Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?



Relaterede dokumenter
Værd at vide om væskeoptagelse

Spis rigtigt - perform bedre

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Det glykæmiske indeks.

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Anders Sekkelund

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Mogens Strange Hansen

Få styr på væskebalancen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Kulhydrat, væskeoptimering kan jeg gøre noget for at præstere bedre?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Hvor meget energi har jeg brug for?

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Sportsernæring for U16 spillere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL. Sportsernæring for U17-spillere - Få mere ud af din træning! D.

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Fit living en vejledning til træning og kost

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Kost og ernæring for løbere

Løberseminar, SDU 10. november 2013 Kulhydratoptimering og koffeinindtag. Menú. Er kulhydrat vigtig for præstationsevnen.

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

MTB BEDRE PRÆSTATIONER. Mtb-marathon. carboloading. etapeløb. downhill. cross country. din guide til. Officiel ernæringssponsor for:

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Forslag til kostplan:

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Kosten og dens betydning.

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Hvor meget energi har jeg brug for?

KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM

Temaeftermiddag om kost og træning

Kulhydrater - pest eller guld

PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Løberens kost og ernæring

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Uden mad og drikke duer langturs kajakroeren ikke

Når kroppen kræver mere end appetitten rækker til!

Sund kost til fodboldspillere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, det er ikk så ringe endda!

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Spis dig sund, slank og stærk

Værd at vide om. kosttilskud

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april,

Kulhydratrige energitilskud - en fordel for løbere?

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY

Kost & Ernæring K1 + K2

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli,

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Varierer du din træning?

Kost & Ernæring. K3 + talent

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kostplan der giver større muskler

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Artikel 2: Kulhydratkemi

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

Phytokost Funder Løbeklub

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

Type 1 diabetes patientinformation

Guide: Hvil dig... og kom i form

Transkript:

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv udvikling af sportsdrikke. Nu kan du få alt fra basis druesukker og mineralsalte til sindrige sammensætninger af forskellige typer kulhydrat, vitaminer og mineraler. Men hvorfor, hvornår og hvor meget du skal drikke af de farvestrålende og fristende sportslæskedrikke? Sportsdrikke har været et fast punkt på de fleste sportsfolks kostplan lige siden det amerikanske fodboldhold The Gators engang i 60érne havde en forrygende sæson. Succesen blev nemlig tilskrevet en ny drik, de testede for forskere fra Florida University. Ved at fylde op med kulhydrater i pauser og halvleg, kunne spillerne både løbe hurtigere og længere end deres modstandere, især hen imod slutningen af spillet. Drikken hed "Gatorade" og bestod af sukker, druesukker (glukose) og mineraler og var starten på det hav af energidrikke, vi kender i dag. Hvorfor sportsdrikke? Væskemangel og energimangel er de to vigtigste årsager til træthed og nedsat præstationsevne i forbindelse med træning. Sportsdrikkes fornemmeste opgave er derfor at imødekomme disse problemer. Almindelig mad og vand gør i realiteten det samme, men det er de færreste, der bryder sig om at spise lige inden, under eller umiddelbart efter træning. Desuden er problemet med at få dækket væske- og kulhydratbehovet under træning nemlig ikke, hvor meget du drikker, men hvor hurtigt væsken forlader maven og kommer ind i tyndtarmen. Den væske, der ligger og skvulper rundt i maven kan vi ikke bruge til noget. Rent vand forlader maven hurtigst, og jo page 1 / 5

mere kulhydrat, du tilsætter, jo langsom- mere går det med at få tømt maven. Derfor gælder det om at finde den helt rette kulhydratkoncentration, så du både får dækket dit væske- og dit energibehov. Og det er her, sportsdrikken har sin berettigelse. Hvornår skal du bruge sportsdrikke? Overordnet findes der fire grupper af produkter: Tørstslukkere, energidrikke, drikkegel og proteintilskud, som hver har deres formål i forhold til din træning. Alle grupper giver kulhydrater og dermed energi, men forskellen ligger i koncentrationen af kulhydrater og evt. mineralsalte. De fleste, der træner normalt, drikker ikke mere end ca. 1 liter væske i timen. Derfor bør kulhydratkoncentrationen i din sportsdrik ligge mellem 6-10% kulhydrat. Men husk på, inden du styrter ud og køber dig fattig, at kulhydrat i sportsdrikke er lig med en eller anden form for sukker. Du skal være sikker på, at du rent faktisk også får forbrændt den mængde sukker, du indtager, ellers er der ingen fidus i at fylde depoterne op. Tommelfingerreglen siger, at træner du under halvanden time, er der ikke nogen grund til at fylde ekstra energi på motoren. Vand er alt, hvad du behøver, med mindre du allerede inden træningen er drænet for energi eller har planlagt at træne ekstra hårdt. Tørstslukker En tørstslukker er sammensat, så den hurtigt kan give din krop vand og kulhydrater og derved undgå væskemangel under træning. Tørstslukker kaldes også isotoniske drikke. Isotonisk er en videnskabelig måde at sige "at have den samme koncentration som...". Det betyder, at isotoniske væsker kan passere uhindret fra maven til tarmen og over i blodet med samme hastighed som vand, fordi de har samme koncentration som kropsvæske. Tørstslukkere har ofte en lav kulhydrat- koncentration og er som regel tilsat mineralsalt, der er med til at trække vand fra mavesækken over i tarmen og dermed sætte hastigheden på væsketilførslen op. Derudover skulle mineralsaltene være med til at erstatte de mineraler, du sveder ud under træningen. De fleste, der træner, har dog ingen problemer med at få dækket deres mineralbehov gennem kosten. Så den funktion er ikke særlig vigtig, med mindre du er triatlet eller dagligt træner i mange timer. Energidrikke Energidrikke er allround kulhydratdrikke, og produkterne er stort set ens i denne kategori. Drikkeklar gel page 2 / 5

