Det handler om at være tryg i eget hjem



Relaterede dokumenter
Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Almen praksis og palliation SFR

Det palliative forløb almen praksis rolle

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

Samarbejdsaftale. den terminale patient

palliation lindrende pleje servicedeklaration

Samarbejdsaftale den terminale patient

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Bridge over troubled water

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Få mere livskvalitet med palliation

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Symptombehandling. Kommunikation

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation på sygehuset

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Myndighedsafdelingen Revideret januar

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard. for. Plejevederlag i forbindelse med pasning af døende

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige

Plejeorlov ved pasning af døende i eget hjem

Samordnet Pleje og Omsorg

National klinisk retningslinje

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Geropalliation i praksis

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Politik for værdig ældrepleje

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Plejevederlag/terminal pleje

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Tidlig Indsats på Tværs

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

Skrivegruppens forord

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Folketingets ombudsmand

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Referat fra 10. EAPC World Research Congress Bern

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

Plejevederlag/terminal pleje

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

En værdig død - hvad er det?

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Information fra Omsorg: Plejeorlov. Randers Kommune OMSORG

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Transkript:

Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge

Tryghed Det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én. Den danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=trygh ed

Udgangspunkt Patienthistorie Bente Forskelligt perspektiv (kommune/almen praksis)

Hvad er et godt palliativt forløb for patient og pårørende? Hvilke spørgsmål melder sig ved alvorlig uhelbredelig sygdom? Helbredelse? Arbejde? Skole? Penge? Behandling? Børn? Rask? Død? Familie?

Uhelbredeligt syg? Afsked? Tab? Død? Fred? Tid? Mirakler? Angst? Accept? Smertehelvede?

Den palliative indsats skal planlægges individuelt og uafhængigt af: Alder Diagnose Sygdomsstadie og behandling Fysisk og/eller psykisk komorbiditet Personlige ressourcer Sociale forhold og kompetencer Indsatsen ændrer sig og skal justeres under vejs i sygdomsforløbet Ikke alle patienter har lige stort behov for palliativ indsats

De fleste ønsker at dø i eget hjem. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark, Neergaard et al, Scan J Caring Sciences. Mar 2011 Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients, Brogaard et al, (Accepteret Palliative Medicine 2012) Men der er nogle forudsætninger som skal være opfyldt 7

Det basale palliative team

Bente 1 Bente er en kvinde på 78 år. Hun bor med ægtefællen i nærheden af sin datter, som hjælper hende meget i det daglige. Hun fik for få år siden thyreotoxicose med atrie-flimren og deraf følgende en lille apoplexi i cerebellum. Der er for 1 år siden konstateret en ovarie cancer med levermetastaser. Bente er opereret for ileus og har en stomi Visitationen modtager besked fra hospitalet om at Bente kommer hjem. Hvad er næste skridt? Egen læge modtager epikrise Hvad vil du gøre?

Bente- Terminal fase Bente bliver nu hastigt dårligere og er sengeliggende. Hun kan nu ikke tage sin medicin. Både Bente og familien er indstillet på at Bente snart skal dø. Smertebehandlingen fungerer ikke optimalt da hun ikke kan tage sin p.n. medicin. Hun får på nuværende tidspunkt.: durogesic 200 mikrogr/time, paracetamol 1 gr. x 4, oxynorm 10-20 mg p.n, aqtic 200 mikrogr. p.n., cymbalta 60 mg x 1, prednisolon 25 mg x 1, primperan, 10 mg x 4, movicol 1 pulver x 1, laxoberal p.n., eltroxin, thycapzol og ramipril. Hvad gør vi nu organisatorisk?

Koordinationsmøde Deltagelse: det basale palliative team Gensidige forventninger Problemer og behov Medicingennemgang Ydelser iflg. serviceloven Ansvarsområder afklares Kontaktveje aftales, også udenfor alm. åbningstid. Genoplivning? Fælles plan

Bente Du vælger at Bente skal skiftes til subcutan behandling. Hjemmeplejen? Pårørende involvering?

