Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Relaterede dokumenter
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamme et alternativ til pløjning?

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

Fra plov til Conversation Agriculture

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Sådan styres kvælstofressourcen

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Danske forskere tester sædskifter

C12 Klimavenlig planteproduktion

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Regler for jordbearbejdning

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Forenklet jordbearbejdning

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Både og versus enten eller

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Efterafgrøder (økologi)

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Dyrkningsmetoder pløjning på land og letvægts-gylleudbringning for at forebygge strukturskader Et økologisk græsrodsprojekt

Hellere forebygge, end helbrede!

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Det økonomiske økosædskifte

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Fremtidens økologiske maskinpark

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Forsøgsresultater 2013


Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Afgrødernes næringsstofforsyning

Udbringning af husdyrgødning

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Reduceret jordbearbejdning

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Kvalitetskorn fra såning til salg

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Gødskning efter N-min-metoden

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Går jorden unde HighCrop

Kan indsatsen i marken minimeres?

Status efter 8 år uden plov

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Transkript:

Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe på KVL: Jesper Rasmussen, Carsten Søgaard & Christian Bugge Henriksen Agroøkologi, Agrovej 1, 263 Tåstrup - jer@kvl.dk Projekter Kemink-exact-system (1998-2) jordløsninger i vækstsæsonen kamme Kamdyrkning (2-23) Højbakkegård, KVL-Tåstrup Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Kun ét redskab til alle jordbearbejdningsoperationer (incl. ukrudtsbekæmpelse) Ingen jordvending. Planterester indarbejdes i kamme. Hvis livet i jorden bliver aktiveret rigtigt, kan jorden stille næringsstoffer til rådighed for planterne uden tilførsel af husdyrgødning Planterne skal ernæres af gammel kraft i jorden Bedkultur (faste kørespor) - man må aldrig køre på jorden, og når det er vådt, bør man heller ikke gå på den Hvori består det alternative? Idegrundlag: Overfladisk vending af jorden (eller ingen) Dybe jordløsninger Praksis: Ringe udbredelse og få erfaringer Forskning og forsøg Mange forsøg med overfladisk vending og dybde jordløsninger - dog meget få under økologiske dyrkningsforhold (=uden herbicider og med store mængder afgrøderester og/eller husdyrgødning) Overfladisk vending og dybe løsninger Udsagnets oprindelse uklart - sandsynligvis fra Hans Peter Rusch ( Bodenfruchtbarkeit ), som dog aldrig har taget konsekvent afstand fra ploven Fornuft? i forhold til teoretiske betragtninger? i forhold til praktiske erfaringer? Muligheder for gennemførelse? Før-økologisk tidsalder Cirka år 19 i Danmark - almindelig pløjedybde cirka 16 cm Hypotese fra dengang Dybere jordbearbejdning har gavnlig evne på jordens ydeevne: Giver tykkere lag af porøs jord Giver bedre vandoptagelse ved regnskyl Giver bedre vandhusholdning og vækst i tørkeperioder Den gunstige virkning på afgrøden af dybdebearbejdning opnås kun, når der rådes over store mængder staldgødning.

Forsøgsplan lerjord Askov198-1927 7-marks sædskifte Gødskning: Fast staldgødning og ajle Svagt og stærkt gødet forsøgsled Jordbearbejdning Pløjning 16 cm Pløjning 24 cm Pløjning 24 cm + løsning 16 cm Pløjning 32 cm Dybdeløsninger forud for roer og kartofler (to gange hvert 7. år) Jordbearbejdning: Dybde, metode og gødningsniveau Askov198-1927 Merudbytte (%) 4 3 2 1-1 -2 Svagt Gødningsniveau Kraftigt 24cm 24 cm+16cm 32cm Jordbearbejdning: Dybde, metode og vejrforhold Askov198-1927 Merudbytte (%) 3 2 1-1 Sommerens nedbørsforhold Våd Tør 24cm 24cm+16cm 32cm Forsøgsplan sandjord Borris 1922-1929 8-marks sædskifte Gødskning: Fast staldgødning, ajle og kunstgødning Jordbearbejdning Pløjning 16 cm Pløjning 16 cm + løsning 16 cm Pløjning 26 Dybdeløsninger forud for roer og kartofler (to gange hvert 8. år) Jordbearbejdning Borris 1922-1929 Behandlinger 16 cm+16 cm,9% 26 cm,7% Merudbytte Nyere forsøg med furebundsløsning og dyb pløjning 21 forsøg fra 1962-68 (Hansen, 1971) Furebundsløsning Pløjning - 3 cm Roer 8 85 9 95 1 15 Udbytte i forhold til pløjning i 2 cm dybde

