FYNSPROJEKTET. Afrapportering af Videnindsamling og Videnopdatering om Fyn

FYNSPROJEKTET Afrapportering af Videnindsamling og Videnopdatering om Fyn Februar 2012

Indhold Indledning... 3 Den fynske virkelighed - konklusioner på delanalyserne... 4 Fynsprojektets bidrag til en fælles fynsk vækstdagsorden... 6 Hovedtemaer for det strategiske Fynsprojekt... 8 Det strategiske Fynsprojekt... 10 Delanalyserne - Resumeer og konklusioner... 11 Hvad får byregioner til at vækste?... 11 Videnerhvervsanalyse Fyn... 14 Opsamling på eksisterende analyser om Fyn... 18 De politiske visioner på Fyn... 24 Den politiske virkelighed... 30 De fynske fyrtårne... 32 Infrastrukturplaner... 34 Kontur Fyn 2011... 38 Kilder... 41 Fynsprojektet - Afrapportering af Videnindsamling og Videnopdatering om Fyn, februar 2012 Rapporten er udarbejdet som en del af Fynsprojektet. Delanalyserne A, C, D, E og F er udarbejdet af COWI A/S, delanalyse B i et samarbejde mellem Udvikling Fyn, Region Syddanmark og Naturstyrelsen, delanalyse G af Odense Kommune og delanalyse H af Region Syddanmark. Konklusioner på delanalyserne og forslag til plantemaer er udarbejdet af Fynsprojektets projektgruppe og projektsekretariat. Parterne i Fynsprojektet er: Assens Kommune, Nordfyns Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Odense Kommune, Region Syddanmark og Miljøministeriet 2

Indledning Denne rapport indeholder afrapporteringen af videnindsamlingen og videnopdateringen om Fyn. Videnindsamling og videnopdatering om Fyn udgør det indledende arbejde i Fynsprojektet og har til formål at skabe et samlet overblik over tilgængelig og relevant viden om Fyn, på et så opdateret grundlag som muligt. Den indsamlede viden skal bruges til at opstille et billede af de største fynske udfordringer og potentialer og til at pege på, hvilke temaer, der skal indgå i det strategiske Fynsprojekt, der udgør kernen i Fynsprojektet, og hvor der skal arbejdes med en fælles fynsk planstruktur, der kan bidrage til at fremme en fælles fynsk vækstdagsorden. Der er udarbejdet otte delanalyser om Fyn i forbindelse med videnindsamlingen og videnopdateringen: A: Hvad får byregioner til at vækste? B. Videnerhvervsanalyse Fyn C. Opsamling på eksisterende analyser om Fyn D. De politiske visioner på Fyn E. Den politiske virkelighed F. De fynske fyrtårne G. Infrastrukturplaner H. Kontur Fyn 2011 Rapporten indeholder hovedkonklusioner på de otte delanalyser samt forslag til fi re overordnede plantemaer, som bør videreudvikles i forbindelse med det strategiske Fynsprojekt. Derudover indeholder rapporten et kort resume af samt konklusioner på hver af de otte delanalyser, Analyserne kan læses i deres fulde længde i rapporten Videnindsamling og Videnopdatering om Fyn, baggrundsrapport, februar 2012. 3

Den fynske virkelighed Konklusioner på delanalyserne De overordnede konklusioner på de otte delanalyser om den fynske virkelighed er i overensstemmelse med andre analyser fra de seneste år: Fyn skal udvikle et stærkt fælles politisk lederskab En vigtig forudsætning for at ændre udviklingen på Fyn og øerne er et politisk samarbejde og en fælles politisk ledelse og beslutningskraft. Der skal være enighed og vilje til at træffe fælles beslutninger om at fremme regionens interesser både nationalt og internationalt, og de fynske kommuner skal lave fælles prioriteringer og til- og fravalg. Det er ikke længere nok at se sig som enkeltstående kommune, men som en del af en samlet byregion. F.eks. kan det betyde, at der skabes arbejdsdeling mellem kommunerne, så nogle kommuner skruer op for en indsats, mens andre kommuner i stedet fokuserer på andre opgaver. Fyn skal ud ad til vise vejen og viljen til udvikling for at skabe den investeringssikkerhed, der skal til for at tiltrække såvel menneskelig som økonomisk kapital. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver handling. Fyn skal være bedre i bykonkurrencen om vækst Fyn og øerne er i en stærk national konkurrence med andre byregioner som Hovedstaden, Aarhus, Aalborg og Trekantområdet om at skabe vækst og velstand i form af fl ere arbejdspladser, øget tilfl ytning, øget indkomstniveau osv. Her står de øvrige byregioner bedre end Fyn i forhold til både erhvervsudvikling, uddannelsesniveau og indkomstniveau. Den skærpede bykonkurrence er nødvendig for at skærpe den danske konkurrenceevne i international sammenhæng. Fyn og øerne skal udnytte sine naturlige fordele i bykonkurrencen. De danske byregioner skal ikke kunne det samme men tilsammen skal de kunne det hele. Fyn skal skærpe sin erhvervsprofil En stor udfordring for Fyn og øerne er erhvervsudviklingen, der er helt vital for at sikre vækst og udvikling. Omstillingen fra det klassiske industrisamfund til det moderne viden- og oplevelsessamfund går langsomt og skal hjælpes på vej. Videnudviklingen har på flere områder brug for en nærliggende industriel virksomhed, men analysen peger på en række udfordringer. Der mangler samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og forskning For få virksomheder på Fyn er store nok til at have samarbejde med forskningsmiljøer De fleste af virksomheder er for små til at kunne sætte Fyn på verdenskortet - der mangler frontløbere i form af store virksomheder Videnmiljøerne er mangelfulde Fyns omdømme Der er behov for en samlet indsats i forhold til at skærpe erhvervsprofi len på Fyn. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de potentialer, Fyn har. F.eks. ved at bringe de studerende tættere ind i virksomhederne, at udnytte den store viden inden for produktion til omstilling til nye markeder, og ved at udvikle de styrkepositioner Fyn har indenfor sundhed, velfærdsteknologi, fødevareerhverv osv. Fyn skal blive bedre til at holde på de uddannede Indkomstniveauet på Fyn er meget lavere end i de andre større byregioner. Blandt de 25 til 64-årige er der en større andel, der er arbejdsløse, pensionister eller uden for arbejdsstyrken på Fyn end i de øvrige større byregioner. Uddannelsesniveauet er også lavt for borgerne på Fyn i forhold til de byregioner, vi sammenligner os med, og virksomhederne på Fyn har angiveligt svært ved at fi nde kvalifi cerede medarbejdere. Mange nyuddannede unge med videregående uddannelser kan ikke finde spændende og kvalifi cerede jobs på Fyn. Derfor fl ytter mange højtuddannede fra Fyn for at få job, mens de virksomheder, der skal være med til at skabe vækst i værste fald fl ytter fra Fyn og derhen, hvor de kan få den ønskede arbejdskraft. Samtidig med et generelt lavt uddannelsesniveau er der altså en uoverensstemmelse mellem virksomhedernes efterspørgsel på kvalifi ceret arbejdskraft og de kandidater, der uddannes på Fyn. I fremtiden vil efterspørgslen på folk med mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser stige, mens efterspørgslen på ufaglærte vil falde. Samtidig skal vi leve af evnen til at omsætte viden til innovation. Derfor er der behov for dels at gøre mere for at holde på borgere med uddannelse og opgradere ansættelserne i virksomhederne, dels at højne det generelle uddannelsesniveau blandt de fynske borgere. 4

