I alt har 291 brugere været indskrevet til behandling i Rusmiddelcentret i 2011 heraf 126 nyindskrevne.

Relaterede dokumenter
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Indledning Der udarbejdes årligt en statusrapport på Rusmiddelpolitikkens handleplan til Forebyggelses- Sundheds- og Handicapudvalget.

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

I regeringens redegørelse konkretiseres det, hvad regeringen forstår ved progression på misbrugsområdet. Konkret beskrives følgende elementer:

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Koordinerende indsatsplan

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

ÅRSRAPPORT OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Resume af forløbsprogram for depression

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

KL s 12 anbefalinger:

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Intern undersøgelse af omfanget

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. Februar 2017

Indledning Rusmiddelpolitikkens handleplan for perioden blev vedtaget på møde i Sundheds- og Handicapudvalgets

Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital. v. Faglig konsulent Nina Brünés

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. November 2017

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141 og 142

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012


Rusmiddelcenter Middelfart

Slagelse Rusmiddelcenter

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

N O V E M B E R

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. Juni 2017

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

DanRIS Ambulant behandling 2011

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Tidlig Indsats på Tværs

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. August 2017

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Introduktion til Socialudvalget. Den 9. januar 2018 Oplæg v. beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Koordinerende indsatsplaner

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Forældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Herlev Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

AKTIV HELE LIVET. Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Holbæk Kommune. mmune AKTIV HELE LIVET

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

Center for Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Transkript:

GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 21-03-2012 Bilag 3. Statistik over den samlede behandlingsindsats i Rusmiddelcentret NOTAT Dato: 22.02.2012 Af: Trine Wulff Larsen Indledning Da Gladsaxe Kommune, i forbindelse med Kommunalreformen i 2007, overtog misbrugsområdet, besluttede kommunen sig for at ville åbne sit eget rusmiddelcenter for at give stof- og alkoholafhængige et behandlingstilbud. Tilbuddene i Rusmiddelcentret henvender sig til borgere over 18 år med alkoholog/eller stofmisbrug samt deres pårørende. Notatet viser antallet af borgere, der har været indskrevet til behandling i Rusmiddelcentret i 2011, herunder hvor borgerne er blevet henvist fra. Notatet indeholder endvidere en opgørelse over resultater af den samlede behandlingsindsats og et særskilt afsnit om ungebehandling. Herefter følger et afsnit om brugerundersøgelser og opfølgningsprocedure. Til sidst i notatet beskrives kort to nye projekter, som Rusmiddelcentret deltager i. Antal borgere indskrevet til behandling i Rusmiddelcentret i 2011 I alt har 291 brugere været indskrevet til behandling i Rusmiddelcentret i 2011 heraf 126 nyindskrevne. Af tabel 1 fremgår det, hvilke primære rusmiddelpræferencer borgerne har haft ved indskrivningstidspunktet. I tabel 2 ses borgernes status ved udskrivning. Tabel 1: Indskrevne borgere i 2011 opgjort på primære rusmiddelpræferencer Primære rusmiddelpræference Antal borgere Alkohol 97 Stof 194 I alt 291 Tabel 2: Alle udskrevne borgere i 2011 fordelt på status ved udskrivningen Status ved udskrivning Antal borgere Stoffri/ædru 24 Flyttet til anden kommune 7 Død 4 Udskrevet efter eget valg 13 Fængslet 1 Mistet kontakt 60 I alt 109 Inden borgerne udskrives og rubriceres under kategorien mistet kontakt, har Rusmiddelcentret gentagne gange forsøgt at tage kontakt til dem per brev, e-mail, sms og/eller ved opringning. Det, at Rusmiddelcentret mister kontakten med forholdsvis mange af de indskrevne borgere, skyldes formodentlig tilbagefald til misbrug, og/eller at deres psykiske tilstand for manges vedkommende er meget J. nr.

