Vindmøller. Mål. Retningslinjer. Byrådet vil: Sikre en god landskabelig indpasning af nye vindmøller

Relaterede dokumenter
Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN

KOMMUNEPLAN Gl. Varde Kommune Tillæg 33

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Vindmøller Grønkærvej

Hjørring Kommuneplan 2016

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

Forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Vindmølleområde ved Lyngdrup Rammeområde 5.9.V4

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Vindmøller - Nye retningslinjer

Vindmølleområde ved Nørrekær Enge Rammeområde 10.7.V1

Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning

Planlægning. Planlægning. November Januar Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Vindmøller syd for Østrup

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i den sydlige del af Viborg Amt

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i Salling

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

Hjørring Kommuneplan 2016

til Kommuneplan , for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Vedtagelsen betyder, at byggeri og anlæg samt ændring af den bestående anvendelse af en ejendom, skal ske som angivet i planen.

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan

Lokalplan nr. 278 samt Tillæg nr. 3 til Temaplan for Vindmøller (Kommuneplantillæg 100)

Retningslinje 4 Vindmøller. Vindmøller ved Gørup

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 17 Vindmøller

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1.

FORSLAG Fremlagt i perioden fra 15. februar 2011 til 13. april Kommuneplantillæg nr. 1B. til Mariagerfjord Kommuneplan

VINDMØLLEOMRÅDE VED FLØ, BRANDE. Tillæg nr. 32 Ikast-Brande Kommuneplan

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Forudgående offentlighed

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Vindmølleområde ved Gårestrup. Offentlig fremlagt XX.XX.XX - XX.XX.XX

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Fritz Eli H. Hall Skovgaardsvej Skals. Landzonetilladelse til husstandsvindmølle

Herning Kommune Byplanudvalget

Kan din virksomhed få egen vindmølle?

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan Vindmølleplan

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013.

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Bilag 8 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

til Kommuneplan , for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne

Hjørring Kommuneplan 2016

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune tilladelse til at opføre en husstandsmølle på Kannikegårdsvej

til Kommuneplan Område til udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II)

AFGØRELSE i sag om afslag til opstilling af husstandsvindmølle på Ålborgvej i Jammerbugt Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

Forslag til Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Forslag til Tillæg nr. 5 til Kalundborg Kommuneplan

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Forslag til Lokalplan nr. 543

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

Debatperiode

til Kommuneplan , udtagelse af et område til vindmøller ved Præstehøj

Lokalplan 245. Lokalplan for et vindmølleområde på Endelave TEKNISK FORVALTNING

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Revideret udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Kommuneplan 1997 Tillæg nr. 13

Afslag til husstandsvindmølle på Ålborgvej 325, 9690 Fjerritslev

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

- at husstandsvindmøllen er typegodkendt. - at vilkårene skal tinglyses inden der meddeles byggetilladelse.

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE

Transkript:

Vindmøller Mål Byrådet vil: Sikre en god landskabelig indpasning af nye vindmøller Friholde større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier for opstilling af vindmøller Retningslinjer Generelt 3.4.1 Ved planlægning for og opstilling af vindmøller samt husstandsmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg. Lokalisering og opstilling af vindmøller 3.4.2 Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for

