Fagligt skole-hjemsamarbejde på flere sprog Inspiration til lærere og flersprogede familier
INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION HVORFOR DENNE VEJLEDNING... 2 1. SKOLE-HJEMSAMARBEJDE PÅ FLERE SPROG... 4 SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG FLERSPROGEDE FAMILIER OM ELEVERNES LÆRING OG SKOLEARBEJDE... 4 HVORDAN BRUGES DE SAMLEDE SPROGKOMPETENCER I SKOLE- HJEMSAMARBEJDET?... 4 LIGHEDSFREMMENDE VEJLEDNING... 5 FLERSPROGEDE FAMILIER MANGE FORSKELLIGE PRAKSISFORMER... 5 2. INSPIRATION TIL SKOLE-HJEMSAMTALEN OG FORÆLDREMØDET. ANVISNINGER TIL FORÆLDRE DER IKKE TALER DANSK OG FORÆLDRE, SOM VIL STYRKE BARNETS LÆRING PÅ FLERE SPROG... 7 FAMILY LEARNING - MÅDER AT SKABE LÆRING I HVERDAGEN... 9 BRUG ALLE LEJLIGHEDER TIL AT FÅ BØRNENE TIL AT LÆSE OG SKRIVE... 10 BRUG HJEMMETS SPROGSAMMENLIGNENDE POTENTIALER... 10 SØRG FOR AT BARNET LÆSER HVER DAG... 11 Introduktion hvorfor denne vejledning ØVELSE I LÆSEFORSTÅELSE TILPASSET FLERSPROGEDE FAMILIER... 12 BØRN LÆRER VED AT LÆRE FRA SIG... 13 HVAD ER EGENTLIG DANSK SOM ANDETSPROG? KLAR INFORMATION TIL FORÆLDRE... 15 MATEMATIK I HVERDAGEN OG I SKOLE-HJEMSAMARBEJDET OM ELEVENS LÆRING... 16 3. FORÆLDREMØDER DER BANER VEJ FOR DELTAGELSE I ELEVERNES LÆRING... 17 4. UNDERVISNING OG OPGAVER SOM MULIGGØR OG FREMMER FORÆLDRE-DELTAGELSE... 18 SPROGSAMMENLIGNENDE PÆDAGOGIK... 18 AT DANNE FORBINDELSER MELLEM SKOLE OG HJEM... 19 DIALOGMØDER OM TOSPROGETHED OG DANSK SOM ANDET SPROG.... 20 HVORNÅR OG HVORDAN KAN SÆRLIGE MØDER MED FORÆLDRE TIL TOSPROGEDE ELEVER VÆRE KONSTRUKTIVT?... 20 BILAG: KORTFATTEDE RÅD TIL FORÆLDRE... 21 OVERSÆTTELSER:... 22 ØVELSE I LÆSEFORSTÅELSE... 23 2
En øget opmærksomhed på forældreinddragelse, kombineret med en større vægt på faglighed i skolen, bevirker i disse år, at skole-hjemsamarbejdet bliver mere fagligt- og læringsorienteret. Det fagligt fokuserede skolehjemsamarbejde med forældre med få danskkundskaber, er imidlertid stadig et uudviklet område. Dette hæfte retter sig mod det behov. Hæftet giver inspiration og praktiske råd til, hvordan man som lærer kan vejlede forældre i flersprogede familier mere konkret i at støtte børnenes skolearbejde og læring. Tanken er at bruge de samlede sproglige kompetencer og flersproglige potentialer i barnets hverdag mere systematisk i skole-hjemsamarbejdet. Der sigtes mod at give forældre og skole redskaber til at samarbejde om elevens læring og skoleudbytte, ved at udvikle et sprogligt inkluderende og konkret anvisende fagligt skolehjemsamarbejde. De metoder og øvelser som beskrives, er brugbare for flersprogede familier og nogle af dem, fx. de sprogsammenlignende øvelser, forudsætter netop at der tales flere sprog i hjemmet. Men mange af øvelserne, bl.a. Family Learning metoderne, er anvendelige for forældre generelt. De kan med fordel formidles bredere, især i indskolingen, på de faste kontaktflader mellem skole og forældre. Inspirationsmaterialet udspringer af projektforløbet Forældre med fokus på faglighed. Udvikling og afprøvning af program for forældre til tosprogede elever, som er gennemført på Høje Gladsaxe skole og Nordvestskolen i Helsingør i 2009-10 i samarbejde med mhtconsult. Projektet er støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektforløbet har vist, at en positiv og funktionelt indarbejdet tilgang til flersprogethed i skolen er et oplagt grundlag for et oprigtigt ressourcesyn på forældre til tosprogede elever og forældre med begrænsede danskkundskaber. Samtidigt kan en udvikling af skolens kompetencer indenfor flersprogethed - såvel flersproget forældredidaktik, som sprogpædagogik i undervisningen, der muliggør flere forældres involvering i hjemmearbejdet styrke både et- og tosprogede elevers sprogforståelse og øvrige læring.. 3
1. Skole-hjemsamarbejde på flere sprog Samarbejde mellem skole og flersprogede familier om elevernes læring og skolearbejde med i kommunikation og information om fag og skole via forældreintra og forældremøder uden tolk. Det var baggrunden for projektet Forældre med fokus på faglighed. Udvikling og afprøvning af program for forældre til tosprogede elever. Formålet var at søge efter, udvikle og afprøve metoder og redskaber til flersprogede familier, til støtte af børnenes skolearbejde og faglige udvikling. Yderligere var formålet, at formidle de brugbare metoder og redskaber til lærere, så de fremover kan vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte børnene fagligt. Et stort antal børn i Danmark vokser op i flersprogede familier. Der er mange måder, en familie kan være flersproget på. I en del familier taler både forældre og børn dansk og et andet sprog. I andre hjem taler børnene dansk og et andet sprog, mens den ene eller begge forældre taler deres modersmål, men ikke, eller kun lidt, dansk. I atter andre familier taler børnene dansk, men ikke forældrenes modersmål. Det kan være vanskeligt at hjælpe sit barn med skolearbejde og lektier, hvis man som forælder ikke behersker det sprog, undervisningen i skolen foregår på og skolebøgerne er skrevet på. Man er også forhindret i at følge Hvordan bruges de samlede sprogkompetencer i skole-hjemsamarbejdet? Et barns sprogkompetence er barnets samlede kompetencer, dvs. det, barnet kan udtrykke på de forskellige sprog, der er omkring barnet, samlet set. Sprog- og skoleforskning har vist, at... det kan være gavnligt for sprogbrugeres sproglige udvikling, at trække på alle deres sprog, når de (...) er aktive i en lærings- og kommunikationsproces. (Derfor) er det indlysende, at alle børnenes sprog potentielt set kan komme i spil som forudsætninger for læring. 1 1 Lehmkuhl, Jørgensen og Holmen: Sprogevaluering af børn med dansk som andetsprog en diskussion af relevans og holdninger. I: Dansk pædagogisk tidsskrift 2009, 4. 4
