KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET



Relaterede dokumenter
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET STATUSRAPPORT OM UDVIKLINGEN AF ANDEN GENERATION AF SCHENGENINFORMATIONSSYSTEMET (SIS II)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. oktober 2008 (OR. en) 13489/08 Interinstitutionel sag: 2008/0077 (CNS)

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

EUT L 59 af , s. 9. COM(2015) 145 final. 9832/15 jn/pp/hsm 1 DRI. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 11. juni 2015 (OR.

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 4 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2012 SAMLET OVERSIGT OVER INDTÆGTER

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

1. Den 1. december 2016 vedtog Kommissionen en "pakke om momsregler for e-handel", der består af ændringer til:

Vedlagt følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner om ovennævnte emne som udarbejdet af formandskabet.

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

10049/19 jb/js/ag/ef 1 ECOMP.2B

Vejledning til indberetning af store debitorer

MØDER MELLEM BORGERE

Vejledning til indberetning af store debitorer

"IP Translator" v1.2,

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 482 final ANNEXES 1-7.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

UDKAST TIL BETÆNKNING

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

7429/17 dr/gng/hm 1 D 2A

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU)

DEN EUROPÆISKE UNION ANMODNING OM INDGRIBEN

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

14763/18 kmm 1 JAI.B

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

5126/15 sr/lv/bh 1 DGB 3A LIMITE DA

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 207,

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en)

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende den fælles praksis, version 2 CP4 Omfanget af beskyttelsen af varemærker i sort/hvid

10/01/2012 ESMA/2011/188

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)

BILAG. til forslag til. Rådets afgørelse

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

BERETNING (2017/C 417/20)

Transkript:

DA DA DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.11.2008 KOM(2008) 710 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) Situationsrapport Januar 2008 juni 2008 DA 1 DA

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Projektstatus... 3 2.1. Fremskridt i rapporteringsperioden... 3 2.1.1. Overordnet tidsplan for SIS II... 3 2.1.2. Forberedelse af migreringen... 4 2.1.2.1. Tidsplan for migreringen og retsakter... 4 2.1.2.2. Tidsplan for migreringen og specifikationer for konverteren... 4 2.1.3. Netværksinstallation...4 2.1.4. Testning af det centrale SIS II... 4 2.1.5. Test med deltagelse af medlemsstaterne... 4 2.1.5.1. Konnektivitetstest... 5 2.1.5.2. Overensstemmelsestest... 5 2.1.5.3. Driftstest... 5 2.1.6. Operationel forvaltning... 5 3. Forvaltning... 6 3.1. Projektstyring... 6 3.1.1. Tidsplan... 6 3.1.2. Risici... 6 3.1.3. Projektstyringsgruppen... 6 3.1.4. Økonomisk forvaltning... 6 3.2. Møder... 7 3.2.1. Møder i SIS II-Udvalget... 7 3.2.2. National planlægning og koordinering... 7 3.2.3. Rådsmøder... 7 4. Prioriteter for den næste rapporteringsperiode... 8 4.1. Testning... 8 4.1.1. Foreløbig systemafleveringstest... 8 4.1.2. Forberedelse af den samlede test... 8 4.2. Fremskridt med migreringen... 8 4.3. Operationel forvaltning... 8 4.4. Sikkerhed og databeskyttelse... 9 5. Konklusioner... 9 DA 2 DA

