Referat - Åben dagsorden Hjørring Byråd 2018-2021 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. 21:00 Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Revisionsberetning nr. 22 2 2 Revisionsberetning nr. 23 4 3 Frigivelse af anlægsmidler til Aprilfestivalen - teaterfestival for børn og 6 unge 4 Byens Hus i Vrensted - status og frigivelse af bevilling 8 5 Frigivelse af anlægsbevilling til områdefornyelsen i Løkken 13 6 Natur Folkemødet, frigivelse af anlægsbevilling 15 7 Utæt tag på Tornby Undervisningssted 17 8 Tilskud til renovering af Hirtshals Svømmehal - frigivelse af bevilling 22 9 Tannisbugt-Hallen, finansiering af tagrenovering 25 10 Mølgårdsvej 2, Åbyen - Vedtagelse af planer for ferie- og fritidsanlæg 29 11 Vedtagelse af plangrundlag for opstilling af vindmøller på Hirtshals 33 Havn 12 Forslag til temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning 38 13 Proces for ny strategisk energiplan for 41 14 Godkendelse af skema A - almene boliger på slagterigrunden i Vrå, 44 Boligselskabet Nordjylland 15 Børne-, Unge- og Familiepolitikken - 2. behandling 48 16 Godkendelse af I-sikkerhedspolitik 51 17 Kvalitetsstandarder for ældreområdet 54 18 Levering af varm mad om aftenen til borgere i eget hjem 63 19 Skallerup Fondet - godkendelse af vedtægtsændringer 67 20 Udpegning af medlemmer og stedfortrædere herfor til Integrationsrådet 69
Side 2. 00.01.00-K01-1-18 1. Revisionsberetning nr. 22 Resumé BDO Statsautoriseret revisionsselskab har den 6. marts 2018 fremsendt beretning om revisionsaftalen. Beretningen fremsendes, da der er valgt nyt Byråd pr. 1. januar 2018. Beretningen skal efter lov om kommunernes styrelse forelægges Byrådet, og beretningen er tilsendt Byrådets medlemmer den 15. marts 2018 pr. mail. Sagsfremstilling Da der pr. 1. januar 2018 er valgt nyt Byråd i, har BDO i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik fremsendt beretning nr. 22. Beretningen er en tiltrædelsesberetning, som beskriver ansvars- og rollefordelingen mellem Byrådet og revisionen. Beretningen følger almindelig praksis og standarder. Beretningen har alene karakter af en formel efterretningssag for at overholde gældende regler. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 42 b. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Revisionsberetning nr. 22.
Direktionen indstiller, at revisionsberetning nr. 22 tages til efterretning Side 3. Historik Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 4. 00.01.00-K01-2-18 2. Revisionsberetning nr. 23 Resumé BDO Statsautoriseret revisionsselskab har den 9. marts 2018 fremsendt beretning nr. 23. Beretningen er en delberetning for regnskabsår 2017 og omhandler den løbende revision 2017 til og med 14. februar 2018. Beretningen skal efter lov om kommunernes styrelse forelægges Byrådet, og beretningen er tilsendt Byrådets medlemmer den 21. marts 2018 pr. mail. Sagsfremstilling BDO har afgivet delberetning for regnskabsår 2017. Der gøres i beretningen opmærksom på, at revisionen for regnskabsår 2017 først er afsluttet, når årsregnskabet er revideret, og der er afgivet beretning herom. Den løbende revision har omfattet: Regnskabsføring og interne kontroller. Løn- og Personaleområdet. Persondataforordning. Revision af de sociale områder med statsrefusion. Resultaterne af revisionens arbejder er beskrevet i beretningens delafsnit. Generelt set er der opnået positive resultater, som også bevirker, at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger. Revisionen har tillige fulgt op på revisionsbemærkningen, som blev afgivet i forhold til manglende rettidig opfølgning på sygedagpenge. Konklusionen efter sagsrevisionen er, at der i 2017 ses en væsentlig forbedring i forhold til rettidig opfølgning på sygedagpenge, og revisionen anser bemærkningen afgivet i beretning nr. 21 som afsluttet. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 42 b.
Økonomi Side 5. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Revisionsberetning nr. 23. Direktionen indstiller, at revisionsberetning nr. 23 tages til efterretning Historik Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 6. 20.01.05-P20-1-15 3. Frigivelse af anlægsmidler til Aprilfestivalen - teaterfestival for børn og unge Resumé Der er i budget 2018 afsat 0,500 mio. kr. til afholdelse af en børneteaterfestival. Udvalget skal tage stilling til, om man vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne. Sagsfremstilling I april 2019 er vært for Aprilfestivalen - verdens største teaterfestival for børn og unge. Formålet med værtsskabet er at give en større kreds af børn, unge og deres forældre lejlighed til at opleve professionel scenekunst og derved skabe opmærksomhed og kendskab til professionel scenekunst for børn og unge. Desuden er festivalen tænkt som en del af profileringen af Vendsyssel Teater. Aprilfestivalen udvikles og arrangeres i et samarbejde mellem Teatercentrum (selvejende institution under Kulturministeriet) og. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Der er fra Kulturministeriet givet tilsagn om 50 % refusion. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag 1. Dagsordenspunkt: Børneteaterfestivalen behandlet om Økonomiudvalgsmøde den 19. april 2017, igangsættelse af processen, herunder den overordnede organisering. Side 7. Direktionen indstiller, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 1,000 mio. kr. til Aprilfestivalen at anlægsudgiftsbevillingen dels finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,500 mio. kr. i budget 2018 til Aprilfestivalen, og dels ved tilskud fra staten på 0,500 mio. kr. at der samtidig meddeles en anlægsindtægtsbevilling på 0,500 mio. kr. vedrørende refusion fra staten Historik Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 8. 04.21.05-P20-1-10 4. Byens Hus i Vrensted - status og frigivelse af bevilling Resumé Der foreligger en status på projektet Byens Hus i Vrensted og Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling og finansiering af Byens Hus i Vrensted. Etablering af Byens Hus i Vrensted er sat i gang, som følge af ekstra fondsbevilling skal den samlede økonomi på projektet godkendes. Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på mødet den 30. marts 2016 at godkende en realisering af Byens Hus i Vrensted. Det er det sidst af i alt 6 projektet under projekt "Samling og Sammenhold", der blev igangsat i i 2011 i byer, hvor der tidligere havde været folkeskole, med tilbud om at gøre en ekstraordinær indsats for mulighederne for fælles samlingssteder, engagere tilflyttere i det frivillige arbejde og andre fællesskaber i landsbyen. I Byens Hus i samles alle aktiviteterne i byen, og Idrætsforening, forsamlingshus og Børnehus flytter fra deres nuværende matrikel og sammen med alle de andre aktiviteter i byen. Her skabes der rammer, der gør det muligt for brugerne i fremtiden at udvikle samarbejdet omkring aktiviteterne i byen og lokalområdet - her er de uformelle rammer med til at alle mødes og aktiviteter kan opstå på tværs af interesse, alder og gøremål. Efter en periode med projektudvikling og tilpasning af Byens Hus blev opgaven sendt i udbud i offentlig licitation i september 2016. Den 10. august 2016 får Hjørring Kommune en landzonetilladelse til en ændret anvendelse af den tidligere Vrensted skole. I høringsperioden indkommer en klage fra en borger, og denne klage har opsættende virkning. Mere end et år senere modtages afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet der ophæver afgørelse, da anvendelsen af ejendommen til det ansøgte formål er umiddelbart tilladt, og således ikke kræver landzonetilladelse. Afgørelsen tager udgangspunkt i ændringer i planloven i juni 2017, hvor der er indført en bestemmelse i planlovens 37, stk. 2, hvor overflødige bygninger kan tages i brug til bl.a. forenings- og fritidsformål uden tilladelse efter 35, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke omeller tilbygges i væsentligt omfang 2. Bygningen er ikke opført inden for de seneste 5 år og 3. Bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder Side 9. Efter afgørelsen pågår arbejdet med opfølgning på kvalitetssikring fra fondene, myndighedsbehandlingen og efterfølgende tilpasning af materialet og klargøring til andet udbud. Med udviklingen inden byggebranchen fra 2016-2018 blev licitationsresultatet i februar 2018 på 9,2 mio. kr., og med et samlet budget på 8,3 mio. på håndværkerudgifterene, skulle der nu findes besparelser for ca. 0,9 mio. kr. På Bygherreudvalgets møde den 27. februar 2018 blev der givet mandat til det videre arbejde med at finde besparelse / tilpasninger indenfor rammerne af det overordnede projekt, med efterfølgende realisering af Byens Hus. Den væsentligste besparelse / tilpasning er den nye tagbelægning, der i udbudsmaterialet var udbudt som et ståltrapeztag. Dette er efterfølgende ændret til kulsort tagpap uden listedækning. Følgende har været grundlag for beslutningen: 1. Økonomisk besparelse 2. Holdbarhed og vedligeholdelse 3. Erfaringer har vist, at ståltrapeztag kan give problemer i forhold til mobiltelefoni Der er i hele processen taget højde for at projektets form og indhold ikke ændres væsentligt fra det oprindelige projekt, og følgende forudsætninger har været i fokus i processen: 1. Facader og arkitektur 2. Kvalitetskrav (materialer mv.) 3. Multifunktionalitet Med de fundne besparelser / tilpasninger var det ikke muligt at realisere uden konsekvens for projektet hovedgreb, og det betød at projektets anlægsøkonomi ikke kunne holde. Efter grundige overvejelser og en dialog med Lokale- og Anlægsfonden, blev der fremsendt en ansøgning på en tillægsbevilling til projektet. Bestyrelsen for Lo-
kale- og Anlægsfonden godkendte en tillægsbevilling til projektet på 0,879 mio. kr. den 21. marts 2018, og det betød at projektet nu var fuldt finansieret. Side 10. Der blev afholdt første spadestik til Byens Hus den 4. april 2018, og ifølge tidsplanen vil projektet stå færdigt inden udgangen af september 2018. Lovgrundlag Kommunal fuldmagten. Styrelsesloven 40. Økonomi Der er en samlet projektøkonomi på 9,988 mio. kr., hvoraf finansierer de 3,961 mio. kr., ved en anlægsbevilling på 2,000 mio. kr. og ved optagelse af energilån på 1,961 mio. kr.. Anlægsbevillingen er frigivet på Byrådsmødet den 30. marts 2016. Til restfinansiering af projektet, er det lykkedes at få medfinansiering fra fonde til ombygningen af Byens Hus i Vrensted. Der er i alt givet tilsagn om 5,679 mio. kr. fra følgende fonde og en indsamling fra borgere, foreninger og virksomheder der støtter Byens Hus i Vrensted: Fond / Indsamling Beløb i mio. kr. Underværker, Realdania 1,000 Lokale- og Anlægsfonden 2,879 A.P. Møller Fonden 1,000 Lokal indsamling 0,800 I alt 5,679 Projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af september 2018. Det samledes anlægsbudget og finansiering af projektet: Anlægsbudget I alt. Kroner ekskl. moms Håndværkerudgifter 8.610.410,00 Tekniske omkostninger - Rådgiver, tilladelser 635.000,00 - Ekstra rådgiver 227.900,00 Tekniske omkostninger i alt 862.940,00
Anlægsbudget Øvrige udgifter - Fondsskat 175.000,00 - Uforudsete udgifter 339.590,00 I alt. Kroner ekskl. moms Øvrige udgifter i alt 514.590,00 Anlægsbudget i alt ekskl. moms 9.987.940,00 Side 11. Finansiering Samling og Sammenhold Aftale, kr. ekskl. moms 2.000.000,00 - Renovering 1.961.000,00 Tilskud pulje til energiforbedringer 215.000,00 Tilgængelighedspuljen 135.000,00 Realdania - Underværker 1.000.000,00 Lokale- og Anlægsfonden 2.000.000,00 A.P. Møller Fonden 1.000.000,00 Lokal indsamling borgere, virksomheder og foreninger 800.000,00 Lokale- og Anlægsfonden - tillægsbevilling 879.000,00 Finansiering i alt 9.990.000,00 Regnskab og fondsbevillinger forventes at være opgjort og hjemtaget ved udgangen af 2018. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Tilsagn fra Realdania. 2. Tilsagn fra Lokale- og Anlægsfonden. 3. Tilsagn fra A.P. Møller Fonden. 4. Tilsagn fra Lokal indsamling - borgere, virksomheder og foreninger. 5. Tilsagn for tillægsbevilling Lokale- og Anlægsfonden.
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at frigive midlerne at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 5,679 mio. kr. til anlægsprojekt Samling og Sammenhold at anlægsudgiftsbevillingen finansieres i henhold til tilsagn fra Realdania på 1,000 mio. kr., og at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling på 1,000 mio. kr. at anlægsudgiftsbevillingen finansieres i henhold til tilsagn fra Lokale- og Anlægsfonden på 2,000 mio. kr., og at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling på 2,000 mio. kr. at anlægsudgiftsbevillingen finansieres i henhold til tilsagn fra A.P. Møller Fonden på 1,000 mio. kr., og at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling på 1,000 mio. kr. at anlægsbevillingen finansieres ved en bevilling på 0,800 mio. kr., og i henhold til tilsagn fra den lokale indsamling, og at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling på 0,800 mio. kr. at anlægsudgiftsbevillingen finansieres i henhold til tilsagn fra ekstrabevilling fra Lokale- og Anlægsfonden på 0,879 mio. kr., og at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling på 0,879 mio. kr. Side 12. Historik Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 13. 01.11.00-P20-3-17 5. Frigivelse af anlægsbevilling til områdefornyelsen i Løkken Resumé Der er i budget 2018 afsat 2,150 mio. kr. til områdefornyelsen i Løkken. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne. Sagsfremstilling Som led i områdefornyelsen i Løkken gennemføres en renovering og forskønnelse af p-pladsen på hjørnet af Sdr. Strandvej og Norgesvej. Der er udarbejdet projekt for omdannelse af p-pladsen, som danner et mere indbydende ankomstpunkt/byrum, Klitpladsen, som kan være med til at styrke og aktivere forbindelsen mellem torv og mole. Anlægsarbejdet planlægges udført forår/sommer 2018. Med henblik på at opnå en høj kvalitet i pladsens udformning og materialer, så der skabes en visuel og arkitektonisk sammenhæng med Løkken Moleleje, er der afsat ekstra midler til Klitpladsen i budget 2018. Der planlægges gennemført en bygningsfornyelsesindsats i Løkken i forbindelse med områdefornyelsen. Der udarbejdes en bygningsfornyelsesstrategi, som skal skabe opmærksomhed omkring bygningsarvens værdi og inspirere til arkitektonisk vellykkede renoveringer samt prioritere den økonomiske støtte til privat bygningsfornyelse. Staten har i forbindelse med områdefornyelsen reserveret 1,000 mio. kr. til privat bygningsfornyelse i Løkken, som er betinget af en kommunal medfinansiering på 0,667 mio. kr. De 0,667 mio. kr. er indeholdt i den afsatte bevilling på 2,150 mio. kr., til områdefornyelsen i Løkken i budget 2018. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Økonomi Af det samlede afsatte beløb på 2,150 mio. kr. i budget 2018 til områdefornyelsen i Løkken, rykkes 1,483 mio. kr. op på områdefornyelsens anlægskonto, og de resterende 0,667 mio. kr. fastholdes på ny anlægskonto. Selve bygningsfor-
