5.2 Aftaler på DA/LO-området



Relaterede dokumenter
Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Viceadm. direktør Kim Graugaard

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst 242

Forløbet af overenskomstforhandling

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

5. Tal og diagrammer. 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst 180

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG

Afholdelse af omsorgsdage...3

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Det kollektive overenskomstsystem

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Konjunktur og Arbejdsmarked

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Stem om din nye overenskomst

Landsoverenskomsten for cafeterier, quick-food i supermarkeder mv.

Bilag Sammenligning af overenskomstaftaler udkast 2012

EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER. Birthe Boisen, juridisk konsulent

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

Overenskomst. Mellem. 3F Transport. Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Gennemgang af aftaleresultatet

Transkript:

5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i 2007. På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret 2005 indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret 2004. Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 5.2. Figur 5.2 Løn under sygdom for arbejdere 70 60 50 40 30 20 10 0 Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct. 2004 2007 2-3 uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. 70 60 50 40 30 20 10 0 1

Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2005 var der knap 500 strejker på DA-området, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker 1.800 1.500 1.200 900 600 300 1.800 1.500 1.200 900 600 300 0 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). 2

Tabel 5.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct. 1991 1993 1995 1997 2000 2004 Normalløn 19 16 16 16 15 16 Minimalløn/ mindstebetaling 81 84 84 84 85 84 Heraf uden lønsats 4 4 11 17 20 22 I alt 100 100 100 100 100 100 Tabel 5.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. Tabel 5.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger 0 6-8 uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 5.9. 3

Tabel 5.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger 98 28 uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 5.9. 4

Tabel 5.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid, timer pr. uge Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år 1920 48,0 - - 1958 47,0 3-1959 46,0 3-1960 45,0 3-1966 44,0 3-1968 42,5 3-1970 41,8 3-1974 40,0 4-1986 39,0 5-1987 38,5 5-1988 38,0 5-1989 37,5 5-1990 37,0 5-1998 37,0 5 1 1999 37,0 5 2 2001 37,0 5 4 2003 37,0 5 5 2006 37,0 5 5 ANM.: Se anm. til tabel 5.9. 5

Tabel 5.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede 1955 2.284 1960 2.164 1965 2.149 1970 2.006 1975 1.848 1980 1.840 1985 1.808 1990 1.687 1995 1.680 2000 1.658 2005 1.650 2006 1.643 ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. Tabel 5.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang 7 5 2 3-4 uger 6 2 0 2½-4 måneder 18 16 7 6 måneder 9 10 15 10 måneder 4 0 0 12 måneder eller mere 56 67 77 ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se desuden anm. til tabel 5.9. 6

Tabel 5.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang 22 7 3 Delvis adgang 48 59 46 Fri adgang 30 34 51 ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se anm. til tabel 5.9. Tabel 5.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. Dage pr. år Timer pr. år uge Japan - - - - 2.013 USA 40,0 12,0-10,0 1.920 Holland 38,5 25,3 4,2 7,1 1.736 Finland 40,0 25,0 12,5 8,0 1.732 Norge 37,5 25,0-7,0 1.725 Sverige 37,5 25,0-9,0 1.710 UK 37,1 24,4-8,0 1.704 Danmark 37,0 25,0 5,0 7,0 1.665 Frankrig 35,0 25,0-7,0 1.610 Tyskland, vest 35,9 30,0-9,0 1.601 ANM.: Se anm. til tabel 5.13. Tallene for Tyskland, vest henviser til det tidligere Vesttyskland, da der gælder forskellige arbejdstidsaftaler i det tidligere Øst- og Vesttyskland. KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 7

Tabel 5.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h 8

Tabel 5.18 Overenskomststridige strejker på DA-området 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Antal strejker 713 813 585 932 608 741 490 Antal personer (gennemsnit) 55 61 47 66 61 88 58 Varighed i dage (gennemsnit) 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 1,2 Antal tabte arbejdsdage (1.000) 44,0 77,9 34,0 70,8 42,7 66,1 35,2 Konfliktårsag Procent Løn 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 33,5 Afskedigelse og ansættelse 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 12,0 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 5,1 Andre årsager 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 32,1 49,4 Dage pr. 10.000 arbejdsdage Tabte arbejdsdage 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 2,2 Fremstilling 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 4,3 Bygge og anlæg 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 1,2 Service 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 1,0 Heraf lønkonflikter 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 0,9 Fremstilling 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 2,1 Bygge og anlæg 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 0,6 Service 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 9

Tabel 5.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. år pr. 1.000 beskæftigede 1970-79 1980-89 1990-1999 2000-2004 Norge 45 99 82 75 Finland 613 408 167 49 Danmark 261 178 169 42 Sverige 46 182 49 34 Frankrig 286 119 25 34 UK 569 332 29 31 USA 507 123 40 15 Tyskland 52 28 11 4 Japan 124 10 2 0 ANM.: Tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. Det seneste tal for Frankrig dækker perioden 2000-01 og for Japan og USA 2000-2003. KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2004), OECD (Annual Labour Force Statistics) samt egne beregninger. 10