det område, der er udpeget til vindmølleområde, jf. temaet "Vindmølleområder ", der fremgår på kortet. 3.4.3 I det udpegede vindmølleområde sydvest for Stenlille kan der opstilles en gruppe på 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 118 meter eller en gruppe på 2 vindmøller på 130 meter. Minimumshøjden er en totalhøjde på 118 m meter. 3.4.4 På baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) er der fastlagt følgende retningslinjerne for det i retningslinje 3.4.3 udpegede vindmølleområde: a) Der fastlægges en støjkonsekvenszone på 5 gange møllernes totalhøjde omkring de planlagte møller (vist på Bilag A i kommuneplantillæg 4-2011). Indenfor denne zone må der ikke ske udlæg af arealer til støjfølsom arealanvendelse eller gives landzonetilladelse til yderligere nye boliger. b) Der kan opstilles to vindmøller indenfor vindmølleområdet vist på temaet "Vindmølleområder". Møllerne skal opstilles med en indbyrdes afstand på mindst 3 gange rotordiameteren og højst 4 gange rotordiameteren. c) Vindmøllernes totalhøjde skal være mellem 124 og 127 meter, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1 og 1:1,3. d) Vindmøllerne skal være ensartede med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning og hastighed. Rotoren skal være 3-bladet. e) Mølletårn og vinger skal farvesættes i ensfarvede grå nuancer og udføres i ikke-reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. f) Vindmøllerne må ikke give anledning til mere end 10 timers skyggekast pr. år (reel skyggetid) på naboers udendørs opholdsarealer og beboelse.ved overskridelse af denne værdi, skal møllerne standses i det relevante tidsrum. g) Vindmøller, som har været ude af drift i et år, skal fjernes. h) Retningslinje 3.4.19 vedrørende afstand til naturgasledninger fraviges under forudsætning af, at der etableres jordingsanlæg, såfremt DONG kræver det. 3.4.5 Husstandsmøller er mindre, enkeltstående vindmøller, der betjener en enkelt ejendom. Møllerne skal opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen. Husstandsmøller kan kun opstilles på baggrund af en konkret vurdering og som udgangspunkt kun i jordbrugsområder og landskabsområder. I de større uforstyrrede landskaber må der kun undtagelsesvis opstilles husstandsmøller. 3.4.6 Husstandsmøller kan opstilles med en totalhøjde på max. 25 m. 3.4.7 Vindmøller og husstandsmøller skal opstilles således, at støjkravene overholdes, jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. 3.4.8 Vindmøller må maksimalt give anledning til 10 skyggetimer pr. år (reel skyggetid) på naboers udendørs opholdsarealer og beboelse. Ved overskridelse af denne værdi, skal møller standses i det relevante tidsrum. 3.4.9 Vindmøller skal opstilles mindst 4 x vindmøllens totalhøjde fra fremmed beboelse. Ved fremmed bolig forstås alle andre boliger end mølleejerens egen. En VVM-redegørelse kan vise, at der bør holdes en større afstand til naboer end 4 x vindmøllens totalhøjde f.eks. pga. skygge- eller støjpåvirkningen.ved

totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. 3.4.10 Husstandsmøller skal opstilles mindst 100 m fra fremmed beboelse. Vindmøllers fremtræden 3.4.11 Vindmøller inden for vindmølleområdet skal være ensartede og opstilles, så de opfattes som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles med en afstand på 3-4 gange vingediameteren, og således at deres nav flugter på en ret linje. 3.4.12 Vindmøller og husstandsmøller skal have 3-bladet rotor. Navcellen (møllehatten) må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion. Der kan dog efter konkret vurdering gives tilladelse til andre typer af husstandsmøller, dog ikke 2-bladet, hvis den konkrete type af husstandsmølle ikke påvirker de beskyttelsesmæssige interesser. 3.4.13 På vindmøller og husstandsmøller skal mølletårn og vinger holdes i ensfarvede grå nuancer og udføres i ikke-reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. Set med vindretningen skal møllerne dreje med uret. Rotordiameteren på vindmøller kan være op til 35 % større end navhøjde. På husstandsmøller kan navhøjden være større end rotordiameteren. 3.4.14 Vindmøller skal opstilles på rørtårne. Husstandsmøller kan opstilles på rør- og gittertårne. Begrænsninger i forhold til andre anlæg mv. 3.4.15 Der må ikke opstilles vindmøller og husstandsmøller på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (moser, heder, enge og overdrev) og museumslovens 29a (diger) samt inden for beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, søer, åer og kirker, jf. naturbeskyttelseslovens 16-19. Efter en konkret vurdering kan der dispenseres fra beskyttelselinjerne for fortidsminder, skove. søer og åer. 3.4.16 Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg samt landskaber af betydning. 3.4.17 Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her. 3.4.18 Vindmøller med en total højde på over 100 meter skal som minumum afmærkes med rød lavintensiv belysning (minimum 10 candela) døgnet rundt. Der skal opsættes 2 lamper øverst på møllehatten. 3.4.19 Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer radiokædeforbindelser. Vindmøller må ikke være til gene for luftfarten herunder luftfartens navigationsanlæg. Afstanden til naturgasledninger af stål skal være mindst 3 gange totalhøjden. Retningslinjerne vedrørende vindmøller er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 5. Redegørelse Folketinget indgik i februar 2008 et energipolitisk forlig. I april 2008 indgik Miljøministeriet og KL en aftale om kommunernes planlægning for vindmøller frem til og med 2011. Med aftalen skal kommunerne reservere arealer i kommuneplanen til nye vindmøller med en samlet effekt på 150 MW. De sjællandske kommuner skal tilsammen stå for ca. 10 % (15 MW). Der er ikke på nuværende tidspunkt indgået en nærmere aftale kommunerne imellem. Sorø Kommune vil fremme vindenergi, hvis det er muligt under afvejning med landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser.

