KVALITETSSIKRING I UDFØRELSESFASEN Forår 2013 Opgave: 7. Semester special Uddannelse: Bygningskonstruktør Skolens navn: VIA University College, Aarhus Vejleder: Jens Otto Grabau Forfatter: Finn Graversen Studienummer: 166493 Afleveringsdato: 13.05.2013
Forord Nærværende rapport er udarbejdet af Finn Graversen og omhandler kvalitetssikring, hvordan man kan optimere dette, samt hvilke betydning og konsekvens dårlig kvalitetssikring har i byggeriet. Rapporten er udarbejdet som en del af afslutning for bygningskonstruktøruddannelse med speciale i det udførende. Jeg har i forbindelse med min praktikophold produceret empiri, som jeg har brugt i rapporten. Jeg har også fundet oplysninger på nettet samt kontaktet byggeskadefonden for at høre deres mening om mine fremskaffede informationer. Jeg vil gerne takke Dorte Johansen fra byggeskadefonden for at besvare mine spørgsmål. Jeg vil også gerne takke HUSTØMRERNE A/S for at give mig muligheden for at lave empiriske undersøgelser. Side 1 af 41
Abstract Through my internship at a carpentry firm, I was responsible for quality assurance at the building site. There were a lot of complains from the painter about our quality, which lead me to make a better quality control. The control is being used as empirical data in the paper, but I also wanted to know a little more about the problematic: Due to the importance and consequence of lacking quality on the construction site, while the construction is in progress and how that will affect the finished construction. What can be done to optimize the quality assurance on the construction site? To make more research I have asked Dorte Johansen from Byggeskadefonden. She has given me a lot of interesting information, about damage of buildings that had a lot and big errors. Furthermore I have searched the internet for information. The report shows that there are a lot of initiatives, which can be done to raise the quality of buildings in Denmark. My experience from my internship shows that constant control and photo documentations are good ways to ensure the quality. Education can furthermore be a good way to raise the quality. The lack of quality control could mean bad indoor climate but also have huge economical consequences for the owner. It can also have a huge impact on the contractor, if he does not have the demanded quality assurance, because it would mean he would have 20 years of responsibility. Side 2 af 41
Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Billedeliste... 5 1.0 Indledning... 6 1.1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet... 6 1.1.2 Skriftlig begrundet emnevalg for specialet... 6 1.1.3 Problemformulering:... 7 1.1.4 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 8 1.1.5 Valg af metode og empiri... 8 1.1.6 Rapportens struktur og argumentation... 8 2.0 Historisk baggrund... 9 2.1.1 Indledning... 9 2.1.2 Kvalitetssikring... 9 2.1.3 ISO: 9001... 10 2.1.4 Afrunding... 11 2.2 Lovgrundlag... 11 2.2.1 Bekendtgørelsen... 11 2.2.2 AB 92... 13 2.2.3 Begreber... 13 3.0 Hovedafsnit... 14 3.1 Kvalitet... 14 3.1.1 Indledning... 14 3.1.2 Drift og vedligeholdelse... 16 3.1.3 Egenkontrol... 17 3.1.4 Fotodok... 18 3.1.5 Diskussion... 18 3.2 Styring af kvalitetssikring... 19 3.2.1 Indledning... 19 3.2.2 Kvalitetssikringshåndbog... 20 3.2.3 Kontrolplaner... 21 3.2.4 Modtagekontrol... 22 3.2.5 Proceskontrol... 22 3.2.6 Slutkontrol... 23 3.3 Konsekvens af kvalitetssikring... 23 3.3.1 Svigt i byggeriet... 23 3.3.2 Konsekvens ved dårlig kvalitetssikring... 25 3.3.3 Byggeskader offentlig kontra privat... 26 3.4 Mærkninger og godkendelser... 27 3.4.1 CE mærkning... 27 Side 3 af 41
3.4.2 MK og VA godkendelse... 27 3.4.3 Diskussion... 28 3.5 Uddannelse af kvalitetsansvarlig... 28 3.6 Kvalitetssikringens fremtid... 29 4.0 Konklusion... 31 5.0 Kilder... 33 5.1 Bøger:... 33 5.2 Specialer... 33 5.3 Artikler:... 33 5.4 Hjemmesider:... 34 5.5 Andre hjemmesider... 35 5.6 Bilag 1 Svigtgrupper... 36 5.7 Bilag 2 Egenkontrol skema 1... 37 5.8 Bilag 3 Egenkontrol skema 2... 38 5.9 Bilag 4 Begreberne fejl, mangler, svigt og skader... 39 5.10 Bilag 5 Interview med Dorte Johansen... 40 Side 4 af 41
Billedeliste Figur 1: Byggeskadefondens årsopgørelse 2011 Udvikling i væsentlige svigt 1992 2011 Side: 23 Figur 2: Arbejdsmarkedsstyrelsen Udenlandsk arbejdskraft Side: 24 Figur 3: Byggeskadefondens årsopgørelse 2011 Udbetalte og reserverede skadedækninger Side: 25 Figur 4: Ny godkendelsesordning sikrer bedre beskyttelse af drikkevandet http://www.ens.dk/dadk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2013/sider/20130123_nygodkendelsesordningsikrerbedrebeskyttelsea fdrikkevandet.aspx Set: 25.02.2013 Side: 28 Figur 5 Byggeskadefondens årsopgørelse 1998 Byggeskader i privat og støttet byggeri 1998, pct. Side 26 Side 5 af 41
1.0 Indledning 1.1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport er skrevet som et speciale for bygningskonstruktøruddannelsen på VIA i Aarhus for 7. semester. Jeg har valgt at skrive om, hvilken betydning og konsekvens dårlig kvalitet har i byggeriet, og hvordan man kan optimere dette. 1.1.2 Skriftlig begrundet emnevalg for specialet Jeg har været i praktik hos Hustømrerne og har derfor også valgt at finde et emne, som har relevans for dette. Mens jeg var i praktik, brugte jeg tid på at finde ud af, hvad jeg kunne skrive om i specialet. Eftersom jeg har brugt meget tid på kvalitetssikring, synes jeg, dette ville være et oplagt emne. Mens jeg var i praktik, har jeg lært at bruge forskellige værktøjer til fotodokumentering og kontrolplaner. Jeg har været meget overrasket over, hvor stor en indflydelse kontrolplaner har på kvaliteten af arbejdet, og ikke mindst hvor stor en hjælp programmet Fotodok har været for mig. I løbet af min praktikperiode, havde vi problemer med at leve op til malerens forventet niveau for gipsarbejde. For at løse dette problem lavede jeg et skema, som jeg brugte til at sikre mig, at fejlene blev rettet, inden malerne skulle til. Det havde hurtigt en meget stor indflydelse på kvaliteten, og inden længe behøvede jeg ikke lave andet end stikprøver. Dette er gode erfaringer, som jeg planlægger at bruge som empiri i specialet. Jeg brugte Fotodok til at fotodokumentere vores kvalitetsarbejde, og måske skulle jeg også have brugt det i arbejdet med kontrolplanerne. Jeg vil på baggrund af min erfaring fra praktikken skrive speciale omkring kvalitetssikring, og hvilken betydning og konsekvenser det har. Jeg vil skrive omkring disse emner, da jeg gerne vil have rundet min erfaring fra praktikken af med flere overvejelser og undersøgelser, som man kun kan i et speciale. Side 6 af 41
