Sociale færdigheder på skoleskemaet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale færdigheder på skoleskemaet"

Transkript

1 Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer og sociale færdigheder i indskolingen. Perspekt hedder projektet, som Skolen ved Gurrevej i Helsingør siden skolestart i 2008 har været involveret i. Perspekt, som er en kombination af ordene perspektiv og respekt, er som metode og undervisningsmateriale oprindeligt udviklet til mellemtrinnet og udskolingen, men med Rockwool Fondens hjælp har Skolen ved Gurrevej fået mulighed for at få udviklet og afprøve Perspektmateriale til indskolingen. Perspekt, som er udviklet af Knægt og Vinter (eksternt link: fungerer primært som et konkret undervisningsmateriale til folkeskolen, men der lægges samtidig stor vægt på, at forældre også inddrages som partnere i processen. Hvorfor Perspekt? Ideen med Perspekt er, at elever i ugentlige skemalagte timer lærer at håndtere almindeligt forekommende hverdagssituationer omkring følelser, tanker, kommunikation, indbyrdes konflikter, forskel på fakta og holdning, konsekvenser og regler samt det at kunne fungere i et fællesskab. Emnerne tager alle udgangspunkt i Fælles Måls beskrivelser om indholdet i temaet Sociale Færdigheder. På Skolen ved Gurrevej har man afprøvet materialet i børnehaveklasser og i førsteklasser i indskolingen. Efter pilotforløbet revideres systemet til efterfølgende implementering på andre skoler. Skolen på Gurrevej kører samtidig det eksisterende Perspekt-system på 5. og 8. klassetrin. Perspekt tager udgangspunkt i situationer, som kan opstå både i undervisningen og i frikvartererne. Indskolingsversionen er udviklet for at give eleverne stærkere sociale kompetencer og gøre dem bedre i stand til at håndtere det samvær og samarbejde, som skolen kræver af dem. Opsummerende kan man sige, at Perspekt skal medvirke til at gøre eleverne mere skoleparate. Det langsigtede mål er selvfølgelig, at eleverne får mulighed for i højere grad at profitere af den undervisning, de deltager i. Det gøres ved at arbejde med emner som ansvar, empati, syn på egen indsats, og at handlinger har konsekvenser. På Skolen ved Gurrevej har man en stor gruppe tosprogede elever. Ofte har man i klasserne oplevet, at de tosprogede elever og de etnisk danske elever ikke blander sig med hinanden i leg og i fritiden, men at de danner to grupper. Med Perspekt er det i en række klasser lykkedes at få splittet disse opdelinger, og relationer på kryds og tværs er blevet skabt mellem eleverne. 1 / 5

2 Lærerne på kursus Perspekt-projektet startede med uddannelse af de involverede lærere i brugen af materialet. Dette blev gjort ved, at lærerne på et ottedages kursus helt bogstaveligt legede øvelserne igennem sammen med udviklerne af materialet. Lærere og børnehaveklasseledere udtaler, at selvom det kan virke lidt kunstigt at arbejde på denne måde, så er resultatet, at man kommer til at forholde sig til projektets materiale mere erfaringsbaseret end ved traditionel undervisning. De udtaler samtidig, at det er helt nødvendigt selv at have afprøvet materialet og situationerne for at kunne føle sig trygge ved selv at skulle sætte systemet i gang i klassen. Orientering til forældre Forud for introduktionskurset for underviserne blev forældrene til de kommende 0. klasser og 1. klasser inviteret til et informationsmøde i februar. Her blev forældrene første gang informeret om indholdet af Perspekt. I maj blev forældrene inviteret til endnu et møde, men her var fokus rettet mod forældrenes holdning til opdragelse. En lærer udtaler, at eleverne til syvende og sidst spejler deres forældres holdninger til, hvordan man skal opføre sig. En af de gode sider ved Perspekt er, at der netop bliver talt om forhold med forældrene, som man ikke tidligere har haft en metode til at tage op. Blandt andet var det i langt højere grad muligt for skolen at kommunikere sine forventninger omkring den opdragelsesmæssige rollefordeling ud til forældrene, før deres barn startede i folkeskolen. Forældrene spiller i det hele taget en stor rolle i Perspekt. I begyndelsen af skoleåret blev samtlige forældre inviteret til at deltage i et Perspekt-forældrekursus over fire kursusgange. Her blev kendskab til indholdet i Perspekt introduceret for forældrene, som også fik lejlighed til at afprøve en række af øvelserne i materialet. Forældrene fik ved den lejlighed ikke blot et grundigt indblik i tanken bag Perspekt; de fik samtidig lejlighed til hurtigt at lære hinanden at kende og få kickstartet forældresamarbejdet i klassen. Som en del af de foreløbige erfaringer udtaler de involverede lærere og børnehaveklasseledere, at der forældrene imellem blev skabt positive relationer, og at der blev skabt positive relationer mellem forældre og skole som grobund for et fremtidigt godt skolehjemsamarbejde. Kurset viser sig at have haft indflydelse på forældrenes indstilling til skolen og skolegang og til, hvem der har ansvar for hvad i forhold til skolegangen. Det nævnes samtidig som en sidegevinst, at man fra skolens side oplever, at der ved kurset er skabt gode relationer forældrene imellem, så elevernes interne konflikter lettere kan løses forældrene imellem, uden at skolen behøver at blive indblandet. Som et svar på en række tosprogede forældres manglende danskkundskaber har skolen haft tolke med på informationsmøder og har også afholdt et informationsmøde på arabisk. Ved disse introduktioner og forældrekurser har også tosprogede forældre modtaget indholdet af Perspekt positivt. 2 / 5