nyelsen, hvor private bygherrer kan søge støtte, er ikke en del af selve områdefornyelsens indsatser eller økonomi. Side 14. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Orientering til Teknik- og Miljøudvalget - realisering af Klitpladsen i Løkken. 2. Projekt som præsenteret på borgermøde 14. februar 2018. Direktionen indstiller, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 1,483 mio. kr. til projekt 015979 Løkken Områdefornyelse og 0,667 mio. kr. til projekt 015993 områdefornyelsen og bygningsfornyelsesindsats i Løkken, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 2,150 mio. kr. i budget 2018 Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 15. 00.17.00-Ø00-1-16 6. Natur Folkemødet, frigivelse af anlægsbevilling Resumé Byrådet skal tage stilling til bevilling og finansiering af naturmødet i 2018. Sagsfremstilling Naturmødet er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor debatten omkring naturen i Danmark bliver præsenteret på en helt ny måde - nemlig på et folkemøde. Naturmødet afholdes i maj 2018 i Hirtshals, og baseres på et årligt tema, som skal skabe konstant fornyelse i indhold og events. I 2018 afholdes folkemødet under overskriften Fortid eller Fremtid?. Formålet med Naturmødet er at sætte dagsorden for naturen i Danmark igennem dialog. En dialog, hvor krydsfelter mellem naturbeskyttelse og benyttelse sættes i fokus. F.eks. hvordan kan vi styrke biodiversiteten, hvordan kan vi bremse tilbagegangen i den danske natur, og kan det gøres samtidig med at øvrige interesser i naturen tilgodeses? Formålet er altså at skabe rammerne for en kvalificeret debat om, hvad vil vi med naturen i Danmark på naturens præmisser. Ved at afholde et folkemøde bliver viden, holdninger og ambitioner forenet med interesser fra mennesker, som på en eller anden vis interagerer med naturen. Naturmødet er inspireret af Kulturmødet på Mors, og på samme måde ønsker vi at skabe en platform, som giver plads til at formidle naturen og dens mangfoldighed og de mange synspunkter og interesser, vi som mennesker og organisationer har vedrørende naturen. Målgruppen for naturmødet er interesseorganisationer, fagfolk, politikkere og aktører for hvem naturen spiller en rolle i livet, og dermed også den menige borger. I 2018 sættes der ekstra fokus på aktiviteter for børn og unge. Lovgrundlag Styrelsesloven 40.
Side 16. Økonomi Udover bevillingen på 2,000 mio. kr. som har afsat til Natur Folkemødet, arbejdes der løbende på at få flere specifikke udgifter i forbindelse med mødet finansieret eller sponsoreret af private organisationer og fonde. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag Ingen Direktionen indstiller, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2,000 mio. kr. til natur folkemødet i 2018, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af bevillingen på 2,000 mio. kr. i budget 2018 til Natur Folkemøde Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 17. 82.18.00-G01-1-18 7. Utæt tag på Tornby Undervisningssted Resumé Tagbelægningen på en bygning ved Tornby Undervisningssted er utæt, og der trænger vand ind i klasselokale. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget skal drøfte forvaltningens forslag til håndtering af finansieringen af ny tagbelægning. Sagsfremstilling Børne- og Undervisningsforvaltningen har fået en henvendelse fra Byggeri og Ejendomme vedr. taget på Tornby Undervisningssted, som er utæt. Der er observeret vandindtrængning gennem taget på bygningen, der er med fladt tag. Byggeri og Ejendomme har besigtiget tagrummet, og der er konstateret opfugtning på undersiden af tagpladerne i en sådan grad, at der er blankt vand flere steder. Taget er ligeledes besigtiget ovenfra, hvor taget virker nedslidt. Tagbelægningen på i alt 2.315 m2 er fra bygningens opførelse i 1976 og vurderes at være udtjent. Byggeri og Ejendomme har set på forskellige løsningsmodeller med tilhørende prisoverslag: 1. Midlertidig reparation af eksisterende tagpap, 0,490 mio.kr. 2. Pålægning af nyt tagpap ovenpå eksisterende, 1,700 mio.kr. (forventet levetid 25-35 år) 3. Pålægning af nyt tagpap ovenpå eksisterende inkl. efterisolering, 2,300 mio. kr. (forventet levetid 25-35 år) 4. Ny tagkonstruktion med gitterspær med tagdækning af eternitbølgeplader inkl. udhæng 4,600 mio. kr. (forventet levetid 20-30 år) Byggeri og Ejendomme vurderer desuden, at udhæng og stern ligeledes er udslidt og bør skiftes i samme anledning. Ved model 1-3 vil denne udskiftning koste yderligere 0,328 mio. kr. Ved en midlertidig reparation af taget (model 1) vil Byggeri og Ejendomme ikke kunne garantere, at taget efterfølgende vil være tæt. Ved model 3 og 4 vil energibesparelsen ved en efterisolering være minimal og efterisoleringen vil derfor ikke kunne finansieres over energilånemidler. Ved model 4 kan det konstateres, at taget ikke vil have en længere levetid ved at lave en helt ny tagkonstruktion. Byggeri og Ejendomme anbefaler således model 2.
Side 18. Byggeri og Ejendomme vurderer, at forholdet kræver akut indgriben og anbefaler, at renoveringen sker snarest, således at utætheder elimineres og taget kan udtørre sommeren over, og der undgås angreb af råd og skimmelsvamp. Videre tidsplan: 9. april 2018: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget udarbejder indstilling til Økonomiudvalg og Byråd 18. april 2018: Behandling i Økonomiudvalg : Endelig godkendelse i Byråd Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Ud fra en samlet vurdering af pris, forventet levetid og energibesparelse ved efterisolering anbefaler Byggeri og Ejendomme model 2, hvor der pålægges nyt tagpap på eksisterende tag uden efterisolering til en pris på 1,700 mio. kr., samt udskiftning af udhæng og stern til en pris på 0,328 mio. kr. Samlet pris 2,028 mio. kr. Børne- og Undervisningsforvaltningen anbefaler at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2,028 mio. kr. til akut renovering af tag på Tornby Undervisningssted samt udskiftning af udhæng og stern, og at beløbet samtidig frigives til igangsætning. Projektet finansieres med 0,500 mio. kr. fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets anlægsvedligeholdelsespulje på skoleområdet i 2018. De resterende 1,528 mio. kr. finansieres i 2018 ved at reducere det afsatte rådighedsbeløb til projekt Skole og børnehus i Vrå med 1,528 mio. kr., da der her i forvejen forventes tidsforskydning mellem 2018 og 2019. I 2019 tilbageføres 1,528 mio. kr. bevillingsmæssigt til projektet Skole og børnehus i Vrå fra bevillingen til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets anlægsvedligeholdelsespulje på skoleområdet.