I følge cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller kan der kun opstilles nye og udskiftes eksisterende vindmøller i områder, der er udpeget i en kommuneplan. Der skal som udgangspunkt ikke udpeges nye områder. Derimod skal de eksisterende områder og opstillede vindmøller revurderes. Udbygningen med vindmøller, hvor højden på vindmøllerne de seneste par år er blevet højere, nødvendiggør, at der i planlægningen for og ved meddelelse af landzonetilladelse til opstilling af møller tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til landskab, natur, omkringboende, kulturhistoriske værdier og jordbrugsinteresser. Vindmøller defineres som møller med en totalhøjde over 25 m. Husstandsmøller er enkeltstående møller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Der er i Sorø Kommune opstillet 9 vindmøller med en samlet effekt under 450 MW. Udpegningsgrundlag Der er i forhold til Vestsjællands Amts Regionplan 2005-2016 sket ændringer i placeringen af de udpegede vindmølleområder, således at de to områder fra regionplan 2005-2016 udgår, mens der udpeges et nyt område. Miljøvurdering af ændringerne ses i slutningen af redegørelsen. Herudover er de fleste retningslinjer overført uændret fra regionplanen, dog justeret i forhold til afstand til nabobeboelse, så det er afstandskravene fra vindmøllecirkulæret, der indgår. Afstandskravet for husstandsmøller til nabobeboelse er ændret fra 300 meter til mindst 100 m, og der er mulighed for efter konkret vurdering at husstandsmøller kan have andet end 3-bladet rotor. Uddybning af retningslinjer Vindmølleplanlægning Kommunen har i forbindelse med vindmølleplanlægningen taget udgangspunkt i Regionplan 2005-2016, Vestsjællands Amts Forslag til tillæg 8 - vindmølleplanlægning, (som amtet ikke nåede at få vedtaget, inden kompetencen overgik til kommunerne) samt Miljøministreriets database over beboelsesejendomme, hvor det fremgår hvilke områder, der f.eks ligger mere end 500 fra nabobeboelse. To vindmølleområder fra Regionplan 2005-2016 er udtaget af kommuneplanen, fordi det ikke er muligt at opstille grupper af møller på 120-150 meter i områderne, da afstandskrav til nabobeboelse ikke kan overholdes. Det er typisk disse højder på møller, der opstilles i dag. Af de tre vindmølleområder, som Vestsjællands Amt i deres forslag til vindmølleplanlægning (forslag 8) havde foreslået, har kommunen vurderet, at kun et af områderne opfylder kravene til afstand til nabobeboelse (4 gange vindmøllens totalhøjde til nabobeboelse jf. vindmøllecirkulæret), landskabelige, naturmæssige samt øvrige reguleringer, der begrænser udpegning af vindmølleområder. Kommunen har herudover sammenholdt de områder på Miljøministereits database, hvor der er mere end 500 til nabobeboelse med beskyttelsesinteresser som landskab, natur og kulturhistorie og har fundet, at der ikke var mulighed for at udpege nogle yderligere områder. Den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelsen er ikke vurderet for det udpegede vindmølleområde. Dette skal ske i forbindelse med lokalplanlægning og VVM-redegørelse. Det er dog kommunens opfattelse, at der med afstandskravene i retningslinje 3.4.9 og 3.4.10 er taget hensyn til de omkringboende. Vindmølleområdets påvirkning af naturen og de kulturhistoriske værdier er vurderet til at være begrænset, da der ikke er udpeget områder i særlige naturområder og områder med kulturhistoriske værdier. Det er ligeledes vurderet, at landskabet i området er robust. Der henvises her til miljøvurderingen. Vindressourcen

