Den fonologiske udvikling hos danske børn i alderen 2;0-2;5 år

Den fonologiske udvikling hos danske børn i alderen 2;0-2;5 år Speciale i audiologopædi august 2017 Syddansk Universitet Pernille Ege Jørgensen Mia Studsgaard Bøgh Oplæg ved FUA september 2018

Program Præsentation af os Motivation for undersøgelsen Formålet med undersøgelsen Teoretisk baggrund Terminologi og opsummering af den eksisterende viden om danske børns tidlige fonologiske udvikling Metode Kort indblik i undersøgelsens overordnede design og metode Resultater Indblik i udvalgte dele af resultaterne og sammenligning med tidligere dansk forskning Tværlingvistisk sammenligning Hvordan forløber danske børns fonologiske udvikling sammenlignet med udenlandske børns? Metodediskussion Indblik i enkelte metodeovervejelser og refleksioner Kliniske implikationer og perspektivering Relevans for praksis og forslag til fremtidig forskning 1 / 36

Hvem er vi? Pernille Ege Jørgensen BA logopædi fra SDU, 2015 Cand.mag. audiologopædi fra SDU, sommer 2017 Audiologopæd/Talehørelærer hos Rådgivning og forebyggelse Tårnby kommune Mia Studsgaard Bøgh BA logopædi fra SDU, 2015 Cand.mag. audiologopædi fra SDU, sommer 2017 Audiologopæd og ordblindeunderviser på HF & VUC Fyn Odense 2 / 36

Motivation Børn med udtalevanskeligheder udgør den største klientgruppe i børneaudiologopædisk praksis (Crosbie, Holm & Dodd, 2004) Heterogen gruppe mht. sværhedsgrader, fejltyper og underliggende årsager (Crosbie, Holm, Dodd, 2004; Dodd & Crosbie, 2005, Dodd & Bradford, 2000) Mulige negative konsekvenser nu og på længere sigt af vedvarende udtalevanskeligheder: Ø Sociale relationer Ø Selvværd Ø Kommunikation Ø Opmærksomhed og koncentration Ø Læse, skrive og stavevanskeligheder Ø Højere arbejdsløshed end gennemsnittet (McCormack, McLeod, McAllister & Harrison, 2009) Normative datas betydning (Dodd, Crosbie, Hua, 2005) Tidlig og korrekt udredning! Men hvor tidlig Begrænset viden om den tidlige fonologiske udvikling national såvel som internationalt Foreløbige indikationer: intensiv udvikling og konsistent fonologisk system i 2 års alderen (Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen, 2015) 3 / 36

Formål At undersøge følgende hos danske børn i alderen 2;0-2;5 år: Fysiologiske processer Variabiliteten i udtalen procesafhængig og procesuafhængig Konsonant- og vokalfoner Initiale og finale konsonantklynger PCC-A og PVC Alders- og kønsspecifikke forskelle på: Fonologiske processer Inkonsistensscorerne PCC-A og PVC 4 / 36

Terminologi Fonologiske processer Systematiske forsimplinger i barnets udtale (Bernthal, Bankson & Flipsen, 2013), som udtrykker forskellen mellem barnets udtale og standardudtalen (Dodd, Holm, Crosbie & Hua, 2005; Dodd, Holm, Hua & Crosbie, 2003; Zhu Hua, 2006; Nettelbladt, 2007; Clausen, 2016) Opdeles i fysiologiske og idiosynkratiske processer: Ø Fysiologiske processer optræder som en del af den typiske fonologiudvikling Optræder hos >10 % af børnene i den givne aldersgruppe ved et kriterium på 2-5 forekomster af den pågældende proces proces Ø Idiosynkratiske processer indgår ikke i den typiske fonologitilegnelse Optræder hos 10 % af børnene i den givne aldersgruppe ved et kriterium på 2-5 forekomster af den pågældende proces. Ø Forsinkede fysiologiske processer, er processer som indgår i den typiske udvikling, men forekommer mere end 6 mdr. efter normen for overvindelse af den givne proces (bl.a. Dodd, 2005; Bernthal, Bankson & Flipsen, 2013) 5 / 36