Fyn skal indkredse og udnytte - sine komparative fordele Bykonkurrencen mellem Fyn og andre byregioner er som nævnt stærk, og Fyn har brug for at defi nere, hvad der skal drive den fynske vækst. Fyn har ganske få kendte fyrtårne men de er der. Udfordringen ligger måske i at fi nde nye og spændende udviklingspotentialer i de eksisterende fyrtårne, og der er behov for at skabe og opdyrke nye fyrtårne, der er så særegne, at de ikke allerede fi ndes andre steder. De unikke fynske fyrtårne skal fi ndes i de styrker, Fyn allerede har eller som ligger opad de styrker. Samtidig skal de gode forudsætninger, der i øvrigt er for Fyn og øerne for at skabe en moderne og dynamisk byregion udnyttes. Der er gode bo-, kulturarvs- og bymiljøer, masser af natur, en relativ god tilgængelighed til arbejdspladser, en god platform for oplevelsesøkonomien, et universitet og mange uddannelsesinstitutioner. Disse forhold skal udnyttes som de fordele, de er for Fyn og øerne. Fyn skal tilbyde bedre velfærd - på trods af strammere budgetter Den økonomiske krise udfordrer de fynske kommuner, ligesom den udfordrer resten af Danmark og verden. En særlig udfordring er, at kommunerne på trods af strammere budgetter skal tilbyde bedre velfærd for at blive attraktive for borgerne og potentielle tilfl yttere. Samtidig viser befolkningsfremskrivningerne, at andelen af ældre vil vokse i fremtiden, mens andelen af erhvervsaktive borgere vil falde. Derfor vil den økonomiske udfordring for kommunerne fortsætte. Fyn skal øge sin tilgængelighed Infrastruktur i form af veje, stier, jernbaner, offentlige transportmidler, luftfart og søfart er en vigtig fysisk rammebetingelse for byregioners vækst- og udviklingsmuligheder. Byerne i nærheden af motorvej- og banenettet har naturligt nok en god tilgængelighed og det kan ses i f.eks. befolkningstilvæksten, der som udgangspunkt er bedre her end i de byer, der ligger længere væk fra det overordnede infrastrukturnet. Øerne og det syd-vestlige Fyn har en dårligere opkobling på det overordnede infrastrukturnet, hvilket giver dem store udfordringer i forhold til at tiltrække erhverv og borgere. Hele Fyn har en iøjnefaldende stor udfordring i form af en meget lav dækningsgrad for højhastighedsbredbånd. Dækningsgraden er således meget dårligere end i stort set resten af landet. Fyn skal fortælle sine gode historier og skabe tiltro til Fyn i omverdenen Landsplanlægningen fra 2009 fokuserer på Østjylland, Sjælland og Hovedstaden. De færdiguddannede universitetskandidater rejser fra Fyn efter endt uddannelse fordi de ikke mener, der er gode jobs, og fordi de ikke knyttes til virksomhederne i tide. Flere danskere kender Odense Boldklub og Egeskov Slot bedre end SDU. Fyn bliver anset for at være en grøn ø med bonderoseidyl, hvor der ikke rigtig sker så meget. Der er behov for at gøre noget fremadrettet og visionært for at udvikle Fyns muligheder og få disse muligheder formidlet. Der ligger en udfordring i at få brandet Fyn som et dynamisk og attraktivt sted. Både overfor turister, uddannelsessøgende og potentielle tilfl yttere. Der er behov for at fortælle om de gode tilbud og de gode projekter, der er på Fyn. For at fortælle de gode historier til omverdenen, skal fynboerne også selv kende dem og selv en-gagere sig i dem. Udgangspunktet for at skabe en ny udvikling er, at Fyn og fynboerne får øjnene op for, at foran-dring er en helt nødvendig forudsætning og sætter konkrete og synlige tiltag i gang for at skabe denne forandring. Opkoblingen på det overordnede nationale og internationale infrastrukturnet er blevet et konkurrenceparameter, der har betydning for både erhvervsudvikling og tiltrækningskraft for nye borgere og besøgende. Også adgangen til de digitale infrastrukturnet spiller en rolle for erhvervsudvikling og bosætning. Samtidig har infrastrukturen en stor betydning for den interne funktionalitet og sammenhængskraft og for samhørigheden i en byregion. 5

Fynsprojektets bidrag til en fælles fynsk vækstdagsorden Analyserne peger på, at der er behov for en bred vifte af vækstpolitiske indsatser for at skærpe de fynske udviklingsmuligheder. Flere af de nødvendige indsatser ligger uden for eller i randen af - den strategiske og fysiske planlægning, som er rammen omkring Fynsprojektet - og mange af indsatserne er allerede sat i gang i andre regier som f.eks. de enkelte kommuner, Borgmesterforum Fyn, Udvikling Fyn, Vækstforum Syddanmark m.fl. Fynsprojektet skal derfor fokusere på, hvordan de bedst mulige fysiske rammebetingelser kan understøtte og stimulere væksten på Fyn og øerne, og hvordan vi kan være med til at facilitere de indsatser, der allerede er i gang. Fysisk udvikling er et synligt udtryk for vækst og den fælles strategiske og fysiske planlægning kan derfor spille en rolle som vækstfremmende indsats. De temaer, der bliver valgt at arbejde med i en fælles strategisk planlægning, skal naturligvis løbende koordineres med de øvrige indsatser, der er igangsat, for at sikre de optimale effekter. Samtidig kan der samarbejdes direkte mellem aktørerne, hvor det giver mening. En central konklusion i Fynsprojektets analyser er, at samarbejder og fælles tænkning på tværs af kommunegrænser kan være med til at fremme udviklingen i en region. Fyn udgør en forholdsvis klart afgrænset geografi sk enhed, hvor byer og kommuner er gensidigt afhængige af hinanden. Fremgang i dele af en sådan enhed er derfor ofte en fordel for hele enheden. Et vigtigt element i Fynsprojektet vil derfor blive, at begynde at anskue Fyn og øerne som én byregion og fokusere på det at samarbejde på tværs af de fynske kommunegrænser til gode for hele byregionen. 7 centrale anbefalinger til byregioner, der vil vækste Den centrale analyse i Fynsprojektets videnindsamlig og videnopdatering har været analysen Hvad får byregioner til at vækste. Analysen har gennem en grundig research af tilgængelig viden undersøgt, hvilke virkemidler der kan være med til skabe succesfulde byregioner. Analysen opstiller på den baggrund syv generelle anbefalinger til, hvad der bør arbejdes med i forhold til at skabe en stærk byregion. Anbefalingerne dækker et bredt spekter af indsatser, der ikke alene kan tilgodeses af den strategiske og fysiske planlægning: 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde Stærkt politisk lederskab med styrke til at kunne lede og træffe beslutninger på fælles og højt niveau og til at fremme regionens interesser nationalt og internationalt Politisk ledelse, der optræder som stærk fælles partner overfor erhvervsliv, uddannelses- og forskningsintstitutioner m.fl. Skabe fælles retning for udvikling og fælles identitet for byregionen Jo stærkere magt den samarbejdende byregionen besidder - både som offentlig myndighed og i erhvervslivet - jo større mulighed har byregionen for at optræde samlet, prioritere og gennemføre vækstpolitikker, for at indgå med styrke i dialogen med overordnede myndigheder og for at se sammenhængen mellem vækst og fælles planlægning. 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer Kortlæg og opprioriter byregionens særlige og unikke potentialer og forudsætninger for vækst Udform fælles strategi for indsatsområder i byregionen 3. God international, national og regional tilgængelighed Tilgængelighed til internationale markeder nærhed til internationale lufthavne, adgang til europæisk net af højhastighedstog Tilgængelighed til nationale og internationale vækstregioner -, rejsehastigheder til øvrige vækstregioner på max. ca. 45 min. Tilgængelighed internt i byregionen - høj tilgængelighed til arbejdspladser, servicefunktioner og rekreative områder Virtuel tilgængelighed - udvikling og styrkelse af kommunikationsteknologi 4. Stærk evne til erhvervsudvikling og innovation Integrér forskning og uddannelse med erhvervslivet - de potentielt frugtbare samarbejder skal initieres og oparbejdes 6

