Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

Relaterede dokumenter
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Forord. og fritidstilbud.

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

11.12 Specialpædagogik

Trivselstimer 2015/2016:

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Skabelon for læreplan

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Samfundsfag, niveau G

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan i Fransk for 5 og 6 årgang 2018/2019. Under læseplan har jeg kopier de tre kompetancemål, som undervisningen er tilrettelagt efter.

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Den reflekterende praktikvejleder

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Fra opgave til undersøgelse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Digitale krænkelser på skemaet

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Identitet og venskaber:

De pædagogiske læreplaner og praksis

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Læreplan Identitet og medborgerskab

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Projektarbejde vejledningspapir

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Psykologi B valgfag, juni 2010

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Transkript:

Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj

Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres input) Undersøgelsens mål og design

Diskuter med nabo Hvilke elementer i denne cirkel er vigtigst? Hvilke to elementer kunne jeg bedst udelade? Hvad skal jeg tilføje?

Teoretisk baggrund for modellen Interkulturel kompetence i management Engagement (lysten) Kognitiv (viden) Emotionel (At acceptere andre roller) Handling (Metakommunikere) Disse elementer betones også i mangfoldighedsledelse

Interkulturel kommunikativ kompetence Michael Byram har lagt grunden inden for didaktik og interkulturel kompetence (Risager) Undersøger, hvordan man kan vurdere om eleverne har udviklet interkulturel kompetence Eksempel: Bad mine studerende om at udfylde disse

Byram: Portfolio; interkulturelle erfaringer Følelser; Nysgerrighed og følelser? Giv eksempler på situationer, hvor du blev opmærksom på din egen kultur Viden; Det vigtigste jeg nu ved om familien eller samfundet Handlinger; Eksempler hvor jeg selv måtte besvare de spørgsmål, jeg ikke fik (Lidt frit efter Byram 2000)

Byram: Selv-evaluering Hvor interesseret er jeg i at lære mennesker fra andre kulturer at kende? Hvor god er jeg til at indtage en anden position? Hvor god er jeg til at leve i en anden kultur? (Lidt frit efter Byram 2000)

Diskuter to og to Hvilke erfaringer har I med at evaluere hvorvidt jeres elever har tilegnet sig interkulturel kompetence? Ville disse spørgsmål indfange jeres elevers oplevelser/erfaringer?

Kulturel identitet Kulturel identitet som en samlebetegnelser for de identiteter vi danner i relation til andre mennesker Etnicitet, køn, alder, politisk overbevisning sociale medier (ekko kamre)

Affektive dimensioner At være bevidst om hvordan det føles for andre at blive kategoriseret eller talt om At være med til at udvikle et sprog sammen med minoriteter hvordan finder man en respektfuld måde at tale om oplevelser af andethed kan det gøres enkelt?

Den-affektive-runde Den engelske forsker Sarah Ahmed arbejder med et begreb om følelser, hvor hun viser at skammen klistrer sig til offeret og ikke til overgriberen Skammen klistrer til den fyrede, den mobbede, den voldtagede, den kolonialiserede ikke rationelt, men virkningsfuldt og handlingslammende Hvordan styrkes de unge til at modvirke dette?

Konflikthåndtering At kunne undersøge konflikter i et nutidigt og et historisk perspektiv Konflikter på samfundsplan (krige og kolonitid) Konflikter på gruppeplan (kategorisering) Konflikter på interpersonelt plan (positioneringsteori)

Perspektivskift Hvordan lærer vi at skifte perspektiv? Historisk I litteraturen Film/identifikation Interview med hinanden Diskussionsbaseret undervisning

Chimamanda Ardichie Nigeriansk forfatter

Hvad skal eleverne mestre? Respekt og forståelse for sig selv og andre menneskers ret til et godt liv Capabilities (kompetencer) til at begå sig i en globaliseret/medialiseret hverdag i uddannelse, arbejde og fritid

Forskningsprojektet Formålet med projektet er at undersøge og dokumentere, hvordan efterskolens organisering, undervisning i formelle og uformelle læringsrum, kan bidrage til elevernes tilegnelse og mestring af interkulturelle kompetencer.

Arbejdsspørgsmål Organisering af undervisningen i hverdagen? Rejser og studieture? Hvad siger tidligere efterskolelever om deres tilegnelse af interkulturel kompetence; hvilke rolle spillede hverdag og rejser på kort og på langt sigt?

Teori Pædagogisk tilgange (Transformativ læring, Dewey) Praksisteori (Schatzki, Kemmis) Teori om interkulturel kompetence/ reformulering i forhold til capability begrebet Postkolonial teori (mødet med den anden )

Metode I: Hvordan handles på området? a) policy dokumenter, b) værdigrundlag, c) pædagogiske undervisningsformer, d) undervisningsmaterialer, e) studieture, f) internationale ansatte og volontører og g) internationale elever på efterskolen.

Feltarbejde Feltarbejde; hvor jeg og to kandidatstuderende Ida Nilsson og Line Mohr tager på feltarbejde på udvalgte skoler, hvor vi observerer hvad I allerede gør i fht interkulturelle kompetencer (afgrænsning ikke foretaget endnu)

Elever som medforskere Elever som medforskere de skal interviewe på egne og på andre skoler Anden viden, (ung til ung) Undersøge om man kan bruge interview som læringsmetode Spiludvikling som metode?

Andre metoder Semi-kvantitative spørgeskemaer, dvs. simple spørgeskemaer (via nettet) til nuværende og tidligere elever og til lærere om deres opfattelse af egen interkulturelle kompetence Formelle interviews: individuelle og fokusgruppeinterviews med elever og tidligere elever.

Tidsplan Fase I: En uge i Juni: Fase II: Aug dec: Fase III: Januar: Fase IV: Januar maj: Fase V: Maj august: Pilot interview med elever og lærere Observationer, elever som medforskere, spørge-skemaer, analyser Tilbagemelding på første analyse Observationer af rejser Skrivning af bog

Produkt En bog som både rummer en etnografisk beskrivelse af hvordan man arbejder med interkulturel kompetence på efterskolerne og Case-beskrivelser, hvor vi peger på, hvordan man både i teori og praksis kan forklare, hvordan en praksis på skolen er understøttende for interkulturel kompetence En række formidlende eksempler på hvad man kan gøre og hvad man skal være opmærksom på

Hvad skal vi huske? Diskuter to og to: Hvad er din bedste erfaring med at skabe interkulturel kompetence (din forståelse) blandt dine elever? Hvad mener I, vi skal undersøge og dokumentere?

Tak for i dag Michael Byram, (2000) Sprogforum nr. 18 Iben Jensen, (2013) Grundbog i kulturforståelse 2. udgave https://www.ted.com/talks/chimamanda_adichie_the_da nger_of_a_single_story?

Rights (det gode liv) & Nussbaum Life. At være i stand til at kunne leve sit liv til ende Body Health. At være i stand at have en sund krop inklusiv fertilitet Bodily integritet. At være i stand til at bevæge sig frit fra sted til sted uden overfald Senses, Imagination, and Thought. At være i stand til at udvikle og bruge sine sanser Emotions. At være i stand til at have følelser for ting og personer

Practical Reason. At være i stand til at have begreber om det gode og kritisk kunne reflektere over/planlægge sit liv Affiliation. (Tilknytning) At være I stand til at knytte sig til andre mennesker og at være i stand til at have selvrespekt Other species. At være i stand til at forholde sig til andre arter

Play. At være i stand til at le, lege og nyde rekreative aktiviteter Control over one's Environment. Politisk: At kunne deltage i politiske valg, ret til deltagelse i valg, ytringsfrihed Materialitet. At have ret til ejendom i lighed med andre mennesker