Den terminal fase: Basal palliation Almen praksis Hyppigere sygebesøg God symptomkontrol proaktiv Tilgængelighed Respekt og forståelse overfor patient og pårørende Seponere medicin som er overflødig hvis ikke allerede gjort Pn medicin ordineret og findes i hjemmet (Tryghedskassen) Subcutan medicin. Hjemmeplejen Hyppige besøg God symptomlindring Tilgængelighed Koordinering af indsatsen Omsorg for pårørende Obs. på forandringer hos patienten Skabe ro i hjemmet Informere om før og efter dødsfald Få lov til at dø når tiden er kommet og ikke forlænge livet unødvendigt

Barrierer for det palliative arbejde Almen praksis Har nok at se til! Kundskab Erfaring og personlighed Tid - skal vi nu have endnu flere opgaver Mange forskellige patienter/borgere, samarbejdspartnere Økonomi Overenskomst - 2 aftale Overenskomst loft Hjemmeplejen Uddannelsesniveau Kundskab Vikarer aften/nat/weekend Rigide arbejdstider Dokumentationsredskaber Adgang til data Mange forskellige patienter/borgere, samarbejdspartnere Måske er vores hverdage ikke så forskellige!!

Forslag til struktur Tidlig fase: Regelmæssig kontakt (fx kontakt/kontrol senest 12 uger efter pakkeforløb, kontakt ved ny livstruende sygdom tlf/korsørbrev ) Psyk/eksistentielle behov ACP Sen fase : Hyppigere kontakter Koordinerende møde Tilskud/Tryghedskasse? Palliative behov Terminal fase: Tovholder Symptomkontrol Samarbejde Pårørende

Tjeklister Brug af en tjekliste i det palliative forløb kan lette logistikken i egen praksis Listerne kan bruges i sin helhed eller rettes til, så de passer til egen praksis Brug dem gerne som fraser i journalen Hvad kan du uddelegere?

Tjekliste - terminalfase Fysiske/psykiske/sociale/eksistentielle problemer EORTC-QLQ PAL 15 Symptomer Reversible, årsag Estimer forventet restlevetid Forudse akutte forværringer - Forebyg Forbered patient, pårørende og hjemmesygeplejerske Tryghedskasse inkl. Ordination Terminaltilskud/terminalerklæring Medicin ny medicinliste Lav handleplan Tilgængelighed? direkte nummer til klinikken og evt. privatnummer Ved egen læges fravær: Orientere vikar! Efter dødens indtræden - information Kommuniker med hjemmesygeplejen Aftal ny kontakt

Når eller hvis belastningen bliver for stor i hjemmet! Mulighed for palliativt ophold på hospice? Indlæggelse på sygehus? Kommunal aflastningsplads?

Almen Praksis fordele Kontinuitet Langvarigt kendskab til patient og familie ressourcer, netværk Billigt for samfundet Holistisk tankegang Tilgængelig

Palliation i din praksis? Hvordan kan du organisere dig I din praksis så I kan skabe det gode terminale forløb?

Hvordan gør Åbylægerne? Ringer til patienter med livstruende diagnose Laver markering i journalen Udleverer mit tlf. nr. når jeg skønner der er behov Aftaler altid ny tid Bruger tjeklister Samarbejder med hjemmeplejen

Patienten i centrum Tidlig indsats Koordinering Klar ansvarsfordeling som pt. kender Kommunikation telefonen! Husk sektorskifte Husk de pårørende - ressource

Tak for opmærksomheden!

Behovsvurdering

EORTC QLQ-C15- PAL

Kommunikation Kommunikationsredskaber Medcom Fax Telefon Vandrejournal? Møder Koordinationsmøde Udskrivningsmøde Ad hoc Patientinformation Mappe? Vandrejournal? Hjemmeside. FMK?

Søg tilskud! Terminaltilskud til medicin: www.fmk-online.dk Ydelse: 5093/5993 Terminalerklæring: Kommunen: (LÆ 165): Iht Serviceloven 122 ret til plejeorlov, udvidet hjemmepleje, gratis sygeplejeartikler, ernæringstilskud, fysioterapeut og evt. psykolog (Ikke mulig for patienter i plejebolig) 28

Terminalerklæring Diagnose: X Det bekræftes hermed, at helbredende behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje. Prognosen er kort levetid. evt. tilføjes: Der ansøges om tilskud efter servicelovens 122 til @ (forhør dig hos din kommune om ønsket tekst) 29