Skab og understøt tradition for forretningsudvikling og iværksætteri Tænk stort fra start Skab et center for erhvervsudvikling 5. Stærke og samarbejdende forskningsog udviklingsmiljøer Målret uddannelserne mod erhvervslivet Udpeg indsatsområder for forskning Omsæt viden til konkrete produkter 6. Attraktive bymiljøer Et attraktivt miljø i byerne og attraktive omkringliggende landskaber er vigtige elementer for at tiltrække talenter, fagspecialister og ledere men kend deres livsform Skab nærhed til grønne områder og vand Skab byliv og stemning Borgere forventer adgang til basale serviceydelser og et inspirerende bymiljø Indpas klimatilpasning og vend den til en fordel 7. Markedsføring af oplevelser Udform brandingstrategier bevidst og målrettet planlægning af oplevelser Skab de særlige historier Skab nationalt og internationalt kendskab til byregionen 3. God international, national og regional tilgængelighed Rejsehastigheder til øvrige vækstregioner på ca. 45 min. Hurtig og stabil IT-infrastruktur 4. Stærke evner til erhvervsudvikling og innovation Integrér forskning og uddannelse med erhvervsliv Form tradition for forretningsudvikling Tænk stort fra start 5. stærke og samarbej dende forskningsog udviklingsmiljøer Målret uddannelse mod erhvervslivet Forskning i udpegede indsatsområder Omsæt viden til produkter 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer Kortæg og priorttér potentialerne Udform strategier for indsatsområder i byregionen 6. Attraktive bymiljøer Skab nærhed til grønne områder og vand Skab byliv og stemning Borgere forventer adgang til basale serviceydelser 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde Stærk politisk ledelse Skab fælles retning Fælles center for erhvervsudvikling VÆKST I BYREGIONER 7. Markedsføring af oplevelser Udform brandingstrategi Skab de særlige historier Skab nationalt og internationalt kendskab til byregionen 7

Hovedtemaer for det strategiske Fynsprojekt Ved at sammenholde de syv anbefalinger med de væsentlige udfordringer, som Fyn står over for, har vi i Fynsprojektet uddraget fi re overordnede temaer, som dels tager udgangspunkt i, hvordan den strategiske og fysiske planlægning kan bidrage til at styrke byregionen, dels i, hvordan projektet kan understøtte de indsatser, der allerede er sat i gang. Det er vores anbefaling, at der arbejdes videre med de fi re hovedtemaer i det strategiske Fynsprojekt, hvor temaerne hver især uddybes og konkretiseres i forhold til, hvordan de fynske kommuner på et strategisk niveau tænker potentialerne udnyttet i fællesskab, hvordan de kan spille ind i en fælles fynsk planstruktur, og hvordan de fremadrettet kan udmøntes i konkrete projekter, samarbejder o.lign. De fi re hovedtemaer, der naturligvis hænger indbyrdes sammen, er følgende (opstillet i ikke prioriteret rækkefølge): 1. Oplevelser og attraktioner på Fyn Hovedtemaet handler om de fysiske tiltag, der skaber de gode, moderne, attraktive og aktive rammer for oplevelser på Fyn både for turister, erhvervsliv og borgere. Temaet handler med andre ord om de fysiske rammevilkår, der skal være med til at tiltrække og skabe det gode liv. En kvalitetsmæssig samtænkning af udbuddet af oplevelser og liv på Fyn og øerne er relevant. Eksempler kan være at fokusere på særlige nyskabende byudviklingsprojekter, det mangfoldige udbud af by- og boligmiljøer, fynske turistattraktioner, spændende kulturarvsområder, natur og lignende. Der tages udgangspunkt i de helt særlige fynske styrkepositioner, som er så unikke, at de kun fi ndes her. 2. Tilgængelighed Hovedtemaet handler om, hvordan vi sikrer den bedst mulige tilgængelighed både internt på Fyn men også nationalt og internationalt. Hvordan udnytter vi bedst vores beliggenhed i forhold til Danmark, Europa og f.eks. i forhold til Pentagon Regionen syd for os? Hvordan sikrer vi optimal tilgængelighed til eksisterende og potentielle vækstcentre i udlandet, til arbejdspladser, til uddannelsesinstitutioner, til andre landsdele / vækstcentre, lufthavne osv. for alle dele af Fyn og øerne og omvendt en nem adgang til Fyn og øerne. Hvordan tænker vi tilgængeligheden sammen med en samlet fynsk vækststrategi? Hovedtemaet handler også om sikring af god adgang til digital infrastruktur og fortsat adgang til god service. 8

3. Klima og energi Hovedtemaet handler om, hvordan vi sammen ruster os til de store udfordringer som klima- og miljøudviklingen stiller os overfor. Og hvordan vi evt. kan udnytte de fælles erfaringer på området i en erhvervsmæssig vinkel: Fyn og øerne har allerede styrkepositioner indenfor klima og energi. Kan Fyn og øerne f.eks. bruges som et eksperimentarium for udvikling af ny viden og konkrete løsninger på området? Gennem en fælles fynsk strategi for klima og energi kan det undersøges, hvordan der evt. kan udvikles et styrkeområde i international særklasse. 4. De fynske landskaber og det åbne land Hovedtemaet handler om en fælles forvaltning af vores landskaber og natur, der udgør et vigtigt potentiale for Fyn og øerne og derfor er et fælles anliggende. Landskaber og natur går på tværs af kommunegrænser, hvilket forudsætter fælles tænkning af beskyttelseshensyn. Temaet handler om at sætte rammerne for en fælles natur- og landskabsplanlægning, planlægning af større anlæg som f.eks., rekreative anlæg, vindmøller, biogasanlæg og landbrug, og om fremme af forbindelser, friluftsliv og grønne styrkepositioner. 9