3 Forældresamarbejde Naturligvis vil der altid være forældre, der stiller sig skeptisk over for projekter som Perspekt. De kan fx være af den opfattelse, at deres barn allerede besidder de kompetencer, som materialet behandler. Men med en solid introduktion til det faglige indhold i systemet har skolen oplevet, at projektet accepteres endog meget bredt. Ved alle forældrearrangementer er der en vis del af forældrene, der ikke engagerer sig, endsige møder op. Skolen ved Gurrevej er ingen undtagelse, og det vedbliver da også at være en problematik, der skal arbejdes med. Mønstret er, at de forældre, som møder op til skole-hjemsamtalerne og andre forældrearrangementer, også er dem, som møder op til møderne omkring Perspekt. Når det så er sagt, fortæller personalet på Skolen ved Gurrevej, at nogle af forældrene, som følge af deres gode erfaringer med Perspekt-forældrekurset, selv har taget initiativ til at prøve at få de resterende forældre involveret, da kurset blev gentaget for dem, som ikke deltog i første omgang. Der er samtidig som følge af det hurtigt etablerede forældresamarbejde blevet taget initiativ til fælles maddage, hvor alle klassens børn i grupper på skift er til middag hos hinanden. Det har splittet de faste grupperinger i klassen og har skabt et bedre sammenhold eleverne og forældrene imellem. Brobygning til SFO en For at sikre kendskab og overførselsværdi har også SFO ens personale været på et introduktionsforløb på fem dage, hvor de har lært Perspekts tanke og indhold at kende. Det er vigtigt, at SFO ens personale kan bruge de samme termer, som børnene har lært, og at de ved hvilke emner, børnene har arbejdet med på klassen. SFO-personalet har fået samtaleark udleveret, så også de er i stand til at spørge ind til indholdet i Perspekt-undervisningen. Der har udelukkende god respons fra SFO-personalet, og flere af lærerne og børnehaveklasselederne har oplevet, at SFOpersonale kommer og genfortæller situationer, hvor børnene i SFO-timerne har brugt personlige og sociale færdigheder, de har lært i Perspekt-forløbene. Se eksempler på et samtaleark (link: Gbil1.pdf) og endnu et (link: Gbil2.pdf). Hvordan Perspekt? Rent praktisk foregår undervisningen i Perspekt i en ugers periode, hvor man afsætter timer ca. hver anden dag til formålet. Perspekt lægges på den måde oven i det eksisterende indhold i f.eks. danskundervisningen, men ifølge skolelederen er det relevant at benytte eksisterende timer til forløbet, da det ligger inden for de mål, der skal arbejdes med i undervisningen. Og da Perspekt danner basis for, at efterfølgende indlæring kan ske hurtigere og med mindre støj fra konflikter og manglende sociale færdigheder, må det nødvendigvis kommunikeres ud til forældrene, at det faglige indhold i dansktimerne i en periode nedprioriteres, men at det langsigtede mål med Perspekt gør denne prioritering relevant. 3 / 5