Projektets endelige finansiering findes dermed dels ved finansiering med 0,500 mio. kr. fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets anlægsvedligeholdelsespulje på skoleområdet i 2018 og dels ved at reducere bevillingen til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets anlægsvedligeholdelsespulje på skoleområdet i 2019 med 1,528 mio. kr. Denne pulje er allerede næsten fuldt disponeret i 2018, derfor har denne overgangsordning været nødvendig. Side 19. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Fugt i undervisningsbygninger kan medføre skimmelvækst. Skimmelsvampe og andre mikroorganismer kan påvirke luftkvaliteten. Skimmelsvampe vokser på steder, hvor der er fugt, en passende temperatur og organisk materiale, f.eks. træ, papir eller lim. Svampevækst opstår først, når der har været fugt i længere tid. Skimmelsvampe kan også vokse på uorganisk materiale f.eks. beton, men det kræver meget høj fugtighed (jf. Arbejdstilsynets hjemmeside 22. januar 2018 under Fugt i undervisningslokaler). Direktionen indstiller, at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Byggeri og Ejendommes anbefaling af model 2 med nyt tagpap ovenpå eksisterende tag samt samtidig udskiftning af udhæng og stern vælges, at der til projektet meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2,028 mio. kr. og at beløbet samtidig frigives til igangsætning, at anlægsarbejdet udbydes jf. Byrådets til enhver tid gældende beslutning om organisering, udbud og økonomistyring i forbindelse med byggeopgaver og at forvaltningen bemyndiges til at indgå entreprisekontrakterne. Af hensyn til overholdelsen af anlægsrammen og neutralisering af kassevirkning, anbefales det desuden, at projektet i 2018 finansieres med 0,500 mio. kr. fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets vedligeholdelsespulje på skoleområdet samt ved at reducere det afsatte rådighedsbeløb til Skole og børnehus i Vrå med 1,528 mio. kr., da der her i forvejen forventes tidsforskydning mellem 2018 og 2019, at beløbet på 1,528 mio. kr. tilbageføres bevillingsmæssigt til anlægsprojekt Skole og børnehus i Vrå i 2019, og
at projektets endelige finansiering findes ved at reducere bevillingen til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets vedligeholdelsespulje på skoleområdet i 2019 med 1,528 mio. kr. Side 20. Historik Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2018-2021, 5. februar 2018: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget bad forvaltningen om at undersøge nærmere hvilke alternative muligheder, der er for håndtering af sagen, hvorefter sagen på ny skal behandles. Sven Bertelsen (T) var fraværende til punktet. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2018-2021, 9. april 2018: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget anbefalede overfor Økonomiudvalg og Byråd, at Byggeri og Ejendommes anbefaling af model 2 med nyt tagpap ovenpå eksisterende tag samt samtidig udskiftning af udhæng og stern vælges, at der til projektet meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2,028 mio. kr. og at beløbet samtidig frigives til igangsætning, at anlægsarbejdet udbydes jf. Byrådets til enhver tid gældende beslutning om organisering, udbud og økonomistyring i forbindelse med byggeopgaver og at forvaltningen bemyndiges til at indgå entreprisekontrakterne. at projektet i 2018 finansieres med 0,500 mio. kr. fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets vedligeholdelsespulje på skoleområdet samt ved at reducere det afsatte rådighedsbeløb til Skole og børnehus i Vrå med 1,528 mio. kr., da der her i forvejen forventes tidsforskydning mellem 2018 og 2019, at beløbet på 1,528 mio. kr. tilbageføres bevillingsmæssigt til anlægsprojekt Skole og børnehus i Vrå i 2019, og at projektets endelige finansiering findes ved at reducere bevillingen til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets vedligeholdelsespulje på skoleområdet i 2019 med 1,528 mio. kr. Ole Ørnbøl (S) stemte imod den del indstillingen, der handler om finansieringen, og ønskede at model 1 vælges nu, og at der i forbindelse med budget 2019 indarbejdes midler til totalrenovering af taget. Sven Bertelsen (T) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Side 21. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 22. 04.04.00-Ø00-4-17 8. Tilskud til renovering af Hirtshals Svømmehal - frigivelse af bevilling Resumé Der er i budget 2018 afsat en bevilling på 4,150 mio. kr. til renovering af Hirtshals svømmehal. Udvalget skal tage stilling til, om man vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne. Sagsfremstilling Ved indgåelse af budgetaftalen for budget 2018-2021, blev aftalen bl.a. udarbejdet med sigte på, at bruge det opsparede engangsråderum til investeringer bredt fordelt i kommunen, med fokus på at skabe bedre rammer for fritidsaktiviteter for både kommunens borgere og gæster. I budget 2018 er der afsat 4,150 mio. kr. (5,000 mio. kr. inkl. moms) til anlægstilskud til renovering af Hirtshals Svømmehal. Bevillingen blev givet som følge af, at den tekniske renovering er påkrævet, da svømmehallen kører med dispensation i forhold til vandkvalitetskravene i Bekendtgørelse nr. 918 af 27. juni 2016. Dispensationen er givet frem til august 2016. Renoveringen omfatter udskiftning af fuger, nyt sandfilter, ventilationsanlæg og vandbehandlingsanlæg. Arbejderne er nødvendige for at holde svømmehallen i drift. Renoveringen gennemføres af Hirtshals Idrætscenter som selvejende institution, der selv indgår aftaler med entreprenører mv., så bevillingen fra Kommunen udbetales som tilskud. Idrætscenteret er nu så langt, at der anmodes om frigivelse af det bevilligede tilskud, da der er indgået aftaler om arbejdets gennemførelse. Renoveringen gennemføres i perioden fra april til juni 2018 med forventet genåbning af svømmehallen i juli 2018. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 40. Bekendtgørelse om momsrefusion for kommuner og regioner.
Side 23. Økonomi Når der gives tilskud til svømmehallen i Hirtshals, går tilskuddet ind under bekendtgørelsen for momsrefusion for kommuner og regioner. Af denne bestemmelse fremgår det, at staten refunderer 85 % af momsen: Ved et tilskud på 5,000 mio. kr. udgør momsen 1,000 mio. kr. Kommunen får refunderet 85 % af momsen, dvs. 0,850 mio. kr. Kommunens samlede udgift ved udbetaling af tilskuddet bliver således 4,150 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Med renoveringen kommer vandbehandlingen til at opfylde de gældende krav, så vandkvaliteten igen opfylder de påkrævede standarder. Direktionen indstiller, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 5,000 mio. kr. til renovering af Hirtshals Svømmehal, og at der samtidig meddelles en anlægsindtægtsbevilling på 0,850 mio. kr. vedr. positiv moms, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4,150 mio. kr. i budget 2018 til Hirtshals Svømmehal. Historik Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2018-2021, 9. april 2018: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget anbefalede overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at indstillingen godkendes. Sven Bertelsen (T) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling.
Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Side 24. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 25. 04.04.00-Ø00-2-17 9. Tannisbugt-Hallen, finansiering af tagrenovering Resumé Børne-, Fritids-, og Undervisningsudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at forhøje og frigive det besluttede tilskud til et tagrenoveringsprojekt på Tannisbugt-Hallen, som har vist sig dyrere end oprindelig antaget. Sagsfremstilling På Byrådets møde i maj 2017 blev det besluttet at imødekomme en ansøgning fra den selvejende institution Tannisbugt Hallen om tilskud til renovering af hallens tag, som igennem en længere tid har været plaget af utætheder. Det har været nødvendigt at aflyse og flytte flere arrangementer, ligesom hallens personale løbende har måttet afdække hallens forholdsvise nye gulv, for at undgå fugtskader. Der blev indhentet tilbud på renoveringsprojektet for at kunne vurdere økonomien i projektet. På den baggrund blev der udarbejdet en finansieringsmodel, baseret på tilbuddet, på samlet 1,700 mio. kr. Konkret blev det foreslået og besluttet at finansiere projektet ved at meddele et anlægstilskud på 1,000 mio. kr. samt låneoptagelse af fastforrentet lån på 0,700 mio. kr. og kommunegaranti heraf til den del af projektet, som vedrører energirenoveringen i projektet. Låneoptaget vil medføre en årlig ydelse på 40.267 kr., som pålægges Tannisbugt-Hallen. Tannisbugt-Hallen får tilskud under haltilskudsmodellen, og har siden den nuværende models indførelse modtaget 0,400 mio. kr. i tilskud om året. Haltilskudsmodellen indeholder tilskudsloft, og Tannisbugt-Hallen får udbetalt det maksimale tilskud for idrætshaller i lokalbyer og landsbyer. Som følge af tilskudsloftet i haltilskudsmodellen vil imødekommelse af låneoptag og kommunegaranti derfor ikke påvirke haltilskudsmodellen. Tannisbugt-Hallen har et eksisterende lån, der bortfalder fra 2020. Renoveringen af taget er presserende, og kan ikke vente på udløb af dette lån. Det betyder, at Tannisbugt-Hallen vil opleve en ekstraordinær økonomisk belastning i årene 2018 og 2019. Da hallen de seneste 3 år har haft overskud, er det dog administrationens vurdering, at denne belastning kan håndteres inden for hallens nuværende økonomiske ramme.
Side 26. Et låneoptag vil ikke medføre krav om deponering, og der vil ikke blive opkrævet garantiprovision, da foreninger ikke indgår i den kreds, der efter Byrådets beslutning skal opkræves for provision af kommunal garanti. Den kommunale garanti betyder, at kommunen skal betale ydelserne på lånet, såfremt Tannisbugt-Hallen ikke er i stand til det. har ikke stillet andre garantier over for Tannisbugt-Hallen. Efterfølgende har opgaven været i udbud, hvor det laveste tilbud var på 2,559 mio. kr. Dette er blevet justeret, således at der er udarbejdet et projekt til en samlet udgift på 2,330 mio. kr. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi På Byrådsmødet i maj 2017 blev der besluttet følgende finansieringsmodel: Type mio. kr. Anlægstilskud 1,000 Låneoptagelse med kommunegaranti (energilån) 0,700 I alt 1,700 Ud fra justerede tilbud foreslås følgende finansieringsmodel: Type mio. kr. Anlægstilskud 1,314 Låneoptagelse med kommunegaranti (energilån) 0,856 Egenfinansiering Tannisbugt-Hallen 0,160 I alt 2,330 Efter den tidligere beslutning om at meddele et anlægstilskud på 1,000 mio. kr. vil der fortsat være et restbeløb på 0,314 mio. kr. til rådighed fra anlægspuljen FKU bygninger under det tidligere Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalg. Denne pulje overføres til Økonomiudvalget i forbindelse med regnskab 2017 under navnet rammebeløb vedligehold kultur-bygninger. Ud af de 0,630 mio. kr., som det samlede projekt bliver dyrere, kan 0,156 mio. kr. henføres til energi-renoveringsdelen, som muliggør et større lånoptag, og heraf følgende kommunegaranti. Den årlige ydelse på et 1,5 % fastforrentet 20 årigt
lån vil stige fra 40.267 kr. til 51.692 kr. ved at forøge låneoptaget fra 0,700 mio. kr. til 0,856 mio. kr. Side 27. Endelig foreslår den selvejende institution Tannisbugt-Hallen selv at finansiere 0,160 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Byrådsbeslutning pr. 31. maj 2017. Direktionen indstiller, at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget tager stilling til, om det vil anbefale Byrådet at forhøje støtten til tagrenoveringsprojektet på Tannisbugt-Hallen, og heraf at det meddelte anlægstilskud forhøjes fra 1,000 mio. kr. til 1,314 mio. kr., og finansieres og frigives fra anlægsprojektet FKU-bygninger under det tidligere Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalg nu Rammebeløb vedligehold kultur-bygninger under Økonomiudvalget. at det besluttede fastforrentede låneoptag og tilhørende kommunegaranti forhøjes fra 0,700 mio. kr. til 0,856 mio. kr. Historik Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2018-2021, 9. april 2018: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget anbefalede indstillingen overfor Økonomiudvalget og Byrådet. Sven Bertelsen (T) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling.
Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Side 28. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 29. 01.02.05-P16-10-16 10. Mølgårdsvej 2, Åbyen - Vedtagelse af planer for ferie- og fritidsanlæg Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 og forslag til lokalplan nr. 701.5131-L01 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 6 indsigelser til planforslagene. Der skal tages stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling Formålet med lokalplanen er at udlægge området til ferie- og fritidsformål. Det er planen at indrette ejendommen med mulighed for overnatning både ved opstilling af feriehytter og ved etablering af en autocamperplads. Der skal ligeledes være mulighed for gårdbutik og bespisning. Vejadgangen til området skal ske fra Uggerbyvej/Mølgårdsvej. Lokalplanen giver mulighed for alternative adgange. Ved anlæg af ny adgang skal der tages højde for at sikre stiforbindelsen nord for ejendommen som sikker skolevej. Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 3. januar 2018 til 28. februar 2018. I den periode har kommunen modtaget 6 indsigelser/bemærkninger, som bl.a. omhandler adgangsforhold, støjafskærmning og bilag IV-arter. EF-Habitatdirektivets bilag IV-arter Miljøstyrelsen bemærker, at det skal fremgå af kommuneplantillægget, at der er foretaget en vurdering af, om planerne kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Administrationen vurderer, at bemærkningen imødekommes ved at redigere teksten i kommuneplantillægget og lokalplanens redegørelse, jf. bilag 1 - Kommuneplantillæg og bilag 2 - Lokalplanen s. 25, EF-Habitatdirektivets bilag IV-arter. Administrationen anbefaler at tilføje teksten i kommuneplantillægget og lokalplanens redegørelse.
Adgangsforhold Vejdirektoratet bemærker, at en vejadgang fra samkørselsanlægget ligger for tæt på motorvejen, og at den foreslåede vejadgang bør tages ud af lokalplanen. Side 30. En nabo gør opmærksom på en adgang over en markvej, som beskrevet i lokalplanen, ikke er en mulighed, dels på grund af vejens beskaffenhed, dels på grund af en servitut, der ikke giver mulighed for denne adgang. Administrationen vurderer, at den alternative vejadgang kan tages ud af lokalplanen. I lokalplanen er adgangsmulighederne afsøgt, og så vidt at adgangen fra samkørselsanlægget på et tidspunkt måtte blive aktuel, kan adgangen søges etableret efter forhandling med Vejdirektoratet. Vejadgangen over en markvej kan ligeledes tages ud af beskrivelsen i lokalplanen. Administrationen anbefaler, at indsigelserne imødekommes ved at tage nævnte vejadgange ud af lokalplanens redegørelsesdel. Naboer på Violvej ønsker sikkerhed for, at stien, der krydser Mølgårdsvej, fortsat vil være en sikker skolevej. Administrationen vil løbende være opmærksom på, om der bør laves tiltag, der kan sikre trafikafviklingen, uden at der sker uheld. Administrationen anbefaler at den foreslåede adgangsvej fra samkørselsanlægget og den foreslåede adgangsvej over markvej tages ud af lokalplanens bestemmelse i 8.1, og at lokalplanen konsekvensrettes. Støjafskærmning Vejdirektoratet bemærker desuden, at det er, der gennem lokalplanen skal sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener, og at Vejdirektoratet ikke deltager økonomisk i forbindelse med eventuel støjafskærmning. Naboerne på Violvej er bekymrede for, at der kommer støj fra ferie- og fritidscentret. Administrationen vurderer, at lokalplanens bestemmelser om støjafskærmning sikrer lokalplanområdet mod støj fra den omgivende trafik. Ferie- og fritidscentret er på den ene side en støjfølsom anvendelse, men kan på den anden side også selv støje. kan ikke på forhånd stille krav om støjafskærmning i forhold til naboer. I tilfælde af støjgener for naboer vil sagen blive behandlet efter reglerne i Miljøbeskyttelsesloven. Øvrige bemærkninger Banedanmark meddeler, at de ikke har bemærkninger til planforslagene.