Terminologi Naturlig variabilitet Børn udtaler ord forskelligt fra gang til gang. Dette kalder man for naturlig variabilitet Forskellige årsagsforklaringer ØFonemets position i ordet (Holm, Crosbie & Dodd, 2007) ØOrdenes frekvens (Vogel Sosa & Stoel-Gammon, 2012) Den naturlige variabilitet falder i takt med stigende alder (Holm, Crosbie & Dodd, 2007; Williams & Stackhouse, 2000; Schäfer & Fox, 2006) ØVogel Sosa & Stoel-Gammon (2006): Før 3 år er der snarere tale om en U-formet udvikling 6 / 36

Terminologi Naturlig variabilitet Cut-off kriterium: 40 % ØUdtalen betegnes som konsistent, når udtalen af ord sker med <40 % variable produktioner (Holm, Crosbie & Dodd, 2007) Dette kriterium beror på data om 3-årige engelsktalende børn (Holm, Crosbie & Dodd, 2007) Ø 40 % udgør kriteriet for inkonsistente fonologiske vanskeligheder (Holm, Crosbie & Dodd, 2007) Procesanalyse er først meningsfuld, når barnets udtale er blevet konsistent (Schäfer & Fox, 2006; Holm, Crosbie & Dodd, 2007) To scoringsmetoder: Procesafhængig (Dodd, Hua, Crosbie & Ozanne, 2006) og procesuafhængig (Fox-Boyer, 2014). 7 / 36

Terminologi Foner Sproglyde som barnet artikulatorisk er i stand til at producere uafhængigt af relationen til målordet (Dodd, Holm, Hua & Crosbie, 2003) Direkte observerbart og objektivt fænomen i den fonologiske udvikling (Madsen, 2000) 8 / 36

Terminologi PCC: Percentage Consonants Correct (Shriberg & Kwiatkowski, 1982) Et objektivt mål for korrekt artikulerede konsonantlyde Oprindeligt udviklet til vurdering af sværhedsgraden af børns fonologiske vanskeligheder i spontantalen I dag anvendes PCC også som et mål for den typiske fonologiske udvikling PCC-A: Percentage Consonants Correct-Adjusted (Shriberg & Kwiatkowski, 1997) Fonetiske variationer som læsp scores ikke som fejl PVC: Percentage Vowels Correct (Shriberg & Kwiatkowski, 1997) Tilsvarende for vokaler 9 / 36

Hvad vidste vi før? Clausen & Fox-Boyer (2017): Normativt studie med 443 danske børn fra 2;6-4;11 år Willadsen (2007): Konsonantinventar hos 41 danske børn 11-36 mdr. Ø Alle konsonantfoner undtagen [k, f, ɕ, v, ŋ ] tilegnet ved 18 mdr. Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015): 2;0-3;0 år Ø Longitudinelt studie med fire børn Ø Fysiologiske processer Ø Alle foner mestret v. 2;0 år undtagen [ŋ, k, ɕ], men mestret ved 2;3 år. Ø PCC og PVC Ø Variabilitet <40 % v. 2;0 år à konsistent udtale Clausen & Fox-Boyer (2011): 2;0-5;11 år Ø Tværsnitsstudie med 80 børn heraf 10 i alderen 2;0-2;5 år Ø Fysiologiske processer Ø Foninventar alle konsonanter undtagen [ɕ] + alle vokaler mestret v. 2 år Ø PCC-A og PVC Ø Konsonantklynger (kun fra 2;6 år) 10 / 36

Hvad vidste vi før? Fysiologiske processer hos danske børn i alderen 2;0-2;5 år Proces Reduktion af initiale konsonantklynger Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015) n = 4 Clausen & Fox- Boyer (2011) n = 10 2;0 2;3 2;6 2;0-2;5 X X X X Fronting af /k g/ à [t d] X X X X Fronting af /ɕ/ à [s] X X X X Reduktion af finale konsonantklynger X X X X Sletning af tryksvag stavelse X X X X Assimilation X X X X Stopping X X X Fronting af /ŋ/ X X Deaspiration /p t k/ [b d g] Glottal erstatning af [ʁ] X X Kontaktassimilation Forandring af konsonantklynger Interdentalt læsp X X X 11 / 36

