Opsamling på konferencen den : Korskærparken når samskabelse virker

Transkript

1 Opsamling på konferencen den : Korskærparken når samskabelse virker Velkomst Borgmester Jacob Bjerregaard Når det drejer sig om samskabelse, gælder det om at være ude, hvor det foregår og at samarbejde på tværs - både kommunen, boligforeningerne og beboerne Korskærparken er ved at blive et attraktivt område bl.a. pga. boligrenoveringerne, og dette nye Medborgerhus er en god ramme for at gøre ting sammen at samskabe Sundhedsprojektet: Det kan lykkes at gøre noget ved sundheden gennem en målrettet indsats, og indsatsen i Sundhedsprojektet har i høj grad bygget på samarbejde med og inddragelse af borgere. Denne tilgang er vejen frem og har ført til, at flere er blevet frivillige, det har skabt en platform for større trivsel blandt beboerne, og mange beboere har taget større ansvar og fået mere indflydelse på deres eget liv. Beboer og formand for Forening Korskær Steen Knudsen Sundhedsprojektet har betydet, at vi taler mere sammen i Korskærparken Susanne Andersen har været en kæmpe støtte og bakket op om nye initiativer. Susanne er blevet en del af Korskærparken en af beboerne. De forskellige historier i bogen vidner om, at mange har fået meget ud af deltagelsen i Sundhedsprojektet, og det kan vi være stolte af. Fremover er det de frivillige, som bærer ansvaret og tager slæbet, men der er dog stadig brug for støtte. En vis bekymring om hvordan det vil gå. Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse Karen Heebøll, direktør for Arbejdsmarked, Pleje og Sundhed i Fredericia Kommune, Susanne Vangsgaard, strategisk sundhedskonsulent i Fredericia Kommune og Pernille Tanggaard Andersen, lektor, ph.d. og sociolog, Syddansk Universitet Om Korskærparken og emnet samskabelse (Karen): Vi bygger på forskellighed og mangfoldighed i Korskærparken Korskærparken er et udsat boligområde med ca beboere Der er mange aktører, der investerer i området: De fysiske og sociale Helhedsplaner (boligforeningerne), flere kommunale projekter bl.a. Sundhedsprojektet, beskæftigelsesindsats, ungeprojekt, biblioteksprojekt. Desuden partnerskabsaftaler med entreprenører, samarbejde med Fredericia Idrætscenter, Ullerupbækskolen og politiet m.fl. Fredericia kommune er generelt udfordret på ledighed og dårligt selvvurderet helbred. Hvordan skaber vi forandringer? Det er ikke nok med kampagner, der er brug for andre metoder, der har øje for borgernes ressourcer. Denne tilgang er i spil flere steder i Fredericia Kommune fx i 1

2 Længst Muligt I Eget Liv og i Motionsfællesskaber for borgere med KOL, et selvkørende netværk hvor borgerne har ansvaret. Det næste skridt er, at vi giver borgerne hovedrollen, og Sundhedsprojektet giver inspiration til metoder til dette. Sundhedsprojektet (Susanne Vangsgaard): Baggrunden for Sundhedsprojektet: at mindske social ulighed i sundhed. Korskærparken var i kommunens sundhedsprofil fra 2007 i højere grad udfordret på sundheden end resten af Fredericia Kommune Indsatser i Sundhedsprojektet er udviklet løbende med beboerne, hvilket vil sige, at indsatserne ikke var en del af projektbeskrivelsen Engagement fra beboerne er både et middel og et mål Metoden: Det var en bevidst strategi fra starten med en høj grad af borgerinddragelse, at beboerne skulle have hovedrollen. Borgerinddragelse kan gradbøjes fra lav til høj, og den høje grad af borgerinddragelse i Sundhedsprojektet har betydet, at beboerne har været med til at definere problemer og løsninger og tage beslutninger i et dagligt samarbejde. Forankringen af aktiviteter er sket ved, at der bl.a. er dannet flere forskellige foreninger, hvilket har krævet meget i forhold til at klæde beboere på til foreningsarbejde. Forankringen sker også ved, at der er dannet sociale netværk, som spreder sig og danner en platform for sundhedsarbejdet. Desuden er der sket en tidlig forankring, fordi beboerne har været inddraget helt fra starten. Resultater fra evaluering af Motionsforeningens tilbud: Deltagelse i Motionsforeningens tilbud har betydet, at deltagerne tager mindre medicin, det har et positiv effekt på deres vægt, kondition, trivsel og samvær. Facilitator Lars Kølner: Måske burde vi tale om kommuneinddragelse i stedet for brugerinddragelse. Hvor lidt kan vi være til stede som kommune? Beboerne kører det selv, men Fredericia Kommune støtter fortsat gennem den samarbejdsaftale, der er lavet med Forening Korskær. Samlet slut-evaluering (Pernille Tanggard Andersen) Der er lavet flere evalueringer i Korskærparken bl.a. af svømning, motionsaktiviteter og metodetilgangen borgerinddragelse Desuden er der lavet to sundhedsprofiler i henholdsvis 2008 og 2013, som muliggør sammenligning Resultaterne fra sundhedsprofilerne viser: en stigning i tilfredshed og tryghed ved at bo i området. Dog mener flere at området har et dårligere omdømme (området kom på Ghettolisten i 2010). Der er også sket et fald i ensomhed, og fald i hvor ofte man føler, man ikke har kontrol over sit liv. 71 % kender til Sundhedsprojektet, og hver fjerde har deltaget. Af dem der har deltaget, har det haft betydning for dem. De er blevet gladere, kommet i bedre humør og fået mere selvtillid osv. Den sociale dimension har også stor betydning. Livskvaliteten er højnet for mange af deltagerne. Der er også sket en ændring ift. KRAMS-faktorerne. Beboere med stress og manglende evne til at overskue deres liv er faldet. 2

