (www.greenland.com). En sløjfe af golfstrømmen er årsag til, at havet ved Paamiut er sejlbart hele vinteren (www.wikipedia.com). I modsætning til havisen øst for Grønland, dannes langt størstedelen af havisen vest for Grønland lokalt i løbet af vinteren. Derfor vil man i de vestgrønlandske farvande også sjældent kunne observere mere end nogle få typer havis ad gangen. Som i alle havområder omkring Grønland forekommer isbjerge året rundt (www.dmi.gl). Isbjerge, der løsriver sig på Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, ankommer normalt til Paamiut om efteråret (www.wikipedia.com). 7
4. Infrastruktur 4.1 Transportanlæg Adgangen til Paamiut sker via fly, passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 1. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Paamiut hele året. Godstransport til og fra Paamiut foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Der anløber et forsyningsskib til Paamiut ca. én gang ugentligt. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Paamiut. Royal Arctic Havneservice beskæftiger 12 medarbejdere i Paamiut. Havneservice står for serviceydelser til skibe, virksomheder, institutioner, myndigheder og private, blandt andet losning og lastning af skibe, håndtering og opbevaring af gods, levering af vand og el på havneområdet samt udlejning af mandskab og materiel. Havnen råder over en moderne maskinpark af 8
gaffeltrucks, traktorer, mobilkraner og containertrucks til løsning af en lang række håndteringsopgaver (Royal Arctic Line). Paamiut har også en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Paamiut kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til både Nuuk og Qaqortoq tager sejlturen ca. 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr. 850-1.110,- til Nuuk og kr. 895-1.185,- til Qaqortoq (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har afgange til Nuuk tirsdage og lørdage november til og med marts og i sommermånederne onsdag og lørdag. Der er afgange til Narsarsuaq onsdag og lørdag hele året. Der flyves fra Nuuk videre til Kangerlussuaq i vinget fly, og fra Narsarsuaq videre til Narsaq og Qaqortoq med helikopter. Det tager cirka 50 minutter at flyve til Nuuk. Et priseksempel på en af de billige rejser mellem Paamiut og Nuuk med Air Greenland er tur/retur kr. 2.542,- (Air Greenland). Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedr. yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Paamiut. 4.1.1 Transportmidler Tabel 2. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Firmabil 2006 14 39 3 1 Privat bil 1449 32 28 20 12 Varebil 575 8 20 2 - Lastbil 162 2 3 0 - Taxa 86 2 2 0 0 Udrykningskøretøj 77 2 1 0 - Bus 41 0 1 - - Motorcykel 1 0 0 0 - Hundespand 0 0 45,9 33 0 I alt køretøjer 4397 60 94 25 13 Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec. 2011. & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug. 2011. Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Paamiut 60 køretøjer. Heraf to taxaer. Der er ingen offentlig bus. Af bilerne er næsten halvdelen firmabiler. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 4 % af husstandene har bil. Da Paamiut geografisk ligger syd for polarcirklen, findes der ingen slædehunde i byen. 4.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit forestår energiforsyningen i Paamiut. Byen har et kraftvarmeværk, som forsyner befolkningen med el, vand og fjernvarme. 9
I Paamiut er der følgende affaldsordninger: Tabel 3. Affaldsordninger I Paamiut er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald, inklusiv dagrenovation, bortskaffes til dumpen. Sanitært spildevand udledes til havet (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 4.3 Byggeanlæg Paamiut har ingen broer, tunneller eller lignende. 4.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Paamiut. Byen har ikke sit eget ugeblad eller lignende. KNR dækker Paamiut med både radio og tv, men Paamiut har også sin egen lokalradio. Biblioteket i Paamiut findes på skolen. Paamiut har ingen internet café. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. 10