Tilsvarende er det gavnligt, at de samlede sprogkompetencer i barnets hverdag bruges bevidst og fagligt velovervejet i samarbejdet mellem skole og hjem, til støtte for elevens læring og skoleudbytte. Lighedsfremmende vejledning Skoleforskning har i mange år påvist en positiv sammenhæng mellem et godt samarbejde mellem skolens lærere og elevernes forældre, og elevers skoleudbytte 2. Løbende samtaler og konstruktiv udveksling om elevens læringsudvikling og faglige mål, kan understøtte elevens læringsproces. Forskning har også peget i retning af, at positive og gensidigt respektfulde relationer mellem skole og forældre kan fremme elevernes selvværd, forbedre forholdet mellem børn og forældre, og bidrage til at skabe yderligere positive holdninger blandt forældre til skolen. Med en udvikling mod fagligt, læringsfokuseret skolehjemsamarbejde via elevplaner og Fælles Mål, er det væsentligt, at udvikle og forankre viden og metoder i 2 Lopez, Scribner and Mahitivanichcha: Redefining Parental Involvement. American Educational Research Journal 2001: 38; 253. Jones, Stephanie: Working-Poor Mothers and Middle-Class Others: Psychosocial Considerations in Home-School Relations and Research. Anthropology & Education 2007: 38;2, pp. 159-177. Siraj-Blatchford, I., Sylva, K., Muttock, S., Gilden, R. & Bell, D: Researching effective pedagogy in the early years (Research report RR356). 2002, Institute of Education, University of London. skolen og hos lærerne, til også at kunne inddrage og vejlede forældre med begrænsede danskkundskaber. Det vil kunne mindske skellet mellem elever med og uden muligheder for at få skole-støtte hjemmefra, og fremme en proces, hvor børns og familiers flersprogede potentialer udnyttes. Et væsentligt aspekt i al faglig forældreinvolvering er, at det ikke medfører en uhensigtsmæssig forflyttelse af skolens ansvar for elevernes læring, over til hjem og forældre. Indsatsen må ikke medføre en urealistisk ansvarliggørelse af forældre, som stigmatiserer hjem, der ikke honorerer kravene om deltagelse, og som øger chanceuligheden blandt elever. Tilgangen i dette hæfte bygger på en opfattelse af, at der allerede er krav om forældrestøtte til elevernes skolearbejde og læring, men at de ofte er usagte og indforståede. Der er behov for at tydeliggøre og give konkrete, anvendelige anvisninger til forældrestøtte, som er tilpasset forskellige sproglige og uddannelsesmæssigt varierende forældregrupper, og formidlet ligeværdigt. Flersprogede familier mange forskellige praksisformer Forældre til tosprogede elever dækker efterhånden over et bredt sprektrum af sproglig praksis, erfaringer og interesser vedrørende støtte til børnenes læring. 5
Mange forældre har, som født eller opvokset her i landet, selv gået i folkeskolen. I en del af de familier tales primært eller en del dansk. Her kan interessen hvad angår flersprogethed være, at børnene overhovedet får lært forældrenes oprindelige modersmål godt nok til fx. at kunne tale med bedsteforældre, slægt og bekendte i familiens oprindelsesland. I andre familier taler den ene eller begge forældre et andet sprog end dansk, og deres dansksproglige kompetencer er begrænsede. I de familier vil behovet være, at få viden og redskaber til at støtte børnenes skolearbejde og læring, når man ikke forstår, taler og/ eller læser sproget, som tales og læses i skolen. Hvordan kan man som forældre støtte barnets læsefærdigheder, læseforståelse, ordforråd mv? Hvordan kan man hjælpe barnet til at bygge bro mellem sprog og emner i skolen og i hverdagen i hjemmet? Hvordan kan man støtte barnets læring i skolen ved hjælp af sit eget modersmål? I projektforløbet har vi afprøvet forskellige metodiske tilgange, materialer og formidlingsmåder på vejledningsog dialogmøder med forældre til tosprogede elever. Udgangspunktet i sprog, flersprogethed og faglighed, sammen med en tydelig værdsættelse af børnenes flere sprog, medførte et sagligt, konstruktivt og aktivt samarbejde med forældre. På den baggrund er de metoder og øvelser, der beskrives i det følgende, indsamlet og udviklet. Det drejer sig dels om udvalgte dele af de engelske principper om Family Learning, og dels om relevant pædagogik fra forskningen i dansk som andetsprog, men omformet til at kunne bruges af forældre. Desuden har forældrerettede materialer fra den svenske skolestyrelse Skolverket, været nyttige 3. Det anbefales skoler og lærere, at fortsætte processen med at omtænke relevant didaktik fra dansk som andetsprogspædagogikken, til at kunne anvendes af forældre og formidles på kontaktflader mellem skole og hjem. 3 To språk eller flere og Växelvis på modersmål och svenska. Språk- og kundskabsutveckling för flerspråkiga barn och ungdomar. Myndigheten för skoleutveckling. http.//www.skolverket.se. Materialerne er oversat til 17 sprog. 6
2. Inspiration til skole-hjemsamtalen og forældremødet. Anvisninger til forældre der ikke taler dansk og forældre, som vil styrke barnets læring på flere sprog Hvordan anvendes kontaktfladerne mellem skole og hjem til at give forældre vejledning til måder at støtte deres barns skoleudbytte og faglige læring? Hvordan gøres vejledningen mere konkret, præcis og fagligt orienteret, og samtidig tilpasset familiens flersprogede situation og de enkelte forældres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde? Nedenfor følger både nogle overordnede råd til formidlingen og vejledningen, og en række mere specifikke forslag til øvelser, som forældre kan anvende. Tal med forældrene om, at de betyder meget for børnenes læring og at familien er et vigtigt læringssted. At det er nyttigt for børnenes skoleudbytte - og noget som alle familier har gavn af - gradvist at øve sig i at få mere læring ind i hverdagen. Fortæl om de gode resultater, der er opnået med Family Learning i England. (Principper og metoder i Family Learning gennemgås i de følgende sider). Her er kurser i Family Learning indført på nogle skoler for alle forældre i indskolingen, med tydelig effekt på børnenes skoleudbytte 4. Engelske undersøgelser peger på at det, at være en lærende familie forbedrer børnenes skoleresultater, især for mindre børn, og det gælder uanset forældrenes uddannelsesniveau eller økonomiske status. En vigtig pointe at formidle til forældrene er således, at det ikke forholder sig sådan, at nogle familier bare er lærende, mens andre ikke er det. Udgangspunktet er, at alle, lidt efter lidt, kan øve sig i at skabe mere læring i hverdagen. Det er vigtigt at almengøre budskabet, så forældrene ikke efterlades med indtrykket af, at de har et særskilt behov for formaninger om, hvordan man opdrager børn. En ligeværdig kommunikation fremmes ved at almengøre understrege, at alle børnefamilier har gavn af, at skabe mere læring i dagligdagen. Det kan også pointeres, at det er enkle øvelser, men at udfordringen ligger i, faktisk at 4 Desforges & Abouchaar (2003): The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievements and Adjustment: A Literature Review. Department for education and skills, Queen s Printer, UK. Ugebrevet A4 nr. 31, 2009. 7