1.1.3 Problemformulering: Jeg har erfaret fra min praktikperiode hos Hustømrerne, at det er vigtigt med en god og løbende kvalitetssikring, da man ellers skal tilbage og lave arbejdet om. Det går først og fremmest ud over entreprenøren selv, men også de entreprenører som kommer bagefter, da de bliver forsinket på grund af det. I sidste ende kan det også gå ud over bygherren og brugerne ved 1 og 5 års gennemgang, hvis der er store fejl og mangler, som skal udbedres. I 1986 blev kvalitetssikringsreformen indført i Danmark, da der meget ofte var fejl og mangler i byggeriet. Antallet af fejl dengang havde store konsekvenser for økonomien, men også i form af dårlig indeklima. Det er blandt andet de fejl, jeg vil prøve at beskrive konsekvenserne af, samt hvordan man optimerer kvalitetssikring på byggepladserne. Før 1986 havde entreprenøren 20 års ansvar for byggeriet, men efter reformen fik man i stedet 5 års ansvar og pålagt kvalitetssikring samt drift og vedligeholdelsesplan. Siden 2008 har vi haft en økonomisk krise, og det vil være interessant at se, om det har haft en indvirkning på kvaliteten af byggeriet. Jeg vil derfor forsøge at undersøge, om der er endnu mere, vi kan gøre. Hvilken betydning og konsekvens har dårlig kvalitet i byggeriet? Hvad kan man gøre for at opnå den nødvendige kvalitetssikring på byggepladsen? Jeg har allerede indsamlet empiri fra min tid i praktik hos Hustømrerne A/S i form af kontrolplaner og fotodokumentering, som er blevet lavet gennem programmet Fotodok. Jeg er så småt begyndt at analysere det, og ved at det virker, men jeg vil bruge lidt mere tid på at analysere, når jeg kommer til emnet. Derudover vil jeg finde informationer på Internettet for at udvide min viden indenfor emnet. Det vil være relevant at finde statistik på, hvor stort et problem dårlig kvalitetssikring egentligt er. Denne viden kan meget nemt komme til at være hovedargumentet i min besvarelse for problemformuleringen. Jeg vil tage kontakt til mere officielle parter i byggeriet, såsom Byggeskadefonden, for at høre hvordan de ser på byggeriet i Danmark. Da Byggeskadefonden er udpeget af staten, vil de være meget objektive og kan derfor danne grundlag for min viden på området. Der kan være en mulighed for, at de kan komme med en indgangsvinkel eller synspunkter, som kan overraske eller bekræfte, det jeg har fundet. Side 7 af 41
1.1.4 Valg af teoretisk grundlag og kilder Mine kilder vil blandt andet komme fra flere aktører i byggebranchen såsom: Byggecentrum, Byggeskadefonden, og Dansk byggeri. Disse bliver betragtet som meget objektive organisationer, da de er opdateret til dags dato, og desuden har de kun interesse i, at byggeriet skal blive så godt som muligt. I slutningen af hvert emne vil der være en diskussion eller afrunding, hvor det er relevant. Via min vejleder Jens Otto Grabau og søgning på nettet har jeg fået tidligere 7. semester specialer for bygningskonstruktør, der omhandler kvalitetssikring, som jeg vil hente inspiration fra (Kenni T. Kristiansen 2011 Kvalitetssikring i en byggeproces., Derek M. Hayton 2009 Kvalitetssikring i udførelsesfasen og Rasmus H. Jensen 2011 Kvalitetssikring i byggeriet) 1.1.5 Valg af metode og empiri Jeg har selv i min praktikperiode lavet primær og kvalitativt empirisk data i form af kontrolskema for arbejde med gipslofter. Jeg mener, det er valide data, da det er udført ved hjælp af flere håndværkere og over en længere periode. Med undersøgelser jeg selv har produceret, vil jeg kunne komme med en langt mere dybdegående analyse, end hvis det var andre, som står bag den, da jeg selv kender baggrunden for udførelsen. Undersøgelsen vil kunne være med til at give svar på det underordnede spørgsmål: Hvad kan man gøre for at opnå den nødvendige kvalitetssikring på byggepladsen?. Jeg har valgt at lave denne kvalitative undersøgelse for bedre selv at kunne forstå, hvad der skal til for at forbedre kvalitetssikringen. 1.1.6 Rapportens struktur og argumentation Udover at jeg har lavet en pentagon, vil jeg i starten af skriveprocessen lave brainstorms, som tvinger mig til at reflektere over emnet og derved få det hele med. Fra de rapporter jeg har gennemlæst, vil jeg lade mig inspirere og eventuelt bruge deres empiri, som sekundært data i denne rapport. Når jeg skriver til virksomheder og organisationer som f.eks. Dansk byggeri, Byggeskadefonden eller erhvervs og boligstyrelsen, vil jeg være sikker på, at jeg får stillet de rigtige spørgsmål, så jeg ikke spilder deres og min tid. Jeg vil også finde projekter, hvor det er gået galt med hensyn til dårlig kvalitetssikring og finde ud af, hvad det har haft af betydning. For at besvare det overordnede spørgsmål vil jeg blandt andet bruge kvantitativt og sekundær statistik over, hvordan det ser ud med hensyn til byggesjusk og holde det op imod konjunkturerne, da det alt andet end lige må hænge samme med, hvor meget arbejde der har været i den undersøgte periode. Side 8 af 41
2.0 Historisk baggrund 2.1.1 Indledning Den bedste læring kommer ved de fejl, man selv eller andre har lavet. For hvordan skal man vide, hvor man er på vej hen uden at vide, hvor man kommer fra? Læring er derfor langt mere effektiv, når man kender baggrundshistorien. Jeg vil i det følgende kapitel fortælle omkring kvalitetssikringens indførelse i Danmark og herunder også ISO 9001, der omhandler kvalitetsledelse og kvalitetssikring i hele organisationen. 2.1.2 Kvalitetssikring For at forstå hvorfor kvalitetssikring er vigtigt, skal vi tilbage til tiden mellem anden verdenskrig og op til firserne, hvor industrialiseringen tog fart. I denne periode havde man travlt med at få bygget elementbyggerier hurtigt, hvilket betød, at denne indsats i mange tilfælde har været utilstrækkelig, hvad de mange byggeskader har vist. I 1985 besluttede den daværende regering, at der skulle gøres noget ved problemet, og man udgav derfor: Vejledningen i kvalitetssikring i byggeriet 1. Ydermere nedsatte man også en arbejdsgruppe som kom i 1986 frem til en kvalitetsreform. Reformen havde til formål at forebygge skader og andre svigt på byggerier i det omfang, det var muligt. Det har aldrig været til hensigt at fjerne alle fejl og mangler, da man allerede dengang godt kunne se, det ville være umuligt uden at bruge astronomiske summer på det. Man indførte også en lovpligtig 5 års eftersyn, og på baggrund af dennes succes kom der i 1998 tillige et 1 års eftersyn. Samtidig med reformen oprettede man Byggeskadefonden, som fik tre væsentlige roller 2 : At forestå og afholde udgifter til eftersyn af offentlig støttet boligbyggeri og renoveringer. At yde støtte til dækning af byggeskader. At bidrage med erfaringer til byggeriets parter (alment teknisk fælleseje) med henblik på at optimere byggeprocesserne. Før 1986 havde man ingen organisationer, som systematisk indsamlede erfaringer fra byggeriet omkring byggefejl, som man kunne lære af. Det betød naturligvis nok, at der ikke var den samme mulighed som i dag for at lære og at blive bedre. I 1960 erne var et stort boligbyggeri i Albertslund gået i gang, som senere hen er blevet kendt som tagsagen. Det viste sig, de flade tage var uhensigtsmæssigt bygget. Fejlene skyldtes blandt andet manglende viden omkring flade tage, og det er den slags fejl, som ikke vil opstå i samme 1 Erhvervs og boligstyrelsen april 2003 s 6 og 7 2 http://www.bsf.dk/om-os-.aspx Side 9 af 41