Det strategiske Fynsprojekt De 4 temaer og det strategiske Fynsprojekt De fi re hovedtemaer indgår som grundlaget for det strategiske Fynsprojekt. Hvert tema foreslås i projektperioden bearbejdet på følgende måde: De fynske kommuner er i udgangspunktet meget forskellige og har forskellige styrker og udfordringer. Dette skal respekteres og afspejles i projektet. Temaet uddybes i forhold til, hvad der strategisk kan give mening og opnås enighed om at bearbejde i en fynsk kontekst og ud fra, hvilken forventet positiv effekt, det kan få for Fyn og øerne. Temaet bearbejdes på et overordnet strategisk niveau og på en måde, så det kan spille direkte ind i en fælles fynsk planstruktur, enten som enkelt tema eller udmøntet i fl ere undertemaer Der opstilles en række fremtidige projekter og/eller plansamarbejder, der skal være med til yderligere at konkretisere og detaljere temaet. Der lægges vægt på, at der fokuseres på realistiske og realiserbare initiativer. Der kan allerede undervejs i projektet igangsættes underprojekter eller planindsatser med det sigte hurtigt at synliggøre Fynsprojektet og samarbejdet mellem de ni kommuner på Fyn. For hvert tema udarbejdes konkrete handlingsplaner, der efterfølgende skal sikre implementeringen af de resultater, der udspringer af Fynsprojektet Fyn i landsplanredegørelsen Formålet med Fynsprojektet er også at få Fyn med i Landsplanredegørelsen som vækstområde på linje med Aarhus-området og Hovedstaden. Analyserne viser, at dette kræver en langt større indsats at komme på linje med vækstudviklingen i de to områder, end Fynsprojekt kan honorere nu og her. Fyn kan udvikle sig til en vækstregion, men det kræver en længere målrettet indsats, som ikke opnås i et første hug. Første skridt på vejen er at signalere, at der er energi, optimisme og vilje til at samarbejde om at udvikle Fyn og øerne til en attraktiv og moderne vækstregion. Dette budskab er således det input, der vil blive søgt indarbejdet i Landsplanredegørelse 2012. Det videre arbejde med det strategiske Fynsprojekt Når der ligger en godkendelse af de temaer, der skal arbejdes videre med, vil det egentlige strategiske Fynsprojekt blive sat i gang. Det strategiske Fynsprojekt skal udvikle, fremstille og konkludere på, hvilken fælles fynsk planstruktur, der bedst bidrager til at opfylde de fynske politikeres fælles mål om vækst. De udvalgte temaer bearbejdes som beskrevet i afsnittet herover og vil komme til at danne grundlag for planstrukturen. Processen i det strategiske projekt vil spille en central rolle, idet det lokale politiske engagement og ejerskab er et helt afgørende succeskriterium for det fælles projekt. Der vil derfor blive fokuseret på, hvilke strategier der kan skabes enighed om at samarbejde omkring. Samtidig vil der blive fokuseret på at skabe realistiske og vedkommende resultater, der gør det muligt at implementere dem i de enkelte kommuner. Det nuværende strategiske Fynsprojekt er budgetteret frem til udgangen af 2012, men videreførelse og implementering af projektet er der, hvor det fynske samarbejde om at skabe attraktive fysiske rammer for Fyn og øerne for alvor træder i kraft. Primo 2013 vil det strategiske Fynsprojeks samlede løsningsforslag blive forelagt de respektive kommuner og regionsrådet til godkendelse og videreførelse. Resumeer og konklusioner på de enkelte delanalyser I det følgende afsnit gengives korte resumeer af de otte delanalyser, der har dannet grundlaget for de overordnede konklusioner og skitseringen af mulige plantemaer. For hver delanalyse er der opstillet en række delkonklusioner. Analyserne kan læses i deres fulde længde i baggrundsrapporten Videnindsamling og Videnopdatering om Fyn, baggrundsrapport, februar 2012. 10

Delanalyserne Resumeer og konklusioner Delanalyse A Hvad får byregioner til at vækste? Spørgsmålet om, hvad der får byregioner til at vækste, har været et stort tema for politikere, forskere og erhvervslivet igennem de sidste 200 år. Emnet har vakt stor interesse blandt politikere, planlæggere og forskere, og én ting kan de mange forskelligartede teorier og erfaringer blive enige om: I takt med den moderne samfundsudvikling med stigende krav til viden, samles væksten mere og mere om de store byer og de omkringliggende regioner. Der er tale om en dobbeltsidet proces, hvor de stærke byregioners vækst skaber højere levestandard, og når borgerne har de bedste rammer, skaber borgerne væksten. Det handler med andre ord om at starte væksten, og senere om at fastholde en positiv vækstspiral. Det, der har virket i én byregion, virker ikke nødvendigvis i en anden. For det første er forudsætningerne for vækst forskellige fra region til region, og for det andet ændrer vækstbetingelserne sig over tid. Teorier og modeller for regional udvikling er typisk udviklet på baggrund af studier af, hvordan den regionale udvikling har været og giver ikke nødvendigvis de rigtige svar på, hvad der skaber vækst fremadrettet. Den nuværende økonomiske krise kan tænkes at markere nogle paradigmeskift i betingelserne og mulighederne for regional udvikling, som hverken teorier og modeller eller gode cases fra virkeligheden kan inspirere til at tænke ind i nutidige strategier for regional udvikling. Megatrends vedrørende regional udvikling Byerne har siden de første bydannelser været drivkraft for udviklingen af den menneskelige civilisation, og former rammen om samfundets økonomiske vækst. Byernes betydning som drivkræfter for vækst har været stærkt tiltagende efterhånden som udvikling, produktion og salg af varer og ydelser er blevet mere komplekse og kræver højere grad af viden og bidrag fra mange forskellige og højt specialiserede kompetencer. Den stigende hastighed for udveksling af varer, erfaringer og idéer mellem både byens borgere og byer imellem har betydet at tilgængeligheden til kreativ og kompetent arbejdskraft og markeder er blevet afgørende faktorer for byernes vækst. (Pike et al., 2011) Tilstrømningen til byerne - både på nationalt, europæisk og globalt niveau - er til stadighed stigende, og byerne bliver større og vokser sammen til byregioner. De regionale megatrends for vækst i de store byregioner ses både på overordnet globalt plan og på europæisk plan. Vækstcenteret i EU samles om The Pentagon Stigende urbaniseringsgrad Ca. 90 % af danskerne bor i byer på mere end 200 indbyggere Ca. 50 % af danskerne bor i byer på mere end 20.000 indbyggere Ca. 75 % af den europæiske befolkning bor i byer Ca. 50 % af verdens samlede befolkning bor i byer Kilde: Danmarks Statistik og Verdensbanken Area, som er det femkantede område der afgrænses af London, Paris, Milano, München og Hamburg. Ifølge European Spatial Planning Observation Network (ESPON) står The Pentagon Area for 46 % af BNP i EU, men rummer kun 32 % af befolkningen (ESPON, 2010). I Danmark tegner der sig som bekendt også et billede af to store vækstregioner, Øresundsregionen og Østjylland, med høje vækstrater på vigtige parametre som befolknings- og arbejdspladsvækst. Byer som Odense og Aalborg med tilhørende opland (byregion) er placeret i en mellemposition med nøgletal for vækst, der ligger på et niveau mellem de to store vækstregioner og landets yderområder. Den danske vækst afhænger i stigende grad af den samlede europæiske vækst, og Europa som helhed står over for en række udfordringer, som er blevet tydeligt trukket frem med fi nanskrisens start i 2008. Danmark har klaret sig forholdsvis godt gennem krisen, hvorimod fl ere sydeuropæiske lande er mere alvorligt ramt. Europas og Danmarks udfordringer ESPON har foretaget omfattende analyser af den europæiske genopretning frem mod 2020, og de tendenser der gør sig gældende for Europas ændrede position i verdener: Europa står over for en række væsentlige udfordringer: Konkurrencemæssige udfordringer fra Asien og Syd-, Mellem- og Nordamerika, fl ere ældre borgere (dobbelt så mange i 2060 som i 2010) og en mindre arbejdsstyrke, stigende energipriser og mulige klimapåvirkninger. Europas konkurrenceevne afhænger stærkt af de globale byer og metropol-regioner, hvor virksomheder kan drage fordel af højt vidensniveau og nærhed til verdensmarkederne. 11