Vindmiddelhastigheden er i det udpegede område under 7,2 m/s, hvilket er gældende for stort set hele kommunen. Det er lavt i forhold til landsplan. Det er beregnet, at der afhængig af antallet af møller og højden kan produceres 12.000-14.000 MWh/år i det udpegede vindmølleområde. Lokalisering af husstandsmøller Ved opstilling af husstandsmøller skal der tages omfattende hensyn til omkringboende, landskab, natur, kulturhistorie mv. Der kan ikke som udgangspunkt opstilles husstandsmøller i beskyttelsesområde. Bidraget fra husstandsmøller til den samfundsmæssige produktion af vindenergi er ikke så stort, at det her kan opveje genevirkningerne i forhold til natur og landskab. I de større uforstyrrede landskaber er de landskabelige interesser betydelige, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan opstilles husstandsmøller her. Opstilling af vindmøller Opstilling og genopstilling af vindmøller forudsætter som regel lokalplanlægning samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Ifølge VVM-bekendtgørelsen er vindmøller med et totalhøjde over 80 meter altid VVM-pligtige. Opstilling af mindre møller kan i særlige tilfælde være VVM-pligtige. En lokalplan for et vindmølleområde skal altid indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antallet af møller, deres mindste og største effekt og totalhøjde samt deres udseende - herunder, at de skal fremstå ens inden for samme vindmølleområde. Der skal desuden være en bestemmelse om, at møllernes nav skal ligge i samme (vandrette eller skrå) plan over terræn. Forholdet til omkringboende inden for 500 m skal også beskrives, ligesom forholdet til eksisterende vindmøller inden for 4,5 km skal være belyst. Dette gælder også for vindmøller i nabokommuner. Med det udpegede vindmølleområder er der mere end 4,5 km til vindmøller i nabokommuner. Vindmøllecirkulæret giver landzonemyndigheden mulighed for undtagelsesvist at tillade genopstilling af en vindmølle udenfor de udpegede områder, hvis der foreligger en særlig begrundelse, som f.eks. at møllen er gået i stykker p.g.a. lynnedslag eller lignende. Vindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt 3 ens møller opstillet i ét vindmølleområde, men kommunen accepterer grupper af to. Kommunen ønsker som udgangspunkt ikke en enkeltstående vindmølle. Ved møllernes totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Den maksimale totalhøjde er afhængig af afstanden til omkringboende og skal fastsættes konkret i forbindelse med lokalplanen. Navhøjden er afstanden fra terræn til der, hvor vingerne sættes på. Støjpåvirkning Den teknologiske udvikling (samt møllernes højde) har muliggjort en stadig lavere støjpåvirkning fra vindmøller, således at nye vindmølleprojekter skaber lavere støj ved nabobeboelser end ældre møllerprojekter. Dette betyder, at jo større og nyere møller der opstilles, desto lavere støjpåvirkning pr. installeret effekt. Ved ansøgning om opstilling af vindmøller vil hensynet til støj- og skyggekastpåvirkning bliver vurderet i en VVM-redegørelse. De støjmæssige hensyn varetages i vindmøllebekendtgørelsen nr. 1518 af 14. december 2006. Skyggekastpåvirkning Ved kommunens vurdering skal der udover støj og visuel påvirkning af nabobebeboelse også tagets hensyn til skyggekastpåvirkninger. Miljøministeriet vejledning på 10 timer skyggepåvirkning om året er tiltrådt af kommunen. Det er i de nyere møller teknisk muligt at regulere antallet af skyggetimer således, at kravene overholdes, idet møllerne kan programmeres til at standse på de kritiske tidspunkter. På denne baggrund er det muligt at placere de store møller relativt tæt på minimumsafstandskravene uden, at skyggepåvirkningen bliver større end vejledningens anbefalinger. Det bør dog tilstræbes at opnå en skyggepåvirkning på max 10 timer/år uden det såkaldte "miljøstop", da skyggekast umiddelbart ved siden af boliger og opholdsarealer også kan give anledning til gener.

