Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE

Relaterede dokumenter
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

EU s medlemslande Lande udenfor EU

Debat om de fire forbehold

Den europæiske union

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

Den europæiske union

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære

BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC

Færdigheds- og vidensområder

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Du skal se en film med en god historie: Elefantens cykel

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

- Danske værdier for dig og mig

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU

Årsplan Samfundsfag 9

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

TRÆN VÆRKTØJERNE GENNEM LEG

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Undervisningsbeskrivelse

Skriv de ord, du kan se på billederne:

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Ein großes Talent. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. 9. klasse. 12 lektioner

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Fabulous Fiction gennemførelsen

Tables BASE % 100%

Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige:

Undervisningsplan om velfærd uge 1 Dato: Læringsmål: Indhold og kilder: Aktiviteter: Forventet/normer

DDK Specialeworkshop #3, november 2015

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

Opgaver: Mikkel Hansen. 2. I faktaboksen på side 5 er der indsat en kode. Hvad kaldes sådan en kode? Hvordan virker koden?

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Workshop De gode spørgsmål

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mennesker på flugt - elevvejledning

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret

Skriftlig fremstilling

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

Undervisningsmateriale til indskolingen

Ideer til sproglige aktiviteter.

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Lærervejledning til OPFINDELSER

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

Erklæring til Interreg 5A-programmet Deutschland-Danmark til ansøgning om de minimis-støtte if. forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-erklæring)

Færdigheds/ vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Fokus-læringsmål

Opgaver: Zlatan. 2. Hvor mange år er Zlatan? 3. På side 4 står, at Zlatan lavede et saksespark. Hvorfor tror du, at sparket kaldes det?

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den Europæiske Union

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Projektarbejde vejledningspapir

Transkript:

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE

EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden 2. Kul + stål = fred? 3. Et fælles marked BESKRIV DINE HOLDNINGER (ARK 3) 1. EU i fremtiden 2. Forbered et forslag LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE (ARK 4) 1. Start med en brainstorm 2. Skriv undersøgelsesspørgsmål 3. Gennemfør din undersøgelse PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE (ARK 5) ORDBOG (ARK 6)

EU'S HISTORIE ARK 1 SIDE 1 INTRO Opgaverne her hører til filmen EU S HISTORIE og hæftet HVAD ER EU? Målet med dem er, at du lærer om hovedtrækkene i EU s historie. 1. FØR DU SER FILMEN 1.1 Vurder dig selv Hvor meget ved du om EU s historie? Sæt kryds. Jeg ved rigtig meget om emnet 1.2 Tænk og skriv Hvad får disse ord dig til at tænke på? Skriv dine tanker ned.

EU'S HISTORIE ARK 1 SIDE 2 2. MENS DU SER FILMEN Skriv ned: hvad du synes er vigtigt, og hvad du undrer dig over. Dine noter kan enten være stikord eller spørgsmål til noget i filmen. at du kan sætte filmen på pause, mens du tager noter. 3. EFTER DU HAR SET FILMEN Gå så tilbage til øvelse 1.2 TÆNK OG SKRIV. Måske kan du tilføje noget, efter du har set filmen. Undersøg ord, du ikke forstod. Skriv deres betydning ind i ordbogsarket, som du finder bagest i opgavesættet. Del de spørgsmål, du har stillet til filmen, med resten af klassen. Prøv sammen at finde svar på dem.

EU'S HISTORIE ARK 2 SIDE 1 TJEK DIN FORSTÅELSE 1. EU GENNEM TIDEN På tidslinjen nedenunder ser du nogle af de årstal og begivenheder, der har været centrale for EU's udvikling. Tre steder mangler begivenhederne. Undersøg, hvad der skete, og tegn eller skriv dem ind. Kul- og Stålunionen Romtraktaten og det fælles marked Sovjetunionens opløsning Maastrichttraktaten EU optager ti nye medlemslande

EU'S HISTORIE ARK 2 SIDE 2 2. KUL + STÅL = FRED? Forklar med dine egne ord, hvorfor de to tidligere fjender, Tyskland og Frankrig, valgte at samarbejde om kul og stål. Hvad har kul og stål at gøre med fred? For inspiration se hæftet Hvad er EU? side 3. Kan du komme med andre eksempler på tidligere fjender, der har valgt at samarbejde? Skriv dine svar ned.

EU'S HISTORIE ARK 2 SIDE 3 3. ET FÆLLES MARKED EU s lande danner tilsammen EU s indre marked. Her kan varer handles frit, og mennesker må rejse og bo, hvor de vil. Hvad er fordelene og ulemperne ved det? For inspiration se hæftet Hvad er EU? side 4-9.

EU'S HISTORIE ARK 3 SIDE 1 BESKRIV DINE HOLDNINGER 1. EU I FREMTIDEN Kig ind i krystalkuglen og tegn eller skriv de 2-3 ting, du tror blive vigtige i EU inden for de næste 20 år. For inspiration se side 18-19 i hæftet Hvad er EU?

