Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2
Indhold... 1 Indhold... 2 Fagprøvedisposition... 3 Fagprøven... 3 Forside... 3 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Problemstilling... 4 Afgrænsning... 4 Begrebsafklaring... 4 Metode... 5 Empiri... 5 Teori... 6 Analyse... 6 Konklusion... 6 Perspektivering... 7 Evaluering af egen proces... 7 Rammer for opgaven... 7 Noter... 7 Litteraturliste... 7 Primær litteratur... 7 Sekundær litteratur... 8 Bilag... 8 Omfang... 8 Gruppeprojekt... 8 Kilder... 8 Henvisninger... 8 Ophavsret... 9 Eksamen... 9 2
Fagprøvedisposition Den sidste uge af skoleperioden skal du udarbejde en fagprøvedisposition for din fagprøve, som skal indeholde: Indledning Problemformulering o Evt. problemstilling Et oplæg til en metodebeskrivelse En tidsplan for dit arbejde med fagprøven. Af din tidsplan skal det fremgår, hvornår du vil arbejde med din opgave, søge information, læse litteratur og ikke mindst, hvornår du vil indsamle empiri og foretage din undersøgelse. Problemformuleringen skal godkendes af praktikvirksomheden og underviseren. I samme dokument kan du skrive, hvem du ønsker som vejleder. I princippet kan stort set alle undervisere i afdelingen vejlede dig, så dit valg af vejleder bør begrundes i en kombination af, hvem der har en solid viden på det område, som du vil skrive om, og hvem du mener, du svinger godt med. Fagprøven Forside Forsiden skal indeholde oplysninger om: Din skole Dit navn Din vejleders navn Navnet på din praktikvirksomhed Den uddannelse du går på / linjen (f.eks. Offentlig administration, Eventkoordinator m.m.) Opgavens titel Afleveringsdato Opgavens samlede antal anslag Indholdsfortegnelse Den 2. side i opgaven skal indeholde en indholdsfortegnelse over din opgave. Indledning I løbet af din elevtid har du sikkert været rundt i virksomheden og efterhånden fået et godt kendskab til arbejdsgangen. Du har løst forskellige opgaver og arbejdet med mange forskellige problemstillinger i din dagligdag. Baseret på dine daglige observationer fra elevtiden skal du i indledningen beskrive en arbejdsgang, som du mener, er uhensigtsmæssig. Det kan være en ting fra din dagligdag, som du undrer dig over, et problem, som du har en løsning på eller måske bare et forhold, som du vil stille spørgsmålstegn ved. 3
I indledning er det i orden at være subjektiv. Det er med andre ord tilladt at skrive Jeg synes, Jeg tror osv. Der skal være en helt tydelig indholdsmæssig sammenhæng mellem din indledning og din efterfølgende problemformulering. Problemformulering Her skriver du kort, hvad din problemformulering er. Det kan være 2-3 helt konkrete spørgsmål, 2-3 teser 1, som du vil afprøve eller nogle konkrete forhold, som du undrer dig over og gerne vil undersøge. Problemstilling I problemstillingen skal du mere konkret beskrive, hvad problemet er. Hvordan og hvornår viser problemet sig? For hvem er det et problem? Problemstillingen kan også indeholdes i indledningen eller i afgrænsningen. Afgrænsning Helt overordnet skal du i afgrænsningen gøre rede for, hvad fagprøven beskæftiger sig med og ikke mindst, hvad fagprøven ikke beskæftiger sig med i forhold til problemformuleringen. Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i det problem, som du vil løse og den skal være relevant, velargumenteret og underbygget. Relevant o Når du afgrænser dit emne, skal det selvfølgelig være på en relevant måde. Du skal altså ikke nævne alt det i hele verden, som ikke er med i din opgave, men de forhold som kunne være med. Hvilke afdelinger, kundegrupper, vinkler osv. vælger du ikke at tage med. Skriv det her. Man kan ikke afgrænse noget med den begrundelse, at det ikke er relevant for opgaven. Hvis det ikke er relevant, skal det overhovedet ikke nævnes. Velargumenteret: o Det gider jeg ikke skrive om, er ikke et godt argument. Det samme gælder i nogen grad Det har jeg ikke tid til, selv om man godt kan komme ud for, at der er ressourcemæssige årsager til, at en vinkel udelades. Brug ordene nyttigt. Underbygget: o Lad ikke de vinkler, som du vælger fra, virke tilfældige. Find ud af, hvor du skal bruge dine kræfter for at få det bedste resultat. Det er (næsten) altid brugbarheden af resultatet, der bedst understøtter, hvorfor noget bliver valgt til og hvorfor noget bliver valgt fra. Det er en god idé at lade afgræsningen indeholde en tidsdimension. Hvor langt frem og hvor langt tilbage skal problemstillingen belyses? Alle data i opgaven skal følge den opstillede tidsafgrænsning. Bemærk i øvrigt, at man altså heller ikke blot kan afgrænse sig fra fagligt krævende dele af problemstillingen. Der skal være sammenhæng mellem det valgte problem og afgrænsningen. Begrebsafklaring Det kan undertiden være væsentligt at supplere afgrænsningen med en begrebsafklaring. Denne kan placeres som et underafsnit i afgrænsningen. Denne begrebsafklaring skal sørge for, at læseren får klar 1 En tese er en formodning, man kan have om noget. Altså noget man gætter på er sådan, men kan be- eller afkræfte efter at have undersøgt det. 4
besked om begreber, hvis betydning ikke er helt tydelig. Dette er især gældende ved abstrakte fænomener og begreber som f.eks. værdi, tilfredshed, kvalitet osv. Det er med andre ord begreber, der kan have en meget subjektiv karakter. Det er her vigtigt at få defineret begreberne, så læseren ved, hvordan du opfatter begreberne. Hvad enten du anvender et begreb i en bestemt undersøgelse (f.eks. i et spørgeskema), eller om blot anvender et begreb i din rapport, så er det meget væsentligt at få begrebet defineret ordentligt. Brug derfor et par linjer på at forklare, hvad du mener med eventuelle abstrakter fænomener og begreber. Metode I dette afsnit skriver du, hvordan du vil undersøge din problemstilling. Hvilke undersøgelsesmetoder vil jeg benytte? Hvilken empiri? Hvilken eller hvilke teorier? Husk altid at begrunde dine valg. For at holde problemformuleringen så skarp og præcis som muligt kan det nogle gange være smart, at lade metodeafsnittet indeholde de deciderede undersøgelsesspørgsmål. Jeg vil undersøge, Hvilke konkurrenter har virksomheden i lokalområdet osv. For hvert undersøgelsesspørgsmål skal du beskrive: Formålet med spørgsmålet/undersøgelsen Hvordan vil du foretage undersøgelsen? Hvordan skal de indsamlede data analyseres? Hvorfor benytter du denne metode til at foretage undersøgelsen? Hvilke data har du brugt? Skematisk kan dette anskueliggøres på følgende vis: Hensigt/formål: Hvad er formålet med denne undersøgelse? Hvordan knytter den sig til problemformuleringen og besvarelsen af den? Hvad ønsker du at opnå med undersøgelsen? Spørgsmål/problem Analysemetode Data Metode Begrundelse for metodevalg Her skrives det pågældende undersøgelsesspørgsmål Beskriv de data, du anvender Beskriv den model og/eller teori, du anvender til at analysere dine fremskaffede data Beskriv, hvordan dine data blev indsamlet Beskriv, hvorfor du har valgt præcis denne fremgangsmåde til at besvare spørgsmålet Empiri I dette afsnit beskriver du dine observationer og resultatet af dine undersøgelser. Undersøgelserne og/eller observationerne kan være kvalitative eller kvantitative. Kvalitative undersøgelser går i dybden med et emne. En kvalitativ undersøgelse vil ofte have form af et interview med en person, som har en særlig interesse eller en særlig viden indenfor et område 5
(kernekunde, medarbejder med lang erfaring, ekspert på området osv.), men det kan også være en dybdegående observation, som du har foretaget. Kvantitative undersøgelser belyser bredden indenfor et område. I en kvantitativ undersøgelse indsamles data i store mængder. Det vil typisk være i form af spørgeskemaer, e-baserede undersøgelser, korte interviews over telefonen (med konkrete spørgsmål og ofte konkrete svarmuligheder) o. lign. Observationer vil typisk være relevante til at beskrive forhold, som handler om det sociale samspil mellem mennesker (kollega/kollega, medarbejder/ledelse, medarbejder/leverandør, kunde/medarbejder osv.), men ikke altid. Du skal passe på