3 Opsamling af resultater: større tryghed og tilfredshed, bedre sociale relationer og mindre stress, der er dog stadig udfordringer ift. den fysiske sundhed, som for Fredericia Kommune generelt. Kernebegreber i processerne i området: Empowerment (kontrol over livssituation), social kapital (fællesskaber på tværs) og borgerinddragelse. Der er stor evidens for, at borgerinddragelse har betydning for følelsen af at gøre nytte og have betydning og have kontrol over ens liv. Disse elementer er med at til at skabe øget trivsel og bedre sundhed. Hovedresultater: Beboerne er ligeværdige medspillere og ses som kollegaer. Beboerne inddrages i identificering af problemer og udvikling af indsatser og metoder. Beboerne mødes individuelt samtidig med at der opbygges fællesskaber. Sundhedsprojektet er unikt og innovativt i dansk sammenhæng pga. den helt åbne tilgang, og at borgerne definerer, hvad de vil. Dette skaber ejerskab og motivation, som er meget væsentligt for sundhed, trivsel og livskvalitet. Det er lykkedes 100 %, at arbejde med meget høj grad af borgerinddragelse Den sociale kapital (sammenhængskraft) er højnet og rækker ud over indsatserne Der er skabt rammer for forankring og bæredygtighed Hvad skal der til? Dagligt samarbejde; konstant arbejde med relationer, samarbejde og nærvær; lægge standarder og procedurer fra sig og være medspiller og partner frem for navigatør; personafhængigt i forhold til sociale kompetencer; kræver stor risikovillighed, men hvis det lykkedes, så er der stor bæredygtighed. Ledelsesmæssig opbakning til metoden vigtigt. Sundhedsprojektet er også et demokratiprojekt og et integrationsprojekt Hvor er vi nu? (Karen) Aktiviteterne er overdraget til frivillige, og der er lavet en samarbejdsaftale med Forening Korskær. Der er lavet en bog med beboeres fortællinger. Det helt centrale: Borgerengagement og fællesskaber er en forudsætning og platform for sundhedsarbejdet. Ligeværdigt kollegaskab. Udfordringer ved metoden grænseløst i tid - og vanskeligt i samarbejdet med traditionel projektstyring. Hvordan skaber vi et samfund, hvor alle kan deltage og bidrage? Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet Følelsen af at høre til er afgørende Forandringerne sker ude i områderne, der er kommet et nyt blik på ressourcer Der er fokus på, at man kan rigtig meget sammen potentiale Forandring i samfundet: trække den offentlige tilbage og se på det, der sker i hverdagen i civilsamfundet Det er en svær opgave for det offentlige at slippe styringen Der er to tendenser, ift. hvordan borgere træder frem og bruger ressourcer o Store foreninger er begyndt at forandre sig: Foreninger er begyndt at fokusere på kommunerne i stedet for på staten. Store foreninger banker på og spørger, om de må være med til lokal udvikling. De store foreninger vil gerne være en ressource. Samskabelse: forskellige aktører/ressourcer fx foreninger byder ind på løsning af udfordringer man tør 3

