REJSEHOLDET - Behandling af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen En redegørelse af Rejseholdets behandlingsrejser og behandlingsarbejde fra indsatsens igangsættelse i september 2013 frem til og med januar 2015. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender 05-03-2015
Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... 2 Forhåndsviden... 3 Seksuelle overgreb og alkohol... 3 Seksuelle overgreb og selvmord... 3 Definition af seksuelle overgreb... 4 Definition af senfølger... 4 Status... 5 Praktisk... 5 Erfaringer... 8 Afgrænsning i behandlingen... 10 Økonomi... 10 Udfordringer... 11 Rekruttering... 11 Lokal forankring... 11 Lokale behandlingssteder... 11 Bygder... 11 Fremtid... 12 1
Rejseholdet - Behandling af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. BAGGRUND FOR PROJEKTET Rejseholdet blev etableret af Naalakkersuisut i april 2013 og påbegyndte sit arbejde i september 2013. Det blev prioriteret, at indsatsen mod seksuelle overgreb skulle øges og at den eksisterende viden på området (bl.a. fra Støtteforeningen Tasiortas 1 behandlingsindsats), skulle udbredes til resten af landet. En viden som påviste, at mange endnu har eftervirkninger og senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og derfor har store udfordringer med at håndtere en daglig tilværelse uden at have adgang til den nødvendige behandling.. Målsætningen var således, at etablere et rejsehold bestående af psykologer, som skulle tilbyde terapeutisk behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Dette skulle være med til at give dem bedre forudsætninger for en forbedret tilværelse og bidrage til, at de på sigt kunne blive mere arbejdsmarkedsparate. Endvidere var formålet, at mindske risikoen for, at deres børn skulle blive udsat for lignende seksuelle overgreb og andre former for omsorgssvigt. Formålet med projektet var, at give voksne med senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb, mulighed for at få terapeutisk behandling. Ved at tilbyde dem behandling, var der en formodning om, at disse kunne opnå mere overskud i deres familieliv og i deres voksenliv og herigennem styrke det generelle familieliv. De ville gerne fortælle mere og formentlig også gerne have, at der blev gjort noget, eller eventuelt have hjælp. Uddrag fra Børn i Grønland, 2009 I mange år har det været svært at rekruttere fagpersoner, som kan varetage behandlingsdelen lokalt i byerne. Og med Rejseholdet var der en mulighed for, at give målgruppen, behandling for deres senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Ved projektets opstart, indledte Departementet for Familie og Justitsvæsen 2 et samarbejde med selvstændige, autoriserede psykologer vedrørende planlægningen af indsatsen. Her blev der indgået en aftale om Rejseholdets opstart i september 2013. I denne forbindelse blev det aftalt, at der ville blive oprettet terapigrupper, individuel terapi samt kurser og supervision for fagfolk, med det formål, at projektet kunne blive forankret i byerne. 1 Tasiorta var en støtteforening (nu nedlagt) mod seksuelle overgreb, hvor der blev tilbudt terapeutisk rådgivning og psykologisk behandling til voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Her var målgruppen voksne fra 18 år, pårørende samt fagpersoner. De havde ligeledes gratis telefonrådgivning, 141. 2 Nuværende Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. 2
Forhåndsviden Der fandtes kun sparsomme oplysninger med tal på, hvor mange der havde senfølger af seksuelle overgreb. En undersøgelse som blev foretaget i 2004, Unges Trivsel udgivet i 2006, viste, at henholdsvis 28 % piger og 9 % drenge havde været udsat for seksuelle overgreb. 