gøre det - at øve sig i, gradvist at få mere læring ind i en travl hverdag. Når du formidler det, er det afgørende, at du samtidigt tydeligt forklarer og anviser konkrete måder, de kan støtte barnets skolearbejde på, selvom de ikke taler dansk. Hvis de pågældende forældre i skole-hjemsamtalen ikke har en uddannelse eller er bogligt orienterede, er det vigtigt at formidle, at der er måder, de alligevel kan bruge, til at støtte læring i hverdagen. Det indebærer, at brug af tolk - eller tolkning gennem en tosproget lærer, der får afsat tid til det - er en nødvendighed ved en samtale, hvor en eller begge forældre ikke taler dansk. Det er en forudsætning for at kommunikationen og vejledningen kan blive tilstrækkelig nuanceret og emnet og metoderne ordentligt formidlet. Husk at en tolket samtale tager længere tid, så afsæt tilstrækkelig tid. Det er afgørende, at forældrene opmuntres og tydeligt formidles hvordan de kan støtte for at undgå dårlig samvittighed og modløshed hos forældre uden danskkundskaber eller uden et langt skoleforløb. Dårlig samvittighed uden vejledning og brugbare metoder til at gøre noget ved sagen, er selvsagt ukonstruktivt som følgende citat fra en mor illustrerer: Skole-hjem samtalerne det var forfærdeligt! Det var meget svært. Hele den tid. Når jeg taler om det får jeg følelsen tilbage (gyser). Frygtelig tid. Altid, når jeg gik der fra, fra skole-hjemsamtalerne, havde jeg dårlig samvittighed. Læreren sagde I skal hjælpe ham mere, Han skal lære mere. Interviewer: Hvad sagde lærerne, at I skulle gøre? De bad om at barnet blev længere tid i fritidsklub. Og at vi hjalp ham med lektierne. Vi sagde: Vi kan ikke, vi kan ikke læse opgaverne. De sagde: Så skal hans storebror (Interview, Forældre med fokus på faglighed, 2010). For at forebygge afmagt og sænkede ambitioner hos forældre og lærere, er der behov for tidligt at formidle mere præcise, sprogligt tilpassede og handlingsanvisende råd og forslag. Erfaringer fra dette og andre projektforløb 5 har gennemgående vist forældre med høje ambitioner i forhold til deres børns skole og uddannelse, men med behov for råd til, hvordan man kan støtte. Der kan også være brug for at tydeliggøre, at forslag til støttemåder til barnets læsning mv. ikke kun er relevante, når den er gal med barnets faglige udvikling. Det kan foregribe nogle forældres oplevelse af først sent at blive informeret om, at barnet har støttebehov. I det følgende beskrives nogle måder og forslag, som er velegnede for flersprogede familier til at støtte barnets skoleudbytte, og til at hjælpe barnet med at knytte forbindelse mellem hverdagens sprog og samtaler, og sprog 5 Feldman, Maia: Evaluering af projekt SAFA., Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse. Center for Vejledning 2008. Familien i Fælles Fokus. Metodekatalog, mhtconsult 2006-2008. 8
og emner i skolen. Der er tale om enkle måder at øve læse- og skrivefærdigheder, sprogudvikling, sprogsammenlignende færdigheder og matematik, som generelt kan stimulere børns lyst til læring og styrke børns læringsrelaterede selvværd. 6 Family Learning - måder at skabe læring i hverdagen Family Learning er en bredt dækkende engelsk metode, der bl.a. går ud på at vejlede forældre til at skabe læring i hverdagen. Principperne i Family Learning er enkle og det er afgørende, at man i formidlingen af dem sørger for at det gøres på en ligeværdig måde. Netop fordi det er enkle principper, som vedrører en praksis i privatsfæren, og fordi modtagerne af din kommunikation er voksne mennesker, er det væsentligt at være opmærksom på, ikke utilsigtet at komme til at tale ned til forældrene. 6 Igen skal det pointeres, at mange af øvelserne, herunder Family Learning metoderne, er anvendelige for forældre generelt, og med fordel kan formidles bredere, især i indskolingen, på de faste kontaktflader mellem skole og forældre. Det kan nemt organiseres, at der differentieres mellem øvelser, som forudsætter flere sprog i hjemmet, og øvelser egnede til etsprogede hjem. Spørg forældrene, om de ønsker råd som hhv. et- eller flersproget familie. Husk tolkning via tosprogede lærere eller tolk. Det er ligeledes afgørende i en ligeværdig kommunikation, at der ikke tales forbi de pågældende personers konkrete erfaringer og forudsætninger og situation. Derfor: Spørg - og lyt godt efter - hvad forældrenes erfaringer og behov er med hensyn til at styrke børnenes læsning, skrivning, trivsel og selvværd ift. skole og læring mv. Principper og råd i Family Learning: Brug alle lejligheder til at få børnene til at læse, skrive og regne Børn lærer ved at lære fra sig Øv dig i at stille spørgsmål til barnet, der får det til at forklare og lære fra sig. Få dit barn til at vise dig, hvordan noget gøres. Øv dig i, ikke at gøre for mange ting for barnet, fordi det går hurtigere Stil spørgsmål, der får barnet til at undre sig Stil undersøgende spørgsmål, der får barnet til at forholde sig undersøgende til verden. Hvor kommer mælken fra? Hvordan vokser ris eller kartofler? Hvor mange stjerner kan du se på himlen? 9