ikke at komme med dine egne meninger og holdninger. Du skal forholde dig helt objektivt til dine observationer, også selvom de ikke stemmer overens med dine forestillinger eller underbygger din problemstilling. I sidste ende kan din empiri også stamme fra fagbøger om emnet, interne notater fra virksomheden, undersøgelser, som din virksomheden har fået lavet, regnskaber osv. Vigtigst er det, at empiri altid tager udgangspunkt i virkeligheden og i praksis. Teori Du vil ofte kunne finde mange teorier, som berører det emne, som du har valgt at skrive om. I dette afsnit beskriver du de teorier, som du har valgt, og hvorfor de belyser din problemstilling. Du skal ikke gengive hele den videnskabelige baggrund for teorien. Derimod er du nødt til at forklare, hvad teorien går ud på og forklare, hvordan teorien hjælper dig til at forstå din problemstilling. Du kan også beskrive, hvordan teorien hjælper dig til at komme nærmere en løsning. Ofte vil teorien indeholde en model, som du kan benytte sammen med dine egne data fra virksomheden. Ligesom når du skriver afsnittet om empiri, er det ikke meningen, at du i dette afsnit skal komme med din egen mening - eller din egen særlige måde at benytte en teori på. Analyse Nu skal empiri og teori smelte sammen. Passer praksis med teorien? Beskrev teorien rent faktisk den virkelige verden? Hvis ikke: Hvorfor mon? Her skal dine observationer og dine egne undersøgelser puttes ind i de teoretiske modeller. Det lyder meget simpelt, men faktisk er dette kapitel hele kernen i din opgave. Konklusion Hvad er du nået frem til? Passede dine forestillinger med virkeligheden? Svarede du på din problemformulering. Hvis du har stillet konkrete spørgsmål i din problemformulering, skal du forsøge at svare på dem her. Det er for så vidt i orden, at svarene på spørgsmålene i problemformuleringen ikke bliver besvaret i løbet af din opgave, hvis du kan forklare, hvad der gik galt. Har du opstillet teser, skal du i konklusionen vurdere, om dine teser eller forestillinger passede med den virkelighed, som kom frem i opgaven. Var dine teser korrekte? I en problemformulering med teser er det ret normalt, at teserne ikke lever op til virkeligheden. Teserne udgør jo sådan set nogle gætterier omkring nogle årsagssammenhænge, som du mener at kunne se eller mener at kunne bevise ved hjælp af dine 6
undersøgelser og dine valgte teorier. Hvis det ender med, at dine gæt ikke passer, er det også en konklusion. Perspektivering Her skal du trække linjer til andre relevante områder. Hvad kan din konklusion bruges til i afdelingen/andre afdelinger, i virksomheden/andre virksomheder, i samfundet, i verden osv.? Perspektiveringen er afsættet for selve eksaminationen, så du skal ikke skrive alle guldkornene i selve opgaven. Hvad vil jeg sige til eksamen? Er der områder, som du ønsker at uddybe mundtligt i løbet af eksaminationen. Evaluering af egen proces Her skal du komme ind på din egen proces i forhold til de fastsatte mål. Hvordan løste du opgaven? Var teorierne gode/rigtige at bruge? Var dine undersøgelsesmetoder hensigtsmæssige? Du kan også komme ind på din egen indsats i løbet af processen: Kom du i gang i tide, var forløbet ordentligt struktureret osv. Rammer for opgaven Noter Du kan vælge at lade eventuelle noter optræde som slutnoter bagerst i din opgave eller nederst på hver enkelt side. Noter indgår i det maksimale sidetal. Litteraturliste Primær litteratur Her skriver du al den litteratur, som du henviser til i opgaven. Den primære litteraturliste er din dokumentation for, at de tekster, modeller, figurer, citater og den viden du gør brug af i opgaven, er hentet fra konkrete kilder. Film, lydfiler osv. skal også fremgå på denne liste. Du kan også henvise til foredrag eller undervisningsmaterialer. Listen skal angives i alfabetisk rækkefølge. Herunder kan du se et eksempel på en korrekt angivelse af en kilde på litteraturlisten. Nørlem, Bodil og Conni Paldam: Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne, Dansklærerforeningen 1998. Internettet eller www.google.dk er ikke en kilde. Det svarer lidt til at sige, at biblioteket er din kilde, og det giver jo ikke meget mening. 7