Metode Tværsnitsstudie Convenience sampling: Kommunale og private vuggestuer i Odense Inklusionskriterier ØAlder 2;0-2;5 år ØMonolinguale ØTypisk sprog- og taleudvikling ud fra en pædagogfaglig vurdering Participanter 54 monolinguale danske børn i alderen 2;0-2;5 år Oprindelig grupperet i tre grupper ud fra kronologisk alder Aldersgruppe Piger (n) Drenge (n) 2;0-2;1 år 8 12 20 2;2-2;3 år 4 6 10 2;4-2;5 år 12 12 24 Total 24 30 54 Total (n) 12 / 36

Metode Materialer: LogoFoVa og LogoFoVa Inkonsistenstest Testet enkeltvis jf. testprocedure (Clausen, 2016), dog med tillempelser undervejs Alle testsessioner optaget med diktafon Dataindsamling: 1. februar - 24. april 2017 Min. 50 % besvarelse alle LogoFoVa inkluderet, fire inkonsistenstest ekskluderet fra datamaterialet 13 / 36

Metode Dataanalyse Transskriberet med IPA Interraterscorer udregnet ved point-to-point analyse af 9,3% (5 testsessioner) af datamaterialet Ø Transskriptioner: 91,3 % Ø Processer (TOKEN): 92,4 % Ø Processer (TYPE): 96,0 % Processer: Ø 4 forekomster af samme procestype à registreret som fonologisk proces hos det enkelte barn Ø Registeret som fysiologiske processer i gruppen såfremt >10 % af børnene i gruppen udviste den givne proces ved ovenstående kriterium Ø Udgangspunkt i processer beskrevet i Clausen (2014) og blev løbende udvidet Ø Processerne fronting af /kg/à [td] og fronting af /ŋ / à [n] blev samlet under processen fronting af velar 14 / 36

Metode Dataanalyse Processer fortsat ØVokalforandring inddelt i undergrupper: vokalhøjde, artikulationssted og runding (Grønnum, 2007) Fortunge Mellemtunge Bagtunge Urundet Rundet Urundet Rundet Urundet Høj i y u Halvhøj e ø o Midt ɛ œ ɔ Halvlav æ ɒ Lav a ɶ ɑ ʌ 15 / 36

Metode Dataanalyse Foninventar Ø Et fon blev registreret som tilegnet hos det enkelte barn ved 2 korrekte produktioner uafhængigt af målordet Ø På gruppebasis blev et fon registreret som tilegnet, hvis 75 %, og mestret hvis 90 %, af børnene producerede fonet korrekt Konsonantklynger Ø En konsonantklynge blev registreret som tilegnet hos det enkelte barn ved 1 korrekt produktion afhængigt af målordet Ø På gruppebasis blev en klynge registreret som tilegnet, hvis 75 %, og mestret hvis 90 %, af børnene producerede konsonantklyngen korrekt Fonologiske processer Ø TOKEN: samlet antal fonologiske og fonetiske processer for hvert barn uafhængigt af minimumskriteriet Ø TYPE: antal fonologiske og fonetiske processer ved kriteriet på 4 forekomster 16 / 36

Metode Dataanalyse Inkonsistensscorer Ø Procesafhængig (Dodd, Hua, Crosbie & Ozanne, 2006): der tages forbehold for alderssvarende fysiologiske processer ved variable produktioner Ø Procesuafhængig (Fox-Boyer, 2014): der tages ikke forbehold for alderssvarende fysiologiske processer ved inkonsistente produktioner dog undtaget konsonantklyngereduktioner Alle variable blev analyseret ud fra enkelte aldersgrupper og gruppen som helhed Kodning og analyse i programmet Microsoft Excel Statistiske analyser af køn og alderseffekt foretaget i programmet SPSS Ø Two-way Anova: fonologiske processer (TOKEN) og procesuafhængig inkonsistensscorer Ø Kruskall-Wallis: PCC-A, PVC, fonologiske processer (TYPE) og procesafhængig inkonsistensscorer, da disse data ikke var normalfordelte 17 / 36

Resultater Effekt af alder og køn Fysiologiske processer Inkonsistensscorer procesafhængig Inkonsistensscorer procesuafhængig Fonetisk inventar Konsonantklynger PCC-A og PVC 18 / 36

Resultater Alderseffekt Ikke statistisk signifikant alderseffekt - bortset fra PCC-A og PVC Ingen interaktionseffekt mellem alder og køn Derfor vil resultaterne for de enkelte variable kun blive gennemgået for gruppen som helhed i denne præsentation Kønseffekt Pigerne udviste den mest avancerede fonologi, men effekten af køn var kun statistisk signifikant for PCC-A og PVC Overordnet i overensstemmelse med tidligere national forskning (Clausen & Fox- Boyer, 2017) 19 / 36