1. INDLEDNING Denne situationsrapport beskriver det arbejde, som Kommissionen udførte i første halvår af 2008 med hensyn til udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Den forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 1 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Denne rapport udgør også en statusrapport om testene som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 og Rådets afgørelse 2008/173/EF om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). SIS II-projektet er opdelt i tre faser. Fase 1 vedrørte udformningen af systemet og blev afsluttet inden denne rapporteringsperiode. Fase 2 vedrører udviklingen og testningen af det centrale system, som udgør en væsentlig del af den nuværende arbejdsbyrde, og den vil formodentlig være afsluttet ved udgangen af 2008. Fase 3 omfatter arbejdet med den afsluttende testning og migreringen fra SIS 1+, som anvendes nu, til SIS II. Arbejdet med at forberede migreringen er allerede i gang. For at give et fuldstændigt billede af de forskellige aktiviteter i forbindelse med SIS II-projektet beskriver denne rapport også mulige risici, den økonomiske og operationelle forvaltning og projektforvaltningen. 2. PROJEKTSTATUS 2.1. Fremskridt i rapporteringsperioden 2.1.1. Overordnet tidsplan for SIS II Efter den vellykkede implementering af SISone4ALL og den efterfølgende afskaffelse af grænsekontrollen i de nye medlemsstater konkluderede RIA-Rådet i februar 2008, at tidsplanen for SIS II skulle ændres på en sådan måde, at Rådet kunne forvente, at SIS II ville blive operationel senest i september 2009. I de første måneder af denne rapporteringsperiode fokuserede Kommissionens tjenestegrene i meget tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter og "Venner af SIS II" 2 på at revidere tidsplanen for SIS II. Under arbejdet med denne revision blev der peget på en række uafklarede spørgsmål vedrørende tidsplanen for SIS II, der kunne vise sig at være tidskrævende og/eller indebar andre betydelige risici, såsom: udviklingen af en konverter for migrering fra SIS 1+ til SIS II migrering i ferieperioden anvendelsen af eksterne kontrahenter. Disse og andre spørgsmål blev drøftet indgående af "Venner af SIS II", i de kompetente forberedende organer i Rådet og på Rådets møder i april og juni 2008. 1 2 EFT L 328 af 13.12.2001, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1988/2006, EUT L 411 af 30.12.2006, s. 1 (ændringerne i forordningen fra 2006 vedrører ikke artikel 6). Rådet nedsatte i februar 2008 gruppen "Venner af SIS II", som skal følge gennemførelsen af SIS II i medlemsstaterne. Den består af repræsentanter på højt niveau fra Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Finland, Sverige og Norge. DA 3 DA

2.1.2. Forberedelse af migreringen 2.1.2.1. Tidsplan for migreringen og retsakter Kommissionen vil (med deltagelse af SIS 1+-landene) sikre, at de centrale elementer af SIS II og opkoblingerne til de nationale systemer er testet og fungerer inden udgangen af 2008. Det er den frist, som Kommissionen har til at afslutte udviklingen af de centrale elementer i SIS II. SIS II-projektet er dog ikke begrænset til udviklingen af disse centrale elementer. I 2009 vil hele det centrale SIS II blive testet sammen med de nationale applikationer. Kommissionen fremlagde et forslag til Rådets afgørelse og et forslag til Rådets forordning med henblik på at etablere den juridiske ramme for migreringen fra SIS 1+ til SIS II, herunder de afsluttende test af SIS II. Den 16. april 2008 vedtog Kommissionen forslagene til retsakterne om migrering fra SIS 1+miljøet til det tekniske miljø for SIS II; disse retsakter drøftes nu i Rådet og Parlamentet. 2.1.2.2. Tidsplan for migreringen og specifikationer for konverteren Der er enighed om den generelle strategi for migreringen fra SIS 1+ til SIS II, som består i en samlet overgang for alle de nationale systemer. På grund af succesen med SISone4All er der imidlertid mange flere medlemsstater/brugere, som skal migrere, end oprindelig planlagt. Rådet bekræftede på sit møde den 28. februar 2008, at der skulle gennemføres en strategi for migreringen fra SIS 1+ til SIS II, der omfattede en mulighed at falde tilbage på med en gradvis migrering for at afhjælpe uventede problemer, og det opfordrede i denne forbindelse Kommissionen til at stille en konverter til rådighed, der skal anvendes i en meget begrænset periode, og som skal sammenkoble SIS 1+ og SIS II for at sikre, at SIS fortsat kan fungere under alle forhold. Alle medlemsstater/brugere, som får sådanne problemer, forventes at rette op på situationen hurtigst muligt. 2.1.3. Netværksinstallation SIS II-projektet omfatter levering af et wide area-netværk, der opfylder kravene for så vidt angår tilgængelighed, sikkerhed, geografisk dækning og serviceniveau, således at alle de nationale systemer og det centrale system kan kommunikere med hinanden 3. Den centrale enhed og backuppen af den centrale enhed har været til rådighed for medlemsstaterne siden slutningen af 2007, og nu er alle medlemsstaternes og de nuværende brugeres hovedsites og backupsites tilkoblet s-testa-netværket. Schweiz blev koblet til s-testa-netværket den 3. juni 2008. 2.1.4. Testning af det centrale SIS II Formålet med systemløsningstesten var at kontrollere, at det centrale SIS II-system på det centrale site overholder den tekniske specifikation. Disse test, som blev gennemført uden de nationale systemer, blev afsluttet i december 2007 og godkendt i begyndelsen af 2008. 2.1.5. Test med deltagelse af medlemsstaterne På nuværende tidspunkt er der tre former for test, som gennemføres med deltagelse af medlemsstaterne. Konnektivitetstesten kontrollerer, om det nationale SIS II-system kan tilkobles det centrale SIS II-system. Overensstemmelsestesten kontrollerer samspillet mellem de enkelte nationale SIS II-systemer og det centrale SIS II-system på grundlag af et sæt foruddefinerede testsager, som er aftalt med medlemsstaterne. De nationale systemer i hver medlemsstat kan have forskellige træk (f.eks. brug af en national kopi); sættet af 3 Det må endelig fastlægges, hvilke regler der skal gælde for brugen af krypteringsværktøjet for SIS II. DA 4 DA