16 % af disse overgreb blev udført af et familiemedlem. Disse tal gav et billede af, hvor højt et antal af voksne med senfølger af seksuelle overgreb, der kunne forventes at blive oplyst om, i den nærmeste fremtid. En anden af de undersøgelser, som gav et indblik forholdende med senfølger, var undersøgelsen Børn i Grønland, udgivet i 2009. Her svarede ca. 35 % af de adspurgte mødre, at de i deres barndom havde været udsat for seksuelle overgreb. I dette tilfælde skal det pointeres, at der var tale om mødrenes egne vurderinger af, hvorvidt et overgreb havde fundet sted. Samme undersøgelse viser, at antallet af mødre der oplyste, at de havde været udsat for overgreb, varierede fra landsdel til landsdel. Eksempelvis var det tæt på 50 % i Nordgrønland og området omkring Diskobugten, mens det i Vestgrønland, Østgrønland og Sydgrønland var omkring 30 %, der havde været udsat for seksuelle overgreb som børn. På landsplan ville dette sige, at cirka hver tredje mor havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Seksuelle overgreb og alkohol Misbrugsbehandlingscentret Katsorsaavik oplyste, at de vurderede, at en overvejende del af de klienter de behandlede, havde været udsat for seksuelle overgreb som børn. Tidligere undersøgelser viste, at seksuelle overgreb og alkoholproblemer i barndomshjemmet ofte hang sammen. 47 % af de kvinder, som fortalte, at der var alkoholproblemer i deres barndomshjem, havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. For mænd var tallet på 26 % ( Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 ). Seksuelle overgreb og selvmord Undersøgelsen Unges Trivsel fra 2004 viste, at næsten en fjerdedel af alle børn og unge havde forsøgt at begå selvmord. Derudover havde 37 % af de adspurgte alvorligt overvejet, at begå selvmord. Tallene var lidt højere i Østgrønland og Nordvestgrønland (ca. 50 %), mens de var lidt lavere i Sydvestgrønland og Nuuk. Selvmordsadfærd var markant mere udbredt i familier, hvor barnet havde været udsat for seksuelle overgreb eller hvor hjemmet var præget af alkoholproblemer. Et stort antal voksne havde været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom, hvor dette i mange af tilfældene havde medført sociale og psykiske problemer i voksenlivet. Ifølge Tasiortas årsberetning havde der i 2014 været 59 opringninger til Tasiortas rådgivningstelefon 141, hvor antallet af opkald i 2011 var på 51 opkald. Der har således været en stigning på 8 opkald i antal opringninger fra 2011-2014, som udelukkende vedrørte borgere med behov for rådgivning o.l. i forbindelse med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. I 2014 har der i Tasiorta, været i alt 18 mænd og 11 kvinder igennem et gruppebehandlingsforløb (kilde: Tasiortas årsberetning for 2014). 3
Definition af seksuelle overgreb Med ønske om, at nedbringe misforståelser og i stedet danne en fælles forståelse af seksuelle overgreb som begreb, forsøges der her at blive givet en definition. Der er forskellige definitioner på seksuelle overgreb. Undersøgelsen Unges Trivsel fra 2004 definerer seksuelle overgreb ud fra om overgrebet var med eller uden fysisk kontakt. I undersøgelsen Børn i Grønland fra 2008 bruges følgende to mere detaljerede definitioner af seksuelle overgreb; Aktivt seksuelt omsorgssvigt, dvs. at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb i form af samleje eller seksuel udløsning ved masturbation/onani. Passivt seksuelt omsorgssvigt er seksuelle krænkelser som f.eks. fremvisning af kønsorganer, erotisk/seksuel berøring eller forevisning af pornofilm. Der er forskellige definitioner og kategoriseringer af seksuelle overgreb, men det er vigtigt at fremhæve og være opmærksom på alle omstændigheder om overgrebet, for at forstå den belastning, som overgrebet kan have udgjort for den enkelte. Herunder relationen mellem barnet/den unge og krænker, graden af overgrebet, samt for længe overgrebet har stået på, har alt sammen en stor betydning for den traumatiserende virkning, det seksuelle overgreb får. www.saaffik.gl I Rejseholdets arbejde, opereres der med en definition af seksuelle overgreb, som særligt arbejder ud fra ovenstående beskrivelse og forståelse af seksuelle overgreb som værende en overskridelse af grænser. Der tages hensyn til de forskellige definitioner i forbindelse med seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og seksuel vold. I Rejseholdets behandlingsarbejde med voksne med senfølger, møder de borgere som har været udsat for alle ovenstående tre former for overskridelser af grænser. Definition af senfølger Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, kan ikke betegnes ud fra en bestemt definition, men er kendetegnet ud fra en lang række psykiske og sociale vanskeligheder. Der kan således heller ikke udpeges konkrete klare kendetegn hos personer der lider af senfølger efter seksuelle overgreb. Der er dog tale om personer der har traumatiske oplevelser, som går ind og påvirker deres nutid psykisk, socialt og ofte seksuelt. Nogle af de vanskeligheder, som personer med senfølger efter seksuelle overgreb bl.a. lider af er angst, depression og post-traumatisk stress syndrom. Erfaringer fra Rejseholdets arbejde, viser blandt andet at senfølgerne efter seksuelle overgreb, kan gå ind og negativt påvirke den enkeltes evne til at håndtere sin egen dagligdag, herunder evnen udvikle 4
jævnbyrdige nære relationer, f.eks. til deres ægtefæller, både følelsesmæssigt og seksuelt, evne til at bibeholde et arbejde og evnen til at sørge for sine børns gode opvækstvilkår. Endvidere er der en lang række aspekter, som bliver påvirket negativt, herunder grænsesætning, det at udtrykke følelser, forstyrret kropsbillede, øget alkohol- og stofmisbrug, øget sandsynlighed for at udvikle spiseforstyrrelser samt øget sandsynlighed for at leve et liv præget af vold. Eftersom senfølger ikke kan defineres ud fra konkrete klare kendetegn, er der mange personer der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, som ikke får den fornødne og korrekte hjælp de har brug for, blandt andet fordi de ikke nødvendigvis selv forbinder deres vanskeligheder med barndommens seksuelle overgreb. Dette underbygger således Rejseholdets eksistensgrundlag at behandle ofre for deres traumatiske oplevelser og udbrede viden om senfølger til fagfolk. Mange af vores klienter er multitraumatiserede og det betyder, at de har brug for lang tid i behandling, for at man kan sikre sig, at deres sind kommer nogenlunde i balance. Det betyder altså også, at der må forudses langvarige forløb generelt. Kommentar fra Psykologer i Rejseholdet Det er vigtigt her at pointere, at der er tale om personer, der i mange år har levet med et ubearbejdet traume/ubearbejdede traumer. Når en person har været udsat for et traume og ikke får bearbejdet dette inden for en forholdsvis kort tidsramme, resulterer det som oftest i store psykiske og psykosociale skader. Rejseholdet arbejder således overordnet med, at behandle de voksne med senfølgers traumer som et resultat af seksuelle overgreb, og hjælper den enkelte med at kunne fungere bedre i sin hverdag og i sine omgivelser, på trods af sine senfølger og de traumatiske oplevelser som har forårsaget senfølgerne. STATUS Rejseholdet har siden opstart i september 2013 udført behandling af voksne med senfølger i hhv. Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut og Maniitsoq og påbegynder i januar 2015 behandlingsrejser til Qaqortoq. Der har været afsat 11 behandlingsrejser til hver by, med ca. en måneds interval mellem hver rejse. Rejseholdene opholder sig ca. en uge i byen, pr. rejse, hvor voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, får tilbudt en til to behandlinger pr. rejse enten gruppebehandling eller individuel behandling. Dette varierer alt efter antal borgere i behandling i den givne by. Praktisk Inden opstart i en ny by, bliver der fra Departementet etableret kontakt til den givne kommune samt den lokale socialforvaltning, med ønske om samarbejde omkring indsatsen. I denne forbindelse udpeges der en lokal kontaktperson, som får ansvar for udbredelse af viden om Rejseholdets kommende ankomst. Endvidere fungerer vedkommende som kontaktperson for de borgere, der ønsker behandling for deres senfølger og som lokal koordinator for Rejseholdet. Etableringen af samarbejde med hhv. kommunen og den lokale socialforvaltning er vigtig, idet forankring af indsatsen lokalt er højt vægtet idet der er tale om behandling af kommunens borgere. Første rejse til den givne by, bliver hovedsagligt brugt på etablering af fagligt lokalt netværk, afholdelse af borgermøde samt afholdelse af visitationssamtaler. 5
Under Rejseholdets ophold i en by, bliver der sideløbende med gruppebehandlings- og de individuelle behandlingsforløb afholdt netværksmøder med relevante fagfolk, supervision af fagfolk samt afholdelse af kurser for fagfolk. Disse tiltag er med til at sikre en forankring af viden om håndtering / behandling af voksne med senfølger, lokalt i byerne. Efter afslutning af behandlingsforløb i en given by bliver det sikret, at der er en eller flere lokale kontaktpersoner, som borgere der har været i et behandlingsforløb hos Rejseholdet, kan kontakte. Herunder bl.a. oprettelse af selvhjælpsgrupper samt etablering af lokale støttepersoner, som efter endt behandlingsforløb ved Rejseholdet, fungerer som lyttende ører. Dette særligt for at sikre, at borgerne ikke efterlades efter et intenst behandlingsforløb uden mulighed for at opnå støtte og hjælp lokalt. Det er dog med forbehold for, at der lokalt er opbakning til oprettelse af ovenstående. Efter hver rejse, afrapporterer Rejseholdet til Departementet, med informationer om forløb på rejsen. Herunder antal borgere i behandling, i hhv. gruppebehandling og individuel behandling samt historier om enkelte klienters udfordringer samt eksempler på deres udbytte af behandlingsforløbet. Endvidere gives der informationer om evt. afholdelse af kurser og disses modtagelse samt om samarbejdet lokalt. Rejserapporterne giver Departementet mulighed for løbende at følge med i processen og giver samtidig mulighed for indblik i effekten af behandlingsforløbende. Nedenstående tabel viser antal der hhv. er blevet visiteret, har benyttet sig af Rejseholdets behandlingstilbud, fordelt på gruppebehandling og individuel behandling. Ligeledes et overblik over antal afholdte psykoedukationskurser, kurser for fagfolk, netværksmøder samt supervision til fagfolk fordelt på de byer, som Rejseholdet har været i. Tabel 1 By Uummannaq ** Henvendelsebehandling Visiteret Gruppe- Individuel Anden behandling form for behandling * 55 54 26 21 10 Aasiaat 50 50 15 9 5 eller derunder Paamiut 20 20 18 12 5 eller derunder Maniitsoq 38 38 28 10 5 eller derunder Sisimiut 64 48 19 10 - Qaqortoq 18 16 14 5 eller - derunder I alt 245 226 120 64 14 Gengangere *** - - - 12 5 eller derunder *Her menes eks. parsamtaler, behandlingssamtaler hvor børn er med eller andet. **I Uummannaq er borgere og fagfolk i bygderne blevet inddraget i Rejseholdets lokale indsats. ***Borgere som både er i gruppebehandling samt individuel/anden form for behandling. Efter behandlingernes start, kommer der i hhv. Uummannaq, Paamiut, Maniitsoq og Qaqortoq løbende nye henvendelser fra borgere, som ønsker behandling for deres 6
senfølger. Der kommer således løbende nye borgere ind i hhv. gruppebehandling, individuel behandling eller anden form for behandling. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der siden Rejseholdets opstart af behandlingstilbud i september 2013, dags dato hhv. 245 borgere blevet henvist eller har henvendt sig til Rejseholdet med henblik på behandling af senfølger, 226 er blevet visiteret og i alt ca. 182 borgere har været igennem, er i eller påbegynder et behandlingsforløb ved Rejseholdet. Der vil løbende være åbent for nye henvendelser til Rejseholdets behandlingstilbud, ligesom der kan forekomme udmeldinger/afslutninger fra behandlingen af forskellige årsager (det er et tilbud om behandling). Hvilket betyder, at tal på antal i behandling løbende vil ændre sig. I løbet af behandlingsrejserne til de enkelte byer, afholder Rejseholdende løbende kurser for fagfolk, som skal være med til at styrke fagfolkenes viden om seksuelle overgreb, konsekvenserne heraf samt hvad senfølger efter seksuelle overgreb er og hvorledes borgere med senfølger bør håndteres. Ydermere afholdes der tværfaglige netværksmøder, med fagfolk der er i daglig berøring med borgere der lider af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Endvidere