Resultater Fysiologiske processer Bøgh & Jørgensen (2017) Fysiologiske processer 2;0-2;5 år Forekomst Assimilation 40,8 % Deaspiration 22,2 % Fronting af /ɕ/ [s] 51, 9 % Fronting af velar 38,9 % Initial klyngereduktion 96,3 % Final klyngereduktion 96,3 % Sletning af final konsonant 53,7 % Stopping 18,5 % Sletning af trygsvag stavelse 75,9 % Vokalforandring 53,7 % Interdentalt læsp 14,8 % Glottal erstatning af [ʁ] 11,1 % 20 / 36

Resultater Hyppigt forekomne vokalforandringer: Høj til lav: Ø i à e: gʁiːˀs à geːˀs / mɑˈʁiːˀəhœːnə à mɑˈheːəhœːnə Ø ɛ à a: pʁɛˈnsɛsə à paˈnsɛsə Ø e à a: peŋ ˈviːˀn à panˈviːˀn Lav til høj: Ø a à e: baˈnæːˀn à beˈnæːˀn Bøgh & Jørgensen (2017) Proces vokalforandringer Forekomst Vokalforandring høj til lav 16,67 % Vokalforandring lav til høj 11,11 % Vokal backing 9,26 % Vokal fronting 0,0 % Vokalforandring øget runding 3,70 % Vokalforandring mindre runding 0,0 % 21 / 36

Resultater Fonologiske og fonetiske processer Proces Red. initiale konsonantklynger Bøgh & Jørgensen (2017) n = 54 Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015) n = 4 Clausen & Fox- Boyer (2011) n = 10 2;0-2;5 2;0 2;3 2;6 2;0-2;5 X X X X X Fronting af /k g/ à [t d] X* X X X X Fronting af /ɕ/ à [s] X X X X X Red.finale konsonantklynger X X X X X Resultater indikerer intensiv udvikling hos danske børn Sletning af tryksvag stavelse Assimilation Stopping Fronting af /ŋ/ X X X X X X X X X X X X X X X* X X * indgår i Fronting af velar Deaspiration /p t k/ [b d g] X X Glottal erstatning af [ʁ] X X Sletning af final konsonant Vokalforandring høj til lav Vokalforandring lav til høj X X X Interdentalt læsp X X Kontaktassimilation Forandring konsonantklynger X X 22 / 36

Resultater Inkonsistensscorer procesafhængig og procesuafhængig Danske børn synes at være konsistente allerede ved 2;0 år ud fra den procesafhængige scoringsmetode Bred variation i scorerne Stor forskel mellem den procesafhængige og procesuafhængige score Bøgh & Jørgensen (2017) Procesafhængig inkonsistens (GN) Procesafhængig inkonsistens (SD) Procesuafhængig inkonsistens (GN) Procesuafhængig inkonsistens (SD) 26,07 % 13,23 45,39 % 16,87 Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015): Danske børn har en konsistent udtale ved 2;0 år ved en procesafhængig score 23 / 36

Resultater Fonetisk inventar Langt de fleste konsonantfoner mestret Alle vokalfoner mestret Fonetisk inventar nationalt: Clausen & Fox-Boyer (2017) Ø Alle vokaler mestret ved 2;6 år Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015) Ø Alle foner (både vokaler og konsonanter) mestret ved 2;6 år Clausen & Fox-Boyer (2011) Ø >80 % af børnene producerede næsten samtlige foner Bøgh & Jørgensen (2017) Position Kriterium Foner Tilegnet Initial 75 % p, t, k, b, d, g, Tilegnet f, s, h, v, m, n, l, ʁ, j Final 75 % b, d, g, f, s, ð, w, m, n, ŋ, l, j, ɐ Initial 90 % Mestret p, t, k, b, d, g, f, s, h, v, m, n, l, ʁ, j Final 90 % b, d, g, s, ð, w, m, n, ŋ, l, j, ɐ Ø [s] og [ɕ] adskilte sig, da kun 50 og 40 % af børnene i alderen 2;0-2;5 år producerede disse foner Mangler ɕ ɕ f 24 / 36