En del af rådene er kort sammenfattet i Gode råd til forældre, som ses bagerst i kataloget og findes oversat til arabisk, tyrkisk, somali, serbisk, urdu og pashtu. I det følgende uddybes de punkter nærmere. Brug alle lejligheder til at få børnene til at LÆSE og SKRIVE Væn jer til at opmuntre barnet til at læse og skrive i dagligdagen. Få barnet til at skrive indkøbssedler, huskesedler, ønskesedler, historier, lommepengebudget mv. Køb en notesbog, barnet kan bruge som dagbog, eller som rejsedagbog når I er på rejse. Få barnet til at skrive madopskrifter ned, osv. Leg læsning og sprog ind overalt, hvor du har mulighed for det i hjemmet, på indkøbsture, i bilen, på gaden og i naturen. Spørg barnet, hvad der står på madembalage, vejskilte, i aviser osv. Bag efter opskrift i en kogebog for børn, I har lånt på biblioteket. Få barnet til at læse op og følge opskriften. Find et langt ord i avisen og få barnet til at lave forskellige ord ud fra delene af det. Leg Jeg kan se noget der begynder med... A. I skiftes til at tænke på noget, I kan se. Den anden gætter ved at høre ordets første bogstav. Ros barnet for at læse og skrive. Forsøg at skabe og opmuntre interesse for sprog, læsning og skrift. Brug hjemmets sprogsammenlignende potentialer I kraft af at tosprogede børn har flere sprog omkring sig i deres dagligdag, har de gode muligheder for at opbygge en god fornemmelse for sprog. Børnene får en viden om at ting kan siges på flere måder og det er oplagt at stimulere og udvikle de potentialer både i skolen og i hjemmet. De sprogsammenlignende muligheder kan danne grundlag for en række sprog- og læringsstøttende øvelser, som forældre kan bruge. 10
For at støtte barnets sproglige bevidsthed gennem sprogsammenligning, kan forældrene vejledes i følgende: 7 Sammenlign ord og talemåder på de forskellige sprog i hjemmet: Tal med barnet om betydningen af ord. Hvis du ikke kender ordet på dansk, så spørg barnet, hvad det hedder på dansk og sig hvad det hedder på dit modersmål. For at styrke barnets ordforråd og sprog - og kommunikere sprog og sprogudvikling ind i dagligdags situationer: Spørg til, om barnet ved, hvad forskellige ord og begreber hedder på dansk og på dit modersmål. Øv dig i, i hverdagen, at spørge til ord på barnets forskellige sprog: Hvad hedder, fx. at koge, stege og bage på dansk? Hvordan siger man digt på dansk? Spørg til ord og begreber, du husker fra din egen skolegang - ord som har med skolen at gøre. F.eks. stavning, lineal, nutid, datid, minus, plus osv. Spørg til ord, der ikke bruges særlig tit, fagord og ord, der udtrykker nuancer og detaljer. F.eks. saltvand og ferskvand, vådt i forhold til fugtigt, vulkan osv. Det gør ikke noget, I ikke kender ordet på dansk. Det kan I finde ud af, ved at slå op i ordbog, google translate, eller spørge i skolen eller andre familiemedlemmer. Leg ordbogslege, hvor I sammenligner sprog. Slå op i ordbogen og spørg: Kan du gætte, hvad det her ord hedder på dansk? Leg små sjove lege med sprogsammenligning derhjemme eller på tur. Brug jeres fælles sprog, eller brug både dansk og modersmål, så barnet udvikler sin sprogfornemmelse og de sprogsammenlignende muligheder i dets hverdag: Øv jer i at tale videre derhjemme på jeres fælles sprog om det, barnet arbejder med i skolen. 7 Se også afsnittet om undervisning, opgaver og sprogsammenlignende pædagogik, der skaber forældredeltagelse og som strækker sproget (Ulla Lundquist 2009: At strække sproget. I: Sproget med i fagene andetsprogspædagogiske perspektiver på fagundervisningen). Sørg for at barnet læser hver dag 11
Brug biblioteket og lån bøger med børnene. Lad børnene vælge bøger selv og få hjælp fra bibliotekaren til at finde gode bøger, der passer barnets niveau. Som supplement til bøger, kan lydbøger være gode til at styrke barnets dansksproglige ordforråd og udtale. Lån fagbøger for børn på biblioteket. Fagbøger med fotografier i, f.eks. om dyr, geografi og biologi, om aktiviteter og lege for børn osv. Læsning hver dag 1. 6. klasse: mindst 15 20 minutter om dagen. 7. 9. klasse mindst 20 30 minutter om dagen. Gør læsningen til noget rart og hyggeligt. Sid sammen med barnet eller lad barnet læse alene. Spørg til det, barnet har læst og tal om indholdet. Få barnet til at genfortælle handlingen - på det fælles sprog, I taler godt sammen. Find frem til ord eller talemåder, som barnet eller du ikke forstår. Slå op i ordbog, eller få barnet til at gætte betydningen og spørge i skolen næste dag. Prøv at sørge for at barnet også læser i sommerferien. Med formålet, at barnet skal forstå en tekst bedre, ved at tale om den, og hjælpe barnet til at indkredse, hvilke ord og udtryk, det ikke forstår, kan følgende øvelse formidles til forældrene. Øvelsen ligger som bilag bagerst i kataloget. Den findes oversat til 6 sprog 8. Øvelse i læseforståelse tilpasset flersprogede familier Sid sammen med dit barn og lad barnet læse teksten op på dansk. Også hvis du ikke forstår dansk, eller kun taler lidt dansk 8 Gode råd til forældre og Øvelse i læseforståelse ligger på Høje Gladsaxe Skoles samt Nordvestskolens hjemmesider: www.hoeje-gladsaxe.skoleintra.dk og www.nordvestskolen.helsingor.dk. Her findes de oversat til arabisk, tyrkisk, somali, urdu, serbisk, pashtu. De kan også rekvireres ved henvendelse til: maia@mhtconsult.dk 12
Bagefter taler I om teksten på det fælles sprog, I taler godt sammen: Du stiller spørgsmål til teksten. F.eks: Barnet kan prøve at gætte betydningen af ord, I ikke forstår. Brug ordbog, google translate, eller spørg læreren i skolen senere. Hvad handler historien om? Hvor foregår den? Hvem er med i historien? Hvor bor de? Hvad taler de om? Børn lærer ved at lære fra sig Øv dig i at stille spørgsmål til barnet, der får det til at forklare og lære fra sig. Få dit barn til at vise dig, hvordan noget gøres. Barnet lærer ved at lære fra sig. Hvad siger de til hinanden? Øv dig i at stille gode spørgsmål, der får barnet til at fortælle. Spørg til det, du ikke forstår i barnets forklaring. Tal om personerne i historien: Hvordan er de? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad ville du have gjort i den samme situation? Spørg de lidt ældre børn: Hvilken slags tekst er det? (Avisartikel? Et digt? En roman?) Det er velkendt for forældre, der har lært dansk som voksne eller taler med accent, at deres børn retter dem. Deres udtale og sætningskonstruktioner bliver rettet. Samtidigt konstaterer de ofte, at de ikke selv kan rette deres børns danske sprog. Erfaringerne fra projektforløbet viser imidlertid, at princippet fra Family Learning om at børn lærer ved at lære fra sig, kan vende det forhold til noget positivt. Han (sønnen) siger: Vær sød mor, lad være med at åbne munden over i skolen, så ingen hører hvordan du taler. (Mirdal 2008). Når de taler bedre dansk end arabisk, begynder de at trække sig væk fra deres forældre. Ind på deres værelse, 13