Side 31. LandboNord har gjort opmærksom på, at driften af de omliggende markarealer, og udviklingen på disse arealer, kan være i konflikt med interesserne for et ferieog fritidsanlæg. Vejdirektoratet foreslår, at det tilføjes lokalplanens redegørelse, at Vejdirektoratet fører tilsyn med skiltning i det åbne land langs med statsvejene. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at de er påtaleberettigede på en servitut om færdselsret tinglyst 20. juni 2007. Administrationen anbefaler at Vejdirektoratet på servitutredegørelsen i lokalplanen nævnes som påtaleberettiget ved servitut af 20. juni 2007, og at det tilføjes lokalplanens redegørelse, at Vejdirektoratet er myndighed omkring skiltning mod statsveje. De anbefalede ændringer medfører ikke supplerende høring. Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Denne plan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget, og klagefristen er udløbet.
Bilag 1. Kommuneplantillæg nr. 11 for Ferie- og fritidsanlæg ved Mølgårdsvej 2, Åbyen 2. Lokalplan nr. 701.5131-L01 for Ferie- og fritidsanlæg ved Mølgårdsvej 2, Åbyen 3. Behandling af indkomne indsigelser/bemærkninger. 4. Kopi af indsigelser/bemærkninger. Side 32. Direktionen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende adgangsforhold, støjafskærmning og truede dyrearter indarbejdes i lokalplanen og kommuneplanen, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 11 for Ferie- og fritidsanlæg ved Mølgårdsvej 2, Åbyen til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr. nr. 701.5131-L01 for Ferie- og fritidsanlæg ved Mølgårdsvej 2, Åbyen til Byrådet med anbefaling af vedtagelse Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Der er ønske om trafikmåling i forhold til sikker skolevej, inden projektet igangsættes, som grundlag for senere opfølgning. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 33. 01.02.05-P21-5-16 11. Vedtagelse af plangrundlag for opstilling af vindmøller på Hirtshals Havn Resumé Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2016 og lokalplan nr. 201.8111-L03 med tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 18 tilbagemeldinger. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planerne skal fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse. Sagsfremstilling På den nordøstlige del af Hirtshals Havn, langs den nye ydermole er der i kommuneplanen udlagt et potentielt vindmølleområde. Hirtshals Havn har søgt om tilladelse til at opstille 3 til 4 vindmøller med en totalhøjde på max. 150 m og en effekt på min. 3,3 MW. Kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport er udarbejdet i samarbejde med Hirtshals Havn og havnens rådgivere. Udarbejdelse af plangrundlaget Udarbejdelse af plangrundlaget er igangsat i sommeren 2015 af Teknik- og Miljøudvalget. Beskrivelse af plangrundlag Plangrundlaget beskriver og belyser et hovedprojekt med 4 vindmøller og et alternativ med 3 møller. I miljørapporten er der yderligere beskrevet et alternativ med 3 møller, hvor den sydligste mølle i opstillingen med 4 møller er udtaget, hvorfor møllerne i dette alternativ står mere koncentreret og med større afstand til bl.a. virksomheden Nordic Seafood (se bilag 1). I alle projekterne er vindmøllerne opstillet i en buet opstillingsrække langs den nye ydermole, og således, at der imellem to af møllerne er reserveret areal til det ansøgte LBNG-anlæg. Hirtshals Havn har med henblik på at udvide antallet af mulige mølleproducenter og -typer ønsket at få mulighed for møller med en større rotor end kommuneplanens retningslinjer giver mulighed for, samt mulighed for at opstille en meteoro-
logisk målemast. Kommuneplanens retningslinjer er tilrettet i forhold til ansøgers ønske til rotorstørrelse og er belyst i miljørapporten med visualiseringer. En eventuel målemast skal stå vest for den vestligste mølle og forventes opstillet for en kortere tidsperiode og nedtages efter endt brug. Side 34. Plangrundlaget har været offentliggjort i 8 uger i april-juni 2017. Som en del af offentlighedsfasen er der afholdt et borgermøde på Nordsøen, hvor ca. 70 borgere deltog, samt et informationsmøde, hvor de nærmeste naboerhverv var inviteret. Kommunen har modtaget 18 tilbagemeldinger til de fremlagte planer. Tilbagemeldingerne kan ses i bilag 4, og i bilag 5 giver administrationen et kort resume at tilbagemeldingerne inkl. administrationens bemærkninger. Der er modtaget én veto-indsigelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, da det blev vurderet, at sandsynligheden for møllerne vil forstyrre radarbilledet fra den radar, der er placeret syd for Horne ved Engbjerg, og som overvåger skibstrafikken ud for Hirtshals, er uacceptabel. Administrationens bemærkninger til veto-indsigelsen har holdt flere møder med styrelsen og fået udarbejdet analysemateriale, der belyser bl.a. omfanget at den forstyrrelse af radarbilledet, som vindmøllerne vurderes at give anledning til. Der foreligger en klar aftale med Forsvarets Ejendomsstyrelse om, at veto ophæves med indgåelse af aftale med og Hirtshals Havn om opstilling af en supplerende radar på havnen, der kan give et radarbillede af det havområde, hvor vindmøllerne vil give et forstyrret billede - det vil sige havområdet bag vindmøllerne i forhold til radaren på Engbjerg. Som en del af denne aftale foreslås lokalplanens 12.1 tilrettet, så det bliver en forudsætning for ibrugtagning af vindmølle, at der er etableret og ibrugtaget en supplerende radar, samt note om, at jf. Planlovens 19 stk. 3 kan en kommune kun dispensere fra en lokalplanbestemmelse, hvis indhold er fastlagt efter aftale med en statslig myndighed, hvis denne myndighed meddeler samtykke til dispensationen. kan derfor ikke uden samtykke fra Forsvaret dispensere fra lokalplanens 12.1. Administrationens bemærkninger til øvrige tilbagemeldinger Der gøres opmærksom på, at der ikke er modtaget tilbagemeldinger fra beboere i Hirtshals by.