Resultater Konsonantklynger Alle børn havde tilegnet sig nogle klynger men ikke de samme Få finale konsonantklynger tilegnet og mestret på gruppebasis Ingen initiale konsonantklynger tilegnet ved 75% kriteriet Bøgh & Jørgensen (2017) Finale klynger 75 % 90 % gl, jl, mb, ɐ n ɐ m ɐ n Konsonantklynger nationalt (Clausen & Fox-Boyer, 2017): Klynger Finale Initiale Kriterium 75 % 90 % 75 % 90 % 2;6-2;11 (n=82) -fl -gl -jd -ld -lg -mb -ms -nd -ɐ d -ɐ g -ɐ n -sd -wl -ɐ gŋ -jd -jl -mb -nd -ɐ n -ɐ gŋ bʁ- fʁ- tʁ- flkl- sl- 25 / 36

Resultater PCC-A og PVC Danske børn synes at have en høj PCC-A og PVC i en tidlig alder Bøgh & Jørgensen (2017) PCC-A (GN) PCC-A (SD) PVC (GN) PVC (SD) 76,82 % 12,15 91,29 % 6,09 PCC-A og PVC nationalt (Clausen, 2016) 2;0 år 2;3 år 2;6 år PCC-A 52,47 % 71,63 % 76,65 % PVC 90,13 % 94,23 % 94,23 % 26 / 36

Tværlingvistisk sammenligning Fysiologiske processer Danske børn udviser omtrent samme antal processer som engelsk- (Dodd, Holm, Hua & Crosbie, 2003; McIntosh & Dodd, 2008; Smith, McGregor & Demillie, 2006) og færre end tysktalende børn (Fox & Dodd, 1999). Ligheder blandt danske og udenlandske børn: Ø Simplificering af stavelsesstrukturen i form af konsonantklyngereduktion og sletning af tryksvag stavelse Ø Hyppige forekomster af stopping, fronting af velar og assimilation Ø Den nye identificerede proces sletning af final konsonant ses blandt andet også hos engelsk- (Dodd, Holm Hua & Crosbie, 2003; Bland-Stewart, 2003) og tysktalende børn (Fox & Dodd, 1999). 27 / 36

Tværlingvistisk sammenligning Fysiologiske processer Vokalforandringer beskrives sjældent i litteraturen som en del af den typiske udvikling, dog er der enkelte undtagelser: Ø Otomo & Stoel-Gammon (1992) og Pollock (2002) identificerede vokalforandringer i hht. ændring i åbningsgrad hos hhv. afrikansk-amerikansk og europæisk-amerikanske børn Ø So & Dodd (2000): diftong- og triftongreduktioner hos pothonguatalende børn Ø McIntosh & Dodd (2008): vokalforandringer hos australsk-engelske børn Mulige årsager: Metodemæssige forskelle på tværs af studierne Særligt fænomen for fynske børn? Ukendte dialekter? Hypotese: Den utydelige danske lydstruktur med overvægt af vokoider, forlængede vokalsekvenser samt utydelige stavelsesgrænser (Bleses, Basbøll, Lum & Vach, 2011; Bleses, Basbøll & Vach, 2011; Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, 2008) kan vanskeliggøre danske børns perception af vokaler og medføre upræcis lagring med vokalfejl til følge 28 / 36

Tværlingvistisk sammenligning Variabilitet Danske børn opnår tidligere en konsistent udtale end engelske og tyske børn (McLeod & Hewett, 2008; Macrae, 2013; Schäfer & Fox, 2006) Heterogene scorer ses både hos danske og udenlandske børn på samme alderstrin (Schäfer & Fox, 2006) Børn i alderen 2;0-2;5 år udviser generelt en høj variabilitet (McLeod & Hewett, 2008, Schäfer & Fox, 2006) Varierende undersøgelses- og scoringsmetoder vanskeliggør dog sammenligning 29 / 36

Tværlingvistisk sammenligning Foner konsonanter Danske børn synes længere fremme i konsonanttilegnelsen sammenlignet med blandt andre australsk-, amerikansk- og tysktalende børn (Watson & Scukanec, 1997; McIntosh & Dodd, 2008; Fox & Dodd, 1999) På tværs af sprog tilegnes nasaler og obstruenter før frikativer (Ingram, 1999; Stoel-Gammon, 1985; Vihman, 1996; Zajdo, 2013). Foner vokaler På tværs af sprog ses, at vokalinventaret er (næsten) komplet i toårsalderen hos både danske og udenlandske børn (Selby, Robb & Gilbert, 2000; So & Dodd, 1995; Hua & Dodd, 2000; Fox & Dodd, 1999; McLeod, 2013; Stoel-Gammon & Pollock, 2011). 30 / 36