Figur 3. Internet og mobiltelefoner Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk 57 102 351 77 258 241 2306 1641 4185 17333 0 5000 10000 15000 20000 Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S, juli + august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Paamiut er 241, der har et ADSL-abonnement, og 1641 der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,03 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. en femtedel af husstandene (22,4 %) internet. 5. Boligforhold 5.1 Antal og type af bolig Tabel 4. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 5107 5428 5671 5873 6136 6455 Paamiut 1067 1067 1067 1067 1067 1075 Tasiilaq 968 973 1027 1065 1065 1105 Ittoqqortoormiit 217 221 225 229 229 229 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Tabellen herover viser, at antallet af boliger har været stabilt i perioden 2000-2010, dog med en lille stigning i antallet 2010, således at der er 1075 boliger i Paamiut. Sammenligner man med Nuuk og Tasiilaq, står boligbyggeriet i Paamiut stille. Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at i 2011 er 500 boliger i Paamiut er ejet af selvstyret og 21 af kommunen (Boligstrategi. Faktarapport - byer. April 2011, COWI) 11
5.2 Sanitetsforhold Tabel 5. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank 126 32 0 115 Tørkloset 87 191 Septiktank 6 0 Vaskeri 1 1 1 Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit I Paamiut har alle bolig indlagt vand og el. 32 boliger (3 %) har vandtank og 87 boliger (8 %) har tørkloset. Det er langt færre end i Ittoqqortoormiit, der også er langt mindre befolket. 6 boliger har septiktank. Der er et vaskeri i byen for dem, som ikke har mulighed for at vaske hjemme. Tabellen er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 5.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 6. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, 2000-2010 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0,2 0 0 0 Kilde: Grønlands Statistik Husstandens størrelse har ligget stabilt lige under 2 personer pr. bolig i Paamiut i perioden 2000-2010. 5.4 Boligventelister Tabel 7. Ventelister ved INI A/S og ISERIT A/S, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Huslejerestance Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Nuuk 262 305 671 745 535 762 324 497 119 250? 139 Paamiut 37 3 53 29 44 7 19 5 3 0? 19 Tasiilaq 1 26 10 93 17 69 4 26 0 7? 49 Ittoqqortoormiit 0 2 0 6 1 14 0 10 0 1? 12 I alt i byerne 300 336 734 873 597 852 347 538 122 258? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S 12
I Paamiut er der 200 på venteliste ved INI og ISERIT, hvilet ikke stemmer overens med, at mange boligblokke i byen står tomme. Der er 19, der bor i restancebolig ved ISERIT. INI har desværre ikke en lignende opgørelse over restanceboliger. 5.5 Hjemløse I 2010 var der 133 hjemløse i Paamiut (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Antallet af hjemløse i Paamiut er næsten lige så højt som i Nuuk, hvor der i 2010 var 143 hjemløse. Samme år var der 32 hjemløse i Tasiilaq, der indbyggermæssigt er på størrelse med Paamiut. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Paamiut. 6. Befolkning 6.1 Alder og køn Tabel 8. Befolkningen i Paamiut fordelt på alder og køn, 2000-2011 År 2000 2002 2004 2006 2008 2009 2010 2011 Køn Alder K M K M K M K M K M K M K M K M 0-4 92 91 86 83 75 73 61 70 56 66 41 68 49 72 47 69 5-9 84 86 78 76 84 83 80 84 70 70 67 68 58 59 53 57 10-14 84 70 88 74 91 75 81 71 74 69 76 68 71 67 68 69 15-19 63 82 50 69 71 61 70 62 76 66 55 72 59 58 54 55 20-24 48 52 50 63 53 69 42 65 44 56 59 61 49 56 49 56 25-29 33 33 41 41 46 53 40 59 47 58 46 60 53 65 53 67 30-34 85 95 62 61 45 56 36 37 34 43 34 48 32 48 32 51 35-39 80 106 81 109 85 99 65 79 44 59 32 40 26 33 26 33 40-44 62 85 69 97 75 90 83 99 70 90 65 91 62 78 50 63 45-49 61 82 57 72 51 79 63 88 69 86 70 87 63 88 73 92 50-54 47 60 42 63 52 66 53 75 46 77 50 65 53 68 56 75 55-59 47 61 42 76 47 66 43 63 35 53 40 59 38 72 37 60 60-64 29 41 32 39 33 42 36 55 47 65 45 64 42 44 39 46 65-69 23 28 28 28 24 35 29 30 26 29 29 29 33 41 31 40 70-74 29 16 22 19 21 20 16 24 22 25 19 24 17 21 21 22 75+ 25 0 28 8 26 10 31 12 28 15 33 14 28 16 29 16 I alt 892 988 856 978 879 977 829 973 788 927 761 918 733 886 718 871 I alt 1880 1834 1856 1802 1576 1679 1619 1589 Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningstallet i Paamiut er faldet stødt de sidste 10 år. Tallet er faldet 15,5 % fra 2000 til 2011. Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med cirka 22,1 %. Der er en nogenlunde konstant, men mindre overvægt af mænd i Paamiut. 13
6.2 Bosætningsmønster Flertallet af Paamiuts fraflyttere flytter ud af landet, mens nogle flytter til Kommune Kujalleq og få flytter til Nuuk. Ingen ser ud til at flytte til Østkysten. Den forholdsvis begrænsede tilflytning, der sker til Paamiut, er fra Østkysten og Qaasiutsup Kommunia. Figur 4. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011 14