osv. Jeg kan også mærke det på mine børnebørn, de kan ikke vente med at komme væk fra telefonen hvis jeg ringer. (Interview med farmor, Forældre med fokus på faglighed, 2010). Det er ikke ukendt for forældre, at ens børn kan synes man er pinlig. For forældre med minoritetsbaggrund er det bestemt ikke mindre velkendt. Som minoritetsforældre kan man opleve at barnet overtager majoritetssamfundets normsæt, hvor visse træk forbundet med danskhed har højest værdi, og hvor accent, især visse måder at tale på, har negativ status. I skole og institutioner er dansk den sprogkode, der står ved magt. I skolesystemet er dansk det, der fagligt set konkureres igennem og om, og mestring af verbalisering på dansk er en kompetence, der værdisættes overordentligt højt, lige fra småbørnsinstitutionen og op igennem skole- og uddannelsessystemet 9. Især for børn i en skole med få andre elever med etnisk minoritetsbaggrund, kan det, at have forældre der er anderledes, opleves pinligt. Fra et forældreperspektiv ønsker formentligt alle forældre, at ens børn er stolte af én og ihvertfald ikke skamfulde. Det kan på den baggrund opleves nedslående for forældre, og måske opleves som om rollerne mellem forældre og børn vendes, at børn skammer sig over ens manglende danskkundskaber eller accent. 9 Se Bundgård, Helle og Gulløv, Eva (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag. Blandt forældre, der kender til de problemstillinger, kan princippet fra Family Learning om at det ikke gør noget at barnet retter dig, fordi børn lærer ved at lære fra sig, virke opmuntrende. De manglende dansksproglige kundskaber eller accent bliver mindre problemfyldte i lyset af idéen om, at barnet lærer ved at vise andre, hvordan noget gøres eller siges. I projektforløbet kom det fx. frem i forbindelse med et oplæg for en gruppe forældre, hvor skolens læsevejleder talte om hvordan børns sprogudvikling, lydlæring og læselyst kan styrkes ved at læse rim og remser: kat og hat, hus og mus osv. Læsevejlederen anbefalede lege som Hvilke lyde kan du høre i det her ord?. Det fik forældrene til at sukke over, at når de siger kat rimer det ikke på hat, det lyder anderledes. En forældres opgivende bemærkning: Børnene retter os og vi kan ikke rette deres sprog, vakte genkendelse i forsamlingen. Det førte til en diskussion og et efterfølgende forslag til, hvordan man kan udnytte det forhold, at børnene lærer ved at lære fra sig, og samtidig udvikle og stimulere de potentialer, der ligger i tosprogede børns situation: Bed barnet være den, der er opmærksom på og som undersøger, hvordan ord på dansk udtales. Stimuler barnets undren over, hvordan 14
bogstaver udtales forskelligt. Tal om det og få barnet til at være den, der lærer fra sig på det område. Tilsvarende virkede det opmuntrende, at tale om det forhold, at tosprogede børn har potentialer til at forstå forskellige udtaleformer, accenter og dialekter, og at blive dygtige til at forstå forskellige måder at tale på. (En kompetence der ellers generelt er dalende, se bl.a. undersøgelse ved Katrine Kirk, INM nyt 2007:2 ). Med andre ord kan det vendes til noget konstruktivt, og opmuntre forældrene til at bruge det i hverdagens læring, at man har svært ved dansk udtale og ved at rette barnet, og at man taler med accent. information om tosprogede børns lærings- og sprogudvikling og dansk som andetsprogspædagogik. Den svenske skolestyrelse Skolverket, har udgivet to forældrerettede hæfter, som findes oversat til 17 sprog. De kan rekvireres eller downloades gratis fra hjemmesiden: http://modersmal.skolverket.se Hæfterne kan både anbefales til forældrene, og til læreren som huskeliste og opslagshæfte, i en kort og klar formidling til forældrene. (Der skal selvfølgelig gøres opmærksom på at visse informationer dækker svenske forhold). Hæfterne gennemgår sagligt og overskueligt bl.a. følgende spørgsmål: Hvad er egentlig dansk som andetsprog? Klar information til forældre På møder med forældre til tosprogede elever i projektforløbet har et overordnet tema været dansk som andetsprogspædagogik. Hvad er det egentlig præcist, og hvordan og hvorfor styrker det børnenes læring? Hvilke aspekter kan man som forældre bruge og lade sig inspirere af? Det har synliggjort et behov og en interesse for På hvilket sprog hjælper jeg mit barn bedst? Hvad er svensk som andetsprog? Skal mit barn have svensk som andetsprog i skolen? Hvordan lærer tosprogede børn bedst? Hvad hvis mit barn blander sprog? Hvad kan jeg gøre for at støtte mit barns udvikling på modersmålet? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling på svensk? 15