foruddefinerede testsager varierer derfor alt efter medlemsstatens profil. Den operationelle systemtest kontrollerer, at det centrale system kan fungere med et sæt opkoblede nationale systemer. Denne fase af testningen omfatter medlemsstaterne og brugerne selv i stedet for simulatorer. Indtil nu er disse test forløbet planmæssigt, selv om det har været nødvendigt at foretage en række justeringer i den detaljerede tidsplan. 2.1.5.1. Konnektivitetstest Konnektivitetstestene kontrollerer, om de nationale SIS II-systemer kan tilkobles det centrale SIS II-system. Pr. 30. juni 2008 var situationen som følger: Følgende firetyve medlemsstater og brugere havde afsluttet de uformelle konnektivitetstest: AT, DE, PT, LU, EL, IT, SI, SK, IS, FI, NO, HU, NL, CZ, LT, DK, ES, CY, SE, BE, PL, EE, MT, LV Følgende fem medlemsstater og brugere var i gang med at gennemføre konnektivitetstestene: Eurojust, Europol, FR, IE, UK Følgende brugere var endnu ikke gået i gang med de uformelle konnektivitetstest: CH 2.1.5.2. Overensstemmelsestest Overensstemmelsestestene kontrollerer særskilt for hvert nationalt system samspillet mellem det nationale SIS II-system og det centrale SIS II-system på grundlag af et sæt foruddefinerede testsager, som er aftalt med medlemsstaterne. De nationale systemer i hver medlemsstat kan have forskellige træk (f.eks. brug af en national kopi, håndtering af biometri); sættet af foruddefinerede testsager varierer derfor alt efter medlemsstatens profil. 18 medlemsstater deltager på nuværende tidspunkt i overensstemmelsestesten. Den første gruppe, som består af 11 medlemsstater (SE, NO, PT, IT, FI, HU, EL, NL, CY, DE, AT), har i vidt omfang afsluttet overensstemmelsestestningen. Den anden gruppe, som består af syv medlemsstater (DK, LT, EE, ES, IS, LU, LV), har for nylig påbegyndt overensstemmelsestestningen, mens de resterende efter planen påbegynder dette arbejde inden for kort tid. Måldatoen for afslutningen for alle medlemsstaterne er oktober 2008. 2.1.5.3. Driftstest Ved driftstestene testes det centrale system sammen med en række tilkoblede nationale systemer. Denne fase af testningen omfatter medlemsstaterne og brugerne selv i stedet for simulatorer. Formålet med driftstesten er at sikre, at det centrale system opfylder de funktionelle og tekniske krav, når det virkelige system anvendes. Driftstestfasen begyndte den 21. maj 2008. Der er ni medlemsstater/brugere (AT, CY, DE, IT, NL, PT, SE, EL, NO), som deltager i den funktionelle driftstest. Der krævedes seks medlemsstater for at gennemføre denne testfase. Selv om driftstesten efter planen skal afsluttes ved udgangen af august 2008, er der nu betænkeligheder vedrørende det centrale systems stabilitet. 2.1.6. Operationel forvaltning Forberedelsen af den operationelle forvaltning forløber planmæssigt under hensyntagen til synergien mellem forvaltningen af SIS og VIS. Der skal stadig indgås en række tjenesteydelseskontrakter vedrørende SIS II med de nationale myndigheder, der hoster DA 5 DA