Af øvrige tilbagemeldinger skal nævnes flere fra sommerhusområdet Kjul, dels fra områdets 3 grundejerforeninger og dels en række ejere. De ønsker alle, at der ikke opstilles vindmøller på Hirtshals Havn på grund af støjen fra møllerne, og den landskabelige effekt, bl.a. udsigten fra sommerhusområdet. Der er en tilbagemelding fra Nordic Seafood og virksomhedens ansatte, hvor de påpeger, at et tæt naboskab med den sydligste af møllerne kan være problematisk for virksomhedens indendørs arbejdsmiljø. Side 35. Det er administrationens vurdering, at øvrige tilbagemeldinger ikke giver anledning til ændring af plangrundlaget. Forslag til tilretning af plangrundlaget Kommuneplantillægget foreslås vedtaget uden ændring i forhold til det offentliggjorte forslag, dog redaktionel tilretning i forhold til, at Kommuneplan 2016 har afløst Kommuneplan 2013. Lokalplanen foreslås tilrettet som beskrevet tidligere vedrørende veto-indsigelsen, samt at lokalplanens bestemmelser tilrettes, så alternativet med 3 vindmøller udgår i sin helhed (dvs. bestemmelserne 3b til 5b og bilag 1b). Denne tilretning forhindrer ikke, at det eventuelt ender med, at der blot opstilles 3 vindmøller, da det er lokalplanens forudsætning, at der som minimum skal opstilles 3 vindmøller. Lovgrundlag Planloven 27. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 4, bl.a. sammenfattende redegørelse i henhold til 9, stk. 2. Energipakken for, der er vedtaget af Byrådet i april 2013. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De to planer er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og bekendtgørelse om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet (VVM). Der er
derfor udarbejdet en miljørapport, der blev fremlagt samtidig med planforslagene, og en sammenfattende redegørelse, hvor der er redegjort for processen, bl.a. hvordan miljøhensyn er indarbejdet i planerne. Side 36. Opstilling af 4 vindmøller vil resultere i en årlig el-produktion på ca. 205 TJ, svarende til elforbruget i ca. 14.250 husstande og en mindre årlig udledning af bl.a. CO2. Det er kommunens målsætning jf. Energipakken, at el fra vindmøller i 2025 udgør 1.000 TJ, svarende til 60 % af kommunens samlede elforbrug i 2010. Status på sundhedsundersøgelsen er, at 1. del netop er offentliggjort i et internationalt videnskabeligt tidsskrift. 1. del omhandler potentielle korttidseffekter af vindmøllestøj, og senere offentliggøres en artikel, hvor langtidseffekterne belyses. Forskerne konkluderer, at undersøgelsen ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Undersøgelsens øvrige dele forventes offentliggjort i løbet af 2018 og 2019. Bilag 1. Oversigtskort hovedforslag med 4 møller og 1 alternativ med 3 møller. 2. Kommuneplantillæg nr. 4 Vindmøller på Hirtshals havn. 3. Lokalplan nr. 201.8111-L03 4 vindmøller på Hirtshals havn tilrettet som foreslået. 4. Modtagne tilbagemeldinger. 5. Kort resume af indkomne tilbagemeldinger med administrationens bemærkninger. 6. Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurderingen. 7. Lokalplan nr. 201.8111-L03 - Det fremlagte forslag. 8. Supplerende bilag vedr. effekt af 4 eller 3 møller jf. TMUs beslutning Direktionen indstiller, at de anbefalede ændringer vedrørende tilretning indarbejdes i lokalplanen i forhold til veto-indsigelsen, og at alternativet med 3 møller udgår i sin helhed (Bilag 7, side 13), at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 4 Vindmøller på Hirtshals Havn til Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og at Byrådet skal tage endelig stilling til antal møller, som kan være 3 eller 4
Side 37. Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Byrådet drøfter antallet af møller med udgangspunkt i, at der arbejdes videre med fire møller. Michael Engbjerg ønsker som udgangspunkt tre møller med forventning om, at tre møller kan give den samme effekt som fire. Til Byrådets behandling ønsker Teknik- og Miljøudvalget, at der er supplerende beskrivelse af effekten ved opstilling af henholdsvis tre og fire møller. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Byrådet besluttede at de anbefalede ændringer vedrørende tilretning indarbejdes i lokalplanen i forhold til veto-indsigelsen, og at alternativet med 3 møller udgår i sin helhed (Bilag 7, side 13), at kommuneplantillæg nr. 4 Vindmøller på Hirtshals Havn vedtages at der arbejdes videre med 4 møller Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet.
Side 38. 01.02.15-P21-1-18 12. Forslag til temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning Resumé Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at forslag til temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning offentliggøres i 8 uger. Sagsfremstilling GENOPTAGET PUNKT Baggrunden for temaplanen I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2016 blev det besluttet, at den fremtidige vindmølleplanlægning ikke var en del af kommuneplanrevisionen. I stedet skal der i planperioden frem til næste kommuneplanrevision udarbejdes en temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning med store vindmøller. Teknik- og Miljøudvalget har løbende drøftet principperne for planlægningen. Beskrivelse af planforslaget Det er s målsætning, at el produceret på vindmøller i 2025 skal udgøre 1.000 TJ. Det betyder, at der frem mod 2025 skal opstilles ca. 25 store vindmøller med en effekt på min. 3,3 MW. 14 af disse møller er opstillet i 2016 og 2017. Den fremtidige vindmølleplanlægning baseres på følgende principper: Koncentration af vindmøller i færre vindmølleparker, der skal bestå af min. 5 vindmøller og/eller en effekt på min. 16,5 MW. Udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller foretrækkes. Vindmølleparker foretrækkes placeret i nærheden af støjende lokaliteter. Der kan ikke placeres nye vindmølleparker nærmere kysten end 5,0 km. Vindmølleprojekter med et lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Kommunen kan indgå i en understøttende rolle til sikring af lokale projekter, hvor det er nødvendigt for et projekts realisering. Undersøgelse af mulighederne for etablering af en VE-fond eller lignende til støtte af lokale projekter.
Der udpeges ikke nye potentielle vindmølleområder med en geografisk afgrænsning, hvor en planlægning skal afklare, om der kan opstilles vindmøller. Dog videreføres de udpegede områder ved Hirtshals Havn, hvor der er igangværende planlægning, og området mellem Sdr. Rubjerg og Vejby, hvor der aktuelt er søgt om igangsætning af planlægning for 4 vindmøller. Side 39. Forslaget foreslås offentliggjort i 8 uger, hvor der midtvejs afholdes et borgermøde. Temaplanen er et kommuneplantillæg, der i fuldt omfang erstatter indholdet i Kommuneplan 2016 om de store vindmøller. [Tilføjet 20. marts 2018: Oplægget til temaplan har været sendt til drøftelse i de politiske grupper. Administrationen har efter konkret henvendelse foretaget en tilretning af temaplanens retningslinje 26.4 vedr. udseende og opstillingsmønster i vindmølleparker med henblik på mulighed for harmoniforhold med en rotordiameter på max. 136 m. Bilag er tilrettet på denne baggrund, se bilag 2. Desuden ønskes en drøftelse af principperne om etablering af en VE-Fond]. Lovgrundlag Planlovens 23c og 24 om udarbejdelse af kommuneplantillæg. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter 8-11 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planens mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.
Side 40. Bilag 1. Forslag til temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning, Kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2016. [Tilføjet 20. marts 2018: 2. Forslag til temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning tilrettet vedr. rotordiameter, Kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2016.] Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 7. februar 2018: Forslaget blev drøftet og genoptages på et senere møde i Teknik- og Miljøudvalget. Oplæg til drøftelse sendes frem til de politiske grupper. Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen, med præcisering af, at der arbejdes med et mål om minimum 1.000 TJ. Der er med behandlingen ikke taget stilling til etablering af VE-Fond. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådets behandling. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet. Sven Bertelsen deltog ikke under punktets behandling.
