PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Bo- og dagtilbuddet Astrupparken Rebildparken 61 9220 Aalborg Ø 99317171 astrupparken@aalborg.dk www.aalborgkommune.dk Leder: Jesper Terp Laursen Assisterende leder: Camilla Walberg Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Birgitte Mawell Kommunal Privat: Regional: Side 1 af 9
Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe I Astrupparken bor der 30 borgere fordelt i fem huse. Borgerene er mellem 20-82 år. Der er tilknyttet et internt dagtilbud hvor der dagligt kommer 11 af borgerene fra Astrupparken. Astrupparken er en døgninstitution. Antal stuer / afdelinger Åbningstid Institutionens formål jf. lovgrundlag. Bo- og dagtilbuddet Astrupparken hører under servicelovens 85 Et tilbud om hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Alle borgerne i Astrupparken har medfødte og/eller tidlige hjerneskade og/eller syndromer, der har bevirket en varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Alle borgere har individuelle behov, interesser, drømme og færdigheder. Cirka halvdelen af de borgere der bor i Astrupparken er kørestolsbrugere. Nogle af de forhold der gør sig gældende og som du kan læse litteratur i forhold til: - Cerebral Parese - Atypisk autisme - Down Syndrom - Demens - Epilepsi Side 2 af 9
Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi er arbejder ud fra en sanseorienteret, ressourceorienteret og anerkendende tilgang. Vi er meget optaget af Projekt Livskraft og herigennem prøvehandlinger og fokus på den enkelte borgers drøm. Vores fornemmeste opgave er, at tilbyde borgerne en service, hvor vi vil tolke på deres signaler, således at den enkelte borger føler sig set, hørt og bekræftet, og dermed oplever medbestemmelse i eget liv. Med borgernes ressourcer i højsædet bidrager dette til øget selvstændighed, og herved højne livskvalitet og oplevelsen af at være betydningsfuld. Vi har fokus på at sproget skaber virkeligheden, og derved er det vigtig at vi arbejder for borgerene, at arbejdet foregår i borgernes hjem, og at vi er til for borgerene. Du vil opleve at der, som i alle hjem, er en del praktiske opgaver der skal løses nogle af opgaverne i det omfang det er muligt med involvering af borgeren. Der afholdes personalemøder for hvert team hver fjerde uge. Som studerende vil det ikke være hver gang du deltager i disse personalemøde, men efter behov dette aftales med vejleder. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) I Astrupparken er der primært ansat pædagoger. Der er enkelte omsorgsmedarbejdere ansat. I forhold til personalet arbejder vi med enneagrammet en model over ni personstyper, deres adfærd og motiverne bag denne adfærd. Problemer vi møder i hverdagen har vi valgt at betragte som udfordringer. Udfordringer, hvori der er muligheder ved sammen at gå i dialog, skabe læring, blive kreative, tage handling og få et nyt perspektiv. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med læge, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykiatere, socialrådgivere, massør, værger o.a. Side 3 af 9
Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Inden du starter praktikken i Astrupparken skal du indhente straffeattest, som du medbringer senest første mødedag. Alle medarbejdere er omfattet af loven om tavshedspligt, og du skal den første dag underskrive en erklæring. Det forventes at du deltager og afprøver både dag, aften, weekend og helligdage. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? I 1. praktik tæller du ikke i normering. Det forventes at du deltager aktivt i arbejdet. Der er altid personale at henvende sig til på adressen, men du kan sagtens være alene i et hus. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Side 4 af 9
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Side 5 af 9
Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 6 af 9
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med a) Vi arbejder for borgere der har meget forskellige og individuelle behov og ønsker. Vores opgave er at styrke borgerens selvstændighed. b) Den studerende deltager i det daglige arbejde. Det forventes at den studerende arbejder aktivt og selvstændigt. Den studerende tilbydes 1 times vejledning pr uge. Den studerende præsenteres for relevant faglig læsestof. a) Vi arbejder med LIVSKRAFT, der tager udgangspunkt i borgerens drømme. Vi forventer at den studerende tilrettelægger, afprøver og evaluerer pædagogiske aktiviteter. Side 7 af 9
pædagogiske metoders effekter, inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, b) Den studerende sparrer med vejleder i vejledningstimerne, og i den daglig samtale med kollegaer. Det forventes at den studerende arbejder med udviklings og evaluerings metoder. Disse drøftes til vejledning. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og a) Vi arbejder med undersøgelses og dokumentationsformer fra projektet livskraft. Derud over dokumentere vi i EKJ b) Som studerende vil du lære hvordan du bruger projektet LIVS- KRAFT bla. til dokumentation. Du vil blive introduceret til og få afprøvet andre former for dokumentations og evaluerings metoder. Det forventes at du herigennem også anvender og medbringer refleksionark til vejledning. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. a) Vi arbejder for borgere der har særlige behov, og du vil få mulighed for at opleve og deltage i hvordan der arbejdes med borgerens sundhed. b) Der bliver tilrettelagt mulighed for at den studerende kan afprøve og anvende sin viden om sundhed sammen med borgeren. Angivelse af relevant litteratur: Projekt Livskraft www.aalborgkommune.dk SMTTE-modellen Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 1 af 2 2009 Side 8 af 9
Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 2 af 2 2009 Susanne Freltofte og Viggo Pedersen: Hjerner på begynderstadiet Borgen 1994 Susanne Freltofte Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader Borger 1992 Susanne Freltofte Hvor slipper DAMP en ud? 1997 Susanne Freltofte Svag funktion i højre hjernehalvdel Forlaget Bakkedal 2002 Susanne Freltofte Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Forlaget Bakkedal 2002 A.R.Luria Hjernen Karen Nicolaisen og Hans Vejlskov Dysfatiske småbørn Espen Dietrichs og Leif Gjerstad Vor fantastiske hjerne Serviceloven Søren Gytz Olesen m.fl. Pædagogik i et sociologisk perspektiv Per Lorentzen fra tilskuer til deltager Jytte Birk Sørensen Marte Meo metodens teori og praksis Jytte Juul Jensen Pædagogen som social netværksarbejder Bo Hejlskov Elvén, Charlotte Agger & Iben Ljungmann Adfærdsproblemer i ældreplejen Projekt Livskraft www.aalborgkommune.dk Side 9 af 9