hovedsystemet (Frankrig) og det såkaldte business continuity system (Østrig) i overgangsperioden, indtil den langsigtede forvaltning af SIS II er på plads. Den anden kontrakt med Frankrig om tilvejebringelse af personale på det centrale site og uddannelse af medarbejderne i SIS II-operationer er blevet underskrevet, og forhandlingerne om den tredje kontrakt vedrørende de aktiviteter, som de franske myndigheder skal udføre i tiden før idriftsættelsen, indledes inden længe. I marts 2008 blev der oprettet en styringsgruppe for den operationelle forvaltning (Kommissionen Frankrig hovedkontrahenten for udvikling), som mødtes tre gange i denne rapporteringsperiode for at behandle de problemer, der måtte opstå, og for at sikre, at forberedelsen af den operationelle forvaltning forløber planmæssigt. Der er også bestilt en plan for, hvordan den operationelle forvaltning skal organiseres, med en vurdering af den nuværende organisation i Strasbourg og den ønskede organisation for SIS II og VIS. 3. FORVALTNING 3.1. Projektstyring 3.1.1. Tidsplan Den fuldstændige tidsplan for SIS II blev godkendt af Rådet den 5. juni 2008. 3.1.2. Risici På mødet i "Venner af SIS II" blev det bemærket, at tidsplanen indeholder to store risici: For det første starten på den fase, hvor alle det centrale systems funktioner testes sammen med de nationale systemer, hvor der stadig kan være fejl på centralt og nationalt plan, og for det andet det forhold, at der ikke forudses en yderligere version af de tekniske specifikationer i 2009 før starten på migreringsfasen. Kommissionen er helt enig i denne risikoanalyse. 3.1.3. Projektstyringsgruppen Ud over Kommissionens tjenestegrene og projektkontrahenterne indbydes repræsentanter for det tyske, det portugisiske, det slovenske og det franske formandskab samt en repræsentant for C.SIS til at deltage i projektstyringsgruppen. Denne gruppe behandler kontraktmæssige spørgsmål og overvåger projektleverancerne og milepælene. Gruppen mødtes fire gange i den periode, som denne rapport vedrører. 3.1.4. Økonomisk forvaltning De samlede bevillinger til SIS II-aktiviteterne på det almindelige budget for 2008 er på 26 620 000 EUR. Kommissionen vedtog den 21. december 2007 en finansieringsafgørelse med et samlet budget på 19 000 000 EUR for SIS II (aktionsudgifter til Schengeninformationssystemet og andre aktionsudgifter, som kan blive resultatet af denne integration) og 7 620 000 for SIS 1+ (installation af en kommunikationsinfrastruktur for SIS 1+ og drift og forvaltning af en kommunikationsinfrastruktur for SIS 1+). Da budgettet på 7 620 000 EUR for SIS 1+ ikke vil blive brugt til denne aktivitet, som blev overtaget af Rådet i begyndelsen af 2008, er beløbet blevet overført til SIS II til brug for de yderligere aktiviteter, som Rådet har anmodet om. De andre hovedbestanddele af udgifterne til SIS II i 2008 er forberedelse af den operationelle forvaltning, uddannelse og værktøjer, netværk, forberedelse af overdragelse af viden om kildekoden, kontrakter med Frankrig og Østrig, ekstern bistand til udvikling og kvalitetskontrol, ændringer i SIS II, undersøgelser, juridisk rådgivning, en oplysningskampagne samt installering, drift og forvaltning af en kommunikationsinfrastruktur for SIS-miljøet. Der er indgået forpligtelser for 54,60 % af de samlede SIS II-bevillinger, og der er foretaget betalinger svarende til 27,31 % af betalingsbevillingerne. DA 6 DA