ustabil. På nuværende tidspunkt har Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen ikke kendskab til, hvordan billedet tegner sig i andre kommuner. Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen vil dog fremadrettet følge udviklingen med henblik på at vurdere, hvorvidt Gladsaxe Kommune adskiller sig væsentligt fra andre sammenlignelige kommuner. Hvor henvises borgerne fra? Det kræver ikke henvisning at komme i behandling i Rusmiddelcentret. Langt de fleste af de borgere, der er indskrevet henvender sig på eget initiativ for at få hjælp til at påbegynde behandling. Flere af de indskrevne borgere er blevet opfordret til at gå i behandling af for eksempel Jobcenteret eller egen læge. I særlige tilfælde får personalet i Rusmiddelcentret besked fra andre instanser om, hvor en borger er henvist fra. Det drejer sig for eksempel om borgere for hvem det er et krav, at de er i behandling for at de kan få lov at beholde deres hjemmeboende børn. For øvrige borgeres vedkommende indsamler Rusmiddelcentret selv data om henvisningssted. I 2011 er der udviklet en tjekliste, som bliver anvendt ved første samtale med en nyindskreven borger med henblik på at lette registreringspraksis. Denne tjekliste indeholder spørgsmål om blandt andet henvisningssted. Tabel 3 viser, hvilke steder de nyindskrevne borgere i 2011 er henvist fra: Tabel 3: Nyindskrevne borgere i 2011 fordelt på henvisningssted og rusmiddelpræference Rusmiddelpræference Henvisningssteder Eget initiativ Jobcentret Egen læge Familieafd./ Andet* Råd og Indsats Alkohol 31 8 3 7 16 Stof 38 11 1 3 8 * Kategorien andet dækker over eksempelvis hospitals- og fængselsvæsnet Behandlingsresultater Dette afsnit omhandler behandlingsresultater for 2011. Det er opgjort som et resultat af, at en borger har gennemført en behandlingsfase, eksempelvis forbehandlingen. Det er ikke et resultat i sig selv, at en borger er i gang med forbehandling eller er i motivationsfase. Borgerne kan som hovedregel kun bevæge sig fremad i et behandlingsforløb, og vil i de tilfælde hvor forløbet afbrydes, blive registreret som afbrudt eller tilbagefald. I tilfælde hvor afbrydelsen skyldes dødsfald registreres dette. Det er muligt at afslutte en borger efter forbehandling i de tilfælde, hvor efterbehandling ikke skønnes at være nødvendig. Tabel 4 viser en skematisk oversigt over borgerfordeling i forhold til behandlingsfaser i 2011, mens tabel 5 viser et øjebliksbillede af borgerfordelingen i relation til behandlingsfaser. Tabel 4: Borgerfordeling i forhold til behandlingsfaser for nyindskrevne borgere i 2011 Behandlingsfaser Antal borgere Motivationsfasen 129 Forbehandlingsfasen 65 Dagbehandlingsfasen (stoffri) 18 Efterbehandlingsfasen 1 Afbrudt kontakt 46 Tabel 5: Borgerfordeling i forhold til behandlingsfaser pr. 31.12.2011 Behandlingsfaser Antal borgere Motivationsfasen 93 Forbehandlingsfasen 65 Dagbehandlingsfasen (stoffri) 15 Efterbehandlingsfasen 9 Ud af de 65 nyindskrevne borgere, der i løbet af 2011 er påbegyndt forbehandling, er 18 udskrevet som stoffri i 2011, hvilket svarer til 27,7 %. J. nr. 2