tilbyder psykologerne i Rejseholdene supervision til de relevante fagfolk, som ønsker det. Tabel 2 By Kursus fagfolk for Psykoedukation Supervision Netværksmøder Underretninger* Uummannaq - 3 kurser i alt 6-0 15 deltagere Aasiaat 1 12 1 kurser i alt 15-5 eller deltagere 11 deltagere derunder Paamiut - 6 kurser i alt 10 7 0 8 deltagere Maniitsoq - 2 kurser i alt 0 16 deltagere 0 17 deltagere Sisimiut 1 11-3 - - deltagere** *Underretninger til Socialforvaltningen, angående bekymring vedrørende børn og unge, til socialforvaltningen. **Der blev i oktober 2014 afholdt Psykoedukationskursus for 11 klienter, som er på venteliste til behandling. Eftersom Rejseholdene har forskellige terapeutiske tilgange til behandling, fremgår der ikke i tabellen ovenfor tal for afholdte psykoedukation for klienter i hhv. Uummannaq, Aasiaat, Paamiut og Maniitsoq. Rejseholdene arbejder ud fra forskellige metodiske tilgange til terapien, hvorfor det ikke nødvendigvis er i alle byer der eks. er blevet afholdt særskilt psykoedukation for klienterne. I nogle tilfælde er psykoedukationen integreret i selve behandlingen hhv. i gruppe- og individuel behandling således at de ikke er struktureret selvstændigt. 7
ERFARINGER For at vurdere hvorvidt Rejseholdets behandlingstilbud og projektets generelle virkning, er der forsøgt at måle en effekt af behandlingerne. Det er vanskeligt at måle effekt på borgeres behandlingsudbytte, eftersom den enkeltes udbytte af behandlingen varierer hos de enkelte, alt efter den enkeltes udgangspunkt ved behandlingens opstart og den enkelte borgers dagligdag. Rejseholdets psykologer meddeler, at de oplever en markant forskel hos de enkelte borgere siden behandlingsindsatsens start. Socialforvaltningen i Maniitsoq og sygehuset i Uummannaq, har endda meddelt, at de har oplevet et fald af henvendelser fra borgere med ondt i livet, efter Rejseholdet er komet til byen og har haft borgere i behandling. Der er derfor taget udgangspunkt i psykologernes meddelelser om, at de oplever en markant forskel hos de enkelte borgere siden behandlings start samt ud fra de enkeltes succeshistorier. Succeshistorierne bruges til at få indblik i den enkeltes situation undervejs i behandlingen samt efter behandlingens afslutning. Det har været Naalakkersuisoqs formål at sørge for, at landets voksne med senfølger får den psykologhjælp de har behov for, således at de bliver mere velfungerende i deres hverdag. Rejseholdet blev igangsat på baggrund af en tese om, at resultatet kan bidrage til en øgning af mere velfungerende og arbejdsmarkedsparate samfundsborgere. Endvidere var formålet, at give borgerne mere overskud i deres hverdag og i deres familieliv. Det var og er stadig vigtigt, at fokusere på, at en sikring i nutidens voksne med senfølger er en sikring af den næste generations positive fremtid. Eftersom borgerne ikke har haft mulighed for at få den fornødne hjælp lokalt, har det været vigtigt også at sørge for at lokale fagfolk blev opkvalificerede i at kunne håndtere voksne med senfølger. En sideløbende indsats der har været nødvendig, for at sikre muligheden for at voksne med problematikker som senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen har mulighed for at få den nødvendige rådgivning, vejledning og støtte som de har behov for. Det er ikke alene selve den traumatiske handling, de seksuelle overgreb, der traumatiserer vores klienter, men i lige så høj grad det faktum, at de ikke har haft mulighed for at fortælle om det og om følelserne, har fået virkeligheden sat på plads og forløst skammen. Kommentar fra Psykologer i Rejseholdet Ingen af de borgere som har henvendt sig til Rejseholdet, med ønske om behandling for senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, har psykisk (følelsesmæssigt, funktionsmæssigt, socialt eller seksuelt) været i stand til at fungere optimalt i deres hverdag. Flere af dem har haft andre tungtvejende problemer, som har måttet blive behandlet forud for gruppebehandlingen. Borgere med børn har ikke været i stand til at 8