Sekundær litteratur Her skriver du al den litteratur, som du har læst i forbindelse med din opgave, og som danner grundlag for dine ideer, viden osv. Det gælder også den litteratur, som I har gennemgået i de forskellige fag i skoleforløbene. Bilag Her kan du vedlægge eventuelle bilag, som dokumenterer eller uddyber elementer fra din opgave. Det kan være i form af tekster, undersøgelsesresultater, som fylder for meget til at komme med i din opgave, figurer/illustrationer osv. Omfang Opgaven skal fylde 20 normalsider +/- 20 %. En normal side består i Word af 2100 anslag (inkl. mellemrum og tegn) Venstre og højre magen 3 cm skriftstørrelse 12, med undtagelse af overskrifter, fodnoter o.lign. linjeafstand 1,5 Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag indgår ikke i det samlede sideantal. Gruppeprojekt 2-3 personer kan vælge at udarbejde fagprøve projektet sammen som gruppe. I bliver eksamineret individuelt og bedømt individuelt. Det skal fremgå hvilken del eller hvilke dele af rapporten de enkelte gruppemedlemmer tegner sig for. Sidekrav ved 2 deltagere: ca. 30 sider Sidekrav ved 3 deltagere: ca. 45 sider Kilder Du skal tydeligt angive, hvilke kilder du benytter i opgaven. Det kan du gøre i teksten (i en parentes), i noter nederst på siden eller som slutnoter. Hvis du benytter figurer, billeder, modeller eller andet skal du også angive kilden Henvisninger Du skal tydeligt angive, når du benytter citater. Skriv også, hvor du har citatet fra. Korte citater placeres i teksten, længere citater adskilles fra den generelle tekst med mellemrum. Centrer gerne de lange citater. Se eksempel her: I analysearbejdet skal alt dokumenteres eller som Umberto Eco skriver: Enhver fortolkning af en given tekst kan accepteres, hvis den bekræftes og må afvises, hvis den modsiges af en anden del af samme tekst 2. Læg mærke til, at noten kun refererer til et årstal og en sideangivelse. Årstallet hænger sammen med en titel og et årstal i litteraturlisten; sideantallet naturligvis til en side i den pågældende litteratur. Du skal ikke kun dokumentere, hvor du har de direkte citater fra. Også idéer, argumenter/synspunkter, holdninger o.l., som du henter fra litteraturen, eller dine undersøgelser skal dokumenteres med 2 Eco, 1995, s. 71. 8
henvisninger. Altså også selvom der ikke er tale om direkte citater. Alt hvad der indeholder subjektive meninger skal dokumenteres og dermed angives med en henvisning. Som hovedregel kan man sige, at subjektive meninger kun er tilladt i indledningen og i perspektiveringen. Ophavsret Husk, at der kan være copyright eller problemer med ophavsretten, hvis du benytter modeller, figurer, billeder og lign. Se eksamensbekendtgørelsen 56. Eksamen Eksamenstiden er sammenlagt 30 minutter fordelt således: Ca. 20 minutter til egentlig eksamination Ca. 5 minutter til votering Ca. 5. minutter til tilbagemelding/feedback Du skal regne med, at dit eget oplæg tager ca. 5-10 minutter, hvorefter eksaminationen overgår til dialog. Disse tider er dog vejledende. Din eksamination kan altså sagtens udvikle sig anderledes uden at det nødvendigvis er forkert eller resultere i en dårligere bedømmelse. Din eksamen skal være fremadrettet og kan oplagt tage udgangspunkt i følgende: Hvordan kan undersøgelsens resultater bruges fremover? og/eller Hvordan kan undersøgelsens resultater benyttes i andre sammenhænge? Det er vigtigt, at du ikke gentager dig selv i forhold til, hvad du har skrevet i opgaven. Den har censor og eksaminator jo læst. Eksaminationen skal dog tage udgangspunkt i din opgave. Du skal altså ikke ud og lave helt nye undersøgelser eller lignende, for problemformuleringen er jo den samme. Du må dog gerne inddrage yderligere, ny teori til at bearbejde dine undersøgelser eller til at beskrive fremadrettede forhold. Denne version af fagprøvebeskrivelsen er gældende fra 1. aug. 2013 9