Tabel 6 viser antallet af nyindskrevne borgere i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference. Det ses, at der i 2011 har været 126 nyindskrevne borgere, fordelt på 88 mænd og 41 kvinder. Der er en tydelig tendens til, at de unges primære rusmiddelpræference er hash og centralstimulerende stoffer. Disse stoffer er beskedent repræsenteret blandt borgere over 45 år. Omvendt er alkohol og opiater kun i ringe grad repræsenteret blandt de unge. Disse tendenser kunne også ses i 2010 og ligger således til grund for beslutningen om at etablere en særlig ungebehandling (se senere afsnit). De borgere, som er registreret med opiater som primær stofpræference, har som udgangspunkt misbrug af andre stoffer inklusive alkohol og andre medicinske præparater, der har et stemningsændrende potentiale. Tabel 6: Nyindskrevne borgere i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference Hash/kokain Kvinder 5 4 1 0 Mænd 20 12 2 0 Opiater Kvinder 2 2 3 0 Mænd 3 5 2 0 Alkohol Kvinder 0 7 14 1 Mænd 3 13 25 2 Tabel 7: Gennemført forbehandling i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference Hash/kokain Kvinder 0 1 2 0 Mænd 3 2 1 0 Opiater Kvinder 0 0 1 0 Mænd 2 2 0 0 Alkohol Kvinder 0 6 9 1 Mænd 1 9 18 1 I alt har 62 borgere, fordelt på 42 mænd og 20 kvinder, gennemført forbehandlingen. Den demografiske fordeling i forhold til køn og alder afspejler det samlede antal borgere, som har været i forbehandling, det vil sige både de borgere, der har været i stoffri behandling, og dem der har været i skadesreducerende behandling. I forhold til rusmiddelpræference er der færre borgere med opiatmisbrug, som har gennemført behandlingen. For disse borgere er det et langt sejt træk at blive rehabiliteret. Det tilsvarende tal for forbehandling i 2010 er 28 borgere fordelt på 22 mænd og 6 kvinder. Tabel 8: Gennemført stoffri dagbehandling i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference Hash/kokain Kvinder 0 1 1 0 Mænd 3 1 0 0 Opiater Kvinder 0 0 1 0 Mænd 0 1 0 0 Alkohol Kvinder 0 2 2 0 Mænd 0 4 4 0 J. nr. 3

Som det fremgår af tabel 8 har i alt 20 borgere, fordelt på 13 mænd og syv kvinder, gennemført stoffri dagbehandling i 2011. Det tilsvarende tal i 2010 var 27 borgere fordelt på 16 mænd og 11 kvinder. Tabel 9: Gennemført efterbehandling i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference Hash/kokain Kvinder 1 * 1 1 0 Mænd 0 3 0 0 Opiater Kvinder 0 0 0 0 Mænd 0 2 2 0 Alkohol Kvinder 0 1 1 0 Mænd 0 1 1 0 *Den ene kvinde der figurer i kategorien 18-30-årige med overforbrug af hash/kokain overgik til efterbehandlingsfasen i 2010. Efterbehandling kan have en varighed på op til et år. I alt har 14 borgere, fordelt på ni mænd og fem kvinder, gennemført efterbehandling. I 2010 havde i alt seks borgere gennemført efterbehandling. Det skal bemærkes, at i 2010 gennemførte de første borgere dagbehandling i juli måned. Derfor var der forventeligt ikke så mange, der gennemførte efterbehandlingen. Tabel 9: Udskrevet stoffri/ædru i 2011 fordelt på køn, alder og rusmiddelpræference Hash/kokain Kvinder 1 0 0 0 Mænd 4 5 1 0 Opiater Kvinder 0 1 0 0 Mænd 0 1 0 0 Alkohol Kvinder 0 0 3* 0 Mænd 0 2 4 2** * Tallet dækker over en kvinde fra dagbehandlingen, der på grund af arbejde ikke ønskede efterbehandling, en kvinde fra cafetilbuddet og en fra forbehandlingen - alle ædru efter alkoholbehandling ** Tallet dækker over to mænd, der efter endt behandling i 2010, ønskede i en periode at komme i caféen i stedet for at deltage gruppearbejde i efterbehandlingen I alt er 24 borgere, fordelt på 19 mænd og fem kvinder, udskrevet stoffri i 2011. I 2010 blev i alt 26 borgere udskrevet stoffri. Ungebehandling Rusmiddelcentrets ungebehandling er blevet udviklet, etableret og igangsat i 2011. Ungebehandlingen er et gruppetilbud, der som udgangspunktet varer fire måneder af to gange to timer om ugen. Målgruppen er borgere i alderen 18-32 år, som ønsker stoffrihed, og hvor hash- og/eller kokain (eller andre feststoffer ) er deres primære rusmiddelpræference. Som udgangspunkt er behandlingen sat til fire måneder, da det forventes at borgerne i dette tidsrum kan nå at blive stoffri og stabiliseret. Hvis det ønskede resultat ikke er nået indenfor dette tidsrum, kan forløbet forlænges. Det er op til behandlerne i Rusmiddelcentret, i samarbejde med borgeren at vurdere, hvornår borgeren er klar til at rykke videre til næste behandlingsfase. Inden borgeren rykkes videre, sættes der nogle personlige mål for, hvad borgeren skal have lært eller opnået inden vedkommende er klar til at rykke videre. Der arbejdes med løbende optag i gruppen, hvilket er en fordel for nytilkomne, da den allerede etablerede norm omkring problemerkendelse og stoffrihed vil have en afsmittende effekt. Behandlingsme- J. nr. 4

toden i forhold til misbruget er primært kognitiv adfærdsterapi, men der arbejdes ud fra et bredt rehabiliterende sigte og på baggrund af opdateret forskning om behandling af unges misbrug og i et tæt samarbejde med den unge. Ungebehandlingens målbare ambition er, at deltagerne opnår et ophør af deres misbrug. Reduktion i misbrug kan således kun fungere som delmål. Samtidig skal den unge arbejde med hele sin sociale situation og netværk samt tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, hvilket blandt andet sker i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommunes Jobcenter. Som registreringspraksis er på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fremdrage statistik om antallet af unge, der har deltaget i ungetilbuddet i 2011. Registreringspraksis bliver fremadrettet ændret, så det fremover bliver muligt at få tal for antal unge der har været i gang. Brugerundersøgelser og opfølgningsprocedurer i Rusmiddelcentret Ud fra den betragtning, at borgerne er de bedste til at fortælle om deres oplevelser af den behandling de har modtaget, har Rusmiddelcentret i 2011 påbegyndt indsamling af data på baggrund af brugernes internetbaserede besvarelser. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter tager udgangspunkt i spørgeskemaet Client Satisfaction Questionaire 1, som Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har oversat og valideret. Desuden har Center for Rusmiddelforskning i en undersøgelse på otte behandlingssteder i Danmark blandt andet fundet, at behandlingstilfredsheden varierer systematisk mellem behandlingsstederne og at behandlingstilfredshed er forbundet med større fastholdelse og reduktion i misbrug 2. Brugertilfredshed er således en relevant indikator for fastholdelse og gennemførelse og dermed kvalitet i tilbuddet. Spørgeskemaet er udarbejdet i ASKPEOPLE, som er et internetbaseret spørgeskemaprogram, hvor besvarelser kan foregå på PC, ipad eller lignende og opsamles anonymt. Ligeledes stiller ASKPEOPLE en standard matrix til rådighed til udskrivning af anonymiserede besvarelser. ASKPEOPLE har ikke adgang til filerne, og kun få udvalgte medarbejdere i Rusmiddelcentret vil have adgang til dem. Frekvensen hvormed borgerne spørges afhænger af intensiteten i deres behandling. Jo højere behandlingsintensitet desto hyppigere bliver borgerne bedt om at svare. De borgere, der deltager i ungebehandling, har som de første afprøvet Rusmiddelcentrets netbaserede brugerundersøgelse. Resultaterne er indtil videre baseret på ganske få besvarelser, og kan således endnu ikke danne grundlag for et fyldestgørende indtryk af brugernes oplevelse af behandlingstilbuddet og dermed en retvisende brugerevaluering. De foreløbige resultater fremgår af tabel 3: Tabel 3: Overordnet tilfredshed med behandlingen * Spørgsmålskategorier Andel borgere i % Meget tilfredse 40 Noget tilfredse 60 Lidt tilfredse 0 Slet ikke 0 * Baseret på fem besvarelser 1 De Wilde, E.F. and V.M. Hendriks, The Client Satisfaction Questionnaire: psychometric properties in a Dutch addict population. European Addiction Research, 2005. 11(4):157-62. 2 Hesse, M. og B. Thylstrup, Ambulant behandling af stofmisbrug. Center for Rusmiddelforskning, 2011:10 J. nr. 5