omfang i dag på grund af vores vidensdeling som for eksempel via almen teknisk fælleseje. Byggeskadefonden bliver finansieret af offentlig bygherrerne, som er forpligtet til at betale 1 % af byggesummen. Overordnet set er fondens primære opgave at sikre det arbejde, som staten giver tilskud til eller står som bygherre for, bliver lavet efter forskrifterne. De første år efter reformens indførelse havde det ikke den store virkning, men man erfarede, at det tog tid at få indført et så bureaukratisk system, der ikke havde en synlig virkning med det samme. 2.1.3 ISO: 9001 ISO står for International organization of standardization og er ét af flere standarder inden for ISO serien, som omhandler ledelsesstil og kvalitetssikring, der kan sidestilles på mange områder med LEAN princippet. ISO hedder officielt DS/ ISO 9000, hvor DS står for Dansk Standard. ISO blev startet efter første verdenskrig og blev udviklet, da amerikanerne fra tid til anden blev løbet over i skyttegravene og derfor havde brug for at bedre kunne stole på deres militære udstyr. For at mindske tabet opstillede den amerikanske hær krav til producenterne om, at deres geværer skulle virke ni ud af ti gange i stedet for det daværende antal nemlig kun hver anden gang. Starten på ISO certificering var blevet født, men på trods af successen kom det først i starten af 1990 til Danmark 3. I dag er udviklingen for antallet af ISO certificeringer over hele verden gået fra 457.000 i år 2000 til 1.064.000 i 2009. Da ISO certificeringen kommer fra USA, skulle man tro, at de står for hovedparten af certificeringerne, men det er Kina, som fører på området. Kina har i 2009, 257.000 certificeringer, mens andenpladsen består af Italien med 130.000, og de resterende i top ti ligger mellem 20.000 til 70.000. Grunden til at Kina ligger så langt fremme, kan skyldes den eksplosive vækst i industrien, og at der er kommet mange nye firmaer til. I starten var virksomhederne ikke særlig begejstrede for systemet, da man skulle skrive alt ned, og det var meget omstændeligt. Man kunne ikke rigtigt se meningen med ISO certificeringen i starten, men i dag er der ingen virksomheder, som får det indført, der vil ud af det igen. Disse virksomheder er derimod begyndt at kunne se guleroden ved at indføre ISO 9001. Grundene til at indføre ISO kan være mange, men det har den fordel, at det kan hjælpe meget på: materialespild, mangelgennemgang eller hvis man har enkelte medarbejder, som har en viden, ingen andre i virksomheden har, og man ikke vil miste det, hvis medarbejderen skulle forsvinde. Man kan også risikere at blive sorteret fra i en prækvalifikation, hvis udbyderen stiller som krav, at man er ISO 9001 certificeret. De overordnede krav ved ISO 9001 kan opdeles i forskellige punkter, som blandt andet omhandler: virksomhedens kvalitetsstyringssystem, medarbejdernes uddannelsesniveau, 3 http://www.iso.org Side 10 af 41
styring af data samt vedligeholdelse af disse. Det er vigtigt, man inddrager hele virksomheden, da der lige så godt kan opstå fejl i indkøb, ledelse og granskning af udbudsmateriale som i selve udførelsen. 2.1.4 Afrunding Da kvalitetsreformen blev gennemført, var det tiltænkt som en langsigtet strategi, og man var godt klar over, at der ville gå nogle år, inden ideen kom helt ud til håndværkerne. Den obligatoriske 5 års eftersyn kunne af gode grunde ikke blive startet, før der var gået 5 år. Når vi snakker kvalitetssikring i Danmark, er vi gået fra et rent abe-samfund, hvor vi engang, mere eller mindre kunne bygge, som vi ville, uden det havde de store konsekvenser, til i dag hvor vi har flere forskellige kvalitetsordninger, som for eksempel ISO 9001, som skal sikre byggeriet. Jeg vil senere i rapporten beskrive, hvordan det er gået med kvaliteten, og hvordan fremtiden ser ud. 2.2 Lovgrundlag 2.2.1 Bekendtgørelsen Som så mange andre love i Danmark har vi også en lov omkring kvalitetssikring (Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejde). Loven, der er blevet tilrettet mange gange siden, udkom i 1971. Den omhandler dog kun statens byggevirksomhed. Når staten går ind og investerer med hovedparten, vil de være sikker på, man har styr på sin investering, og at det bliver et fornuftigt byggeri, som ikke bliver fyldt med fejl. Anvendelsesområde: 1. Bekendtgørelsen gælder for byggeri omfattet af lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for bygninger og dertil knyttede anlæg, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 pct. af byggeomkostningerne. Det samme gælder bygninger til brug for institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af staten, når det samlede tilskud udgør mindst 50 pct. (Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133413) Bygherren har ansvaret for at sikre sig, at der bliver udført en tilstrækkelig forsvarlig kvalitetssikring, og at byggeriet har en: forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og Side 11 af 41
driftsøkonomi 4. Det betyder, at bygherren skal sikre sig, at udbudsmaterialet er til at udforme, så det er muligt at bygge et tilfredsstillende byggeri for entreprenørerne. Kapitel 3 omhandler: Sikring af byggeteknisk kvalitet 5. Bygherren skal sikre, at det færdige byggeri opnår en byggeteknisk kvalitet som fastlagt efter 2, således at svigt i byggeriet modvirkes. (Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133413) Stk. 2 i loven skriver, at både rådgiveren og entreprenøren skal hver for sig sikre, at man har gjort sit yderst for, at kvaliteten opnår god kvalitetssikringsskik og bruger de hjælpemidler, der findes i alment teknisk fælleseje. Endvidere i stk. 2 står der også, at rådgivere og entreprenør skal granske projektet. Man kunne godt tro, det må være op til den enkelte entreprenør, om man vil se projektet igennem, men det vil altid være en ulempe for bygherren, hvis man ikke er i stand til at levere den påkrævede kvalitet. Stk. 4. Hovedvægten i kvalitetssikring skal lægges på forhold, der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt. (Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133413) Man skal naturligvis fokusere på at fjerne de største fejl, da det også er dem, som koster flest penge, når de går galt. Jeg vil senere i rapporten komme ind på dette emne. Stk. 5. Bygherren skal ikke kontrollere indsatsen efter stk. 2. I tilfælde, hvor der foreligger et særligt behov for at sikre byggeriet mod svigt, kan bygherren i rådgiveraftaler og ved udbud stille specielle krav om kvalitetssikring udover, hvad der er angivet i denne bekendtgørelse. (Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133413) Stk. 5 beskriver, at hvis bygherren ønsker, kan han skrive ind i kontrakten som typisk er AB 92 for entreprenøren, hvis han vil have en højere standard for kvaliteten. Det kan være i særlige tilfælde, hvor det vil være relevant, som for eksempel tyverisikringer i banker eller dampspærren i passive huse. 4 Restinformation.dk Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejde Kapitel 2 2 Side 12 af 41