Du kan også få din sportsdrik som flydende gel, du nærmest trykker ud i munden. Det lyder måske ikke som jordens lækreste idé, men det er faktisk ikke værst, når der er udsigt til et par timers træning og maven er tom. I motionscentret er det ikke noget problem at slæbe rundt på vand og sportsdrik. Men det er ikke lige sådan at snuppe en liter sportsdrik med på løbeturen. Løber man rigtigt langt, kan det være nødvendigt at fylde op undervejs både med væske og kulhydrater. Desuden giver geléen en større følelse af substans i maven end de deciderede sportsdrikke gør. Sportsdrik med protein Sportsdrikke tilsat protein og proteinshakes er gode som eftertræningsdrik, hvor kroppen ikke kun har glæde af kulhydrater, men også brug for proteiner til at danne og genopbygge muskelvæv. Kulhydrat-proteindrikkene kan også anvendes som et regulært mellemmåltid. Du skal dog lige læse næringsindholdet, for der er mange af drikkene, der signalerer restitution, men som slet ikke indeholder nok protein til at leve op til den titel. Gå efter et proteinindhold på omkring 30 gr. pr. 100 gr. drik, så er du på den sikre side. Hvad består de af? Skal man gå efter producenternes anprisninger, har de alle fremstillet et produkt med en helt unik sammensætning, der lige er en tand bedre end konkurrenternes. Faktum er, at forskellene ligger på et meget lille sted. Da "Coaching Focus", et seriøst engelsk træningstidsskrift, lavede en blindtest af en række produkter, fandt testpersonerne, der alle var erfarne atleter, ingen anden forskel end smagen. Alle produkterne var lige effektive som kulhydratkilde. De vigtigste ingredienser i sportsdrikke er kulhydrater og vand - og i visse tilfælde også mineralsalte, især natrium og kalium. Det mest anvendte kulhydrat er maltodextrin, druesukker (glukose), frugtsukker (fruktose) og almindelig sukker (sakkarose). Maltodextrin Maltodextriner bliver fordøjet lige så hurtigt som ren druesukker, men har en mindre sød smag. Derfor er der mange, som foretrækker dem frem for ren drue- eller frugtsukker. En anden fordel ved maltodextriner er, at kroppen opfatter druesukker og maltodextrin som den samme enhed, selvom maltodextrin kan indeholde op til 20 gange så meget kulhydrat. Det betyder, at du kan få 10-20 gange så meget kulhydrat ind i blodet inden for det samme tidsinterval ved at indtage maltodextriner i stedet for druesukker. Forskellen er dog kun mærkbar ved koncentrationer over 50 gr. kulhydrat pr. liter væske. Druesukker Druesukker eller glukose er musklernes vigtigste brændstof under fysisk aktivitet. Glukose er også byggesten for de fleste kulhydrater i vores kost. Tidligere kom man næsten udelukkende glukose og almindeligt sukker i sportsdrikke. Nu anvendes glukose stort set kun som supplement til andre kulhydrater i sportsdrikke. page 3 / 5

page 4 / 5

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Frugtsukker Argumentet for at tilsætte frugtsukker til sportsdrikke er, at det ikke giver noget nævneværdig insulinstigning. En kraftig insulinstigning hæmmer for frisætningen af frie fedtsyrer, der er en vigtig energikilde under længerevarende middelhård træning. Det vil sige, jo færre tilgængelige fedtsyrer, jo hurtigere vil kulhydratdepoterne tømmes. Nu forholder det sig sådan, at træning i sig selv undertrykker denne frisætning, så det er derfor stort set underordnet, hvilken type kulhydrat, du indtager. Det, der har betydning, er mængden og koncentrationen. Du bør i øvrigt undgå større mængder frugtsukker, da det kan give mavebesvær og krampe. Faktisk bør du helt undgå frugtsukker efter træning, i pauser eller halvleje, netop fordi det ikke giver dig nogen insulinstigning. Insulin er nemlig med til at skubbe kulhydrater hurtigere ud i musklerne og dermed øge restitutionshastigheden af de vigtige kulhydratdepoter i musklerne. Artiklen er hentet fra Fitnews.dk page 5 / 5