Tværlingvistisk sammenligning Konsonantklynger Stor variation i klyngetilegnelsen på tværs af sprog pga. forskellige fonologisystemer Kun få studier har undersøgt klyngetilegnelsen Danske børns klyngetilegnelse starter tidligere end tyske (Schäfer & Fox-Boyer, 2016) På tværs af sprog tilegnes finale klynger før initiale (Kirk & Demuth, 2005; Watson & Scukanec, 1997; McLeod, Van Doorn & Reed, 2001a; 2001b) PCC-A og PVC Stigende scorer i takt med stigende alder Generelt højere PVC-scorer Danske børns PCC-A og PVC-scorer er højere eller på niveau med udenlandske børn, blandt andre amerikanske, australskengelske (Watson & Scukanec, 1997; McIntosh & Dodd, 2008) og tyske børn (Fox & Dodd, 1999) 31 / 36

Metodediskussion Studiedesign: tværsnitsstudie Deltagerantal (n=54), til normative studier anbefales mindst 100 participanter i hver subgruppe (Salvia, Ysseldyke & Bolt, 2013) Convenience sampling Repræsentativitet: ikke afstemt ift. geografisk placering, SES For yderligere diskussion undersøgelsens design og metoder henvises til specialet 32 / 36

Konklusion: Danske børns fonologiske udvikling i alderen 2;0-2;5 år (Bøgh & Jørgensen, 2017) Ikke signifikant alderseffekt - bortset fra PCC-A og PVC Pigerne udviste den mest avancerede fonologi, men effekten af køn var kun statistisk signifikant for PCC-A og PVC I alt blev 14 fysiologiske processer identificeret for gruppen samlet set Processer overensstemmelse med tidligere forskning jf. Clausen, Fox-Boyer & Rasmussen (2015) Dog blev yderligere fysiologiske processer identificerede: sletning af final konsonant og vokalforandring høj til lav + lav til høj Intensiv fonologisk udvikling hos danske børn før 2;6 år Ø Vokalforandringer, sletning af final konsonant, glottal erstatning af [ʁ], deaspiration og stopping ses ikke efter 2;6 år Konsistent udtale på gruppebasis ved 2;0 år med procesafhængig opgørelsesmetode Ø Scoringsprocedure har signifikant indvirkning på resultaterne Næsten komplet fonrepertoire Begrænset antal tilegnede konsonantklynger Høj PCC-A og PVC 33 / 36

Kliniske implikationer og perspektivering Resultaterne kan anses som foreløbige indikationer om den forventede typiske udvikling Fund af nye processer har betydning for klassifikation af børn med udtalevanskeligheder Implikationer for tidlig udredning og intervention ØKonsistente allerede ved 2 år à tidlig udredning, herunder procesanalyse ØInkonsistensscorer lidt >40 % ved overgangsperioden til konsistent system bør ikke nødvendigvis betragtes som tegn på atypisk fonologisk udvikling ØUndersøgelsens resultater indikerer dog, at scorer væsentligt over cut offkriteriet uden åbenlys årsag, kan være tegn på atypisk fonologisk udvikling 34 / 36

Kliniske implikationer og perspektivering Undersøgelsen bør foretages ud fra et større og mere repræsentativt datagrundlag indeværende studie er dog langt det største til dato Fonologisk udvikling før 2;0 år bør undersøges muligt, at flere fysiologiske processer kan identificeres Det ekspressive leksikon udgør muligvis en større prædiktor end kronologisk alder i den tidlige fonologiske udvikling (Smith, McGregor & Demille, 2006; Vogel Sosa & Stoel-Gammon, 2006; 2012; Macrae, 2013), hvilket bør undersøges i fremtidig forskning 35 / 36

Tak, fordi I lyttede J Den fonologiske udvikling hos danske børn i alderen 2;0-2;5 år Pernille Ege Jørgensen pjoer1234@gmail.com Mia Studsgaard Bøgh mia.s.bogh@gmail.com 36 / 36