2.2.2 AB 92 AB 92 er et aftalegrundlag, som omhandler almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed fra 1992. AB 92 bliver brugt i mange byggerier, men nogle af de større entreprenørfirmaer har dog deres eget aftalegrundlag. Hvis man arbejder efter AB 92, og der ikke er blevet lavet en undtagelse på området, er det meget vigtigt, man husker at aflevere en kvalitetssikring, som lever op til kravene. Hvis kvalitetssikringen har væsentlige mangler i forhold til det aftalte, vil man automatisk have 20 års ansvar 5 for ens arbejde. Ofte vil der være skrevet i aftalegrundlaget, at der skal afleveres kvalitetssikring hver måned for at få udbetalt penge for arbejdet. Ved for eksempel kloakarbejde vil det have store konsekvenser at have 20 års ansvar, da det kan blive meget dyrt at skulle lægge rørene om igen. Det vil være særligt dyrt, hvis det er under en bygningen eller under en vej, det er galt med. Ofte vil det være skrevet som en undtagelse at ved manglende eller mangelfuld kvalitetssikring, vil det have en eller anden form for økonomisk konsekvens. Eksempelvis kunne det være, at en anden entreprenør laver udbedringen på entreprenørens regning. 2.2.3 Begreber Bygherren og entreprenøren kan meget nemt komme til at diskutere, hvad der er en fejl, svigt, skade og mangel. Erhvervs og byggestyrelsen har derfor defineret, hvad de fire begreber dækker over 6. Fejl forstås som en handling eller en undladt handling, der medfører et svigt. Det er ansvarspådragende at lave fejl, dog ikke hvis bygherren for eksempel kræver, at der bliver brugt et nyt byggemateriale, som der ikke findes erfaring omkring, og der så senere opstår svigt. Man bruger betegnelsen svigt for egenskaber i materialer, konstruktioner eller bygningsdele, som ikke lever op til det aftalte eller de forudsætninger, som fremgår af alment teknisk fælleseje. Udtrykket skade skal forstås, som navnet antyder, nemlig at der er sket en skade, som er forårsaget af et svigt. Skade kan være brud, lækage, deformering, svækkelse eller ødelæggelse i bygningen. Mangel er resultatet af en skade, som skal udbedres på den ansvarshavendes regning, som typisk vil være entreprenøren. 5 AB 92 36, Stk 2 Nr 2 6 Bilag 4 Begreberne fejl, mangler, svigt og skader Side 13 af 41
Eksempel på hvordan man går fra fejl til mangel: I den udførendes verden kan en fejl være, hvis entreprenøren har sat dampspærren forkert op. Som følge af fejlen sker der et svigt, der betyder, at der kommer en fugtskade. Hvis denne skade kan henføres til den ansvarlige projekterende eller som i dette tilfælde den ansvarlige entreprenør, er det en mangel. En dygtig kvalitetsansvarlig vil se fejl, før de opnår at blive til en mangel. Jo før en fejl bliver opdaget og udbedret, jo billigere bliver det for entreprenøren. 3.0 Hovedafsnit 3.1 Kvalitet 3.1.1 Indledning For at kunne svare på spørgsmålet Hvilken betydning og konsekvens har dårlig kvalitet i byggeriet? bliver man nødt til at finde ud af, hvad kvalitet egentligt er, og hvordan det defineres? Formuleringen: kvalitetssikring er i virkligheden misvisende, da det fortæller, at man gør som man skal ifølge bygherrens anvisninger. Da kvalitetssikring i virkeligheden går ud på, at der er en kontrol som skal dokumenteres, kunne man med rette kalde det dokumentationskontrol. Der bliver hele tiden snakket om, at kvaliteten skal være så højt som muligt, men hvad er kvalitet egentligt, og hvem sætter standarden for det? Som beskrevet i afsnittet Lovgrundlag er det bygherren, som skal sikre sig, at udbudsmaterialet er af så høj en standard, at det er muligt for entreprenøren at lave et godt kvalitetsbyggeri. Det er naturligvis også vigtigt, at bygherren ikke sætter et urealistisk højt krav, som for eksempel at han vil have billeder af alle samlinger af gipsplader i loftet, hvilket heller ikke vil være relevant. Kvalitet er mange ting, og det kan være svært at vide, hvilket niveau det skal ligge på, når man kommer ud på byggepladsen. Man har altid en kontrakt mellem bygherre og Side 14 af 41
entreprenøren, som beskriver, hvad der forventes til afleveringen. Jeg har erfaret fra min tid i praktikken, at der meget ofte mangler beskrivelser eller udspecificering af detaljer, som får entreprenøren til at vælge det billigste valg. Da bygherren ikke var opmærksom på problemet, kom han til at betale for ekstraarbejdet, hvis han ønsker noget andet. I Bygningsreglementet 2010 (SBi 230) opererer man med tre kvalitetsniveauer A, B og C. Niveau C er det laveste og svarer til det minimumskrav, bygningsreglementet opstiller. Det vil ikke altid være relevant at sætte samme krav til alt i et byggeri. Der kan derimod med fordel differentieres alt afhængig af, hvad funktionen af bygningen skal være. For eksempel vil et museumsgulv blive meget nemt slidt på de samme områder, så der vil det være relevant at have et højt kvalitetskrav på gulvet. Hvorimod et gulv i et værelse i private boliger ikke behøver mere end minimumskravet, da det ikke bliver slidt på samme måde. Der er dog nogle, som vælger de bedste materialer og går efter niveau A, men så vil det være personer, som er rige eller meget kvalitetsbeviste, og som gerne vil sælge huset til en fornuftig pris igen engang. Som beskrevet i problemformuleringen, var jeg i praktik hos et tømrerfirma, hvor vi var på en større byggeplads og havde tømrer- og snedker entreprisen. Jeg fik fra starten af ansvaret for at stå for kvalitetssikringen og erfarede hurtigt, at jeg ikke lavede kvalitetssikring, fordi jeg var bedre end håndværkerne til tømrerarbejde, men fordi det altid er godt at få andre til at gennemse ens arbejde. Især når der er tale om akkordarbejde, hvor der er penge i at arbejde hurtigt, hvilket betyder at alt andet lige vil kvaliteten falde. Det er også vigtigt, at det er den kvalitetssikringsansvarlige i firmaet som fører tilsyn, og ikke håndværkerne selv der tjekker deres eget arbejde. Svigt i arbejdsudførelsen kan skyldes flere ting. Meget ofte er det håndværkerne, som ikke udfører arbejdet til minimumskravet, men det er naturligvis den kvalitetsansvarlige, som har ansvaret overfor bygherren eller hoved/total entreprenøren. Andre gange skyldes dårlig kvalitet også: - Manglende viden kan oftest skyldes nye byggematerialer, som har brug for at blive behandlet, på en anden måde end andre gænse materialer af samme type. Det kan for eksempel være en ny type gipsplade, som har brug for at få flere skruer end hvad der er normalt. - Detaljer, som ikke er blevet gennemprojekteret, når man står med det ude på pladsen. Ofte tager entreprenøren selv beslutningen for, hvordan det skal løses uden at have det store overblik over konsekvenserne ved beslutningerne. Det kan for eksempel være, at man vælger en ny løsning, som har indflydelse på lambda værdien, og derved ikke kan overholde energirammen. Side 15 af 41
- Forkert brug af materiel. Da byggeriet er presset på økonomien, vil entreprenøren spare, hvor han kan, hvilket også gælder på materielet. Der findes mange forskellige typer af forskalling til beton, herunder også typer som er for billige, og som er af for dårlig kvalitet. I disse tilfælde kan man risikere væggen bliver for skæv og for ujævn. - Dårligt vejr. Det kan ske, at man ikke når at få lukket bygningen rigtigt, inden det begynder at regne, eller inden frosten sætter ind. Det kan betyde at materialer, som ikke kan tåle fugt bliver skadet. I det hele taget vil materialer, som er kommet frem til byggepladsen for tidligt have en unødig risiko for at blive skadet. Ofte vil håndværkerne lade være med at bruge de beskadigede materialer, men nogle gange kan man ikke se skaderne, før det er blevet tørt igen. 3.1.2 Drift og vedligeholdelse For at sikre at kvaliteten på det byggeri man har udført bliver ved med at holde, skal bygherren sikre sig, at der bliver lavet en drift og vedligeholdelsesplan for alle væsentlige bygningsdele. Driftsplanen bør laves i samarbejde mellem de projekterende og entreprenøren. Drift og vedligeholdelse består af flere aktiviteter, som også under ét kan sammenfattes i nogle hovedpunkter 7 : Forsyning Vand og afløb, affald, varme, el, telefon og antenne. Renholdelse Gange, trapper, kældre og andre indendørs fællesarealer, samt tag, gavle, facader vinduer og døre udvendigt. Vedligeholdelse Reparation, opretning og udskiftning med det formål at opretholde normaltilstanden. Pasning Rensning, renholdelse, justering og smøring af VVS anlæg, varmecentral, afløbsanlæg, kørebaner, stier og fortove samt ubefæstede arealer. Overvågning Aktiviteter, som består i at holde øje med - og få øje på -afvigelser fra normaltilstanden. Driftsplanen skal desuden beskrive, hvornår og hvordan eftersyn og vedligeholdelse skal foretages. Desuden skal der også indeholde et budget for den planlagte drift. 7 http://www.bsf.dk/undgaa-byggeskader-/drift-og-vedligeholdelse.aspx Side 16 af 41
