Opsamling på høringssvar fra idéfase vedr. byggeri på Antonihøjen

Opsamling på høringssvar fra idéfase vedr. byggeri på Antonihøjen Høringspart Bemærkninger Forvaltningens bemærkninger Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Påpeger herlighedsværdierne i Præstø s købstadsprofil og afgrænsning, og gennemgår de mange typer af udpegninger. Samlet vurderer bevaringsforeningen, at analyserne taler for ikke at bebygge Antonihøjen. Foreslår at toppen gøres tilgængelig for alle, så udsigten til byen og fjorden kan. Bevaringsforeningen har besigtiget området og gjort følgende observationer: - Trærækken langs den tidligere jernbane lukker udsigten mod fjorden. - Området er meget kuperet, hvorfor en stor del af bebyggelsen vil befinde sig i et hul uden udsigt. - Trafikstøj fra de omkringliggende veje er markant. - Skrånende terræn som vil give indkik til boliger med lavere beliggenhed. Bevaringsforeningen kommer med alternative forslag til boligområder i/ved Præstø, hvor der kan opnås udsigt over vandet: - Arealet vest for den gamle stationsbygning. - Det tidligere plejehjem. - Øst for Præstø op mod Lundegård. - Udvidelse af Rødeled Gør opmærksom på fredning af lignende arealer ved Ærøskøbing. Foreningen vil i samarbejde med øvrige foreninger arbejde for en fredning af Antonibakken. Foreslår at højen ikke bebygges med boliger, men anvendes til at understøtte fritids- og kulturmiljø et i og omkring Præstø. Beskriver områdets herlighedsværdier herunder herregårdslandskabet. Påpeger områdets placering i den danske guldalder i 1800-tallet, og foreslår på den baggrund at området udlægges til rekreative formål: - selve højen og den nordlige del friholdes for byggeri. - den sydlige del af området udlægges til campingplads (og den nuværende campingplads anvendes til boligbebyggelse). - etableringen af et guldaldermuseum ved Rødeled. Vurdering af landskabelige værdier og øvrige udpegninger vil indgå i plangrundlaget. Arkitektkonkurrencen giver ligeledes et bud på hvordan området kan bebygges hensigtsmæssigt. Forslaget om tilgængelighed til toppen medtages i den videre planlægning. Arkitektkonkurrencen giver et bud på hvordan området kan bebygges hensigtsmæssigt og hvordan områdets kvaliteter kan udnyttes. De to første forslag er allerede udlagt til boligformål i kommuneplanen. Arealerne øst for Præstø kan være interessante på længere sigt, men ligger relativt langt fra bymidten. En udbygning af Rødeled kunne være en etape i bebyggelsesplanen for området. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger Vurdering af landskabelige værdier og øvrige udpegninger vil indgå i plangrundlaget. Ingen bemærkninger

Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur Foreningen redegør for Herregårdslandskabet, Præstø s afgrænsning mod det åbne land samt geologiske værdier, hvor Antonihøjen har en rolle i relation hertil. Landsforeningen finder, at Antonihøjens betydning i forhold til de tre temaer berettiger en fredning af Antonibakken. Henviser til fredningssag fra Ærøskøbing, som er begrundet i den skarpe grænse mellem købstadskernen og landbrugslandet bag byen. Vurdering af landskabelige værdier og øvrige udpegninger vil indgå i plangrundlaget. Det vurderes ikke, at der kan drages en direkte parallel mellem Ærøskøbing og Præstø, da grænsen mellem den oprindelige bykerne og det åbne land i Præstø allerede er brudt gennem byggeri langs Vesterbro og Ny Esbjergvej. Præstø Lokalråd Anser planerne for at være i strid med tidligere vedtagne planer. Planlægningen er ikke statisk og ændres løbende ud fra politiske prioriteringer. Vurderer, at byens specielle beliggenhed og omgivende landskab ødelægges. Vurdering af landskabelige værdier og øvrige udpegninger vil indgå i plangrundlaget. Mener at nordsiden og selve højen bør friholdes for bebyggelse og anvendes til rekreative formål. Efterlyser, at de lokale får lov til at bidrage med idéer. De 4 ugers idéfase er en indkaldelse af idéer, hvor alle har haft mulighed for at bidrage til hvad der skal ske. Arkitektkonkurrence er en åben konkurrence, så der vil også kunne være lokale deltagere.