Matematik i hverdagen og i skolehjemsamarbejdet om elevens læring Undervisningen bygger på de mange forudsætninger, som eleverne har, når de begynder i skolen. Eleverne benytter tal i forbindelse med dagligdags begivenheder. De har erfaringer med at beskrive ting og oplevelser ved at tegne, og de er i stand til at forstå informationer, som indeholder faglige udtryk. Det uddrag er hentet fra en læseplan til undervisningen i matematikfaget, men kan også inspirere til at vejlede forældrene i enkle måder at forbinde skolens matematik og regning med dagligdagen i hjemmet. Undervisningens udgangspunkt i elevernes hverdagserfaringer kan med fordel forklares og tydeliggøres i skole-hjem-dialogen og anvendes i skole-hjemsamarbejdet om elevernes læring. I kontaktfladerne mellem skole og hjem kan forældrene vises enkle måder, hvorpå de kan bruge hverdagssituationer til at tale om matematik, få barnet til at regne og genkende former, og herved føre emner og problemstillinger fra skolefagene ind i hjemmet. Hvis skole og hjem forældre, lærere og elever - har fælles kendskab til den type øvelser som eksemplificeres nedenfor, kan det indgå som en del af de faglige samtaler mellem skole og hjem. (Se også afsnittet om Undervisning og opgaver, der skaber forældreinvolvering). Vis forældrene enkle, konkrete måder, hvorpå de kan bruge hverdagssituationer til fx. at tale om matematik, få barnet til at regne og genkende former, emner og problemstillinger fra skolefagene. For eksempel: Er du lige så lang som du er bred? Stræk dine arme ud og mål fra fingerspids til fingerspids. Sammenlign det med din kropslængde. Gør det på forskellige familiemedlemmer. Hvad finder du? Gæt, tæl og se hvor præcis man kan blive: Få barnet til at gætte antallet af forskellige ting og bagefter tælle hvor mange der faktisk er. Fx. druer i en klase vindruer, mønter i din hånd eller skiver af en banan, barnet har skåret ud. Hvor mange skridt er der fra den ene væg i stuen til den anden? Fra lampen til døren? Gæt først og tæl bagefter. Se hvem der rammer rigtigt. Ligesom i de øvrige anvisninger til forældre, kan børnenes sprogsammenlignende muligheder anvendes undervejs. Udover at formidle disse øvelser og lege på skolehjemsamtalen, kan forældremøder eller fællesarrangementer for børn og forældre, tilrettelægges således at forældrene i hold afprøver udvalgte øvelser i praksis. Ud- 16
over demonstration og praksiserfaring for forældrene, kan det medvirke til at forældre kommer til at tale sammen med andre forældre, end dem de plejer. 10. Øvelserne kan også indgå som opgaver, eleverne skal lave sammen med forældrene hjemme. Herved åbnes mulighed for at skabe samtaler i hjemmet om, hvad der arbejdes med i skolen. 3. Forældremøder der baner vej for deltagelse i elevernes læring Forudsætningen for at forældrene kan støtte børnene er at de ved, hvad der foregår i undervisningen og at de anerkendes som en ressource. (Ulla Kofoed 2010). Det har i de seneste år været debatteret, hvorvidt forældremødet i sin traditionelle form fortsat har relevans. 10 Ulla Kofoed (2010). Forældresamarbejde med fokus på læring. København: Akademisk forlag Rundt omkring i og udenfor skolen eksperimenteres med nye mødeformer. I bogen Forældresamarbejde med fokus på læring 11 beskriver Ulla Kofoed en række måder, hvorpå forældremøder og -arrangementer kan tilrettelægges, så forældre inddrages og får erfarings- og oplevelsesbaseret viden om, hvad der foregår i undervisningen. Denne viden anvendes løbende, sammen med forældrenes øvrige viden og erfaringer, i undervisningen og i elevernes læring. Det sikres, at forældrene kan bidrage og bistå i elevens hjemmeopgaver. Forældrene bidrager med deres viden i opgaver knyttet til undervisningen, og indhold og emner fra undervisningen bæres med ind i samtaler i hjemmet. Pointen er at møder og arrangementer skal vise og demonstrere for og med forældrene, hvad der foregår i undervisningen og hvordan eleverne lærer i skolen. I Ulla Kofoeds bog gives grundige anvisninger på, hvordan læringsfokuseret forældresamarbejde kan tilrettelægges som en integreret del af undervisningen og elevernes læring. (Se også Rask 2009) 12. 11 Ulla Kofoed (2010). Forældresamarbejde med fokus på læring. København: Akademisk forlag. 12 Anne Katrine Rask: Hvordan viser lærerne elevernes faglige udvikling for forældrene? I: Når lærere samarbejder med forældre. Billeder fra skolens praksis. University College Lillebælt. 2009. Kan downloades fra http://www.ucl.dk/content/dk/udvikling_viden/publikationer 17
4. Undervisning og opgaver som muliggør og fremmer forældredeltagelse Det forhold, at undervisningen generelt bør tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og dagligdagserfaringer, er også relevant i tilrettelæggelsen af skole-hjemsamarbejdet og opgaver, som eleverne får med hjem til at lave sammen med forældrene. I det følgende gives inspiration til undervisningsforløb, der både muliggør og fremmer forældreinvolvering i børnenes skolearbejde. Sprogsammenlignende pædagogik Tosprogede elever har gennem deres kendskab til flere sprog et stort potentiale for at udvikle sproglig bevidsthed, fordi de hurtigt opdager, at det samme kan udtrykkes på forskellige måder på forskellige sprog og dermed får øje på sprogets form. (Lundquist 2009) 13 Med udgangspunkt i denne iagttagelse, som bl.a bygger på sprogforskeren Ellen Bialystoks forskning, beskriver Ulla Lundquist et undervisningsforløb, hvor der arbejdes med sprog ved at sammenligne sprogs ligheder og forskelle, og sammenligne talemåder og udtryk på tværs af sprog. Som en del af et konkret sprogpædagogisk forløb får børnene til opgave at hente viden hjemmefra fra forældre, bedsteforældre eller andre. Fx. fortæller forældrene en historie eller et eventyr, som børnene skriver ned og, i det efterfølgende undervisningsforløb, oversætter eller omskriver. Børn og forældre kan også gå på biblioteket og låne en bog på et andet sprog end dansk. I forløbet arbejder børnene enkelt- og parvis med at oversætte og bearbejde teksten, og henter undervejs hjælp hjemmefra. Herved stimuleres elevernes sproglige bevidsthed og elevernes forskellige erfaringer med sprog aktiveres i undervisningen. Elevernes sprogtekniske kompetencer styrkes, til gavn for indlæringen generelt. 13 Ulla Lundquist (2009): Inddragelse af tosprogede elevers sproglige og kognitive resurser, samt Sproglig bevidsthed som sprogsammenligning I: Sproget med i fagene andetsprogspædagogiske perspektiver på fagundervisningen. www.dettevirker.dk 18