Rusmiddelcentret gennemfører opfølgningsprocedure hos borgere, der udebliver eller får tilbagefald, mens de er i forløb på Rusmiddelcentret. For borgere, som er færdigbehandlet gælder det, at der skal være indhentet et forudgående samtykke fra den enkelte borger før end Rusmiddelcentert må tage kontakt med henblik på opfølgning. Derfor vedtog Rusmiddelcentret i 2011 en procedure om, at der bliver indhentet tilsagn hos alle nyindskrevne borgere om, at Rusmiddelcentret må kontakte dem tre, seks og tolv måneder efter endt behandling med henblik på opfølgning og eventuel genoptagelse af behandling. Nye projekter i Rusmiddelcentret Projekt Screening, udredning og behandling af psykiske lidelser hos borgere med misbrug af stoffer og alkohol Som led i regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug Kampen mod Narko II fra 2010 har Servicestyrelsen igangsat et projekt vedrørende screenings- og udredningspraksis af dobbeltbelastede brugere i misbrugsbehandlingen. Gladsaxe Kommune er sammen med fire andre kommuner (Aalborg, Horsens, Slagelse og Esbjerg) blevet inviteret af Servicestyrelsen til at deltage i projektet. Formålet er at udvikle og afprøve en behandlingsmodel, som tilbyder borgere med psykiske lidelser et behandlingsforløb, som sikrer en samtidig, koordineret og kvalificeret behandling af både den psykiske lidelse og et skadeligt forbrug af rusmidler. Projektet løber i perioden marts 2012 til marts 2015 3. Projektet skal gennemføres i tæt koordinering og samarbejde med "Projekt unge sindslidende med misbrug", som Servicestyrelsen har inviteret Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicapafdeling til at deltage i. Projekt Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Herlev Hospital og klyngekommunerne (Rødovre, Ballerup, Furesø og Herlev) fået tildelt puljemidler fra Region Hovedstadens Forebyggelsespulje til et fælles projekt, hvis formål er at medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Socialsygeplejersken får ansvar for, at hospitalets personale bliver bedre til at håndtere socialt udsatte borgere (for eksempel stofmisbrugere og alkoholiserede borgere) og at optimere kontakt, pleje, behandling og rehabilitering under og efter indlæggelsen samt at sikre et sammenhængende patientforløb mellem hospital, kommune og praktiserende læge. Projektet er et udviklingsprojekt i Sundhedsaftale 2011-2014, og løber i perioden maj 2011 til januar 2013 4. Socialsygeplejersken har været rundt i de fem klyngekommuner til introduktion. Sygeplejersken har således været på besøg i Gladsaxe Kommune i november 2011. Her blev både hun og projektet præsenteret for ledelsen af hjemmeplejen Kildegården, leder og medarbejder fra Råd og Indsats, sundhedspersonale og behandlere fra Rusmiddelcentret, ledelsen på Carlshuse samt leder og medarbejdere fra Kagsåhuse. Rusmiddelcentrets sundhedspersonale har ved flere lejligheder, hvor Gladsaxe borgere er blevet indlagt eller har haft ophold på Herlev Hospital benyttet socialsygeplejersken. Projektet forløber efter planen, og der gennemføres en midtvejsevaluering i efteråret 2012. 3 Oprindelig projektperiode 01.10.2011-30.09.2014. 4 Oprindelig projektperiode maj 2011 til juni 2012. J. nr. 6