3.1.3 Egenkontrol Da jeg var i praktik kom Hustømrerne til et projekt, som allerede var godt i gang, og vi skulle hurtig mande op med 40 mænd. Det betød, at vi ikke havde de samme muligheder for at have en høj kvalitet fra starten af, som hvis vi var kommet ind i projektet, da det startede op. Jeg havde ansvaret for sjakkene på lofterne, som satte stål og gips op, men malerne var ikke tilfredse med vores arbejde, hvilket betød at der var konstant klager fra deres side. Jeg lavede derfor et egenkontrolskema, som jeg brugte til at gennemgå vores arbejde med. Malerne burde have lavet modtagekontrol for at undgå dette problem. Kontrolskemaet fungerede ved, at jeg skrev ned i punktform, hvor problemet var, og hvad der var galt. Derefter delte jeg dem ud til de ansvarlige håndværkere, som rettede dem, og gav dem tilbage til mig med signatur for, hvem der havde udført udbedringen. Jeg brugte systemet ved at give håndværkerne et eksemplar og gemte en kopi i mappen, for derved havde jeg altid dokumentation for, at vi havde lavet løbende kvalitetssikring. De første gange jeg var rundt og tjekke op på, om arbejdet var i orden, fandt jeg mange fejl og mangler 8. Typiske fejl var for meget afstand mellem pladerne, og at skruer ikke er nok forsinket. Det første problem var nemt at få øje på, men problemet med at se om skruerne var nok forsinket var meget sværere, så jeg fik fat i en lang spartel, som jeg kunne nå med fra gulvet, til at mærke efter med. Der var ikke gået lang tid før tilstanden blev bedre, og det gav tydeligt udslag i egenkontrollen 9. Til sidst brugte jeg ikke skemaerne længere, da det ikke var nødvendigt, men håndværkerne syntes kravet for niveauet af kvaliteten var alt for højt. De mente naturligvis, det var for højt, fordi det betød, at de skulle bruge længere tid, hvilket gjorde, de ikke kunne tjene så mange penge. Det burde ikke være nødvendigt at skulle tjekke op på uddannede menneskers arbejde, men når man er på akkord, som sjakkene på lofterne var, kommer man meget nemt til at lave arbejdet for hurtigt og under minimumskravet. Overordnet set har egenkontrollen virket efter hensigten, men omfanget af kontrollen var stor. Normalt vil jeg mene, man kun skal bruge egenkontrol som stikprøvekontrol og ikke i alle lejligheder, som det var tilfældet, da omfattende kontrol koster penge i form af arbejdsløn, som på det lange løb er overflødig. Som jeg beskriver senere i rapporten (Konsekvens af kvalitetssikring), kan det i tilfælde af specialarbejde være fornuftigt at føre et meget stramt tilsyn med egenkontrollen. Jeg har efterfølgende tænkt, at en forbedring til egenkontrollen kunne være, at jeg fulgte op med billeder fra programmet Fotodok, da billeder gør det meget nemmere at identificere problemet, og hvor det befinder sig. Netop der, hvor noget skulle udbedres, har det været svært for håndværkerne at finde, og jeg har derfor tænkt, det burde være en god ide at bruge farverige post-it, da det gør det langt nemmere at finde. 8 Bilag 2 Egenkontrolskema 1 9 Bilag 3 Egenkontrolskema 2 Side 17 af 41
3.1.4 Fotodok I min tid i praktikken havde jeg fornøjelsen at lære fotodokumenteringsprogrammet Fotodok at kende. Fotodok er et af Logimatic s programmer, som bliver brugt som fotodokumentering ved kvalitetssikring på byggerier. Det foregår ved hjælp af en hjemmeside, hvor man opretter sin sag på nettet og laver de nødvendige parametre, som man vil sortere billederne i. Man bruger sin telefon eller tablet til at tage billeder med og overfører dem derefter til hjemmesiden via internettet. Det er muligt at oprette flere projekter på én gang, hvilket gør det meget anvendeligt for de helt store virksomheder. Når man går rundt på byggepladsen, tager man de nødvendige billeder og sætter de parametre, som er nødvendige og skriver eventuelle kommentarer til. Normalt når man er på pladsen, har man ikke sit kamera med, og man har sjældent tid til at gå ud på pladsen kun for kun at tage billeder til kvalitetssikring. Men med Fotodok (eller et lignende produkt) har man altid et kamera med sig i form at telefonen, og man har altid mulighed for at tage billeder, når man nu alligevel er derude. Alene dette kan være med til at gøre kvalitetssikring til en del af hverdagen, og ikke kun noget man laver sidst i projektet, hvor det alligevel er for sent. Afleveringen af fotodokumenteringen kan foregå ved udprintning fra Word, eller man kan give bygherren læseadgang til hjemmesiden. Dorte Johansen fra Byggeskadefonden 10 som er mener at fotodokumentation, som Fotodok er vejen frem, da det bliver meget mere overskueligt for alle, hvad der snakkes om, men også fordi der er meget økonomi i at have styr på sin kvalitetssikring. Fordelen ved Fotodok (udover at højne kvaliteten) er, at man sparer meget tid i forhold til den gammeldags metode, hvor man har et kamera med og skal hjem og uploade billederne og skrive tekst til, hvis man da kan huske det. Alt dette sparer den kvalitetsansvarlige for en arbejdsgang. Man har også mulighed for at spare tid, når alt ikke behøves at blive printet ud, men man kan give bygherren læseadgang til ens hjemmeside. 3.1.5 Diskussion Kvalitet kan være mange ting, og i sidste ende er det bygherren, som bestemmer, hvad det er. Generelt kan man sige, at kvalitet omhandler tre ting: form (arkitektoniske fremtræden), funktion (bygningens indretning og funktionalitet) og byggeteknik (materialer og konstruktionens holdbarhed). Bygherren kan dog ikke enerådig bestemme niveauet af kvaliteten, da der er minimums regler på området der skal overholde bygningsrelementet. Set fra entreprenørens side må kvalitet handle om, at man som minimum afleverer det, kunden forventer og til tiden. Man bør ikke gå meget over minimumsgrænsen, da det som oftest vil betyde ekstra unødige omkostninger. 10 Se bilag 5 Interview med Dorte Johansen Side 18 af 41