Vigtigheden af tilgængelighed til andre byer og globale markeder er stigende, og antallet af og hastigheden på forbindelserne er en afgørende forudsætning for en effektiv integration af alle de europæiske områder. Her spiller et europæisk netværk af højhastighedstog en stor rolle. God ledelse, styring og samarbejde er vitale for væksten på alle geografi ske skalaer, og inkluderer partnerskaber på byregions- og større makroregionsniveau såvel som på tværs af politiske sektorer. Europas andel af verdensøkonomien er faldende. For 50 år siden stod de 6 stiftere af den fælles europæiske sammenslutning for omkring 21 % af verdensøkonomien - i dag er tallet det samme til trods for at EU nu tæller 27 lande (ESPON, 2010). Europa er dog stadig en global økonomisk magtfaktor, og for at Danmark og Europa fortsat kan vækste og spille en betydelig global rolle, kræves en stærkere integration og tættere samarbejder mellem virksomheder, stater og forskningsmiljøer på tværs af by-, regions- og landegrænser. Byhierarki og bynetværk Den stigende globalisering har medført, at regioner og nationer integreres stærkere og at kapitalbevægelser i stigende hastighed krydser by- og landegrænser. Byerne er blevet magneter for økonomiske og sociale funktioner, og det er i høj grad her væksten sker. De globale trends peger på, at det er i verdens største byer, at den store økonomiske vækst sker. Uden for de helt store byer viser tendenserne, at byerne bindes tættere sammen af en infrastruktur, der giver mulighed for hurtigere at tilbagelægge større afstande. I Danmark kan der peges på 5 byregioner, der alle rummer hver deres potentialer: Hovedstadsområdet, Aarhusområdet, Nordjylland, Trekantområdet og Fyn. Hver enkelt byregion må tage udgangspunkt i den nuværende og den fremtidige situation, og tage udgangspunkt i den geografi, de borgere og de kvaliteter som byregionen rummer. For byregionerne handler det med andre ord om at skabe kvalitet for byregionens borgere. Inden for en byregion fi ndes større og mindre byer, der er bundet sammen i et netværk af infrastruktur og samarbejder. Ofte har teorierne omkring byregioners vækst fokuseret på de store byer som drivere for væksten. Imidlertid spiller de mindre byer og landområderne en stor rolle for væksten i den enkelte byregion. Der er stor forskel på byer i en byregion, og de mindre byer rummer store potentialer, som de større byer ikke har. Nærhed, stærkt foreningsliv, naboskab, gode bosætningsmuligheder og en lang række små virksomheder er nogle af potentialerne for de mindste byer (Lorentzen et al., 2011). Hvad siger forskningen om, hvad der skaber vækst i byregioner På baggrund af en gennemgang af anerkendt forskning, analyser fra EU og kontakt til forskere kan der peges på 7 gennemgående parametre for vækst. Det er vigtigt at have for øje, at planlægning og strategier kan være med til at prioritere og udvikle rammebetingelserne for vækst. Både teorier, analyser og de konkrete cases viser, at menneskelige faktorer - evnen, viljen og talentet - til at omsætte gunstige rammebetingelser til vækst spiller afgørende roller. Det er også kendetegnende, at byregioner, der har haft succes med at skabe vækst, typisk har været gode til at udnytte stedets potentialer, og at markant vækst i byregionernes typisk sker i et åbent og positivt samspil mellem et stort netværk af aktører. Forskningen i, hvad der skaber vækst i byregioner, har været under udvikling i særligt de sidste 60 år. Selvom det er alment accepteret, at der ikke fi ndes mirakelløsninger for den regionale udvikling, viser gennemgangen af forskningslitteraturen alligevel en række tendenser: 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde Stærkt politisk lederskab med styrke til at kunne lede og træffe beslutninger på fælles og højt niveau og til at fremme regionens interesser nationalt og internationalt Politisk ledelse, der optræder som stærk partner overfor erhvervsliv, uddannelses- og forskningsintstitutioner m.fl. Skabe fælles retning for udvikling og fælles identitet for byregionen Jo stærkere magt byregionen besidder - både som offentlig myndighed og i erhvervslivet - jo større mulighed har byregionen for at optræde samlet, prioritere og gennemføre vækstpolitikker og indgå med styrke i dialogen med overordnede myndigheder 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer Kortlæg og opprioriter byregionens særlige og unikke potentialer og forudsætninger for vækst Udform strategi for indsatsområder i byregionen 3. God international, national og regional tilgængelighed Tilgængelighed til internationale markeder nærhed til internationale lufthavne, adgang til europæisk net af højhastighedstog Tilgængelighed til nationale og internationale vækstregioner -, rejsehastigheder til øvrige vækstregioner på ca. 45 min. Tilgængelighed internt i byregionen - høj tilgængelighed til arbejdspladser, servicefunktioner og rekreative områder 12

