Projekt Bydelssundhed

Relaterede dokumenter
SLUTEVALUERING. Sundhedsprojektet, Korskærparken FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF:

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Sundhedsprofilen 2017

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Overdragelsesplan. Status og forankringsgrad af Sundhedsprojektets aktiviteter i Korskærparken. Maj Antal deltagere

Senior- og værdighedspolitik

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Direktionens årsplan

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

Senior- og værdighedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sundhedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

GENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Overdragelsesplan. Status og forankringsgrad af Sundhedsprojektets aktiviteter i Korskærparken. Marts Antal deltagere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018

Psykiatri- og misbrugspolitik

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Transkript:

Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc

Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60% 50% 40% 39% 60% 35% 50% 46% 30% 26% 20% 10% 13% 7% 15% 9% Fredericia Kommune Korskærparken 0% Store sundhedsmæssige udfordringer Mange rygere, dårlig kost og for lidt motion Halvdelen har en langvarig sygdom, skade eller lidelse. (lokal sundhedsprofil) Kilde: Danmarks Statistik 2010

Mål for Bydelssundhed At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling (både mål og middel) Men ikke definerede indsatser på forhånd! Er udviklet i en løbende dialog med beboerne Et mål for Sundhedspolitikken at mindske social ulighed i sundhed (overordnet mål i 2007 og baggrund for opstart af projektet)

Metode Én projektleder i området En høj grad af borgerinddragelse som grundlæggende metode Har kontrol - Projektledelsen beder beboere identificere problemer og træffe alle væsentlige beslutninger om mål og midler. Har uddelegeret autoritet - Projektledelsen præsenterer et problem, og definerer grænser men beder beboerne om at træffe beslutninger Planlægger sammen projektledelsen præsenterer tentativ plan åben for tilpasninger Konsulteres projektledelsen søger at få støtte til plan Modtager information Ingen kontrol beboere informeres ikke Kilde: Inspireret af Sundhedsstyrelsen 2003: Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme

Udpluk af aktiviteter Motionsforening med egen bestyrelse: Pt. 250 medlemmer, deltager i 415 ting - Svømning: 60-100 deltagende kvinder - Fitness: 57 deltagere - Zumba: 35 kvinder Sundhedstjek: 250 beboere over årene Værestedet Hyggen (forening): 30-35 beboere, 3 gange ugentligt Mandeklub: 25-30 mænd, mødes 2-4 gange ugentligt Kvindeklub (forening): 32 medlemmer + gæster PR gruppe/beboerdrevet og ejet hjemmeside: 50-300 hits dagligt Madlavningshold og foredrag mm. I alt ca. 160 individuelle besøg Medborgerhus som omdrejningspunkt. Også andre projekter

Nogle resultater Forankring af aktiviteterne i foreninger. Fx Motionsforeningen hvoraf mange i bestyrelsen har anden etnisk baggrund end dansk. - 36% af deltagere i Motionsforeningen tager mindre medicin (håndkøb og recept) - 46% har oplevet effekt i forhold til vægt, 69% på kondition og over 80% i forhold til samvær og trivsel. - Andelen, der oplever en effekt stiger med antal aktiviteter, de deltager i. Mange deltager i flere aktiviteter (Medlemskabet samlet pakke - synergi) - De med anden etnisk baggrund oplever størst effekt De sociale netværk spredes som ringe i vandet, og udgør platforme for sundhedsarbejdet. Beboerengagementet som forudsætning for alt andet. Beboerne tager ejerskab og ser aktiviteterne som deres. Sætter selv ting i gang og mødes på tværs Tidlig forankring af aktiviteterne hos frivillige tovholdere.