Udseende Opstilling af vindmøller skal ske således, at anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder, hvorfor det er vigtigt at stille krav til ensartethed og opstillingsmønster. Der stilles krav om, at vindmøller og husstandsmøller skal have 3-bladet rotor. Der kan dog efter konkret vurdering gives tilladelse til andre typer af husstandsmøller, dog ikke 2-bladet, hvis den konkrete type af husstandsmølle ikke påvirker de beskyttelsesmæssige interesser. Møller med 2-bladet rotor virker forstyrrende i landskabet. Det har stor betydning, at møllerne ved deres farve og materialevalg i øvrigt fremtræder så landskabeligt neutralt som muligt. Erfaringen viser, at grålige nuancer oftest passer til vejrlig og landskab. I henhold til naturbeskyttelseslovens 21 må der ikke være reklamer på vindmøller. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte mølle kan opfattes som harmonisk, derfor er der fastsat retningslinjer for forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Begrænsninger i forhold til andre anlæg mv. Kulturhistoriske anlæg Så vidt muligt skal kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg fastholdes som betydningsfulde landskabselementer. Derfor tillægges det stor vægt, at vindmøller placeres så neutralt som muligt i forhold til væsentlige kulturhistoriske anlæg. De forhistoriske anlæg, borgrester, gravhøje o.l. kan have en markant placering, der af hensyn til såvel landskabet som områdets kulturhistoriske fortælleværdi kræver hensyntagen ved placering af vindmøller. Tekniske anlæg Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, således at signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunne placeres inden for 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Ved ansøgninger om opstilling af vindmøller inden for de 200 meter vil de af kommunens registrerede radiokædeoperatører blive hørt. I tilfælde af tvivl i konkrete sager, skal Telestyrelsen høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse på radiokædestrækningen. Inden for afstande af 2,5 km fra en flyveplads og 1 km fra radionavigationsanlæg for luftfarten (VOR-stationer) forudsætter opstilling af vindmøller, at Statens Luftfartsvæsen, Flyvekontoret, vurderer og accepterer opstillingen. Vindmøller med en totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Derudover skal Statens Luftfartsvæsen høres ved opstilling af vindmøller mellem 100 og 150 meter mht. om møllerne skal afmærkes med belysning. Statens Lufthavnsvæsen har dog generelt meldt ud, at der typisk vil blive stillet krav om fats, rødt lys med en intensitet på 10 candela placeret på toppen af tårnet. Forsvarets Bygningstjeneste skal høres ved opstilling af vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Baggrunden for bestemmelsen om afstand til naturgasledninger er risikoen for lynnedslag og gensidige påvirkninger. Ved overordnede naturgasledninger af stål forstås hovedtransmissionsledninger (80 bar) og regionale fordelingsledninger (16 bar). Afstandsbestemmelsen er medtaget på foranledning af Dansk Naturgas A/S. Overordnede veje Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser, skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke må kunne ske eksempelvis nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende, eller optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne, hvorfor vindmøller som minimum bør placeres 4 gange møllens totale højde fra den overordnede vej. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen. Miljøvurdering Kommunens antal af vindmølleområder er ændret fra 2 til 1. Der udtages to arealer og tilføjes et areal. De