6.3 Forsørgerbyrde Figur 5. Forsørgerbyrden, Paamiut Oversigt over 0-14 årige samt 65+ årige i Paamiut 600 507 485 481 400 447 405 376 363 200 0 121 133 136 142 145 156 159 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 0-14 år 65+ år Antallet af børn under 14 år i Paamiut er faldende, mens antallet af ældre er stigende. Der er 363 børn i alderen 0-14 år, og der er 159 ældre over 65 år i 2011. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 22,8 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Paamiut. 6.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrken, Paamiut 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 155 151 Potentiel arbejdsstyrke i Paamiut 179 165 169 172 162 163 168 157 157 157 150 148 58,7 61,8 63,4 65,1 63,9 64,6 64,6 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2011 Antal mænd Antal kvinder Samlet procendel af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle 15-62-årige i årene 2000-2008, da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de 15-64-årige fra 2010. Arbejdsstyrken i Paamiut i 2011 er 1067 personer, hvilket vil sige 67,1 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Paamiut har været nogenlunde stabil de sidste 8 år. Der er en smule flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. 15
7. Husstandsindkomst Tabel 9. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, 2002-2009 Skatte -pligtig Nuuk 384.83 6 Paami ut 192.75 0 2002 2004 2006 2008 2009* Disponib Skatte Disponib Skatte Disponib Skatte Disponib Skatte el -pligtig el -pligtig el -pligtig el -pligtig 285.219 441.93 1 164.706 220.67 0 302.293 427.88 1 181.517 238.99 8 Tasiila q 289.34 2 229.929 291.43 9 228.427 284.03 8 Itt 253.11 204.824 249.79 202.014 272.58 4 5 2 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 316.255 433.40 6 201.920 257.64 5 235.187 276.92 4 222.842 290.52 7 331.253 458.87 2 211.607 257.19 5 231.640 300.76 1 240.370 307.67 2 Disponib el 348.364 217.408 254.192 255.583 I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været stigende fra 2002 og frem til og med 2008. I 2009 er den skattepligtige indkomst faldet lidt, mens den disponible indkomst fortsat er stigende. Paamiut er den af kommunens fire byer, som har lavest gennemsnitlig husstandsindkomst. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er én folkeskole i Paamiut, Atuarfik Tuiisaq. Skolen blev bygget i 1926 og er siden udvidet 4-5 gange, sidst i 1969 (www.tuiisaq.gl). 16
8.1.1 Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Nuuk 2520 2513 2613 2420 2118 2049 - NIF 1 0 0 0 48 117 149 Paamiut 351 335 336 323 254 250 Tasiilaq 386 445 430 474 445 448 Ittoqqortoormiit 137 148 144 125 93 93 Ivittuut 10 14 12 12 17 14 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. 1 Nuuk Internationale Friskole (privatskole) Skolen havde i skoleåret 2010/2011 250 elever. Tallet er det laveste i perioden 2000-2010, hvilket nok hænger sammen med det faldende befolkningstal i byen. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 34. Der var ansat 20 folkeskolelærere og 16 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 58,8 %. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i 8.-10. klasse 60 56 50 48 40 41 43 30 30 27 20 10 12 14 14 12 12 12 8 5 0 4 0 0 0 Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse, flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinguit til skolen i Paamiut. De boede da enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra 8.-10. klasse. 17
8.1.2 Specialundervisning Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning Alm specialun dervisning 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Vidtg % af Alm % af Vidtg % af Alm % af specialu det spec det specialund det specialund det ndervis samle ialu sam ervisning sam ervisning sam ning de nder lede lede lede elevta visni elev elev elev % af det samlede elevtal Vidtg specialund ervisning l ng tal tal tal Nuuk 33 1,4 142 5,9 799 37,7 144 6,8 1156 56,4 124 6,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq 111 23,4 44 9,3 114 25,6 55 12,4 116 25,9 43 1,6 Itt. 0 0,0 13 10,4 11 11,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 8,4 % af eleverne i folkeskolen i Paamiut almindelig specialundervisning, mens 3,6 % modtog vidtgående specialundervisning og dermed heller ikke fik en afgangseksamen, i alt 12 %. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Paamiut lave. MISI Nuuk, er siden januar 2012 begyndt at varetage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, der tidligere er blevet betjent af PPR-Syd, Qaqortoq. % af det samlede elevtal Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Paamiut 2000-2011 2000/2001 2002/2003 2004/2005 2006/2007 2009/2010* 2010/2011 Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special ende underv ende underv ende underv ende underv ende underv special isning special isning special isning special isning special isning underv underv underv underv underv isning isning isning isning isning Special underv isning Uddan nede 5 5 3 5 2 4 2 0 3 0 2 0 lærere - med supple rende special pædag - - - - 0 0 0 0 0 1 0 1 ogisk uddan nelse Forsko lelære - 1 1 1 0 0 1 1 1 0 0 0 re Ikke læreru ddann 2 2 2 1 2 4 2 2 0 3 0 3 ede * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. Vidtgå ende special underv isning 18
Af ovenstående tabel ses det, at det er vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Paamiut. Der var i skoleåret 2010/2011 to uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var tre ikke læreruddannede og én uddannet lærer med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning. 8.1.3 Karakterer Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, 2000-2010 By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/2010 - * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Karakterniveauet i Paamiut ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Almen linje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. Niveauet i skoleåret 2008/2009 er det laveste siden år 2000. Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt almen 3 19 14 58 94 2002 udvidet 10 12 13 104 139 I alt 13 31 27 162 233 almen 9 40 13 60 122 2004 udvidet 8 15 9 102 134 I alt 17 55 22 162 256 almen 6 34 11 45 96 2006 udvidet 13 11 8 103 135 I alt 19 45 19 148 231 almen 3 43 9 72 127 2008 udvidet 3 18 12 89 122 I alt 6 61 21 161 249 2010-5 55 24 192 275 Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Paamiut, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken 2002-2010. 19
Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: - Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) - Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) - Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 15. Elevprofiler for Paamiut 2010-2011 2010 2011 Antal Procent Antal Procent Stærke 1 4 1 4 Gode 17 71 14 56 Svage 6 25 10 40 I alt 24 100 25 100 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. Tabel 16. Elevprofiler for Paamiut fordelt på køn 2011 Piger Drenge I alt Stærke 0 1 1 Gode 10 4 14 Svage 5 5 10 I alt 15 10 25 Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af gode elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af svage elever. Eneste stærke elev er dreng. Tabel 17. Elevprofiler for Paamiut fordelt på uddannelsesmæssig status 2011 Efterskole Restgruppe I alt Stærke 1 0 1 Gode 7 7 14 Svage 0 10 10 I alt 8 17 25 Procent af i alt 32 % 68 % 100 % Procentfordeling 2010 (til sammenlign.) 25 % 75 % 100 % Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Hverken i 2010 eller i 2011 er nogle af skolens elever gået direkte i gang med en et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen, altså de elever, som ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb, er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I 2011. Det skyldes at relativt flere er gået på efterskole. 20
8.2 Efterskole og AFS-forløb 8.2.1 Efterskole Tabel 18. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen 3 8 1 1 Maniitsoq 4 12 4 1 I Danmark 7 88 20 3 I alt - 14 108 25 5 Kilde: Sprogskolen i Sisimiut, 2012 Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. I tallene fra byerne skelnes ikke fra om børnene oprindeligt kommer fra bygderne. I tallet for Paamiut kan dermed indgå elever med oprindelse fra Arsuk. Tre fra Paamiut/Arsuk kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Sprogskolen i Sisimiut oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog 7 elever fra Paamiut på efterskole i Danmark. Tabel 19. Elevprofiler for Paamiut fordelt på efterskoleophold 2011 Villads Villadsen Maniitsoq Danmark I alt Stærke 0 0 1 1 Gode 1 3 3 7 Svage 0 0 0 0 I alt 1 3 4 8 Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012 Ingen af de svage elever tager på efterskoleophold. Et lige stort antal af gode elever vælger at tage på efterskole i Grønland og Danmark. Den stærke elev tager på efterskole i Danmark. 8.2.2 AFS-forløb Fra Paamiut har der været én elev om året i perioden 2004-2009 på international udveksling med American Fields Service. Fire har været i USA og en har været i Brasilien. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og en fra Arsuk. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden 2000-2011. 21
AEU FA Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb Lokalsamfundsprofil af Paamiut 8.3 Forberedelsesuddannelse 8.3.1 Piareersarfik Tabel 20. Ansøger og optagne på AEU-forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og 2006 2007 2008 2010 2011 optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut 32 17 35 16 42 26 48 48 48 48 Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? 94 35 84 15 99 17? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012 Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden 2006. Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen. Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut Beståede forløb ved Piareersarfik 30 25 24 20 17 17 15 12 12 10 5 0 0 0 0 0 0 3 4 0 2006 2007 2008 2010 AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb. 22
Tabel 21. Antal beståede AEU-forløb ved Piareersarfik Antal bestået 2006 2007 2008 2010 2011 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 Paamiut 9 8 12 4 12 14 14 19 14 21 Nuuk???????? 33? Tasiilaq - 18 19 17 16 25 19 12 12 Ittoqqortoormiit?????????? Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 8.3.2 Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Paamiut. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse I Paamiut ligger Grønlands maritime skole, Imarsiornermik Ilinniarfik, som udbyder basisuddannelsen for søfarts- og fiskeriuddannelserne. Derudover kan man uddanne sig til vodbinder, skibsassistent, kystskipper samt fiskeskipper af 3. og 1. grad. Tabel 22. Antallet af påbegyndte og fuldførte uddannelsesforløb for personer fra Paamiut 2000-2010 År 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Uddannelse Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført GU, HTX, HHX - - 3 2 5 3 5 4 3 2 8 - Faglige grunduddannel - - 6 4 5 5 7 6 5 3 4 - ser I alt - - 9 6 10 8 12 10 8 5 12 - Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Af tabellen fremgår det, at der i 2008 var 1 elev, der påbegyndte og fuldførte en gymnasial uddannelse og 1 elev, der påbegyndte og fuldførte en faglig grunduddannelse. Det højeste antal elever, der har fuldført et uddannelsesforløb, var i 2006, hvor der var 6 elever, der fuldførte et uddannelsesforløb. Ingen af erhvervsuddannelsernes elever kommer direkte fra folkeskolen. Antallet, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse, er stigende, mens antallet, der vælger en erhvervsuddannelse, er en smule faldende. Antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse er stabilt, mens antallet, der fuldfører en erhvervsuddannelse, også er svingende. Tabellen siger intet om frafaldet på de enkelte årgange. Der arbejdes på at indarbejde disse oplysninger for fremtiden. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og 16 yderligere erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. Fem af erhvervsuddannelserne findes i Paamiut, mens uddannelsessøgende skal til en anden by eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 23
8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt for Departement for Uddannelse og Forskning at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. Følgende uddannelser kan tages i Grønland: - Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) - Procestekniker (INUILI, Narsaq) - Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) - Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) - Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) - Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) - Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) - Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) - Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) - Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): - En vuggestue - To børnehaver - En skole - Et værested - Et ældrekollektiv - Et forsamlingshus - Et kommunekontor - En politistation - En kirke - Et sygehus - En uddannelses institution (Imarsiornermik Ilinniarfik - Grønlands Maritime Skole) - Et museum - En idrætshal 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): - En vand- og energiforsyningsvirksomhed (Nukissiorfiit) - En brændstofforsyning (Polaroil) - Et tele- og postcenter (TelePost) 24