EU'S HISTORIE ARK 3 SIDE 2 2. FORBERED ET FORSLAG Skriv et forslag til noget, du gerne vil have, at EU ændrer. Hvad er dit argument? Hvad kunne der være af modstand mod dit forslag? Og hvad vil du sige til den? Skriv dine noter ned. Vær klar til at holde en kort tale, hvor du præsenterer dit forslag.

EU'S HISTORIE ARK 4 SIDE 1 LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE Du skal nu i gang med at lave din egen undersøgelse om EU s historie. Undersøgelsen skal bygge på noget, som du undrer dig over, formuleret som et spørgsmål. Du kan f.eks. undersøge, hvorfor Danmark meldte sig ind i EU, om konkurrence kan være et middel til at opnå fred, eller om EU arbejder for fred i dag. Du kan vælge at lave undersøgelsen alene eller sammen med en makker. EKSEMPLER PÅ ET SPØRGSMÅL ELLER EN UNDREN: EKSEMPLER PÅ METODER OG KILDER. DU KAN: Et eksempel fra din hverdag: Hvilken efterskole er god for mig? SPØRGE nogle venner, som har været på efterskole. SØGE PÅ NETTET efter profiler på forskellige efterskoler. BESØGE et par efterskoler. Et eksempel om emnet: Hvorfor meldte Danmark sig ind i EU? LÆSE på EU-Oplysningens hjemmeside, www.eu.dk. SØGE EFTER avisforsider fra 1972 for at finde ud af, hvad der blev skrevet om folkeafstemningen om Danmarks EU-medlemskab. INTERVIEWE nogle, der stemte til folkeafstemningen i 1972, for at høre deres argumenter. UNDERSØGE, hvilke varer Danmark eksporterede flest af i 1972 og til hvilke lande?

EU'S HISTORIE ARK 4 SIDE 2 1. START MED EN BRAINSTORM Du kan hjælpe dig selv på vej, ved at du og dine klassekammerater laver en brainstorm om: hvilke emner du kan undersøge, hvilke faglige begreber der er vigtige, hvilke kilder du kan inddrage, hvilke søgeord du kan bruge, når du søger på nettet, og hvordan du kan præsentere undersøgelsen i klassen. 2. SKRIV UNDERSØGELSES- SPØRGSMÅL For at din undersøgelse skal blive interessant, skal den være styret af spørgsmål, du godt vil have besvaret, eller ting, du undrer dig over. Derfor skal du lave 1-3 undersøgelsesspørgsmål. Du kan formulere dine spørgsmål ved hjælp af hv-ord, f.eks. HVAD, HVORFOR, HVORDAN, HVEM, HVOR og HVILKE. Start med at skrive så mange spørgsmål, som muligt. Til sidst vælger du så de mest interessante spørgsmål ud. at tage noter og skrive stikord, mens du gennemfører din undersøgelse. De er nemlig vigtige at have, hvis/ når du senere skal lave din præsentation af den. Du har lavet et godt undersøgelsesspørgsmål, når: det handler om noget, du ikke ved, det handler om noget, du undrer dig over, eller der indgår faglige begreber i dit spørgsmål. 3. GENNEMFØR DIN UNDERSØGELSE 1. Beslut først, hvilke kilder du vil bruge til din undersøgelse. Tænk kreativt. 2. Undersøg så kilderne for, hvad de kan sige om dit spørgsmål. Husk at tage stilling til, hvor troværdige dine kilder er. 3. Du er klar til at forberede præsentationen af din undersøgelse, når du kan sige, at dine undersøgelsesspørgsmål er besvaret.

EU'S HISTORIE ARK 5 SIDE 1 PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE Nu skal du forberede en præsentation af, hvad du fandt ud af i din undersøgelse. Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken præsentationsform der vil virke bedst i forhold til at vise og forklare det, du fandt ud af, og i forhold til, hvordan du gør din præsentation spændende for andre. Du kan godt kombinere flere præsentationsformer. Din lærer vil fortælle, hvor lang din præsentation skal være. Sådan kan du strukturere din præsentation: 1. Præsenter dine undersøgelsesspørgsmål og fortæl, hvorfor du har valgt netop dem. 2. Besvar undersøgelsesspørgsmålene ved hjælp af dine kilder. 3. Fortæl, hvordan du forholder dig til svarene. 4. Genfortæl dine vigtigste pointer. 5. Hør de andre i klassen, hvad de vil spørge dig om.

EU'S HISTORIE ARK 6 SIDE 1 ORDBOG Her kan du skrive, hvad ordene betyder. Du kan også selv tilføje flere ord. EUROPA UNION SAMARBEJDE INSTITUTIONER TRAKTAT TOLD FÆLLESMARKED

EU'S HISTORIE ARK 6 SIDE 2