Præstø, den 1. juli 2015 I anledning af Vordingborg Kommunens indkaldelse til forslag og ideer til planlægning for byggeri ved Antonibakken. B16.15. Efter grundig besigtigelse af området fremsender Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn følgende betragtninger og forslag: Det er sjældent at de gamle købstæders profiler og afgrænsning har haft så gunstige bevaringsforhold som i Præstø. Præstens ø er mod nord og øst afgrænset af vandet, mod syd markerer Tubæk å, med dens grønne kile, markant grænseområdet over mod villakvarterene på Sjællandssiden og mod vest rejser Antonibakken sig nærmest som en vold rundt om byen. Det giver den gamle købstad en skarp og fin afgrænsning mod det åbne land. En bebyggelse på Antonibakken vil udviske og sløre denne fine og markante afgrænsning. Det er derfor vigtigt at Præstøs købstads markante afgrænsning mod vest ikke sløres af byggeri. Herregården Nysø, der ligger helt tæt ved Præstø by, hører til de bedste eksempler på herregårdsbygninger fra barokken. Herregården Nysøs samspil med herregårdslandskabet og købstaden Præstø er helt unikt. Ved at bebygge Antoniehøjen vil dette smukke samspil blive visuelt sløret og udvisket. Bevaringsforeningen vil opfordre Vordingborg Kommune til også at værne om de visuelle værdier, der knytter sig til Nysø. En ubebygget Antonibakke er en væsentlig del af byens afgrænsning og herregårdslandskabet. Vordingborg Kommune bør værne om de landskabsmæssige kvaliteter således som beskrevet i Kommuneatlas Præstø fra 1991, udgivet af Miljøministeriet og daværende Præstø kommune. Det er også vigtigt at påpege, at Antonibakken er en væsentligt del af det regionale geologiske interesseområde som udpeget i regionplanen 2005-2017. Følgende er uddrag fra regionplanen: Dette tunneldalsystem er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region og er på visse strækninger et af de smukkeste landskaber i regionen. Et af afsnittene i denne tunneldal er strækningen fra Præstø til Gishale. På denne strækning er dalen velafgrænset og tydelige i landskabet, dalen indeholder flere karakteristiske bakker. Ved Ny Esbjerg findes en bakke med et uregelmæssigt omrids, den når op i 20 meters højde(antonibakken). Der er tale om en kambakke og dens indre består af finkornet sand aflejret af en smeltevandsstrøm mod nordvest. Bakkens top udgøres af en postglacial mose, som indeholder snegleskaller. Tunneldal systemet har sin oprindelse ude på havbunden i Præstø Fjord, som omfatter tunneldalen fra Præstø til Næstved. Disse områder er udpeget som særlig interessante og derfor ikke bør bebygges. Der er således flere forhold der taler for, at Antonibakken ikke skal bebygges. Bevaringsforeningen foreslår at adgangen til de kvaliteter som Antonibakken rummer, bliver tilgængelige for alle. Fra toppen, (og kun fra toppen) er der udsigt over fjorden og ind over byen med de røde tegltage. 1

Herfra ses de gamle bygninger på Torvet, kirken og vandtårnet der rejser sig smukt i baggrunden. Det er værd at rejse langt for at se. Denne enestående udsigt bør ikke ødelægges af byggeri. Det kan gøres ved at Antonibakken bevares som landbrugsland med udlagte trampestier. Det betyder at kommunen stadig kan få en indtægt fra forpagtningsafgiften og at anlægsudgifterne holdes på et minimum. Alternativt udlægges hele arealet til rekreativt grønt området. Nysø godslandskab, den klare afgrænsning af byen, vil det være en sjælden rekreativ ressource for byen der vil betyde et øget bynært friluftsliv. Under vores besigtigelse af bakken konstaterede vi følgende forhold der gør området mindre attraktivt som boligområde: 1) Den tætte trærække langs den tidligere jernbanestrækning mod Næstved lukker af for udsigten mod fjorden. Det samme gælder for den fredede linde allée mod Nysø, der ligeledes dækker for udsigten ud over fjorden. 2) Bakken har et meget kuperet og uregelmæssigt terræn. Det betyder at en stor del af bebyggelsen vil befinde sig i et hul og dermed ikke få nogen udsigt overhovedet. 3) Trafikstøj fra såvel Næstvedvej, Ny Esbjergvej og Rødeledvej er markant, selv på toppen af Antonibakken, der er i en stor afstand fra vejene. Jo tættere man kommer på f.eks. Næstvedvejen jo værre er generne. Det vil kræve etablering af en meget høj støjvold langs vejene og hvem har lyst til at bo bag en støjvold? 4) Bebyggelse på et skrånende terræn betyder at øverst placerede bygninger får indkik til bygninger længere nede. Forslag til alternative muligheder for byggeri i Præstø. Et første og meget relevant spørgsmål i forbindelse med planerne om bebyggelse på Antonibakken er, om der overhovedet mangler attraktive byggegrunde i Præstø? Der er flere muligheder for byggeri i Præstø, med bedre forhold og en bedre fjordudsigt, end fra Antonibakken. Her tænker vi bl.a. på arealet vest for den gamle stationsbygning, der ligger lige ned til fjorden. Endvidere byggegrunden, hvor det tidligere plejehjem Fjordgården lå, ligger i anden række til fjorden. Terrænet skråner ned mod fjorden; det betyder at der fra 1. sal vil der være en enestående udsigt ud over fjorden. Øst for Præstø, op mod Lundegård, er der et ubebygget område, også med en fantastisk fjordudsigt over med fjordens nordlige side med Bækkeskov og Rønnede. Dette område er tæt placeret på de rekreative områder i skovene Rævsvænge, Næbskoven og videre ud mod Smidstrup/Jungshoved. 2

Skulle Præstø på et tidspunkt komme til at mangle byggegrunde, kunne en udvidelse af Rødeled være en mulighed. Afslutningsvis vil Bevaringsforeningen gøre opmærksom på, at Møllebakken ved Æreskøbing blev fredet i maj 2015. Det afgørende argument for denne fredning er at bevare en skarp afgrænsning mellem købstadsen og landbrugslandet bag byen. Bevaringsforeningen vil i samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Danmarks Naturfredningsforening arbejde for en fredning af Antonibakken. Med venlig hilsen Karen Margrethe Olsen Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn 3

Ideoplæg til Antonihøjen i Præstø Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Antonihøjen i Præstø kan på alle måder blive et vigtigt aktiv dels for borgerne i Præstø, men også for de mange turister der kommer til byen hver sommer. Men det kan kun ske, hvis man undlader at bebygge højen med individuelle parcelhuse, men ser den som en del af det fritids- og kulturmiljø som er ved at opstå i og omkring Præstø. Højen og området omkring den med herregården Nysø er så stort et aktiv for byen og området, at man bør træde meget varsomt. En udvikling, der kun tager højde for kortsigtede gevinster, kan naturligvis godt friste en kommune, men vil efter vores mening være til stor skade i den lange løb. Udsigten fra højen er virkelig unik. Det er et fantastisk eksempel på det sydøstsjællandske herregårdsmiljø og den gamle købstad. Hvis man står på højen kan man i godt vejr overskue hele Præstø Fjord med Feddet ude i horisonten. Selve købstaden ligger presset sammen nede omkring havnen. Hvis man kigger lidt mod vest ser man herregården Nysø med den store have i direkte kontakt til fjorden. Det er i sandhed et unikt område. Et område der symboliserer den danske romantiske guldalder. Fra toppen af bakken er der en betagende udsigt over fjorden og ind over middelalderbyens kerne med de røde tegltage. Herfra ses de gamle bygninger på købstadens gamle torv, kirken og vandtårnet, der rejser sig smukt i baggrunden. Det er værd at rejse langt for at se.

Præstøs afgrænsning mod det åbne land er helt unik. Marker med landbrugsafgrøder har gennem århundreder strakt sig helt ind til bygrænsen og har dermed bevaret den markante overgang mellem by og land. I europæisk målestol er det sjældent at finde en så velbevaret bykerne, hvor det omkringliggende herregårdslandskab har overlevet den generelle byudvikling. Antonihøjen og Nysø var et centrum for den danske kulturelle guldalder i 1800 tallet. Baronesse Stampe omdannede lejlighedsvis Nysø til en kunstnersalon, hvor mange kendte danske forfattere og kunstnere, heriblandt digteren H.C. Andersen, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og både P.C. Skovgaard og hans gode ven J.Th. Lundbye, kom. Danmarks Naturfredningsforening vil derfor foreslå: 1) At Antonihøjen og området B 16.15 i kommuneplanen ikke bebygges med boligbyggeri med udlægges til et rekreativt område til gavn for turister og borgere i Præstø og omegn. 2) Selve Antonihøjen og den nordlige del ned mod Præstø by og fjord skal friholdes fra byggeri, således som det er foreskrevet i kommuneplanen. 3) At der på det ubebyggede erhvervsområde langs Ny Esbjergvej og Næstvedvej placeres en campingplads. Den nuværende campingplads i Præstø ligger indeklemt i byen og trænger til en fornyelse. Man kunne derfor lave boligbyggeri på den tidligere campingplads område. 4) At der i forbindelse med Rødeled udarbejdes planer til et guldaldermuseum. Museet kan bl.a. indeholde de nuværende samlinger af Ring og Thorvaldsen, men bør også omfatte kunstskatte fra den danske guldalder med forbindelser til Sydsjælland og Møn.

Til Vordingborg Kommune København 30. juni 2015 I anledning af Vordingborg Kommunes indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for byggeri ved Antonibakken (B.16.15) har Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur følgende betragtninger: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur finder, at Antoniebakken besidder en markant kulturhistorisk værdi med stor landskabsæstetisk kvalitet. Fra højen er der fire lange sigtlinjer ind over det omkringliggende landskab og ud over fjorden. Bakken sætter scenen for den vestlige indkørsel til Præstø, og understreger den middelalderlige købsstads bygrænse imod herregårdslandskabet omkring Nysø. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener på den baggrund, at der ikke bør bygges på Antonibakken og at området bør fredes. En oplagt mulighed vil være at øge tilgængeligheden i området ved bl.a. etablering af rekreative stier, der bidrager til synliggørelse af de enestående kvaliteter som Antonibakken rummer. Herregårdslandskabet. Antoniebakken indgår som en uundværlig del af det velbevarede herregårdslandskab omkring Nysø og dettes samspil med købstaden. I Kommuneatlas Præstø fra 1991 skriver Miljøministeriet bl.a.: Præstø rummer nogle klare byarkitektoniske hovedtræk [ ] I vest er afgrænsningen til oplandet også klar, bl.a. fordi Nysøs store marker ligger som et beskyttende bælte, der forhindrer tilfældig byudvikling. Desuden ligger Nysø med den omgivende park og alleerne som et fornemt træk i fjordlandskabet, hvortil der er udsigt fra byens rekreative områder på havnen og Klosternakken. Præstøs afgrænsning mod det åbne land. Marker med landbrugsafgrøder har gennem århundreder strakt sig helt ind til bygrænsen og har dermed bevaret den markante overgang mellem by og land. Antoniebakken er et eksempel på kulturarv, som vi ikke har råd til at miste i Danmark. Fra toppen af bakken er der en betagende udsigt over fjorden og ind over middelalderbyens kerne med de røde tegltage. Herfra ses de gamle bygninger på købstadens gamle torv, kirken og vandtårnet, der rejser sig smukt i baggrunden. Det er værd at rejse langt for at se. Antonibakken er ikke bare unik i Danmark, men har også et international værdi. I europæisk målestol er det sjældent at finde en så velbevaret bykerne, hvor det omkringliggende herregårdslandskab har overlevet den generelle byudvikling.

Geologiske værdier. Endvidere er området er en del af et geologisk interesseområde, udpeget af det daværende Storestrøms Amt i maj 2004. Området er således en del af tunneldalen fra Præstø til Næstved. Hele dette tunneldalsystem er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region. Tunneldalsystemet giver indsigt i, hvordan forskellige bakkeformer dannes dels inde i en iskappe, og dels i store sprækkesystemer oven på isen. Dalsystemet har desuden en stor landskabelig og rekreativ værdi for hele Sydsjælland. Tunneldalen fra Præstø til Gishale beskrives således: På denne strækning er dalen velafgrænset og tydelig i landskabet, dog indeholder dalen flere karakteristiske bakker. Ved Ny Esbjerg findes en bakke (red.: Antonibakken) med et uregelmæssigt omrids, der når op i 20 meters højde. Der er tale om en kambakke og dens indre består af finkornet sand aflejret at en smeltevandstrøm mod nordvest. Bakkens top udgøres af en postgalcial mose, som indeholder snegleskaller Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at ovenstående tre punkter er af en sådan kvalitet at foreningen støtter en landskabsfredning af området. Herregårdslandskabet ved Nysø, afgrænsningen af byen mod det åbne land og de geologiske værdier bør indgå som et væsentligt element i en eventuel fredningssag. Antoniebakken vil, med en fredning, være en rekreativ ressource for byen, som vil kunne bidrage til et øget friluftsliv, til naturindhold og artsrigdom; alle parametre, der også bør indgå i en fredningssag. Afslutningsvis vil Landsforeningen henlede opmærksomheden på, at Møllebakken bag Æreskøbing netop er blevet fredet i maj 2015. Det afgørende argument for denne fredning er at bevare en skarp grænse mellem købstadskernen og landbrugslandet bag byen. Landsforeningen har i gennem flere år arbejdet sammen med Danmarks Naturfredning om denne fredning. Med venlig hilsen Peter Hee Formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Kirsten Lund-Andersen Formand for fagudvalget For Have- og Landskabskultur

PRÆSTØ LOKALRÅD Ideoplæg Boligbyggeri ved Antonihøjen. Præstø Lokalråd, har efter drøftelser på åbent møde besluttet at fremsende følgende: 1) Vi anser beslutningen om at bebygge området i strid med tidligere vedtaget Lokalplan. Det anses for at være manipulation med aftaler med borgere, når man uden videre sammenlægge 2 områder, hvor der var indgået gensidig forståelse for, at den sydlige halvdel l af Højen kunne bebygges, hvilket tydeligt fremgår af tegningerne sidst vedtagne lokalplan. 2) Vores tiltro til demokrati, borgerinddragelse og tillid til politikerne udfordres. Byen specielle beliggenhed, det omgivende natur/kultur landskab nydes af utrolig mange mennesker, lokalrådet kan ikke være enige i at disse skal ødelægges for mange til fordel for få. Der er ingen tvivl om, at skønheden, og roen i Præstø tiltrækker mange. Det er uforståeligt at man har så stor iver efter at ødelægge værdierne i Præstø. 3) Vi har i følgegruppen til Helhedsplanen som er under udarbejdelse, drøftet byggeriet, og i erkendelse af at flertallet i kommunalbestyrelsen, ikke ønsker at følge de engagerede borgeres ønske om friholdelse af Højen, har vi tilsluttet os forvaltningens forslag om at bebygge syd halvdelen. Herved friholdes nordsiden, nedkørslen til Præstø by, fra land til by, samt muligheden for at lade alle byens borgere have glæde af området. Byggeri på sydsiden vil endda give boligerne sol lys, og til og fra kørsel kunne indrettes så også problemerne med Rosagervej/ Rema1000 kunne løses. Der har været forskellige forslag til, hvordan nordsiden kan indrettes til rekreativt område, Lokalrådet skal derfor anbefale, at den ide tages op og evt. bliver en del af arkitektkonkurrencen. Uden tvivl vil mange lokale også gerne bidrage med ideer, hvis vi får lov.

4) Intentionerne om, at der skal trækkes rigebørnefamilier til, ved at udskrive komkurrence om byggeriet rejser nye spørgsmål: hvor rig skal man være? Hvor skal eventuelle børn gå i skole? Og kan de rige ikke bo i husene for de rige ved havnefronten i Vordingborg? Det spændende byggeri som er præsteret i multicenteret er for mange borgere (som heller ikke her blev spurgt!) en meget uheldig bygning i vores by. Formanden for Teknik og miljø udtaler at han ikke vil lægge hindringer i vejen for erhverv, (på bekostning af en række borgere!) opleves af borgerne, (læs skatteydere og vælgere) mere end uheldig. Lokalrådet beklager dybt at hele området tænkes bebygget, og finder ikke at argumentet med at tidligere Præstø politikere har udtænkt planen holder, der var også grove fejlslag i den gamle kommunes sidste år. På lokalrådets vegne Henny Jørgensen Præstø Lokalråd