3.2. Møder SIS II-projektet involverer både Kommissionen og medlemsstaterne og kan kun gennemføres, hvis de nationale SIS II-systemer udvikles og opkobles til tiden. Regelmæssige møder og rapporteringsordninger er afgørende for en effektiv projektstyring, men hvis der skal gøres fremskridt, kræves det, at medlemsstaterne åbent rapporterer om de problemer, der opstår på nationalt plan. 3.2.1. Møder i SIS II-Udvalget I forbindelse med udviklingen af SIS II bistås Kommissionen af SIS II-Udvalget. SIS II- Udvalget holdt fire møder i perioden januar-juni 2008. Ud over de regelmæssige møder i SIS II-Udvalget afholdes der møder med medlemsstaternes eksperter, hvor man drøfter tekniske spørgsmål. Disse møder fokuserer som regel på spørgsmål i forbindelse med specifikke projektleverancer. Den rådgivende testgruppe udtaler sig til SIS II-Udvalget om spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen, gennemførelsen og fortolkningen af test. Denne gruppe holdt 24 møder i rapporteringsperioden. Gruppen for forvaltning af ændringer rådgiver om klassificering, kvalificering og den mulige virkning af at rette op på de indberettede problemer. Denne arbejdsgruppe, som også rapporterer til SIS II-Udvalget, mødtes fem gange i rapporteringsperioden. Migreringsarbejdsgruppen, som blev nedsat af SIS II-Udvalget i oktober 2007, fik til opgave at udarbejde en sammenhængende strategi og en plan på højt niveau for en rettidig forberedelse og gennemførelse af migreringen fra SIS 1+ til SIS II, herunder en risikoanalyse og en beredskabsplan. Migreringsarbejdsgruppens mandat udløb i december 2007. Der er afholdt syv migreringsworkshops for at fortsætte arbejdet med dette yderst vigtige emne. 3.2.2. National planlægning og koordinering Der er oprettet en arbejdsgruppe bestående af medlemsstaternes nationale projektledere inden for rammerne af SIS II-Udvalget. Formålet med møderne for de nationale projektledere er at behandle detaljerede planlægningsspørgsmål, risici og aktiviteter vedrørende både det centrale projekt og de nationale projekter. I denne rapporteringsperiode har der været afholdt fire møder for de nationale projektledere. Medlemsstaterne er blevet bedt om at indsende månedlige rapporter for at give en detaljeret ajourføring om, hvor langt de er nået med udviklingen. Der er stadig nogle medlemsstater, hvor det ikke vides, hvor langt de er nået med udviklingen af det nationale system, hvilket kan få indvirkning på afslutningen af SIS II-testen. Mødet for de nationale projektledere i januar 2008 blev holdt i Strasbourg, og medlemsstaternes repræsentanter besøgte hovedsitet, hvor det centrale SIS II skal placeres. 3.2.3. Rådsmøder Kommissionens tjenestegrene deltager i møderne i de arbejdsgrupper i Rådet, som er ansvarlige for Schengeninformationssystemet, og aflægger hver måned mundtlig rapport om fremskridtene med SIS II-projektet og de risici, det er forbundet med det. Kommissionens tjenestegrene forelægger også hver måned SIS II-Udvalget en skriftlig rapport om SIS IIprojektet, som omfatter fremskridtene med projektet og risiciene. På RIA-Rådets møder den 28. og 29. februar 2008, den 17. og 18. april 2008 og den 5. og 6. juni 2008 og på alle møderne i det udvalg, som er nedsat i henhold til EU-traktatens artikel 36, blev der gjort status over, hvor langt man var kommet med SIS II-projektet. DA 7 DA