overskue deres forældrerolle, hvilket har resulteret i forringede opvækstvilkår for børnene. Undervejs i behandlingerne har borgere givet positiv respons på, at der er blevet skabt et rum, hvor der har været plads og rummelighed til at kunne snakke om deres oplevelser og deres følelser, forbundet med deres traumatiske oplevelser. De har ligeledes oplevet at de har opnået en større glæde og overskud i deres hverdag, og har oplevet at have fået mere overskud til at varetage deres forældrerolle. Som nogle af eksemplerne fra borgernes udtalelser viser, har effekten ofte været tydeligst for dem selv på de tilsyneladende små, men dog betydningsfulde ting i hverdagen, så som, at de nu har kunnet overskue de små ting i hverdagen; at sige nej, at gå i butikker og at kunne overskue at læse en bog for sine børn. Rejseholdet behandlingsindsats vurderes således til at have en positiv effekt på den næste generations positive fremtid og opvækstvilkår. Klienterne ( ) er glade for lidt mere frihed til, at tale for sig selv, mindre angst i dagligdagen, mere mod til at opdrage børnene osv.. Kommentar fra Psykologer i Rejseholdet Grundlæggende har Rejseholdet bidraget til, at en del af landets voksne med senfølger, har fået forbedrede vilkår for dels at komme i arbejde dels at færdiggøre uddannelse. Der er eksempler på, at borgere er kommet i arbejde undervejs, har færdiggjort deres uddannelse og er kommet ud af misbrug. Fokus bør dog være på, at Rejseholdets indsats har haft en positiv effekt på den enkelte borgers overskud til sin egen hverdag. Størstedelen af de som har været i behandling giver udtryk for, at være blevet mere glade, fået mere energi samt øget koncentration. Endvidere tænkes der særligt på de voksne med børn, som efter behandling har givet udtryk for et større overskud til at kunne varetage deres forældrerolle. Eks. en forælder som meddeler nu at kunne læse historier op for sine børn, en forælder meddeler, at vedkommendes børn har ( ) har lettere ved at give mig knus nu., hvor en tredje meddeler, at kunne mærke en effekt på barnets trivsel og indlæring i skolen. Der er ligeledes eksempler på, at forældrende nu i højere grad kæmper for børnenes ret, eksempelvis i forbindelse med mobning i skolen. Behandlingsindsatsen resulteret i, at borgere i højere grad forstår vigtigheden af at sætte grænser, stå ved egne rettigheder og at turde stille krav til andre. Der er eksempler på borgere der efter behandling har turdet kræve en aktiv indsats fra samlevere for at kunne bidrage til husholdningen, ved at komme i arbejde. Der er ligeledes eksempler på borgere, som eksempelvis er kommet ud af deres alkoholmisbrug, er blevet mindre aggressive samt kommet af med stresssymptomer og enten er kommet i gang med eller har færdiggjort en uddannelse. Endvidere er der eksempler på borgere, som ved behandlingens start, har været selvmordstruede. Størstedelen af disse borgere er ikke længere selvmordstruede, idet de har lært at håndtere deres traumatiske oplevelser og dertilhørende senfølger og dermed formår, at komme ud af en selvmordstruende tilstand. Det essentielle ved indsatsens effekt må dog være på, at borgere nu oplever at de bliver set og hørt, hvilket har resulteret i en forståelse af, at verden og deres liv kan være på en 9
anden mere positiv måde. Endvidere har behandlingsmetoden (gruppebehandling) haft den effekt, at borgerne ikke længere føler sig alene, da de har mødt andre der har været udsat for det samme. Dette er et aspekt som virkelig mange har givet udtryk for vigtigheden af. Borgere der har været eller endnu er i behandling ved Rejseholdet, er således blevet bevidste om en bedre eller mulighed for en anderledes livsform. Hvilket har været det grundlæggende formål med Rejseholdet; at forbedre den enkelte borgers livsvilkår. Afgrænsning i behandlingen Som tabellerne dog viser, er det ikke alle som har henvendt sig med ønske om behandling af senfølger, som er kommet i behandling ved Rejseholdet. Dette skyldes til dels, at nogle af de som henvender sig, lider af så voldsomme senfølger fra andre