Side 41. 13.00.00-P00-1-11 13. Proces for ny strategisk energiplan for Resumé I 2012 vedtog Byrådet den første strategiske energiplan for. Siden planen blev vedtaget er der sket meget nyt på energiområdet, og derfor er det nødvendigt at udarbejde en ny og opdateret plan. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet, at arbejdet med den nye plan sættes i gang, og at arbejdet skal følge den af administrationen udarbejdede tidsplan. Sagsfremstilling I 2012 vedtog Byrådet den første strategiske energiplan for (kaldet Energipakken). Planen satte rammen og udstak retningen for Hjørring Kommunes indsats på energiområdet frem mod 2025. I planen indgik 33 konkrete handlinger, som der er blevet arbejdet med frem til nu. Siden planen blev vedtaget, er der sket meget nyt på energiområdet, og derfor er det nu nødvendigt at udarbejde en ny og opdateret strategisk energiplan (kaldet Energiplan 2.0). I efteråret 2017 og i foråret 2018 blev der gennemført en række temadrøftelser, både i det tidligere og i det nye Teknik- og Miljøudvalg. Disse drøftelser har resulteret i et forslag til opbygning og indhold af Energiplan 2.0 samt en tidsplan for den proces, som skal føre frem til en ny plan. Energiplan 2.0 vil indeholde følgende elementer: En overordnet vision for. Status og udvikling for perioden 2010-16 (tal, grafer og kort). Fire hovedtemaer o Fremtidens energisystem. o Fremtidens energiproducenter. o Fremtidens energiforbrugere. o Fremtidens grønne transport (et særligt fokusområde). Fem tværgående temaer o Roller og ambitioner. o Samarbejder og ressourcer. o Forretningsmuligheder og cirkulær økonomi. o Bosætning og lokal udvikling.
o Viden og innovation. Mål. Handlinger (konkrete handlinger som skal understøtte, at vi når målene). Side 42. Den tidligere energiplan tog udgangspunkt i fem energiteknologier (vindmøller, solceller, biogas, fjernvarme og energibesparelser - se bilag 1 og 2) Der er nu behov for at se disse teknologier som en del af en større helhed, hvorfor der i Energiplan 2.0 arbejdes på tværs af alle teknologier med de fire hovedtemaer som udgangspunkt (Fremtidens energisystem, Fremtidens energiproducenter, Fremtidens energiforbrugere og Fremtidens grønne transport). Energiplan 2.0 adskiller sig fra den tidligere energiplan på flere områder. Planens handlinger skal altid tage udgangspunkt i at understøtte fremtidens energisystem, som kendetegnes ved at være fossilfrit, sammenhængende, fleksibelt og intelligent. Transport vil ligeledes være et særligt fokuspunkt sammen med øget samarbejde (lokalt, regionalt, nationalt og internationalt). Desuden vil der være fokus på, hvordan strategisk energiplanlægning kan bidrage til at understøtte lokal udvikling og bosætning (se mere i bilag 3). Planen skal udarbejdes i tæt dialog og i samarbejde med en lang række af relevante aktører: borgere, politikere, forsyningsselskaber, transportselskaber, virksomheder, interesseorganisationer og nabokommuner m.fl. Forslag til tidsplan for udarbejdelse af en Energiplan 2.0 kan ses i bilag 4. Oplægget fra det tidligere Teknik- og Miljøudvalg til det nye Teknik- og Miljøudvalg vedrørende arbejdet med at udarbejde Energiplan 2.0 kan ses i bilag 3. Lovgrundlag Udarbejdelse af strategiske energiplaner er ikke en lovpligtig opgave for kommunerne, og planen er ikke juridisk bindende. Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening har udarbejdet en række værktøjer og retningslinjer for strategisk energiplanlægning. De juridiske rammer for den del af den strategiske energiplanlægning, som omhandler den kollektive forsyning, er fastlagt i Varmeforsyningsloven. Økonomi Planen udarbejdes inden for det nuværende budget.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 43. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser En ny strategisk energiplan for, vil danne grundlaget for kommunens arbejde med at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Bilag 1. Energipakken 2012 Pixi. 2. Energipakken 2012 Hovedrapport. 3. Energiplan 2.0 Oplæg. 4. Energiplan 2.0 Tidsplan. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at arbejdet med Energiplan 2.0 sættes i gang, og at arbejdet skal følge den af administrationen foreslåede tidsplan Historik Teknik- og Miljøudvalget 2018-2021, 11. april 2018: Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Laila Zielke deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget 2018-2021, 18. april 2018: Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Arne Boelt deltog ikke under punktets behandling. Beslutning Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. Dan Andersen, Ole Ørnbøl og Jørgen Bing deltog ikke i mødet. Sven Bertelsen deltog ikke under punktets behandling.
Side 44. 03.00.01-Ø60-1-17 14. Godkendelse af skema A - almene boliger på slagterigrunden i Vrå, Boligselskabet Nordjylland Resumé Godkendelse af skema A for opførelse af 24 almene familieboliger Sagsfremstilling Boligselskabet Nordjylland har, i samarbejde med bygherrerådgiveren Kuben A/S og arkitektfirmaet Hovaldt, udarbejdet et projekt for omdannelse af den tidligere slagterigrund i Vrå til et nyt attraktivt boligområde. Det foreslås, at der skabes plads til en ny dagligvarebutik, rækkehusbebyggelse samt 2 blokke til opførelse af attraktive lejligheder. En integreret del af projektet er at åbne op for Voldgade, og derved skabe sammenhæng mellem området og resten af byen. Bygherren håber med projektet at kunne bidrage til at imødekomme Hjørring Kommunes boligpolitik ved, at sikre et attraktivt boligmarked, og ved at projektet tilgodeser flere forskellige målgrupper. Hvis flere vælger den almene lejebolig, frigives der eksisterende ejerboliger huse, som især yngre børnefamilier ofte efterspørger i kraft af en overkommelig pris og renoveringsmulighederne efter køb. Herved understøttes også nærheden og brugen af den ny Vrå Skole og Børnehus. Med byggeriet mener Boligselskabet Nordjylland således at kunne bidrage positivt til den lokale samfundsøkonomi i kraft af et øget boligsalg. Opførelsen af boligerne vil fungere som katalysator for en udvikling, der forventes at give en positiv afsmitning på byen som helhed samt mere dynamiske og mangfoldige villakvarterer. Selskabet vurderer selv, at slagterigrunden med sin centrale placering i byen, vil være en attraktiv placering af lejeboliger. Konkret ønsker boligselskabet at opføre 24 boliger fordelt på 2 etaper, i alt 2.040 m². Byggeriet er tænkt i to blokke, og ønskes bygget succesivt, så blok 1 færdiggøres inden blok 2 igangsættes. Byggeriet har et samlet boligareal på 2004 m 2. Plangrundlag Forslaget er planmæssigt muliggjort med "Lokalplan 400.4110-L04 -Vrå Slagteri" som byrådet vedtog på marts-mødet i år.
Konsekvenser for parkeringsforholdene Der oprettes med projektforslaget nye 26 nye parkeringspladser, heraf 2 handicappladser, på egen grund i tilknytning til boligerne - svarende til s parkeringsnormer. Herudover indrettes der parkeringspladser i tilknytning til den tilstødende dagligvarebutik. Side 45. Vurdering af behovet for familieboliger i Vrå Vrå er med sit aktive erhvervs- og idræts- og kulturliv, sit skolebyggeri og sine gode trafikale forbindelser en by, der gennem de senere år har oplevet en positiv befolkningsudvikling. Boligselskabet Nordjylland er det eneste boligselskab med boliger i byen, og har ingen udlejningsproblemer haft i de senere år. Den forventede befolkningsudvikling i byen i de kommende år, i henhold til kommunens seneste befolkningsprognose (herunder), er forholdsvis stabil, dog med et vist fald i aldersgrupperne 6-24 og 40-64 år, mens aldersgrupperne over 65 fortsat vokser.. Nye attraktive lejeboliger tæt på togforbindelsen til Aalborg/Brønderslev og Hjørring/Frederikshavn vurderes at kunne bidrage til at fastholde den positive udvikling der har været siden årtusindskiftet. Huslejeniveau Huslejen for de enkelte boliger fastsættes efter det lovbestemte balancelejeprincip som følger: Lejlighedstype A er 2-rumsboliger, mens type B og C er 3-rumsboliger.