Denne undervisning i sprogforståelse og sprog som fænomen, som en del af den danskfaglige undervisning i klasserummet, er en fordel for alle elever, såvel et- som flersprogede. Der kan hentes tilsvarende inspiration til sprogsammenlignende pædagogiske undervisningsforløb i Birgit Orlufs artikel: Når sproget skal på sprog (2010) og i forskningsprojektet Tegn på sprog i øvrigt. 14 Jo flere erfaringer forældre, lærere og elever får med forbindelser imellem skole og hjem, og med måder forældrene kan deltage i børnenes skolearbejde på, desto bedre basis er der for at fortsætte processen. Fordelene gælder både et- og flersprogede elevers læring bl.a.: Det styrker alle børnenes sprogbevidsthed, sprogforståelse og viden om at der er mange måder at tale og udtrykke sig på. Sprogsammenlignende undervisningsforløb rummer store, positive potentialer: Mulighed for forældredeltagelse i børnenes skolearbejde og i den læring, der foregår i klasserummet. Forældrenes viden om sprog og talemåder bliver en nødvendighed, og bliver herved en anvendt ressource, reelt inddraget i praksis. Herved er der basis for et erfaret, anerkendende ressourcesyn på forældre med begrænsede danskkundskaber. Det er en fordel, at alle børn taler og ved noget om flere sprog. Den sprogsammenlignende pædagogik bidrager hertil. Det ligestiller et- og tosprogede elever med hensyn til undervisningens udgangspunkt i barnets og hjemmets erfaringer og forudsætninger det grundlæggende almenpædagogiske princip. Der er tale om en funktionel inddragelse af sprog i klassen, fremfor en formel, holdningsmæssig anerkendelse af elevernes modersmål (Orluf 2010) 15 At danne forbindelser mellem skole og hjem 14 Birgit Orluf: Når sproget skal på sprog. I: Tegn på sprog tosprogede børn lærer og læse og skrive. Tredie statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog. 2010. 15 Birgit Orluf: Når sproget skal på sprog. I: Tegn på sprog tosprogede børn lærer og læse og skrive. 2010. 19
At indtænke forældrene som en integreret del af elevernes undervisning behøver ikke at være tidskrævende, hverken for forældre eller lærere. (Kofoed 2010:51). Tværtimod kan det hjælpe til at fokusere på læringsmål og organiseringen af måder, at opnå de mål. (Ibid.) Det forudsætter en grundig dialogisk orientering til forældrene på forældremødet, ved skole-hjemsamtalen og via forældreintra, (hvor det er sikret, at forældrene har mulighed for at benytte og forstå intraen.) Forældrene forklares om denne måde at arbejde på og formålet med den den gode virkning, det har på elevernes skoleudbytte, at forældre og børn taler hjemme om det, der foregår i undervisningen. I arbejdet med en undervisning, der fremmer forældreinddragelse, kan logbøger bygge bro og skabe kontaktflader mellem skole og hjem. Eleverne skal vise og fortælle forældrene hvad de arbejder med i skolen og tale om det på det fælles sprog, de taler godt sammen. I orienteringen af forældrene inden, vejledes forældrene i at spørge til det, eleven viser og fortæller, og til, i muligt omfang, at oversætte og sammenligne materialets fagord, fx. saltvand, vulkan, cirkel osv. Dialogmøder om tosprogethed og dansk som andet sprog. Hvornår og hvordan kan særlige møder med forældre til tosprogede elever være konstruktivt? I en skole, hvor der både er etsprogede og tosprogede familier er det altid relevant at stille spørgsmål ved afholdelsen af separate møder udelukkende med forældre til tosprogede elever. Mange forældre med etnisk minoritetsbaggrund er trætte af etnisk opdeling og en uophørlig integrationssnak, der mest retter søgelyset mod minoriteten. Både elever og forældre er velvidende om at tosproget, tosprogsprocenten og tosprogselever gennemgående forstås som noget problematisk, noget der ikke skal være for meget af, noget som skal spredes, nedbringes osv. Derfor kan det opleves negativt og generaliserende, at afholde seperate arrangementer. Desuden vil der i skolernes opgørelse af tosprogede elever og forældre være stor variation og bl.a. være forældre, der selv har gået i folkeskolen, eller taler ubesværet dansk, eller som bare opfatter det som en hån, at inviteres til noget, der ligner en integrationsindsats. Der skal derfor være gode, saglige grunde til at afholde seperate møder med forældre til tosprogede elever. 20
I projektforløbet har flersprogsbetydningen i tosprogethed været det primære, og formålet med møder med forældre i separate sproggrupper har været, at give bedre mulighed for forældre at komme til orde på et møde, der foregår på et sprog, som forstås og tales nuanceret. I projektforløbet er afholdt dialogmøder med forældre på hhv. tyrkisk/ kurdisk, arabisk og somali. Møderne er foregået på dansk og et af disse sprog, med tolkning frem og tilbage. Der er også afholdt dialogmøder med sprogligt blandede forældre og forskellige tolke til stede. Mødeindkaldelsen foregik gennem brev, oversat til relevante sprog og efterfulgt af rundringning og kortere og længere samtaler om emnet og formålet med møderne. Det gav lejlighed til at uddybe formålet og opklare evt. misforståelser og ubehag hos forældrene af at blive indkaldt som forældre til tosprogede elever. Når det blev klart, at emnet omhandlede tosprogethed, læring og uddannelse var det gennemgående svar: Så kommer jeg. Telefonsamtalerne gav også lejlighed til at tale om diverse forhold og problemstillinger vedr. børnenes skolegang, og til at evaluere de tidligere møder i forløbet. Det skal naturligvis overvejes, hvor mange møder, man indkalder til og forventer, at forældre deltager i, givet børnefamiliers mange mødeforpligtelser i skole og institutioner. Bilag: Kortfattede råd til forældre De følgende siders bilag er kortfattede råd til, hvordan man som forældre kan støtte barnets læse- og skrivefærdigheder, læseforståelse og flersprogede børns sprogsammenlignende potentialer. Det anbefales at give dem til forældrene ved skolehjemsamtaler mv. Men det er væsentligt at læreren også gennemgår dem mundtligt i dialogen med forældrene til skole-hjemsamtaler. De kan herved også bruges som en huskeseddel for læreren. Gode råd til forældre og Øvelse i læseforståelse ligger på høje Gladsaxe skoles hjemmeside, samt Nordvestskolens: www.hoeje-gladsaxe.skoleintra.dk og www.nordvestskolen.helsingor.dk. Her findes de oversat til arabisk, tyrkisk, somali, urdu, serbisk, pashtu. De kan også rekvireres ved henvendelse til: maia@mhtconsult.dk Gode råd til forældre LÆS hver dag. Sid sammen med barnet eller lad barnet læse alene. 21