Virtuel tilgængelighed - udvikling af kommunikationsteknologi 4. Stærk evne til erhvervsudvikling og innovation Integrér forskning og uddannelse med erhvervslivet - de potentielle frugtbare samarbejder skal initieres og oparbejdes Skab og understøt tradition for forretningsudvikling og iværksætteri Tænk stort fra start Skab et center for erhvervsudvikling 5. Stærke og samarbejdende forskningsog udviklingsmiljøer Målret uddannelserne mod erhvervslivet Forskning i udpegende indsatsområder Omsæt viden til konkrete produkter 6. Attraktive bymiljøer Et attraktivt miljø i både byerne og de omkringliggende landskaber er vigtig for at tiltrække talenter, fagspecialister og ledere Skab nærhed til grønne områder og vand Skab byliv og stemning Borgere forventer adgang til basale serviceydelser 7. Markedsføring af oplevelser Udform brandingstrategier bevidst og målrettet planlægning af oplevelser Skab de særlige historier Skab nationalt og internationalt kendskab til byregionen Hvad siger de seneste års udvikling om fremtidens vækst? Forskningen og teorierne, som blev præsenteret i ovenstående afsnit, har kun i mindre grad beskæftiget sig med udviklingen af byregionernes vækst efter fi nanskrisens indtog i 2008. Med spørgsmålet om, hvad der skaber vækst i en byregion, er det væsentligt at forholde sig til den virkelighed, der er gældende nu og den, som sandsynligvis vil præge fremtiden. Europa, og dermed Danmark, står over for en række store udfordringer, som med stor sandsynlighed vil præge den fremtid, der planlægges for: Væksten er aftaget, fl ere lande har oplevet decideret recession og enkelte lande har store og dybdegående fi nansielle problemer. Den demografi ske forskydning mod en stigende andel af ældre. Det stigende energibehov, udsigten til udtømning af fossile brændsler og det faktum, at bæredygtige alternativer ikke er udviklet nok til at dække det stigende energibehov. Europa står, ligesom resten af verden, over for store udfordringer med at skaffe energi nok. Europæisk arbejdskraft, stor specialviden og særlige styrkepositioner er truet af ikke blot Asien, men også af øvrige udviklingslande, som ikke længere kun konkurrerer på billig arbejdskraft, men nu også på viden og innovation. Klimaforandringer som oversvømmelser, skovbrande og storme kan true vores byer og dermed centrene for vækst. Det er derfor vigtigt, at imødekommelse af risiko for f.eks. oversvømmelser tænkes ind i fremtidige fysiske udviklingsstrategier. De udfordringer som samfundet står over for kan vendes til muligheder, og ved at tænke fremad og udnytte styrker og potentialer kan en byregion komme styrket igennem de kommende års udfordringer. Historien har vist, at det især er under kriseperioder, hvor kreativiteten og iværksætteriet blomstrer mest. Den hidtidige livsstil kan blive truet under krisetider, og det kan få borgere og virksomheder til at indse nødvendigheden i at tænke anderledes, og at fi nde nye måder at klare sig på. For mange byregioner handler de kommende års udfordringer om at skabe kvalitet for regionens borgere, og om ikke at tabe for meget momentum i forhold til de stærkeste vækstregioner. Konklusioner på Delanalyse A: Hvad får byregioner til at vækste Tilgængeligheden til kreativ og kompetent arbejdskraft og markeder er blevet afgørende faktorer for byernes vækst. De stærke byregioners vækst skaber højere levestandard, og når borgerne har de bedste rammer, skaber de væksten. Det handler om at skabe og fastholde - en positiv vækstspiral Det er forskelligt, hvad der får de enkelte byregioner til at vækste. Fyn og øerne skal derfor satse på de helt unikke udgangspunkter for vækst Der er behov for at etablere en stærk fynsk politisk ledelse, der vil prioritere for Fyn og øerne og sætter fælles retning for udviklingen og planlægningen. Derudover er der behov for ud over det politiske - at danne brede og åbne netværk af fynske aktører. Fyn har forudsætningerne for at udvikle sig til en vækstregion, med en central geografi sk placering, gode bo-, kulturarvs- og bymiljøer, natur, gode platforme for oplevelsesøkonomien, universitet og mange uddannelsesinstitutioner samt spirende og kendte erhvervsudviklingsmuligheder. Forudsætningerne skal sættes i spil. 13

Delanalyse B: Videnerhverv på Fyn Viden bliver et nøgleord i fremtiden Videnerhverv har haft en bedre udvikling i beskæftigelsen (2004-2009) end alle erhverv set under et. I Danmark tabes job inden for lav- og mellem-lavteknologisk fremstilling, mens antallet af job inden for videnfremstilling har været forholdsvis stabilt. Denne tendens ses også på Fyn. Videnfremstillingsvirksomhederne har tilmed haft en god produktivitetsudvikling. På Fyn udgør de ansatte i videnerhverv en mindre andel af den samlede beskæftigelse end på landsplan. Fyn er stærkere inden for videnservice end Sydjylland, men har en mindre andel ansatte inden for videnfremstilling. 6 af 10 fynske kommuner har oplevet et fald i beskæftigelsen inden for videnerhverv i perioden 2004-2009, men Odense, Nyborg og Svendborg Kommuner har alle oplevet en stigning på over 10 %. I videnfremstilling fremstilles mellem- eller højteknologiske videnprodukter. I videnservice ydes en service, der bygger på et højt vidensniveau. 33.129 arbejder inden for private videnerhverv på Fyn. 10 % af dem har en lang videregående uddannelse Uddannelsesniveauet blandt de ansatte i videnerhverv er generelt højere end tilfældet er i alle erhverv. På Fyn har hver fjerde ansat inden for videnerhverv en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det gælder kun for hver tiende ansat i alle virksomheder under et. Væksten i antallet af arbejdspladser indenfor videnerhverv var pæn i perioden 2004-2108. I kriseårene 2009-10 rammer tilbagegangen hårdest uden for storbyerne Aarhusområdet og Hovedstadsområdet. 14

Antallet af ansatte indenfor videnerhverv er generelt meget lavere på Fyn end i det Østjyske Bybånd og i Hovedstadsområdet. Trekantområdet har fl ere ansatte i videnfremstilling end Fyn, mens Fyn har fl ere ansatte i videnservice end Trekantområdet. Figurerne viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst inden for videnerhverv samlet, videnfremstilling, videnservice og øvrig fremstilling. Produktivitet er opgjort som bruttoværdi-tilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget. *I opgørelsen for videnservice er kun en del af videnservice inkluderet (Information og Kommunikation og bl.a. forskning og udvikling, juridisk bistand, dyrlæger, revision mm.). Finansiering og forsikring, vikarbureauer, skibsfart og lufttransport og læger er bl.a. ikke med. Figurerne viser, at videnfremstilling er højproduktiv. Syddanmark havde bedre produktivitetsudvikling i videnfremstilling end i øvrige erhverv. 15

Tabellerne viser beskæftigelsen på Fyn og i hele landet i 2010 fordelt på ressourceområder og videnerhverv. Både det totale antal private beskæftigede og andelen af den samlede private beskæftigelse er angivet. Skal Fyn med på vækstvognen, må kompetencen hæves på fl ere områder. Diskussionen herom må forstærkes, og på bysiden vil der med fordel kunne planlægges for en fynsk bystruktur med byer og områder, der tilbyder at samle kræfterne om et eller fl ere af disse temaer et bysystem, der samtidig kan holde, hvad det lover af service, livsfornødenheder og rekreation. Højtuddannede inden for videnerhverv Udvikling i beskæftigelse fordelt på uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i videnerhvervene er højt såvel på Fyn som i landets øvrige vækstområder, særligt inden for videnservice. Andelen af højtuddannede i videnerhvervene har været stigende. I stort set alle kommuner har stigningen i beskæftigelsen 2004-2008 været størst for de højtuddannede, og faldet fra 2009-2010 har været mindst for de højtuddannede. 16

Hvor ligger videnerhvervene på Fyn? Højteknologisk videnfremstilling Mellem - højteknologisk videnfremstilling Højteknologisk videnservice Markedsorienteret videnservice Finans og forsikring Øvrig videnservice Datakilde: CVR Konklusioner på Delanalyse B: Videnerhvervanalyse Videnerhvervs virksomhederne på Fyn og i Trekantområdet blev hårdest ramt i forbindelse med fi nanskrisen, mens de samme erhverv klarede sig langt bedre i Hovedstadsområdet og i det Østjyske Bybånd. Det tyder på, at videnerhvervene udgør et sårbart branchemiljø på Fyn. Udviklingen i videnerhvervene på Fyn adskiller sig ikke fra de øvrige byregioner, bortset fra Hovedstadsområdet. Væksten i videnerhvervenes produktivitet i de syddanske videnfremstilling- og vidensservicesvirksomheder ligger under de øvrige regioners. De højteknologiske dele af videnerhvervene er særligt koncentreret om Odense. Det samme gælder den markedsorienterede videnservice, mens de øvrige videnerhverv er lokaliseret mere spredt på Fyn. Odense fremstår derfor som central for Fyns videnerhverv. De generelle fordele ved lokalisering på Fyn er central beliggenhed i landet, billige boliger og lavere lønniveau end resten af landet. Ulemperne ved lokalisering på Fyn er: Videnmiljøet er gennemgående svagt og snævert. Der mangler samarbejder mellem virksomhederne og uddannelses- og forskningsinstitutionerne. De kvalifi kationer, som de studerende på Fyn opnår, er andre end de kvalifi kationer, som videnvirksomhederne efterspørger. 17

Delanalyse C: Opdatering af analyser om Fyn og øerne PULS- og OPUS-Fyn fra 2003 tegner billedet af udgangspunktet for Regionplan 2005. Billedet sammenlignes med, opdateres og suppleres med let tilgængelig statistik og nyere baggrundsrapporter. Opdateringen har fokus på befolkning, arbejdspladser og uddannelse og byforhold, der betragtes som vigtige parametre for vækst og vigtige elementer i strategiudviklingen i Fynsprojektet. Befolkningsudvikling i de 5 byregioner Vækst er baseret på menneskers produktion, og derfor spiller befolkningsudviklingen en afgørende rolle for udgangspunktet for vækst. Indbyggertallet i Danmark var 1.1.2011 på 5,6 mio. Danmarks Statistiks fremskrivning maj 2011 regner, at vi i 2050 er 6,1 mio. danskere. Fyn og Nordjylland har siden 2007 haft vækst på 0,2 %/år, Hovedstadsområdet vækst på 1,4 %/år. Frem til 2030 regner Danmarks Statistik med, at Hovedstads- og Aarhusområdet vokser 15 %, Trekantområdet 5 % og Fyn og Nordjylland 3 %. Byregion Indbyggere Fyn og øerne* 447.268 Trekantområdet 353.071 Aarhusområdet 834.113 Nordjylland 534.684 Hovedstadsområdet 1.209.627 I alt 3.378.763 * Ekskl. Middelfart Kommune Kilde: Danmarks Statistik Danmarks Statistik prognoser beror på ren fremskrivning. Hvis der på Fyn og øerne igangsættes en udvikling, der bryder med det hidtidige mønster, vil udviklingen selvfølgelig kunne få et andet og mere positivt forløb. Befolkningsudvikling efter 2003 Hovedparten af kommunerne har haft en beskeden befolkningstilvækst. Især Odense Kommune trækker gennemsnittet op, mens Langeland og Ærø kommuner fortsat har befolkningstilbagegang. De større byer på Fyn og øerne har med undtagelse af Rudkøbing og Marstal haft befolkningstilvækst. Mønsteret, der tegner sig, er, at byerne med størst vækst ligger tæt på større arbejdsmarkeder med mulighed for at nå arbejdspladser i Odense, Trekantområdet og på Sjælland. Byer, der ligger længere væk fra større arbejdspladskoncentrationer har generelt haft svag vækst eller tilbagegang. Finanskrisen tegner fra 2. kvartal i 2008 billede. Odense Kommune er gået fra et omtrent konstant indbyggertal til vækst, som det er sket i andre større byer. Langeland fortsætter tilbagegangen. Ærøs tilbagegang er vendt til en periode med konstant befolkning. For de øvrige kommuner er moderat befolkningsvækst afl øst af stilstand eller moderat tilbagegang. Indbyggertallet i Svendborg, Faaborg Midtfyn og Nordfyns Kommuner er begyndt at falde. Befolkningsfremskrivning fra 2011-2030 fordelt på kommuner. Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsudvikling 2005-2009 Flytninger 2005-2009 Ringe 8,3 % (1) 9,8 % (1) Bogense 3,4 % (2) 9,3 % (2) Nyborg 2,7 % (3) 4,9 % (4) Munkebo 2,5 % (4) 2,8 % (7) Assens 2,1 % (5) 7,1 % (3) Kerteminde 1,9 % (6) 4,4 % (5) Faaborg 0,3 % (7) 1,9 % (8) Odense 0,3 % (7) -1,4 % (11) Svendborg 0,2 % (8) 0,6 % (9) Rudkøbing -1,9 % (9) 3,6 % (6) Marstal -4,5 % (10) 0,5 % (10) Gennemsnit 1,4 % 4,0 % Kilde: Danmarks Statistik 18

Befolkningssammensætning på Fyn og øerne 2011 og 2011-2030 Befolkningssammensætningen på Fyn og øerne viser en opdeling på tre forskellige områder. Odense Kommune har højest andel af unge (23 %), lavest andel af erhvervsaktive (45 %) og lavest andel af ældre (16 %). Langeland og Ærø har laveste andele af børn (13 %), laveste andele af unge (12 %) men højeste andele af ældre (27 % og 29 %). De øvrige kommuners befolkningssammensætning minder meget om hinanden med ca. 18 % børn, ca. 14 % unge, ca. 48 % erhvervsaktive og ca. 20 % ældre. Svendborg skiller sig en anelse ud ved en større andel unge og lidt lavere andel af erhvervsaktive. Befolkningsudvikling frem mod 2030 Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommuner kan ifølge Danmarks Statistiks prognoser vente en befolkningstilvækst på 5-10 %, eller 0,1-0,3 % pr. år, Faaborg Midtfyn, Svendborg, Nyborg og Assens Kommune forventes et stort set uændret indbygger-tal. På Langeland og Ærø forventes tilbagegangen at fortsætte med et fald på godt 5 %, eller 0,3-0,4 % pr. år, frem mod 2030. Udviklingen mod fl ere ældre vil ifølge prognoserne fortsætte. Især Langeland, Ærø og Kerteminde Kommuner får høj andel af ældre, mens Odense Kommunes andel bliver lavest. Erhvervsudvikling Rapporten, Fyns Tilstand viser, at den økonomiske aktivitet pr. indbygger på Fyn og øerne er blandt de laveste i landet. Kun Bornholm har haft en svagere BNP-vækst i perioden 2000-2009. Befolkningssammensætningen på Fyn og øerne i 2011. Kilde: Danmarks Statistik 110 105 100 95 90 85 Befolkningsudvikling 2011-2030 80 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Befolkningsudvikling på Fyn og øerne 2011-2030. Kilde: Danmarks Statistik Fra 2008 fl ader de 5 byregioners andel af arbejdspladser ud, mest på Fyn, mindst i Hovedstads- og Aarhusområdet. Når udviklingen i beskæftigelsen opdeles på brancher, ses et klart mønster: Efter fi nanskrisen i 2008 er beskæftigelsen i den offentlige sektor steget markant, der er svag vækst i handels- hotel- og restaurationsbranchen og inden for fi nans- og forretningsservice, men der er tilbagegang i industri- og bygge- og anlægsbranchen. 108 106 104 102 100 98 96 94 92 Udvikling i andelen af arbejdspladser 2006-2010 Siden analyserne fra 2003 er sammensætningen af brancherne ændret en anelse. Fyn og øerne er stadig kendetegnet ved at have stor andel beskæftigede i den offentlige sektor og en lav andel beskæftigede i industrien. Inden for fi nans- og forretningsservice, har Trekantområdet haft vækst og er kommet op på niveau med Fyn og øerne, hvor væksten i branchen har været stagnerende. 90 2006 2007 2008 2009 2010 Fyn Trekantområdet Aarhusområdet Nordjylland Hovedstadsområdet Udvikling i andelen af arbejdspladser 2006-2010. Kilde: Danmarks Statistik 19

Uddannelse efter 2003 Siden 2006 har der generelt været en betydelig stigning i antallet af personer, der har gennemført en lang vide- regående uddannelse eller en Ph.d. Trekantområdet, Aarhusområdet og Hovedstadsområdet har over den 5-årige periode haft en vækst på ca. 27 % i andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse. Nordjylland en vækst på ca. 22 %, og Fyn og øernes vækst var ca. 20 %. Set på kommuneniveau har ingen kommuner på Fyn og øerne en andel af personer med en lang videregående uddannelse på landsgennemsnittet eller der over. Odenses andel på 4,4 % er tæt på landsgennemsnittet på 4,7 %. I de øvrige kommuner udgør andelen af indbyggerne med lange videregående uddannelser under 2,5 %. Udvikling i andelen af beskæftigede på Fyn, Trekantområdet og Aarhusområdet 2006-2010. Kilde: Danmarks Statistik Højeste fuldførte uddannelse, 2011 40 Samlet kan det konstateres, at Fyn og øerne ligger lavt på andel af indbyggere med lang videregående uddannelse og at efterslæbet forstærkes af, at Fyn og øerne fra at have samme vækstrate som Nordjylland og højere end Trekantområdet nu har den laveste vækst blandt de 5 byregioner. 35 30 25 20 15 10 5 0 Vækst i personer med lang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial Uddannelse Erhvervsuddannelser Korte vdgr.ddannelse Mellemlang vdrg. uddannelse Lang vdrg. uddannelse Fyn Trekantområdet Aarhus området Nordjylland Hovedstadsområdet Uoplyst 140 120 Andel af befolkningen med lang videregående uddannelse, 2011 100 5 80 60 40 20 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fyn Trekantområdet Aarhus området Nordjylland Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik 20 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Landsgennemsnit

Byerne efter 2009 Attraktive bymiljøer er et vækstskabende virkemiddel Mange af de fynske byer blev i PULS Fyn bedømt til at have bymiljøer af høj kvalitet i 2003. Der var dog stor spredning i kvaliteten. De gamle købstæder har i 2009 stadig et forspring. Byerne på Fyn og øerne scorer især på kulturmiljø og karakterskabende elementer og dernæst på bymidten og overgangen mellem by og land. Boligområderne og især erhvervsområderne og indfaldsvejene kan være bedre. Service- og kulturtilbuddene er vurderet i forhold til byernes udbud inden for shopping, mad, kultur, oplevelssteder, motion og sundhed, sygehuse og behandling, uddannelse, arrangementer og særligt bylivsskabende funktioner. Sammenlignet med Region Syddanmark som helhed har Fyn og øerne generelt god adgang til service- og kulturtilbud. Sammenlignet med gennemsnittet har de undersøgte byer på Fyn og øerne en score i den mellemste tredjedel inden for arrangementer, mad, motion og sundhed, sygehuse og behandling og særligt bylivsskabende funktioner og en score i den laveste tredjedel inden for kultur, shopping, oplevelsessteder og uddannelse. Opgjort i forhold til byernes indbyggertal viser der sig et andet billede. Følgende byer på Fyn og øerne har særligt mange tilbud i forhold til deres størrelse: By By & Land Bymidte Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindndfaldsveje Karakterskabende elementer Faaborg 5.00 5.00 5.00 4.60 4.00 5.00 5.00 Svendborg 5.00 5.00 5.00 4.20 3.80 3.67 4.80 Kerteminde 5.00 4.00 5.00 4.20 3.40 5.00 5.00 Odense 4.25 5.00 5.00 4.60 3.00 3.67 5.00 Marstal 4.75 4.50 5.00 4.40 3.20 4.00 5.00 Rudkøbing 4.50 4.83 5.00 4.20 2.60 3.33 5.00 Nyborg 4.75 4.83 5.00 4.20 2.60 3.00 5.00 Munkebo 4.75 2.33 2.00 5.00 4.40 5.00 3.00 Bogense 4.25 4.00 4.00 4.00 3.20 3.33 4.20 Assens 3.25 3.83 4.00 3.60 3.80 3.33 4.20 Ringe 3.50 2.67 2.00 3.20 2.40 3.00 2.00 Kilde: Byanalyser, 2009 Kilde: Byanalyser 2009 Kerteminde inden for mad, oplevelser og større arrangementer. Bogense inden for motion og sundhed. Assens inden for kultur og kreativt miljø. Ringe inden for sygehuse og behandling og større arrangementer. Faaborg inden for uddannelse og større arrangementer. Marstal inden for motion og sundhed. Kilde: Byanalyser 2009 Kilde: Byanalyser 2009 21