to arealer, som udtages er vest for Ruds Vedby (ca. 100 ha) og op af kommunegrænsen til Ringsted øst for Fjenneslev (ca. 38 ha). Det nye område er syd for Stenlille (ca. 11 ha). Ændringerne fremgår af temaet "Vindmølleområde" på kortet. De to udtagne vindmølleområder Ved de to vindmølleområder er det vurderet, at det på trods af arealernes størrelse ikke er muligt at opsætte store, tidssvarende vindmøller, når der tages væsentlige hensyn til nabobeboelser og beskyttelsesinteresserne som landskab, natur og kulturhistorie. De eksisterende vindmøller vil dermed ikke blive erstattet at nye vindmøller, når de nedtages. Når vindmøllerne fjernes, vil landskabsoplevelsen blive forbedret, da det bliver et mere roligt landskab. De øvrige beskyttelseshensyn såsom kulturarven, flora og fauna vil kun i et begrænset omfang blive påvirket. Når vindmøllerne nedtages, fjernes samtidig en kilde til vedvarende energi. Det vurderes dog, at de eksisterende vindmøller erstattes af nye vindmøller med større kapacitet, og at det ikke vil have betydning for kommunens klima. De øvrige hensyn, som skal vurderes i forbindelse med miljøvurderingen, vurderes ikke relevant. Konsekvensen af et 0-alternativ er, at vindmølleområderne forbliver som en del af kommuneplan, men at der ikke kan opsættes tidssvarende vindmøller, når de eksisterende ikke længere er anvendelige. Vindmølleområde ved Stenlille Som det fremgår af redegørelsen, har kommunen vurderet, at det kun er et nyt område, som opfylder de lovmæssige krav til afstand til nabobeboelse samt er i overensstemmelse med landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser. I det nye område skal der på baggrund af forudgående lokalplanlægning og VVM-redegørelse placeres to - tre nye vindmøl-ler. Det nye område er på et areal, som på nuværende tidspunkt er opdyrket og med remiser. Området afgrænses hovedsageligt at beskyttede diger med levende hegn. Landbrugslandskabet er beliggende i et område, som er udpeget til jordbrugsområde (Link). Det er vurderet, at landskabet er robust. Vindmøllerne kan have betydning for landskabsoplevelsen, men det er vurderet, at landskabsoplevelsen samlet set i kommunen forbedres, når der fremover bliver færre områder med større vindmøller frem for flere områder med mindre vindmøller. Det bemærkes, at vindmøller i dag produceres i en større højde end tidligere. Vindmøllernes place-ring og mønster skal tilpasses jordbrugs-, vindenergi-, landskabs- og de kulturhistoriske interes-ser i området, således at de bl.a. følger landskabselementernes linjer i landskabet. Vindmølleområdets påvirkning af flora og fauna samt de kulturhistoriske værdier er vurderet til at være begrænset, da området ikke er udpeget indenfor særlige områder med særlige natur-mæssige og kulturhistoriske værdier. De beskyttede diger vil ikke blive påvirket, da vindmøllerne skal opføres i en afstand, som ikke ændrer deres tilstand. Den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelsen er ikke vurderet, men det skal ske i forbindelse med lokalplanlægning og VVM-redegørelse. Det er dog kommunens opfattelse, at der med afstandskravene i retningslinjerne er taget hensyn til de omkringboende. Kommunen vil generelt set gerne øge andelen af vedvarende energi, hvilket vil have en positiv indflydelse på miljøet og klimaet. De nye vindmøller forurener ikke og kan desuden producere mere energi end de eksisterende, da de har større kapacitet.

Vindmølleområdet er ikke placeret på jordforureningskortlagte ejendomme. Vindmølleområdet er ikke indenfor udpeget råstofområde eller områder med råstofinteresser. De øvrige hensyn, som også indgår i miljøvurderingen, vurderes til at være af underordnet betydning. Konsekvensen af et 0-alternativ er, at området forbliver som landbrugslandskab i omdrift. Husstandsvindmøller Der er ændret to retningslinjer vedrørende afstand fra husstandsvindmøller til fremmed beboelse, som ændres fra 300 meter til 100 meter, samt der åbnes op for en mere varieret udformning. Husstandsvindmøller kræver landzonetilladelse, og i hvert enkelt ansøgning skal foretages en konkret vurdering. Praksis er restriktiv, og særlige forhold skal derfor gøre sig gældende, da det rent landskabeligt giver en urolig oplevelse. I det hele taget kan husstandsvindmøller ændre oplevelsen væsentligt af kulturhistoriske elementer mv. De resterende hensyn skal vurderes i den konkrete sag. I den konkrete sag skal også vurderes, hvorvidt den ansøgte husstandsvindmølles udseende harmonerer med omgivelserne og de beskyttelseshensyn, som skal varetages. Den ændrede afstand til fremmed beboelse betyder, at der er flere ejendomme, som opfylder afstandskravene til fremmed beboelse. Konsekvensen af et 0-alternativ er, at afstanden på 300 meter til fremmed beboelse fastholdes, og det er derfor kun få ejendomme, hvor der kan opstilles en husstandsvindmølle. Derudover er det ikke muligt at vælge en husstandsvindmølle, som i højere grad kan harmonere med omgivelserne end de tidligere anvendte typer. Henvisninger Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Vindmøllebekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller Kort - Teknik (udskrives i A3)