traumatiske oplevelser, i barndom og i voksenlivet, at de ikke kan profilere af Rejseholdets behandlingstilbud. Herunder massivt omsorgssvigt i barndommen, personer i aktivt rusmiddelmisbrug, personer med akut psykisk sygdom, som befinder sig i psykotiske eller psykosenære tilstande og andre former for svigt og traumatiske oplevelser. Enkelte borgere er så skrøbelige, kriseprægede eller så kaotisk i deres indre struktur, at de har svært ved at fungere i en gruppesammenhæng, hvor de bliver konfronteret med andres traumer. Derfor er der af hensyn til den enkelte borger, i disse tilfælde blevet henvist til andre tilbud end Rejseholdets behandlingstilbud. For at sikre effekten af behandlingen, skal deltagerne være i stand til at møde ædru op til behandlingerne, ligesom de skal være i stand til at holde tavshedsløftet, som de afgiver i grupperne. Det skal dog pointeres, at der i Rejseholdet gives plads til multitraumatiserede borgere, som også har været udsat for seksuelle overgreb, så længe de ikke har aktuelle ydre stressfaktorer samt har de ydre rammer i orden i forhold til at skulle arbejde med sig i fred og ro. Ligeledes bliver der fra vurderet, hvorvidt borgeren oveni sine øvrige traumer, formår at arbejde med det/de seksuelle overgreb. I disse tilfælde bliver der tilbudt individuel behandling, såfremt de ikke har nok ressourcer til at indgå i et gruppebehandlingsforløb. ØKONOMI I Finansloven 2014 blev der afsat 9.245 mio. kr. til Forebyggelse og behandling på hovedkonto 30.10.46 særlig indsats for personer, der har været udsat for seksuelt misbrug, både børn og voksne. Der blev endvidere godkendt tillægsbevilling på 2.407 mio. kr., hvorfor de endelige afsatte midler til formålet udgjorde 11.652 mio. kr. 3 Der blev ansøgt om forhøjelse af bevilling, idet behovet for behandling af voksne med senfølger viste sig at være betydeligt større end oprindeligt skønnet. Tillægsbevillingen blev således godkendt, for at imødekomme det større behov for Rejseholdets indsats og sikre det fortsatte behandlingsarbejde. I Finansloven 2015 søges der 12.819 mio. kr. til formålet. Heraf udgør 7.636 mio. kr. til Rejseholdet, hvoraf 1.5 mio. kr. ekstra går til Rejseholdet og behandling af voksne med senfølger. 3 Herunder til Saaffik, det landsdækkende center for børn og unge i alderen 0 18 år udsat for seksuelle overgreb. www.saaffik.gl 10
UDFORDRINGER Hvis man skal se på de udfordringer der har været, i forbindelse med etableringen af Rejseholdet som en behandlingsindsats, kan der rettes fokus på en række udfordringer. Rekruttering For at sikre en høj faglighed i Rejseholdets behandlingsindsats af voksne med senfølger, blev der som tidligere beskrevet taget kontakt til 6 autoriserede, erfarne, dygtige veluddannede psykologer og psykoterapeuter. Eftersom der er tale om en målgruppe af skrøbelige/sårbare mennesker, var det en bevidst beslutning at der blev hentet udefrakommende psykologer til landet. Dette for at sikre Naalakkersuisuts formål og målsætning om, at de borger som i mange år har lidt af deres senfølger, bliver tilbudt den professionelle hjælp de har behov for. Endvidere skal det pointeres, at der er tale om voksne borgere, hvorfor det er vigtigt, at psykologerne i Rejseholdet har erfaring med behandling af voksne. Lokal forankring Eftersom behandlingsindsatsen også har fokus på styrkelse af faglig viden om senfølger, har den faglige forankring af indsatsen været i højsædet. Der har dog været udfordringer i forbindelse med netop dette, da en lokal forankring kræver et engagement fra lokale offentlige instanser. Der har i de fleste byer, været etableret et velfungerende samarbejde med den lokale kontaktperson, men det er vigtigt at pointere, at et samarbejde med de øvrige offentlige instanser og en lokal ansvarstagen derfra, i lige så høj grad er vigtig for at den lokale forankring skal lykkes fyldestgørende. Der forekommer en udfordring i, at der er en generel mangel på fagfolk med de rette faglige forudsætninger. Særligt med tanke på fagfolk, som har de faglige forudsætninger til at