4 o mødes ligeværdigt. Eksempelvis er nogle kommuner begyndt at udlåne medarbejdere til foreninger Borgere kan være aktive på mange måder: Borgere som har lyst til at bidrage til fællesskabet, typisk lokalt. Lyst til at være frivillige i nye sammenhænge fx offentlige institutioner bl.a. skolen og Jobcentret (mentor). Flere institutioner går dog en anden vej fx handicappede deltager i eksisterende fællesskaber i lokalsamfundet fx fodboldholdet eller vandrelauget. Alle skal inviteres til at være med. Tanken er, at en institution er den del af lokalsamfundet. En tredje tendens er, at embedsmænd trækker sig tilbage, og borgerne kommer frem. Det betyder et ændret forhold mellem politikere og borgere. Fx kan politikere give penge til offentlig græsklipning til lokalsamfundet, så det selv kan bestemme, hvordan pengene skal bruges, og hvordan problemer løses. Det kræver dialog mellem politikere og borgere. I kølvandet på tilbagetrækning af det offentlige og fokus på civilsamfundet, er der udfordringer: o Vær ærlig omkring rolleforandringer, og at man som offentlig medarbejder ikke er vant til rollen og ikke har styr på det o Når man inviterer borgere ind i beslutningsprocesser, så kan man skabe fællesskaber, der udelukker andre. Vigtigt at overveje om man inviterer alle ind. o Det er vigtigt med et forum, hvor man kan tale fordomsfrit, og hvor problemer kan løses o Ydmyghed over at ting kan udvikle sig både godt og skidt. Lars Kølner: Skal man afskaffe ordet frivillig? Vibe: Frivillig eller aktiv medborger det er lige godt uanset prædikat. Det behøver ikke at være formelt for at man kan være aktiv medborger. Der er flydende grænser - fra passiv til aktiv, som den enkelte person også kan svinge imellem Medborgerskab som metode til velfærdsudvikling Jacqueline Albers Thomasen, konsulent i Sund By Netværket Arbejder ud fra Community Champions-metoden, men en tilpasset udgave. Velfærden er under pres, og det handler om at gå fra mere til bedre Community Champions er svært at oversætte fællesskabsagenter. At være med i et fællesskab. Der er fokus på den energi, der forbinder mennesker. Udvikle velfærd gennem fællesskaber det er et fælles ansvar Metode: Hold det helt enkelt man skal mødes Fokus på mødet mellem mennesker er udgangspunkt for bl.a. bedre sundhed Arbejder ikke med foruddefinerede mål. Kobler sig til de muligheder, der er i lokalområdet Vi vil ikke noget med nogen, men sammen med nogen Vi skal hjælpe det levede liv med at komme i spil og bruge den viden, der er i området En væsentlig pointe er, at vi som mennesker gerne vil høre til. Her kan skam, fx over at være usund, være en forhindring Professionelle skal turde være sårbare. Det kræver andre former for ledelse, når man ønsker medborgerskab. Man skal arbejde med affekter/følelser. Man skal lede gennem affekter og bruge den sociale energi. Det kan dog være svært, når det øverste parameter er økonomi. Der skal mod til at gå ud i det usikre vi ved ikke, 4

5 hvad vi får ud af det. Ledelse er at skabe balance mellem økonomi og liv. Ledere skal være synlige og kende borgere. Hvad mener vi med borger? Optaget af at leve det gode liv, menneske i et fællesskab, træde ud af sin funktion og bare være menneske Hvordan aktiveres et andet menneske? o Aspirationer og håb bidrage med noget. Give mennesker muligheder for at bidrage o Tillid slip kontrollen og hav tillid til, at det bliver gjort godt o Mod få fat i dem vi ellers ikke ser o Passion og stolthed Fællesskabsagenter går ind i en rolle Community Champions er en tankegang, hvor man kigger efter ressourcer og ikke har fokus på problemer og udfordringer, men man kigger på mennesker. Mennesker kan altid byde ind med noget bygge ressourcer op. En til en kontakt personlig kontakt er vigtigt. Kom ud af kontorerne Lokalsamfundet er dem, der LEVER oplevelser og erfaringer. Professionelle skal være nysgerrige på den viden, der er i området og have en erkendelse af, at lokalsamfundet har vigtig viden. Mere information på: og Panelrunde Lone, frivillig i Motionsforeningen og formand for bl.a. husbestyrelsen i Medbogerhuset Lars, frivillig instruktør i Motionsforeningen Christina Radl, forsker fra enheden for sundhedsfremme, Syddansk Universitet Karen Heebøll, direktør for Arbejdsmarked, Pleje og Sundhed, Fredericia Kommune Jane Findahl, formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Facilitator: Lars Kølner Lars Kølner: Fra projekt til drift der vil stadigvæk ske noget, men hvad nu? Hvad er bekymringerne? Lone: At skaffe flere frivillige. Hvordan får vi dem herover i Medborgerhuset? Lars: At få inddraget flere i bestyrelsesarbejde, men vi skal nok fortsætte. Det er blivende, men vi skal have flere med. Jane: Der er stadig nye udfordringer, men det, at der er lavet en forening, betyder, at nogen har ansvaret og kan føre det videre. Det er også en udfordring, hvordan vi kommunikerer til beboerne og aktiverer nye Christina: Fortælle om projektet til andre kommuner, og måske kan de frivillige være med til det. Karen: Det er et løbende opmærksomhedspunkt at skaffe frivillige, dog er der en tro på, at det kan lykkes, og det er positivt. Lars Kølner: Bliver det til det gode liv eller kun sundhed? Lars: Vi har et godt liv. Vi er som en landsby, hvor alle bakker op Jane: Vi kan bruge sundhed til bl.a. at træne til at blive klar til job. Den store opgave er at få flere aktive bl.a. gennem formidling Christina: Det er vigtigt med empowerment, og at beboerne tror på sig selv 5

6 Lars Kølner: Vi hørte tidligere, at der kan være en opfattelse af, at det er bøvlet at arbejde sammen med kommunen. Hvad er jeres bud på, hvordan Fredericia Kommune kunne slippe kontrollen og bedre understøtte? Karen: Det, at vi har været så mange sammen i dag, betyder, at vi har fået delt viden. Det er også vigtigt at holde hinanden fast på denne metode, hvor det er muligt, og ikke styre for meget Jane: Samskabelse skal ske på alle niveauer, og vi skal eliminere det kommunale bureaukrati Lars: Vi har ikke bemærket, at kommunen var til stede. Vi har ikke følt, at der var krav. Kommunen har bakket op på en tilbagetrukket måde Lars Kølner: Hvad er ønskværdigt ud over flere frivillige? Lone: At fortsætte i samme gode ånd og at få nye beboere ind med nye idéer. Jeg tænker, at man kunne lave noget rekruttering gennem noget med mad. Lars Kølner: Hvad med dem, der ikke er aktive, hvordan inddrages de? Karen: Det er vigtigt at fokusere på, at glasset er halvt fuldt, og at det nok skal fortsætte. Der er ikke færdige svar. Jane: Man er nødt til at være der selv og snakke, og så kommer det. Rigtig mange nyder også tiltagene uden i øjeblikket at være frivillig fx børn Lars Kølner: Kan man klare sig? Det er en sum penge at gøre godt med Karen: Det er en aftale med Forening Korskær, som indeholder bl.a. sundhedstjek og betaling til specifikke medarbejdere Jane: Der er også nogle penge i den boligsociale helhedsplan Spørger fra salen: Skal Korskærparken ikke være et lokomotiv for sundhed, da området på nogle sundhedsområder ligger bedre end resten af Fredericia. Måske skal Fredericia være en del af Korskærparken og ikke omvendt. Jane: Sundheden bruges også i jobindsatser og i familierettede indsatser og skal også bruges i resten af Fredericia Kommentar fra salen: Der sker en gradvis virkeliggørelse af et ideal ved at snakke med folk. Det er der alting starter. Det er det der er sket her. Afslutning Steen Knudsen, beboer og formand for Forening Korskær Sundhedsprojektet fortsætter, men i en anden form Det har været et ligeværdigt samarbejde med kommunen, og der er hjælp at hente fra kommunen også fremadrettet Jane Findahl, formand for Beskæftigelse & Sundhed De frivillige har gjort en stor indsats, også med dagen i dag, og uden de frivillige er der ikke noget. Det er også et ønske, at arbejdet og resultaterne kan udbredes og gerne også til andre kommuner 6