Hvis sjakkene selv skulle lave deres egen kvalitetssikring, vil de ikke være så grundig, da det vil resultere i ekstraarbejde til dem selv. Jeg mener derfor, det vil være en stor hjælp til håndværkerne selv men også for byggeledelsen, hvis man bruger kontrolplaner og Fotodok sammen i kampen for den nødvendige kvalitet. Denne kombinerede kvalitetssikring kan hjælpe til lokalisering og afhjælpning af fejl og mangler på en meget effektiv måde. Jeg tror heller ikke, at omfattende kvalitetssikring samlet set vil tage ekstra tid fra byggeledelsen eller håndværkerne, da den investerede tid meget nemt kan vindes hjem på ikke at skulle lave arbejdet om. Generelt kan man sige, at den dårlige entreprenør laver kvalitetssikring ud over sit arbejde, mens den gode entreprenør gør det til en del af sit arbejde, forstået på den måde at det er umiligt at lave kvalitetssikring efter arbejdet er færdigt. For eksempel er det ikke muligt at lave proceskontrol, på kloakrør eller fundamenter når det hele først er færdig. Kvalitetssikring skal betragtes som et ledelsesværktøj og ikke som en særskilt disciplin. 3.2 Styring af kvalitetssikring 3.2.1 Indledning Ved alle offentlige og offentlige støttede byggerier i Danmark skal der udføres kvalitetssikring på, men langt de fleste private bygherrer vælger også samme løsning, da det har vist sig, det godt kan betale sig. Det er dog vigtigt at bemærke, der er metodefrihed til, hvordan kvalitetssikringen bliver udført. Jeg beskriver altså ikke i det følgende afsnit, hvordan det skal udføres, men hvad man kan gøre. Dansk byggeri har lagt et eksempel ud på deres hjemmeside, for hvordan man systematisk kan sætte sin kvalitetssikring op. Eksemplet er beregnet til entreprenører, som skal have lave en kvalitetssikring. Allerede ved modtagelse af udbudsmateriale begynder selve kvalitetssikringen i form af granskning af dette. Hvis man er en erfaren entreprenør, kan man måske hurtig overskue projektet, men det vil være langt mere effektivt at gøre dette minutiøst ved for eksempel at printe tegningerne ud og gennemgå dem sammen med de tilhørende detaljer. Det kan være effektivt at bruge overstregningstudser til opmarkering af, hvor der er forskellige bygningsdele og til de forskellige typer af hver bygningsdel. Denne metode tvinger også én til at gå i dybden med projektet, og det gør det meget svært at overse eventuelle problemer. Det bør være klart, hvem der har ansvaret overfor virksomheden i forhold til kvalitetssikringen og eventuelt udpege en kvalitetsansvarlig, som ikke laver andet. En person, som ikke har andet ansvar end at fokusere på kvalitetssikring, vil alt andet lige være mere up to date, end en projektleder som ofte bare skal have det overstået. For at sikre Side 19 af 41
at håndværkerne følger kvalitetssikringsprocedurerne, bør man løbende holde møder på byggepladserne, hvor især nye medarbejder men også de gamle bliver holdt up to date med, hvordan man gør i firmaet. Møderne kan indeholde informationer omkring dokumentstyring, instrukser og informationsmateriale. Dokumentstyring dækker over opdateringer af nye tegninger og hvordan medarbejderne skal anvende nye arbejdsmetoder. Alt dette kan samles i en kvalitetssikringshåndbog 11. 3.2.2 Kvalitetssikringshåndbog Kvalitetssikringshåndbogen er med til at beskrive virksomhedens målsætning for kvaliteten og retningslinjer for styringen. Håndbogen er med til at skabe et overblik over de forskellige dokumenter som for eksempel: modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. En kvalitetssikringshåndbog bør indeholde 12 : Basisinformationer om byggesagen Redegørelse for entreprisens organisering Fortegnelse over gældende projekt-materiale Resultat af proces-granskning og projekt-gennemgangsmøder Redegørelse for hvordan kvalitetssikringen gennemføres Kontrolplan Modtagekontrolskemaer og evt. fotodokumentation Proceskontrolskemaer og evt. fotodokumentation Slutkontrolskemaer (evt.) Dagbogsoptegnelser Afvigerapporter Inden byggeriet går i gang, bør alle parter være enige om, hvordan kvalitetssikringen skal udformes, da entreprenøren ellers nemt kan komme til at tro, det ikke er, noget bygherren går op i. I håndbogen skal der naturligvis stå, hvilken byggesag der er tale om, da kvalitetssikring ikke nødvendigvis er den samme på alle byggerier. Derudover skal der også stå, hvordan man udformer sine kvalitetssikringsskemaer, sådan at bygherren kan nå at kommentere på dem og kræve ændringer, hvis det skulle være tilfældet. I de følgende afsnit vil jeg beskrive nogle af de vigtige punkter i kvalitetssikringshåndbogen. Man kan fristes til at sige: lidt kontrol er godt, men meget kontrol er meget godt. Men er der en grænse? Eller kan det betale sig at have en kvalitetsansvarlig på pladsen hele tiden, 11 Byggeprocessen 6. udgave - s235 og 236 af Niels Fonseca 12 http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik,+energi+-c12-+milj%c3%b8/kvalitet/kvalitetssikring Side 20 af 41
hvis man ser bort fra økonomien i hans løn? Bogen Byggeprocessen 13 beskriver dette således: Der bør lægges vægt på, at der ikke laves overdreven kontrol, så respekten for kontrollen mindskes, og kontrollen bliver for dyr. For lidt kontrol kan bygherren ikke acceptere og vil derved kræve mere. Håndværkerne er kun mennesker, og hvis man hele tiden bliver set over skulderen, tænker man, at der ikke er nogen tillid til dem, og kvaliteten vil derfor falde. I min praktikperiode var jeg ude for, at egenkontrollen kom til at ligge forholdsvis tæt rent tidsmæssigt op af mestergennemgang, hvilket betød klager fra sjakkene, som var på akkord. Eftersom der altid vil kunne findes fejl næsten uanset hvor mange gange, man kommer over det, var de ikke interesseret i at skulle tilbage og lave deres arbejde om mange gange. For lidt kontrol vil ikke være tilstrækkeligt for bygherren, da jeg har erfaret fra min egen kontrolplan, at sløset indstilling til kvalitetsniveauet fra håndværkernes side vil medføre dårligere kvalitet. 3.2.3 Kontrolplaner Kontrolplan er vigtigt, da det beskriver, hvordan bygherren vil have, at der skal laves kontrol over: modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. Det er blandt andet her, hvor der bliver beskrevet, hvilket kvalitet bygherren forventer af kvalitetssikring. Kravene kan typisk være 14 : Reference Hvad skal kontrolleres, og hvor i forløbet skal det kontrolleres? Kontrolmetode hvordan skal det kontrolleres? Prøvningsfrekvens hvornår kontrolleres og med hvilken frekvens? Acceptkriterium Krav til dokumentation Bemærkninger Ansvar Under reference skal der beskrives, hvad man forholder sig til, som for eksempel DS 482 når det handler om betonarbejde. Ved at skrive en norm eller på anden måde et bevis for at måden kontrollen bliver udført på, er man sikker på, at kvaliteten bliver høj. I de fleste tilfælde er det ikke nok at udføre kontrollen en enkelt gang, og der skal derfor også skrives, hvilken frekvens det bliver udført med. Som oftest er det før ved hver leverance, før anvendelse og løbende i udførelsesfasen. Ved acceptkriterium forstås der den 13 Byggeprocessen 6. udgave s240 af Niels Fonseca 14 Dansk standard Side 21 af 41