kunne blive opkvalificerede. Dermed ikke sagt, at faglig opkvalificering på området, ikke kan finde sted. Det er dog en udfordring der er nødvendig at tage betragtning, da det har en betydning for, hvilke forventninger der stilles til de lokale fagfolk og de lokale kompetencer. Dette betyder ligeledes, at det i den første tid efter behandlingsindsatsens start, kan være nødvendigt at sørge for den fortsatte forankring af viden lokalt, i form af opfølgningsbesøg til de byer, hvor Rejseholdet har afsluttet behandlingsforløb. Dette også for, at sikre at den lokale forankring af viden bliver fyldestgørende. Lokale behandlingssteder For at Rejseholdets behandlingsindsats skal kunne fungere optimalt, er det selvsagt nødvendigt med behandlingslokaler. Der bliver således ved opstart i en ny by, taget kontakt til de lokale offentlige institutioner, for at få afklaring på mulighederne for at bruge de lokale offentlige faciliteter. I nogle byer er det nødvendigt at leje konferencelokaler o.l. til brug i behandlingsøjemed, idet muligheden for at benytte offentlige faciliteter ikke er til stede. Dette er i sagens natur en økonomisk udfordring. Der arbejdes således på, at styrke samarbejdet med de offentlige instanser, med henblik på at styrke muligheden for at Rejseholdet kan benytte sig af offentlige faciliteter i forbindelse med behandling af byens borgere med senfølger. Bygder I Uummannaq, blev der på forsøgsbasis inddraget borgere fra de omkringliggende bygder. Dette har vist sig, at være en større udfordring end fra starten antaget. Det har således vist sig, at være nødvendigt med en anden tilgang og model, end den som Rejseholdet er struktureret ud fra på nuværende tidspunkt. Dette skyldes særligt de praktiske 11
udfordringer vedrørende planlægning af rejser, opholdssted og evt. pasning af børn imens borgeren er til behandling ved Rejseholdet. Der skal således i samarbejde med Rejseholdets psykologer, udarbejdes en anden struktur og model, ved igangsættelse af Rejseholdets behandlingstilbud til borgere i bygder. FREMTID På nuværende tidspunkt er der fokus på at Rejseholdet skal til alle landets 17 byer, hvor behandling af voksne med senfølger samt opkvalificering af fagfolk (ved afholdelse af kurser om senfølger) er i fokus. Der bliver løbende evalueret og vurderet på Rejseholdet som model samt hvorledes modellen kan forbedres. Som der beskrives ovenstående, vil der med tiden udarbejdes en model, som passer til behandling af borgere fra bygder. I forhold til evt. fornyelse eller forbedring af Rejseholdet som model, vurderes det hvorvidt inddragelse af psykoedukation eller kursus for pårørende om senfølger, er en mulighed under Rejseholdets besøg i en by. Dette ville kunne bidrage til pårørendes øgede forståelse for hvad det vil sige at have været udsat for seksuelle overgreb, det at leve med senfølgerne deraf og hvorledes det kan påvirke den enkelte i hverdagen. Pårørendes forståelse formodes at kunne styrke den voksne med senfølgers livsvilkår og mod på livet. Idet Studenterrådgivningen ofte er i kontakt med studerende med senfølger, er det ønskeligt, at der bliver etableret et samarbejde med dem, med henblik på at styrke den lokale forankring. Med tiden ønskes, at et koordineret tværfagligt samarbejde bliver styrket. Særligt med tanke om en forbedret struktur i forbindelse med henvisninger af borgere til behandlingstilbud. Herunder koordinerede samarbejder mellem sundhedsvæsen, kriminalforsorg, politi samt socialvæsenet, således at de offentlige instanser bliver yderligere opmærksomme på, at de borgere de kender med misbrug, i højere grad bliver henvist til misbrugsbehandling, førend de kommer i psykologisk behandling eksempelvis ved Rejseholdet. Rejseholdet som behandlingsindsats er økonomisk omkostningsfuld. Men de økonomiske udgifter der er ved Rejseholdet, resulterer i flere velfungerende samfundsborgere med overskud til deres egen hverdag, flere kvalificerede fagfolk, som i højere grad formår at håndtere, vejlede og give den rette støtte til deres borgere med senfølger. 12