Bedre sociale relationer 2008 2013 Tilfreds med at bo i området 62% 72% Tryg i området 61% 73% Mener området har et dårligt omdømme 47% 62% Taler ofte med andre beboere med en anden etnisk baggrund end en selv 34% 39% Er ofte uønsket alene (ensomhed) 11% 5% Kilde: Epinion 2014

Korskærparken Fredericia Kommune 2008 2013 2010 2013 Har en langvarig sygdom, skade eller lidelse Generet af smerter eller ubehag indenfor seneste 2 uger* 47% 51% 33% 36% 55% 47% 35% 42% Ryger dagligt 37% 33% 24% 22% Ofte stresset** 13% 8% 13% 15% Gør noget for at bevare/forbedre helbred *I Fredericia Kommune er der spurgt til meget generet af ** Forbehold for lidt forskellige svarkategorier 73% 80% - - Kilde: Epinion 2014 og Danskernes sundhed 2014

Sundhedsprojektet 71% (7 ud af 10 beboere) kender til Sundhedsprojektet Ud af dem der kender projektet har hver fjerde deltaget. Det svarer til hver femte beboer i alt. I gennemsnit har hver af de deltagende beboere deltaget i mere end halvanden aktivitet Bred gruppe af deltagere, men flere kvinder og beboere med anden etnisk baggrund

Sundhedsprojektet er ikke kommunen De aktive beboere mener ikke, at sundhedsprojektet er et kommunalt projekt: Det tunge, besværlige, ufremkommelige og langsommelige det er det kommunale! Det lette, elegante og det der giver resultater det er det beboerne selv laver i samarbejde med projektlederen!

Mødet med beboerne Hvordan?

Borgerne som ligeværdige medspillere De frivillige beboere som kollegaer Beboerne inddrages i identificering af problemer, udvikling af indsatser og metoder. Vigtigt at der ikke er definerede indsatser i forvejen (sker i et samarbejde og løbende) Møde beboerne individuelt og opbygge tillid, men samtidig have opbygning af fællesskaber for øje Møde i øjenhøjde og med fagligheden i baglommen Beboerne bliver frivillige i takt med at de engageres, men opfatter ikke nødvendigvis sig selv som frivillige. Men frem for frivillige er de aktive medborgere.

Forudsætninger Det er først og fremmest et dagligt samarbejde Det kræver et konstant relationsarbejde! Kunne stå i arbejdet som sig selv. Kunne lægge standarder og procedurer fra sig. Være vejfarende frem for navigatør. Personafhængigt Ledelsesmæssig opbakning til metoden

Det innovative element er: at der ikke inddrages nye aktører og teknologier, men at de eksisterende aktører, dvs. borgere og sundhedsmedarbejder udfordrer hinanden i redefinerede roller og funktioner. (MidtLab)

Konklusioner fra Syddansk Universitet Det er lykkedes at arbejde med den høje grad af borgerinddragelse og det har givet resultater! Et sundhedsprojekt - men også et demokratiprojekt og integrationsprojekt Det høje deltagerengagement i diverse aktiviteter og på tværs af aktiviteter har skabt en solid grobund for etablering af beboernetværk, lokal selvbestemmelse og skabelse af individuel og organisatorisk empowerment. Den sociale kapital (sammenhængskraften) er højnet noget der rækker ud over de enkelte indsatser Der er skabt rammer for forankring og bæredygtighed

Hvad tager vi med videre Vi skal turde sætte os på vores hænder og give plads Beboerengagementet og opbygning af sociale netværk som forudsætning og platform for sundhedsarbejdet Der er brug for et ligeværdigt kollegaskab med beboerne, hvor ekspertrollen er pakket væk ( med fagligheden i baglommen ) Udfordringer ved metoden: - Det er et grænseløst felt - Metoden kræver et opgør med trangen til projektgørelse og projektstyring og det igen kan give udfordringer i samarbejdet med andre aktører og indsatser

Tak for opmærksomheden Kilder/Links: www.korskaerparken.dk (beboernes hjemmeside) www.sundhed7000.dk (projektbeskrivelse, evalueringer mm) Jens Peter Jensen, Midtlab, 2012: At lære på en platform Slut-evaluering af Syddansk Universitet 2014 Konference d. 19. maj 2014 i Korskærparken - Bog på vej med de gode historier