2. 6. klasse: 15 20 minutter om dagen. 7. 9. klasse 20 30 minutter om dagen. Gør læsningen til noget hyggeligt. Spørg til det, barnet har læst og tal om indholdet. Få barnet til at genfortælle handlingen - på det fælles sprog, I taler godt sammen. Find frem til ord eller talemåder, som barnet eller du ikke forstår. Slå op i ordbog, eller få barnet til at gætte betydningen og spørge i skolen næste dag. Sammenlign ord og talemåder på de forskellige sprog i hjemmet: Tal med barnet om betydningen af ord. Hvis du ikke kender ordet på dansk, så spørg barnet, hvad det hedder på dansk og sig hvad det hedder på dit modersmål. Brug alle lejligheder til at få barnet til at LÆSE og SKRIVE: Huskesedler, ønskesedler, historier, madopskrifter Dagbog. Rejsedagbog Leg sprog og læsning ind overalt, hvor du kan komme til det i hjemmet, på indkøbsture, i bilen, på gaden og i naturen. Leg ordbogslege, hvor I sammenligner sprog. Slå op i ordbogen og spørg: Kan du gætte, hvad det her ord hedder på dansk? Leg Jeg kan se noget der begynder med... A. I skiftes til at tænke på noget, I kan se. Den anden gætter ved at høre ordets første bogstav. For at styrke barnets ordforråd og sprog: Tal om ord, der ikke bruges tit eller fagord. F.eks. vulkan, saltvand, lineal, cirkel, osv. Det gør ikke noget, I ikke kender ordet på dansk. Det kan I finde ud af, ved at slå op i ordbog eller spørge i skolen eller andre familiemedlemmer. Oversættelser: نصائح جيدة ألولياء األمور اقرأ كل يوم. اقرأ مع الطفل أو دع الطفل يقرأ وحده. 22
الصفوف األول إلى السادس: 02-51 دقيقة يوميا. الصفوف السابع إلى التاسع: 02-02 دقيقة يوميا. اسأل عما قرأ الطفل وتحدث معه عن المحتوى. اجعل الطفل يعيد رواية أحداث القصة باللغة المشتركة التي تتكلمانها جيدا. األوراق المستخدمة لتذكر األشياء أو كتابة ما تتمناه القصص وصفات الطعام كراسة اليوميات. يوميات السفر مارس األلعاب اللغوية حيثما أمكنك ذلك - في المنزل في رحالت التسوق في السيارة في الشارع و في الطبيعة. حدد الكلمات أو العبارات التي لم يفهمها الطفل أو لم تفهما أنت. ابحث في القاموس ودع الطفل يخمن المعنى واسأل في المدرسة في اليوم التالي. العب ألعاب القاموس والتي فيها تقارنا بين اللغا. ابحث في القاموس واسأل "هل يمكنك تخمين ما معنى هذه الكلمة باللغة الدانمركية " اجعل القراءة شيئا طيبا وممتعا. تحدث مع الطفل عن معنى الكلمات والتعابير. قارن بين اللغات المختلفة. العب "بإمكاني أن أرى شيئا يبدأ بالحرف... ألف". وفكرا بالتناوب في شيء تريانه ويخمن الثاني عند سماع الحرف األول من الكلمة. لتعزيز مفردات الطفل ولغته: تحدث عن الكلمات التي ال تستخدم في كثير من األحيان والكلمات الصعبة الصعب أو العلمية. ال يهم أن ال تعرفا الكلمة باللغة الدانمركية. يمكن معرفة ذلك من خالل النظر في القاموس أو السؤل في المدرسة. استغل كل الفرص المتاحة لحث الطفل على القراءة والكتابة: Gode råd til forældre, Arabisk oversættelse Øvelse i læseforståelse Sid sammen med dit barn og lad barnet læse teksten op på dansk. Også hvis du ikke forstår dansk, eller kun taler lidt dansk 23
Bagefter taler I om teksten på det fælles sprog, I taler godt sammen: Du stiller spørgsmål til teksten. For eksempel: Hvad handler historien om? Hvor foregår den? Hvem er med i historien? - At barnet skal forstå teksten bedre, ved at tale om den - At barnet bliver klar over, hvilke ord og betydninger, det ikke forstår. Barnet kan prøve at gætte betydningen af ord, I ikke forstår. Brug ordbog, google translate - eller få barnet til at spørge læreren i skolen. Hvor bor de? Hvad taler de om? Hvad siger de til hinanden? Øv dig i at stille gode spørgsmål, der får barnet til at fortælle. Spørg til det, du ikke forstår i barnets forklaring. Tal om personerne i historien: Hvordan er de? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad ville du have gjort i den samme situation? Spørg de lidt ældre børn: Hvilken slags tekst er det? (Avisartikel? En roman?) تمرين في القراءة والفهم Formålet med øvelsen: 24
اسأل األطفال األكبر سنا : ما هو نوع النص هو روا ة ( )مقال ف جر دة اجلس مع طفلك ودعه قرأ لك النص بالدانمرك ة. أ ضا حتى لو كنت ال تفهم اللغة الدنمارك ة أو ال تتكلم إال قل ال منها. بعد ذلك تحدثا عن النص باللغة المشتركة التي تتكلمانها جيدا. اسأل أسئلة عن النص.على سب ل المثال: ما هو موضوع القصة أ ن تجري أحداث القصة من هم المشاركون ف القصة الغرض من هذا التمرين: أن فهم الطفل النص بشكل أفضل من خالل الحديث عنه - أن صبح الطفل على ب نة من الكلمات والمعان الت ال - ال الت حاول تخم ن معنى الكلمات أن فهمها. مكن للطفل المعلم ف المدرسة ف وقت القاموس أو اسأال تفهمانها. استخدما الحق. أ ن ع شون ما الذي تحدثون عنه ماذا قولون لبعضهم البعض Øvelse i læseforståelse, arabisk مر ن نفسك على طرح األسئلة الجيدة التي تجعل الطفل يسهب في الحديث. واسأل عما ال تفهمه مما يشرح الطفل. تحدث عن الشخص ات ف القصة: ك ف ه هذه الشخص ات لماذا تفعل ما تفعله وماذا كنت ستفعل لو كنت ف نفس الوضع Carbinta fahan akhriska: La fadhiiso ilmahaaga oo ilmuhuna kor ha u akhriyo qoraalka oo afdeenish ah. Xataa haddii aadan afdeenishka fahin, ama aad in yar ka fahantaba. 25
Ka badina ka hadla waxa qoraalku ku saabsan yahay, idinka oo adeegsanaya luuqadda aad sida wanaagsan ugu wada hadashaan: Su aalo ka weydii qoraalka. Tusaale ahaan: Carruurta yara roon roon waxaad weydiisaa: Waa noocee qoraalku? (ma qoraal wargeys baa? Ma qoraal buug sheekaa (noofal baa)? Ujeeddada carbintan: Muxuu qoraalku ku saabsan tahay? Xaggee buu qoraalku ka dhacayaa? Yaa ku jira qoraalka? Xaggee ayey deggen yihiin? Waa maxay waxay ka hadlayaan? Waa maxay waxay iskula hadlayaan? - In ilmuhu si fiican u sii fahmo qoraalka, ka hadalka uu ka hadlo wuxuu ku saabsan yahay - In ilmuhu ogaado kelmadaha iyo macnayaasha aanay fahmin. Ilmuhu wuxuu isku deyi karaa macnaha kelmadaha aad fahmi weydaan. Isticmaala digshineeri ama marka dambe weydiiya macalinka iskuulka. Diyaarso inaad su aalo wanaagsan weydiiso, kuwaas oo ilmaha ku dhaliya inuu ka hadlo. Weydii waxaad fahmi weydo markuu ilmuhu wax sharaxayo. Øvelse i læseforståelse, somali Ka hadla dadka qoraalka ku jira: Sidee ayey yihiin? Waayo maxay u yeelayaan, sida ay yeelayaan (suubinayaa)? Maxaad adigu suubin lahayd xaaladdaas oo kale? Lagt på Skoleporten af MKS 26