- To købmandsbutikker (Brugseni og Pilersuisoq) - Tre-fire kiosker - En havnemyndighed (Royal Arctic Line) - En lufthavn (Grønlands Lufthavnsvæsen og Air Greenland) - En Lysfabrik - En Fiskefabrik (Royal Greenland) - Tre Entreprenørvirksomheder - Ni mindre håndværkerfirmaer - Et hotel (Hotel Ivaana) 9.2.1 Turisme Paamiut har et familiedrevet hotel, Hotel Ivaana, med 19 værelser og et fælleskøkken, fordelt på 2 etager. Hotellet ligger i bymidten. I 2009 blev der opført en ny føj med 11 værelser. Alle værelserne har trådløs internetforbindelse og langt størstedelen af værelserne har eget toilet og bad. Der findes et enkelt handicapværelse. Turistinformationen er lokaliseret sammen med museet. Der udbydes forskellige former for sejlture, kajakopvisning, kaffemik med videre. 9.3 Beskæftigelse Figur 9. Årsværk pr. branche, Paamiut Årsværk pr. branche i Paamiut 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2000 2002 2004 2006 2009 Offentlig administration er den branche der beskæftiger flest i Paamiut. Handel og reparation følger efter med lidt mindre en halv så mange beskæftigede, som i den offentlige administration. De øvrige brancher er nogenlunde på højde med hinanden. Fiskeri og industri er de brancher, der beskæftiger langt de færreste. Grønlands Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger for årene efter 2009. Der arbejdes på at disse oplysninger bliver tilgængelige igen for eftertiden. 25
Figur 10. Beskæftigelse, Paamiut 2009 Beskæftigelsen 2009 i procent Paamiut Fiskeri; 4,84 Industri; 0,02 Bygge- og anlæg; 2,55 Ikke i beskæftigelse; 35,66 Handel og reparation; 13,29 Øvrige brancher; 3,75 Offentlig administration; 36,53 Transportsektore n; 3,36 Sammenholder man den potentielle arbejdsstyrke med antallet af årsværk, altså antallet af fuldtidsstillinger, finder man at 64,34 % af den potentielle arbejdsstyrke er i beskæftigelse i Paamiut. Man finder ligeledes at andelen af beskæftigede i den offentlige administration er stort set svarende til andelen, som ikke er i beskæftigelse. 26
10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 23. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs byer Aktivitet By Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Idrætshal ja ja ja ja Fodbold ja ja ja ja ja Håndbold ja ja ja Volleybold ja ja ja Badminton ja ja ja ja Basketball ja ja ja Bordtennis ja ja ja Alpin ja ja Langrend ja ja Tae-Kwon-Do ja Inuit Games ja Qajaq ja ja ja Fritidsklub ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja ja ja Spejder ja Museum Ja ja ja ja ja Fritidsundervisning ja ja ja ja ja Caféer ja Hundeslædeforening ja Husflid ja ja ja ja Gør-maj-sund ja ja Teater ja ja ja ja Koncerter ja ja ja ja ja Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb. 2012. I Paamiut er der mulighed for at dyrke flere fritidsaktiviteter, såsom forskellige typer sport og fritidsundervisning. Paamiut havde Grønlands største sportshal indtil 2004, hvor Inussivik i Nuuk blev indviet. 27
10.2 Børn og unge 10.2.1 Institutioner og tilbud Tabel 24. Antal institutioner og indsatser for børn og unge i byerne, 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Skoler 6* 1 1 1 1 Børnehaver 4 2 2 0 0 Vuggestuer 5 1 1 0 0 Legestuer 0 0 0 0 0 Dagplejere 6 0 0 0 0 Integreret daginstitutioner 11 0 2 1 1 Skolepasning 7 0 0 0 0 Fritidshjem 6 0 2 0 0 Væresteder 1 1 0 0 0 Døgninstitutioner 6** 0 1 0 0 Plejefamilier (alm. + prof.) 93 16 29 9 0 Børne- og familiecenter 1 1 1 0 0 Ungerådgivere 5 0 (2) 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Af tabellenfremgår det, at der i Paamiut ikke er legestuer, dagplejere og fritidshjem. Der er to børnehaver, en vuggestue og et værested i byen. Der er desuden 16 plejefamilier og et børne- og familiecenter. 10.2.2 Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Paamiut. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne. 10.3 Ældreforsorg Paamiut har et ældrekollektiv med 19 beboere. Derudover er der i byen 16 ældrevenlige boliger/bundlejligheder, som administreres af ISERIT/INI og tildeles på baggrund af en faglig vurdering af behovet. 5 hjemmehjælpere yder hjælp til 56 borgere i 2011. Tabel 25. Ældreforsorg 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Plejehjem 2 (59) 1 (19) 1 (12) 1 (8) 0 Aflastningspladser 9-2 - 0 Ældreboliger 153 0 (16*) 9 1 0 Hjemmehjælp 202 56 47 20 0 Dagtilbud 80 0 - - 0 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem 28
10.4 Handicapforsorg 10.4.1 Antal af personer med handicap og handicaptyper Figur 11. Handicappede voksne Antal voksne med handicap fra 1 kvt / 4 kvt 2011 1 kvartal 4 kvartal 237280 311369 44 54 6 4 24 31 Af figuren fremgår det, at der i 4. kvartal af 2011 var 31 voksne med handicap i Paamiut. Figur 12. Handicappede børn Antal Handicappede børn fra 1 kvartal/ 4 kvartal 2011 1 kvartal 4 kvartal 11 11 3 3 6 7 56 68 76 89 Der var i 4. kvartal af 2011 7 børn med handicap i Paamiut. Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende typer af handicap i Paamiut. 29