minimumsværdi, som er sat skal være opnået. Kravet til dokumentation kan være datablade, kontroljournal eller ved betonarbejde en rapport fra prøvestøbning. Entreprenøren dokumenterer sin kvalitetssikring ved at opfylde bygherrens kontrolplan. 3.2.4 Modtagekontrol Modtagelseskontrol går ud på to ting: modtagelse af materialer og modtagelse af arbejde fra foregående arbejde. Når man modtager en vare, skal man huske at tjekke om, det har fået slag i transporten, om det er det rigtige, og om antallet passer. Hvis noget af det ikke passer i overensstemmelse med bestillingen, bør man straks sende det retur, da andet kan gå ud over kvaliteten af byggeriet. Ved modtagelse af en vare er det vigtigt, man får gemt følgeseddel og sat sine initialer, da det er beviset til kvalitetssikringen, at man har brugt de rigtige materialer. Når man modtager arbejde fra en foregående entreprenør, er det vigtigt, at man tjekker op på, om det overholder tolerancerne, da man selv vil stå med problemet, hvis ens arbejde ikke kan blive udført korrekt på grund af det. Kontrollen foregår visuelt, men det kan også gøres ved hjælp af et retholt, hvis for eksempel tømreren tjekker op på, om den væg han skal sætte gipsloft op imod er lige. Det vil tage ekstra tid for tømreren, hvis gipspladen skal skæres til, hvilket er ekstra arbejde, som han kan få penge for, hvis det er galt mange steder. Man bør i modtagelseskontrollen (modtagelse af varer og arbejde fra foregående entreprenør) tage billeder (evt. brug af Fotodok), for at dokumentere de fejl, der måtte være i tilfælde af, at man skulle blive uenige. 3.2.5 Proceskontrol Proceskontrol kan blandt andet blive udført ved hjælp af egenkontrol, som jeg beskrev i afsnittet: Egenkontrol fulgt op af billeder, hvor Fotodok kan være en stor hjælp. Selve proceskontrollen bliver udført umiddelbart efter arbejdsprocessen er færdig, så risikoen for at andre entreprenører kommer til at ødelægge arbejdet minimeres. Proceskontrollen bliver brugt, for at sikre udførelsen er efter bygherrens krav. Der bør være stor forskel på omfanget af proceskontrol i forhold til, om det er trækning af kabler, eller om det er specialarbejde, hvor hver en fejl kan være dyr i kroner men også i tid. Håndværkeren kan selv udføre kontrollen nogle steder, men ofte er det bedre, hvis det er en kvalitetssikringsansvarlig, som står for det, da det er nemmere for andre at se ens fejl. Hvis der bliver udført specialarbejde, kan det måske være relevant at have en specielt uddannet person ude og tjekke op på det. Side 22 af 41
3.2.6 Slutkontrol Slutkontrol bliver udført efter hver arbejdsproces og burde i princippet gøre modtagekontrol på dette område overflødig. Men hvis det skulle ende i retten, er det godt at have billeder og anden dokumentation på det, man selv har lavet, at det har været i orden. Eventuelle fejl ved slutkontrollen skal udbedres med det samme, da der kan være en anden entreprenør, som bliver forsinket af ens arbejde. 3.3 Konsekvens af kvalitetssikring 3.3.1 Svigt i byggeriet Som beskrevet i historieafsnittet, blev kvalitetssikringsreformen indført i 1986, men da det naturligvis tager fem år, før en fem års eftersyn får en virkning fra dens indførelse, er effekten først at se i 1992. På diagrammet herunder fra Byggeskadefondens årsopgørelse som kun omhandler svigt i offentligt byggeri kan man se udviklingen af væsentlige svigt mellem 1992 og 2011. Figur 1 Byggeskadefonden årsopgørelse 2011 Udvikling i væsentlige svigt 1992 2011 Diagrammet viser procent af alvorlige svigt i gruppe 4 og 5, 15 som hører til de værste former for svigt. Det kan umiddelbart være svært at sige, om 1 års eftersyn har haft en virkning, når man ser på grafen, men jeg spurgte Dorte Johansen fra Byggeskadefonden, hvad hendes erfaring med det har været. Mange fejl som vi fandt ved 5 års eftersyn, kunne vi lige så godt have fundet ved 1 års eftersyn eller måske endda ved afleveringen. Dorte Johansen, Byggeskadefonden 16. 15 Se bilag 1 Svigtgrupper - Byggeskadefondens årsberetning 2011 16 Se bilag 5 Interview med Dorte Johansen Side 23 af 41
Et eksempel på et alvorligt svigt kan være vindtrækbånd, der flere steder er slappe, og som kan betyde, at taget giver efter, når det blæser kraftigt. Det kan give revner i loftet og eventuelt ødelægge dampspærren. Da vindtrækbåndene også virker afstivende, kan den manglende afstivning betyde, at laster bliver ført over på ikkebærende vægge eller andre bærende vægge, som får større belastning end beregnet og kan give store revner, eller det der er værre. Dette eksempel viser meget godt, de uoverskuelige konsekvenser alvorlige svigt kan have og en meget god grund til, at det skal undgås. Det drastiske fald i 2002 skyldes formentlig, at man har fundet mange af fejlene ved et års gennemgang i 1998, da det er første gang, 1 og 5 års gennemgang bliver målt sammen. Den lille stigning i 2003 til og med 2005 kan skyldes travlhed i byggeriet, da man ikke har tid til den samme kvalitetssikring. Det generelle fald derefter er, ifølge Dorte Johansen, en kombination af de to eftersyn. Da fejl ved eftersyn koster entreprenørerne penge, som giver dem et incitament til at gøre arbejdet rigtigt første gang. Det er værd at bemærke, at siden man har haft både 1 og 5 års eftersyn, har fejlprocenten ikke være over 5 %, og efter 2006 har den ikke været over 2,5 %. Dorte Johansen mener ikke, det er muligt at komme ret meget længere ned end et par procent som i 2008 og 2011, (tallet i 2011 bliver formentligt lidt højere, da de ikke er færdige med optællingen), selvom de bliver bedre til at finde svigtene. Hun mener, der altid vil være enkelte fejl, og at fejlene efterhånden ikke skyldes håndværkerne, men mere forkert projektering og behandling af materialerne på pladsen. Jeg har selv erfaret fra min tid i praktik, at dør- og gipsplader har stået for længe i et koldt og fugtigt miljø, men bliver stadig brugt, for hvis det går, har man sparet penge. Men generelt taber man penge, når det skal laves om, og jeg mener derfor ikke, det kan betale sig at snyde på vægten. På figur 1 kan man se antallet i procent af alvorlige svigt i gruppe 4 og 5, og på bilag 1 er der beskrevet, hvad det præcist dækker over. Som beskrevet under afsnittet: Begreber, dækker svigt over de fejl, som entreprenøren har lavet, men som endnu ikke har udviklet sig til en skade. Ofte har det ikke udviklet sig til en skade, fordi det er blevet opdaget til 1 og 5 års gennemgang. Når man kan undgå, at en svigt ikke udvikler sig og eventuelt kommer til at skade andre bygningsdele, vil man kunne spare penge og tid i udbedringer. Det er også meget interessant at se, hvor lidt indvirkning den udenlandske arbejdskraft har på antallet af alvorlige svigt. I udlandet har man ikke den samme uddannelse af håndværkere, og der er en sprogbarriere, hvilket betyder alt andet end lige at niveauet hos dem ikke er så højt og bør derfor Side 24 af 41
påvirke arbejdet af deres kvalitet. Holder man grafen omhandlende udenlandsk arbejdskraft fra ikke vestlige lande i beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen op imod grafen udviklingen i væsentlige svigt, kan man se, at i 2009 og 2010 var der få udlændinge i Danmark i forhold til 2008 og 2011. Men det var samtidig de to år, hvor der var flest fejl. Man kan fristes til at tro, at det er de danske håndværkere, som er for dårlige, men jeg tror, det er mere et tilfælde, og at de to ting er svært at sammenligne, da udsvingene i tallene ikke er større. Det kan også være en mulighed, at de udenlandske håndværkere gør alt, hvad de kan for at beholde deres arbejde og derfor leverer en høj kvalitet. Figur 3 Byggeskadefondens årsopgørelse 2011 Udbetalte og reserverede skadedækninger Figur 3 viser, hvor meget udbetalte og reserverede skadedækninger der har været ved offentlige støttet byggerier siden kvalitetssikringsreformen i 1986. Udviklingen har været meget positivt, hvor i 1987 til 1992 var på 37 %, og mellem 1999 til 2011 var på 5 %. Det giver naturligvis et stort udslag i skadedækning på 980 mio. mindre. Dog kan man ikke helt sammenligne de to tal, da det ikke er samme antal år, som bliver sammenlignet. Jeg vil dog alligevel mene, at det giver et godt indblik i, hvordan det ser ud rent økonomisk. 3.3.2 Konsekvens ved dårlig kvalitetssikring Her i Danmark har vi efterhånden vendt os til kvalitetssikring, men det har de ikke i udlandet, og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på dette, når vi bestiller noget derfra. MT Højgaard fik til opgave at lave den nye broklap til jernbanebroen over Limfjorden ved Aalborg, efter at den blev påsejlet sidste forår 2012 17. De har i den anledning sendt opgaven til en underentreprenør i Polen, da det vil være langt billigere end at lave den i Danmark. Det polske firma fik ikke ført tilstrækkelig tilsyn, som betød, at svejsningerne ikke blev lavet rigtigt, og fejlene blev først opdaget meget sent i processen. Konsekvensen blev en dyr 17 http://www.bane.dk Side 25 af 41