Pløjning i 1 cm dybde (Mikkelsen & Rasmussen, 1994) Vinterhvede Vinterraps Vinterbyg Rug Kartoffel Lerjord Sandjord Økologisk jordbearbejdning - lige efter bogen Start: 1994 Behandlinger Pløjning - 3 cm Tolagsprov - vender 15 cm løsner 15 cm Ikke vendende (Dutzi): Løsner 3 cm 8 85 9 95 1 15 Udbytte i forhold til pløjning i 2 cm dybde (Emmerling & Lee, 2) Fra vendende til ikke-vendende jordbearbejdning Øvre kulturlag Nedre kulturlag Humus Mikrobiel biomasse Mikrobiel aktivitet Indhold af N, P og K (Emmerling & Lee, 2 og Beste Hempl, 1999) Udbytte svagt aftagende især i vårafgrøder (byg og ærter) og tendens til fald i vinterafgrøder (rug og vinterhvede) Størst udbytefald ved ikke-vendende jordbearbejdning og mindst ved tolagsplov Mest ukrudt ved ikke-vendende jordbearbejdning Overfladisk vending og dybe løsninger Er det et fornuftigt princip? Princippet synes ikke at være specielt specielt velegnet i økologisk dyrkning store mængder afgrøderester/fast husdyrgødning kan give praktiske problemer synes ikke specielt velegnet til omsætning af store mængder organisk materiale - biologisk aktivitet primært koncentreret til de øverste jordlag forbundet med ukrudtsproblemer - især rodukrudt meget ringe udbredelse i praksis Har det mening at søge alternativer til ploven, hvis trykskader forebygges? Kan man effektivt løsne jorden under pløjelaget - så der kommer liv i dybden? Kan man bevare en løs jord? Reagerer planterne positivt på det? Er der andre fordele ved løs jord i dybden?

Grubning giver langtfra altid en ordentlig løsning af jorden Udbytteeffet (%) i forhold til almindelig pløjning 15 1 5-5 Udbytte i roer 1974 1975 Maskingravning (35 cm) Grubning Effektiv løsning i 9 cm dybde Engelske forsøg på jord, hvor grubning ikke tidligere havde givet merudbytter (ingen strukturskader) Jorden graves af i lag på 3 cm og lægges derefter tilbage lagvis Derefter samme markoperationer som i pløjet kontrolled Der gødes alene med kunstgødning Ingen pakning som følge af tung trafik på våd jord efter løsningen Effektiv jordløsning i 9 cm dybde År efter dybdeløsning Afgrøde Merudnytte (%) 1 Kartofler 21 2 Bønner 89 3 Bønner 22 3 Kål 18 3 Porre 8 3 Rødbede 8 4 Bønner 63 4 Kål 32 4 Porre 31 4 Rødbede 22 Konklusion Den løse jord bevares gennem alle år Grubning og effektiv jordløsning ved gennemgravning kan ikke sidestilles Udbytteforskelle skyldes først og fremmest en mere effektiv vandoptagelse Effekten af en effektiv jordløsning må forventes at være stærkt afhængig af fugtighedsforhold Miljøfordele ved effektiv løsnet jord -- - lysimeterforsøg med løs kontra moderat kompakt jord (Petelkau et al., 1988) Optimalt løsnet jord giver bedre plantevækst og mindre miljøproblemer Egenskab Forholdstal (gns. af 1 år) Vandgennemstrømning 8 N-udvaskning 66 N-optagelse i planter 116 Planteproduktion 117 Jordløsning og permanente bede 2,5 m brede bede Fastliggende bede: Dybe jordløsninger ved forsøgets start Aldrig trafik Almindelige bede: Ingen dybe jordløsninger ved forsøgets start Trafik i bede uden for vækstsæson - bl.a. pløjning Primær jordbehandling Roterende redskaber i permanente bede Pløjning ved almindelig beddyrkning Forsøgets varighed: 5 år Sædskife: Vinterhvede-sukkerroer-kartofler

Forholdstal for udbytte Jordløsning og permanente bede 115 11 15 1 95 9 Kartofler Gns. af 3 år Sukkerroer Alm. beddyrkning Permanente bede Forsøg med jordløsning og fastliggende bede i Holland 48% besparelse i energi til markoperationer. I de fastliggende bede blev jordbearbejdningsdybden reduceret i forhold til pløjning 2% Dybderegulering Løsere jord 2% Trafik effektivitet 8% Alternativ jordbearbejdning Ingen strukturskader - landbrugsafgrøder: Systemer baseret på pløjning må fortsat forventes at være de bedste Pløjesål - landbrugsafgrøder: Furebundsløsning Dybere strukturskader - landbrugsafgrøder: Grubning - jorden må ikke være våd og helst plantevækst med dybe rødder umiddelbar efter Ingen struktur skader - højværdiafgrøder: Systemer baseret på effektive dybe løsninger og faste kørespor forekommer interessante