Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge særligt grupper af unge er udfordret.
Motivation i krise eller forandring? Den årlige trivselsmåling (UVM 2015) viser: 26 % svarer at undervisningen er tit eller meget tit er spændende, 52 % engang imellem, 23 % sjældent eller aldrig 29 % er enige i at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, 48 % er hverken enige eller uenige 34 % oplever tit eller meget tit, at undervisningen er kedelig, 54 % svarer engang imellem Vores fokus er motivation i forandring
Nogle udfordrende yderpositioner
Undermotivation Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget så han er bare en slacker! (dreng)
Undermotivation Jeg kunne ikke komme op om morgenen, og sådan blev det bare ved og ved. Jeg passede slet ikke den almindelige klasse. Jeg kom der et par gange om måneden. Og når jeg kom så var det altid ved en 10-tiden, fordi jeg ikke kunne stå op kl. 8. (dreng)
Overmotivation Jeg tror bare, at jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (Pige
Uddannelsesudmattelse Jeg har gået i 1. g på et gymnasium, men droppede ud og startede i stedet på HF, men droppede så ud igen. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Alt det jeg skulle. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (Pige)
Men hvordan bliver unges motivation og de-motivation til? Noemi Katznelson,
1. Tendens: Ændret relationsgrammatik 3 historiske forandringer: Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og de unges Mindre hierarki ml. forældre/voksne og unge de voksne har ikke altid ret Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger de er i højere grad selvstyrende subjekter Konsekvenser for skolen: Nye lærer, forældre og autoritetsroller En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere
2. Tendens: Forestillinger om perfektion og det gode liv Forventningseksplosion alt skal være godt (fra karakterer til krop) Man skal have det sjovt Man skal se godt ud være veltrænet Man skal have mange venner Man skal finde den rigtige uddannelse og arbejde Man skal have mange muligheder Man skal have mange ting gerne det nyeste Gennemgående snævre idealer om det gode liv trods meget forskellige vilkår og afsæt
3. Tendens: Ungdommens polarisering Et par ydereksempler: Den 16 årige formand for DSE Den 16 årige udenfor uddannelsessystemet Generelt en øget oplevelse af sårbarhed
Parallel polarisering i fritidslivet Unges lyst til læring - 13
4. Tendens: En præstationsorienteret kultur vinder frem Hastighedsoptik på unge i uddannelsessystemet Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymnasiet)
Mod en forandret forståelse af motivation Noemi Katznelson,
Individualiseret motivation Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation Noemi Katznelson,
Kontekstuel motivation det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning. Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Noemi Katznelson,
Motivation skabes i samspil med konteksten Den unges erfaringer, mål og mening Klasserumskultur (omgangsformer og undervisningsformer) Motivation Noemi Katznelson,
Unges motivationsorienteringer
Vidensmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Udforske, producere sammenhænge, kreativitet, fantasi, nysgerrighed Udfordring: Kedsomhed, mangel på faglige koblinger William: Jeg synes bare matematik og fysik og biologi det er spændende. Hvad de indeholder og hvad vi kan lære af dem ( ). Jeg kan jo både bruge dem til noget alt muligt i hverdagen og så kan jeg også bruge dem til videreuddannelse og ja ( ) man kan jo altid bruge matematik jo, og hvis man nu skal lave et eller andet, bygge noget eller sådan noget, så kan du bruge det.
Relationsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Anerkendelse, fællesskaber Udfordring: Skoletræthed Det er også vigtigt at lærerne ikke er for sure og irriterende. Hvis man kan mærke på lærerne at de er lidt stressede og ikke kan rumme én, har man ikke rigtig lyst til at være i skole.
Mestringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Progression, forventninger om mestring, opbygning af læringsidentitet, adgang til feedback og støtte Udfordring: Opgivenhed, mangel på selvtillid Det er meget motiverende for mig, at have følelsen af, du er ved en svær opgave, men fatter pointen, og kan løse opgaven korrekt, så føler man at man virkelig kan noget. For at timen/skoledagen skal være motiverende og spændende, kræver det, at opgaverne er udfordrende og tilpas svære. Det skal også være noget læring, som du føler, du får et udbytte af, altså en nyttig viden.
Præstationsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Fokusering, karakterer, målorientering, selvdisciplinering, tidsoptimering, planlægning, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse I: får I karakterer når I skriver de her (opgaver, red.)? Peter: Ja det gør vi. I: Hvad betyder det? Er det lige meget hvad man får for den eller? Peter: Nej, især med Emil konkurrerer jeg meget både på årskarakterer og den enkelte karakter og stilkarakter og sådan nogle ting, så sammenligner vi hele tiden, og det gør jo, som sagt, det er både positivt og negativt, men mest positivt synes jeg faktisk. Noemi Katznelson,
Involveringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet eleven som aktør, medskaber af sin uddannelse, indflydelse og mulighed for at påvirke Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse Det har jeg taget fordi jeg synes det var sjovt det vi lavede. Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det som en gruppe.
Generelt om motivationsorienteringerne 1. Forskellige motivationsorienteringer kan gøre sig gældende på samme tid 2. Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid og kontekstafhængige 3. Vi skelner ikke mellem god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige motivationsorienteringer nka@learning.aau.dk
Tendenser ift udsatte elever i lyset af motivationsorienteringerne? Blandt udsatte unge er særligt mestringsmotivationen klemt Øget præstationsmotivation skaber flere demotiverede fear of failure Vigende erfaring med involveringsmotivation fører til snævert og strategisk læringsforståelse