efterreparation i Danmark, da fejlen først blev opdaget heroppe til en langt højere dansk løn og en forlængelse af tidsplanen, som har store konsekvenser for aalborgenserne. Det er nemt at give den enkelte svejser skylden for problemet, men når det har været så massivt, som det har i dette tilfælde, bør man se mere på, om der har været den rette tilsyn. Svejserne kan ikke vide, om det de laver er forkert, hvis ingen fortæller dem, hvilken standard, der bliver forventet. Jeg vil derfor mene, man bør kigge mere på deres egenkontrol, og om den har været omfattende nok. MT Højgaard bør også have haft en mere omfattende kontrol af deres underentreprenør i hele processen, da det er en specialopgave. Sektionschef, Kai Lund fra Skanska, fortæller journalist Per Mathiessen 18, at nogen gange tænker entreprenørerne sig ikke om og laver noget, som kan blive meget alvorligt. Kai Lund har oplevet engang, hvor man afkortede en forspændt bjælke ude på byggepladsen, uden der havde været en ingeniør ind over. Yderligere havde bjælken tydelige revnedannelser, men man valgte alligevel at bruge den. Konsekvenserne for denne beslutning kan blive katastrofale og i værste fald koste menneskeliv i tilfælde af kollaps. I dette tilfælde burde der have været en kvalitetsansvarlige, som var vågen og tjekkede op på, om der var noget, som man skulle være opmærksom på og i det mindste kontakte leverandøren. 3.3.3 Byggeskader offentlig kontra privat Når det nu kun er det offentlige, som har en tvungen kvalitetssikringsordning, er det relevant at se, hvilken forskel det giver i forhold til den private sektor. På figur 5 er forskellen på de private og offentlige byggerier fra 1998 vist i procent. Det er det første år, hvor et års gennemgang har haft virkning i det offentlige byggeri, men alligevel er der langt flere og større skader i det støttet byggeri, når det kommer til stabilitet. Det kan tyde på, der har været en Figur 5 Byggeskadefonden Byggeskader i privat og støttet byggeri 1998, pct. mangel i kvalitetssikringen på dette område, eller også kan det være, fordi byggeskadefonden er blevet meget mere effektiv til at finde fejlene. 18 http://ing.dk/artikel/51297-mere-end-imageproblemer Side 26 af 41
Generelt har det offentlige støttet byggeri langt færre fejl end den private sektor, som kan pege i retningen af, at den tvungne kvalitetssikring har virket, og at det ikke kun er på de alvorlige svigt men også på svigt i svigt gruppe 1,2 og 3. Figur 5 viser også, at den private sektor i 1998 endnu ikke havde taget kvalitetssikringen helt til sig. Ud fra tallene i figur 5 kan man ikke få et fuldstændigt billede af, hvordan det ser ud med byggeskader, men det giver alligevel et godt indblik i, hvor vi befinder os. 3.4 Mærkninger og godkendelser 3.4.1 CE mærkning CE mærkning er en ordning vi har i EU samt EØS landene, for at sikre at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Man bruger ikke CE mærkning for at gøre de forskellige landes bygningsreglementer ensartet, men mere for at gøre det sprog og metoder man bruger mere forståeligt. Når et produkt er CE mærket, kan det sælges i alle EU og EØS lande, hvilket gør det nemmere at handle i andre lande og sikre sig, man kan holde kvaliteten. CE mærkning betyder ikke, at produktet nødvendigvis kommer fra EØS landene, men at produktet godt kan komme fra Kina eller USA. Det er værd at bemærke, at CE godkendte produkt ikke nødvendigvis forholder sig til kravene i det danske bygningsreglement. Når man er på byggepladsen, kan det være relevant at sikre sig, man overholder kravene, som også kan omhandle CE mærkninger. Det gælder naturligvis byggematerialer, men det kan også omhandle materiel 19. Hvis et byggemateriale er CE mærket, vil man andet end lige være mere sikker på at kvaliteten er højere, end hvis det ikke er mærket CE og derved øge kvaliteten for byggeriet. 3.4.2 MK og VA godkendelse ETA Danmark, som er en del af Dansk Standard, er det danske godkendelsesorgan for byggeprodukter og har bemyndigelse til godkendelse af disse 20. MK er en godkendelsesordning for byggematerialer og konstruktioner til byggeriet, og i modsætning til CE mærkning er byggematerialer, der er MK godkendt, godkendt til brug i Danmark og overholder derfor bygningsreglementet. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at 19 http://danskstandard.dk 20 http://www.etadanmark.dk/danish/mk/frameset.htm Side 27 af 41
byggematerialer skal MK godkendes, dog skal organiske materialer i for eksempel badeværelser, hvor det bliver lavet fugefri belægninger være MK godkendt 21. VA godkendelse er på mange måder det samme som MK godkendelse. Dog skal alle produkter, som indeholder drikkevand være VA godkendt, og alle disse produkter skal naturligvis overholde kravene i bygningsreglementet. Andre produkter, hvor der ikke bliver krævet en VA godkendelse, men som gerne vil indgå en frivillig mærkning skal stadig overholde bygningsreglementet for at få dette. Mange producenter vil se dette som en stor fordel at have deres produkter VA godkendt, da det alt andet end lige vil gøre deres vare mere eftertragtet 22. Den første april 2013 kommer der en ny mærkning for VA godkendelse, som ser ud på figur 4 og kommer til at hedde: Godkendelsesordningen for byggevarer godkendt til drikkevand 23. Den nye ordning indeholder også skrappere krav om testning for nikkel og blyafgivelser fra vandhaner. Den gamle ordning kører frem til 31. marts 2014. 3.4.3 Diskussion Vi har i EU flere ordninger, som skal sikre, at vi bruger egnede materialer til vores byggeri, så det kan holde så lang tid som muligt for at sikre et godt miljø. Vi går derfor op i, at materialerne er holdbare, har en god brandmodstandsevne og i de tilfælde at de bliver brugt til drikkevand, ikke forurener. Godkendelserne er derfor med til at løfte kvaliteten i byggeriet og bør også være et krav fra bygherren om, at det skal indgå som en del af kvalitetssikringen. 3.5 Uddannelse af kvalitetsansvarlig I Danmark har vi en uddannelse til næsten alt, men vi har ikke en uddannelse, som er rettet direkte imod kvalitetssikring på byggepladsen. Der findes to-dags kurser 24 rettet imod kvalitetssikring, men ikke hvor de går i dybden med det. Vi kan blive uddannet indenfor byggeri i flere forskellige former, og flere af dem indeholder også kvalitetssikring, men de har også alt muligt andet, som ikke har den samme relevans for kvalitetssikring. En 21 Statens Byggeforskningsinstitut SBi 230 22 http://www.etadanmark.dk/danish/mk/frameset.htm 23 Energistyrelsen 24 http://www.byggecentrum.dk/kurser/kursusoversigt/handling/vis/produkter/produkt/kvalitetssikring-1/ Side 28 af 41