4. PRIORITETER FOR DEN NÆSTE RAPPORTERINGSPERIODE 4.1. Testning For at sikre sig, at alle aspekter af SIS II er tilstrækkelig robuste og effektive, kræves der omfattende testning. Ligesom i denne rapporteringsperiode vil testning fortsat blive prioriteret højt i anden halvdel af 2008, både med hensyn til indsats og arbejdsbyrde. 4.1.1. Foreløbig systemafleveringstest Den foreløbige systemafleveringstest er en kontraktmæssig milepæl, som vil føre til foreløbig systemaflevering af det centrale SIS II. Formålet er at vise, at SIS II kan klare belastningen fra mindst 15 medlemsstater med resultater, der ligger inden for de fastsatte grænser. Forberedelserne til den foreløbige systemafleveringstest er formelt startet med en præsentation på mødet for de nationale projektledere i juni og et formelt møde med medlemsstaterne den 18. juni 2008. På sidstnævnte møde drøftede man forberedelserne til planlægningen af den foreløbige systemafleveringstest indgående for at kunne udarbejde den dokumentation og de procedurer, som er nødvendige for gennemførelsen af testen. Denne proces vil fortsætte i de kommende måneder og vil blive afsluttet i september 2008. 4.1.2. Forberedelse af den samlede test Formålet med den samlede test er at teste hele SIS II, dvs. det centrale system, de centrale applikationer og de nationale systemer og applikationer, for at kontrollere, om resultaterne mindst svarer til resultaterne med SIS 1+. Der er tekniske drøftelser i gang om, hvordan man bedst kan evaluere testresultaterne. 4.2. Fremskridt med migreringen Udviklingen af den konverter, som skal bruges ved migreringen, vil finde sted i den næste rapporteringsperiode. Medlemsstaterne har accepteret at levere de vigtigste tekniske oplysninger om SIS 1+ til støtte for dette arbejde. 4.3. Operationel forvaltning Forhandlingerne om den anden kontrakt med Østrig, som vedrører uddannelse og andre tjenester inden idriftsættelsen, og spørgsmålet om Frankrigs opfyldelse af profilen for administratoren for backuppen af den centrale enhed i Salzburg, vil blive behandlet på et kommende møde mellem Kommissionen, Frankrig og Østrig. Medlemsstaternes eksperter skal høres om, hvilket serviceniveau de forventer leveret, så Kommissionen kan træffe de nødvendige foranstaltninger i god tid inden datoen for idriftsættelsen. En række forslag fra hovedkontrahenten for udvikling om forvaltningsplanen for it-tjenester, bl.a. vedrørende de nødvendige profiler, kvalifikationer, antal medarbejdere og organisatoriske enheder for SIS II-personalet på de centrale sites, vil blive forelagt for Kommissionen i begyndelsen af juli 2008. DA 8 DA

4.4. Sikkerhed og databeskyttelse Der arbejdes på at forberede et besøg, som EDPS-medarbejderne 4 og Kommissionens tjenestegrene i fællesskab skal aflægge på netværkets Support Operation Centre i Bratislava i oktober 2008. Der holdes regelmæssigt bilaterale møder mellem EDPS-medarbejderne og Kommissionens tjenestegrene for at drøfte spørgsmål vedrørende SIS II. I de kommende måneder vil Kommissionen forberede EDPS' inspektion af den centrale facilitet i Strasbourg. Det er meningen, at dette besøg skal finde sted, inden de første personoplysninger overføres til det centrale SIS II-system. 5. KONKLUSIONER SIS II-projektets udviklingsfase er stadig en udfordrende opgave. De test, som skal sikre konnektiviteten og overensstemmelsen mellem det centrale SIS II og de nationale SISsystemer er begyndt. De vigtigste udfordringer er på nuværende tidspunkt at sikre, at den konverter, som skal bruges til migreringen, udvikles til tiden, og at fortsætte de forskellige former for test. 4 Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. DA 9 DA