4 Igennem Perspekt udstyres eleverne med generelle værktøjer og ikke mindst en terminologi, som de kan anvende i deres tilgang til verden omkring dem. Tilegnelsen foregår gennem øvelser i klasseværelset, men eleverne får samtidig efter hvert modul i materialet samtaleark med hjem, så den faglige udvikling kan følges i hjemmet. Samtalearket indeholder en kort beskrivelse af aktiviteterne og redegør for de færdigheder, som er gennemgået. Samtidig nævner arket en række spørgsmål, som forældrene kan stille deres børn for at få en snak om det, som barnet har arbejdet med. Ideen er, at både forældre, lærere og elever nu kommunikerer i samme sprog. Som en lærer udtaler, er det jo ikke noget nyt, at man søger en bedre kommunikation med eleven og forsøger at udvikle deres sociale færdigheder. Det nye består i, at det nu er de samme rammer, der gælder i hele forløbet, de samme ord, man alle bruger, og at det er kendt stof for både elever, lærere, børnehaveklasseledere, forældre og pædagoger. Emnerne i Perspekt er alle relateret til den måde, man er sammen på, kommunikerer på og interagerer med hinanden på. Der er således emner om forskelligheder, kropssprog og kommunikation. Der er også emner, som behandler forskellen mellem, at noget er fakta og uomtvisteligt, mens andet er holdninger og meninger. Konsekvens, handling, selvkontrol og regler er andre emner som tages under behandling, men man øver sig også i at bede om hjælp, i at give udtryk for tanker og handlinger og i at forstå andres følelser. Udviklingsforløbet I udviklingen af Perspekt har sparring med fagpersoner, herunder børne- og ungepsykologer og folkeskolelærere, været en integreret del. Undervisningsministeriets slut- og trinmål har været retningsgivende for udviklingen af materialet. Perspekt er stadigvæk et ungt projekt, hvorfor rammerne løbende evalueres og forbedres. På Skolen ved Gurrevej udtaler lærerne da også, at når børnehaveklasserne allerede i september begyndte med Perspekt, så var det måske en smule for tidligt. Børnene havde endnu ikke helt vænnet sig til at sidde stille og lytte efter. De foreslår derfor, at man skal overveje først at begynde undervisningen i Perspekt efter juleferien. Resultater og anbefalinger De vigtigste erfaringer, som lærerne har gjort sig med Perspekt, har været, at eleverne nu er blevet bedre til at klare konflikterne selv både i timerne og i frikvartererne. Tidligere havde eleverne ofte brug for en lærer, når der har været en konflikt i klasseværelset eller i skolegården. Nu oplever lærere og børnehaveklasseledere, at eleverne har de fornødne værktøjer til selv at klare en stor del af disse konflikter. Dog er det også en lærers erfaring, at når der er en konflikt i en klasse, som ikke har været undervist i Perspekt, så er det ikke muligt at hive en isoleret del af Perspekt frem for at lappe på såret. Materialet fungerer kun i sin strukturerede helhed, og det kræver, at lærer og elever dedikerer den nødvendige tid til undervisningsmaterialet, for at det har en effekt. 4 / 5

5 Forbruget af tid og ressourcer er en anden central erfaring. Ud over lærerkurset, der bliver beskrevet som helt uundværligt, anbefales det, at undervisningen i Perspekt foregår i timer, hvor der er to undervisere til stede i klassen, fordi forløbet er meget intensivt at gennemføre. Til sidst anbefales den tætte forældreinddragelse, som på Skolen ved Gurrevej har været en meget positiv oplevelse. Den tætte involvering af forældrene lige fra start har således både styrket sammenholdet forældrene imellem, afmystificeret Perspekt, og skabt bedre relationer mellem skolen og forældrene til gavn for det fremtidige skole-hjemsamarbejde. 5 / 5

Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:

Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole dit sikre valg På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst og målrettet

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder 5-16 år 18 uger PERSPEKT Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder Perspekt øger elevernes forståelse for forskellighed og deres evne til konfliktløsning.

Læs mere

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse

Læs mere

I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler

I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler Kære kommende elev og forælder i Ringsted Kommunes folkeskoler

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole

Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14 Velkommen på vores skole Fakta Fællesskolen Nustrup Sommersted er én skole på to matrikler. Skolens sammenlægning udspringer af Haderslev

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder

Læs mere

Skolestart på BillundSkolen

Skolestart på BillundSkolen Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018

Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018 Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018 Højvangskolens lederteam Ivan Børsting Skoleleder Helle Albrechtsen, Pædagogisk leder, udskoling Dorthe Kirkegaard Larsen

Læs mere

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck 2019/2020 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 430 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: På Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 500 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt En skole med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Introduktionsmøde Bankagerskolen Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning

Læs mere

Taleklasserne på Næsbjerg Skole

Taleklasserne på Næsbjerg Skole Taleklasserne på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget Taleklasserne på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleklasserne er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med svære tale/sprog-vanskeligheder.

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, [email protected]

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Principper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole

Principper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside [email protected] spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere