Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet. dk I forbindelse med turen i undergrunden bedes I være opmærksomme på evt. særlige behov. Turen er ca. 3km lang, og 20 meter nedenunder jorden. Der er en konstant temperatur i undergrunden på o.10 grader. Den Kolde Krig når i 1980 erne højden af spænding og, det er ikke kun at føle i USA eller Rusland. Danmark er allieret med NATO og på Stevnsfort v. Stevns Klint sidder unge operationsofficerer med fingeren på den knap der kan udløse 3. Verdenskrig. Luftrum og farvande blev døgnet rundt overvåget og den altafgørende beslutning skulle træffes indenfor ganske få minutter; Er det ven eller fjende? Skal vi skyde eller ej? Et forløb med udgangspunkt i Stevnsfort i den sidste tid af Den Kolde Krig kan præsentere eleverne for en mere nær forståelse af en evig aktuel tid, hvor krigen bliver kæmpet på mange fronter; nogle af dem usynlige. Samtidig bliver eleverne bevidste om Danmarks plads og rolle i forløbet - helt ned til lokale område omkring fortet. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Dette materiale er et forslag til undervisning der centrerer sig om Koldkrigsmuseum Stevnsforts undervisningstilbud: Stevnsfortet i 1980 erne. Heri får du forslag til, hvad I kan lave før og efter forløbet. MÅLGRUPPE OG FAG: Skoletjenesteforløbet om Stevnsfort i 1980 erne er målrettet mod folkeskolens udskolingstrin. Forløbet kan særligt godt indgå i Historie-faget eller i et historisk forløb i samfundsfag. 1
Efter 9.kl. Færdigheds- og Vidensmål for Historie Eleven har viden om: - Forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt - Komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur - Metoder til udarbejdelse af løsningsforslag - Kriterier for søgning af kilder - Historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv - Kanonpunkter Eleven kan: - Udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder - Udlede forklaringer på historiske forhold og forløb fra historiske scenarier - Udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger - Analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte - Forklare historiske forandringers påvirkninger af samfund lokalt, regionalt og globalt - Målrette historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger - Bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse 2
TID 6 lektioner: 2 lektioner á 45 minutter før ca. 2 timers besøg på Stevnsfort (ekskl. transport) 2 lektioner á 45 minutter efter MATERIALER Computer (mindst 1 pr. 2 elev), fungerende smartboard/anden mulighed for at vise film, internetforbindelse, RESSOURCER Filmcentralen, www.forsvaret.tv Før: Den Kolde Krig og nøglebegreber 2 lektioner á 45 minutter INTRO V. UNDERVISER: Sæt den kolde krig i perspektiv for eleverne. Hvornår? Hvem? Hvad ved eleverne om Den Kolde Krig? (25 min) GRUPPEARBEJDE Eleverne arbejder i grupper med nøglebegreberne, giver eksempler, hvor der kan gives eksempler og perspektiverer, hvor de kan perspektivere - Atomvåben - Oprustning - Overvågning - NATO - Berlinmuren - Propaganda GRUPPEARBEJDE Eleverne inddeles i nye grupper, hvor alle nøglebegreberne er repræsenteret. Eleverne fortæller om deres nøglebegreb efter tur og stiller også evt. spørgsmål til hinanden OPLÆG: I skal nu se en film om en civilforsvars øvelse. Filmen er 1959, så den er allerede gammel i forhold til 1980 erne. Spørg eleverne hvor gamle deres familiemedlemmer er. Hvem ville have set denne film i skoler eller biografer? Bedsteforældre? Filmen er statspropaganda. Den har til mål at ruste befolkningen i tilfælde af atomkrig, men også at berolige befolkningen i tilfælde af samme 3
(20 min) FILM Se, med eleverne filmen Civilforsvar (19min) via Filmcentralen: http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/civilforsvar# (15 min) AFRUNDNING OG OPSAMLING: Nogle spørgsmål til filmen? Klassesamtale med udgangspunkt i spørgsmålene- som underviser skal du være beredt på at svare på evt. spørgsmål : - Hvad tænker eleverne om filmen? (kedelig?) - Hvad ville der ske, hvis der faldt en a-bombe? Kan befolkningen nå i skjul? - Hvordan var Danmark involveret i Den Kolde Krig? (Stevnsfort bl.a.) - Hvor ville eleverne gemme sig, hvis de var bange for en a-bombe? - Hvilke lande har A-våben? - Næste gang skal I på Stevnsfortet, her skal I høre om, hvordan Stevnsfortet fungerede i 1980 erne, knapt 30 år siden. Måske jeres bedsteforældre eller forældre har arbejdet der? God tur til Koldkrigsmuseum Stevnsfort 4
INDHOLD Forløbet starter ved velkomstbygningen, hvor jeres guide byder jer velkommen. Elevernes forforståelse aktiveres gennem spørgsmål og cooperative learning strukturen Dobbeltcirkel. Guiden spørger ind til jeres forudgående forståelse af Den Kolde Krig og tager udgangspunkt i denne, når hn fortæller om Stevnsfort i 1980 erne. Først går I en tur på HAWK-terrænet og ser på radar, missiler og affyringsramper. NED I UNDERGRUNDEN Inden I går ned i fortet indskærpes sikkerheden og den adfærd der forventes af jer. Fortet fremstår som om, at soldaterne netop har rejst sig, men det er stadig et museum: Rør ikke ved genstandene medmindre guiden siger OK. Vi skal have alle med op igen, så en lærer skal danne bagtrop. Guiden har et skilt med antal gæster med ned i undergrunden for det tilfælde af, at der sker en ulykke: Så kan beredskabet vide, hvor mange de skal lede efter. Lyt altid efter guiden. TAK FOR I DAG Når I er kommet sikkert op igen er I velkomne til at færdes på terrænet eller gå mod udgangen. Skulle forløbet have resulteret i noter, så får I dem med hjem til bearbejdelse. 5
Efter: Den Kolde Krig og samfundet omkring 2 lektioner á 45 min. (15 min) OPSAMLING OG AKTIVERING AF VIDEN: HVORDAN VAR BESØGET PÅ STEVNSFORTET? HVAD KAN VI HUSKE? - Hvor stor var chancen for atomkrig i 1980 erne? - Hvad ville der være sket med Stevnsfortet? - Hvad har det betydet for lokalsamfundet at se bæltekøretøjer på vejene og vide at Stevnsfortet lå i nærheden? - Hvad har det betydet for lokalsamfundet at fortet lukkede? Hvad tror eleverne? (30 min) GRUPPEARBEJDE Eleverne skal arbejde kontrafaktisk. Grupperne skal undersøge hvordan Danmark ville være nu, hvis Warszawapagtens lande havde angrebet og vundet. Hvordan ville hverdagen se ud? Har Stevnsfortet holdt til angrebet? Ved at undersøge forholdene i andre lande der var med i Warszawapagt landene kan eleverne få en ide om forholdene i den kontrafaktiske dimension. OPSAMLING: KLASSESAMTALE: Hvad har eleverne fundet frem til? Hvordan ville hverdagen være, hvis Danmark var blevet angrebet? Lad eleverne dele med hinanden KLASSESAMTALE: DEN KOLDE KRIG I DAG Hvem har a-våben? Hvilke lande truer hinanden i dag? Hvem er fronterne i dag? (15 min) PAR-ARBEJDE: Eleverne skal læse artiklen: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-01-07-svenskere-advares-om-krig-men-det-bliverikke-en-annektering-siger-ekspert 6
- Hvorfor anbefales svenskerne at have et forråd klar? - Hvad er et forråd? - Hvorfor skal Danmark ikke være nervøs i følge Claus Hjort Frederiksen? - Skal Danmark være nervøs, hvorfor/hvorfor ikke? - Hvis Sverige bliver angrebet, vil NATO så overhovedet ikke hjælpe? Hvorfor/Hvorfor ikke? AFRUNDING: DEN KOLDE KRIG I DAG - Hvad gik Den Kolde Krig ud på? - Hvilken betydning har den kolde krig haft for det samfund vi har i dag? - På hvilke punkter har den haft betydning for elevernes hverdag? - Andet? 7