Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Relaterede dokumenter
Ung i en præstationskultur

Unge, karakterer og læring i en præstationskultur

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Motivation og unges lyst til læring

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Karaktergivning i gymnasiet

Unge, udsathed og motivation

Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og læringsmiljø

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Karakterræs smadrer fagligheden Jeg skammer mig over, at jeg solgte ud af min mulighed for at blive klogere.

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Bilag 2: Interviewguide

Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Brydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Elevers læring i den åbne skole

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning

Præstationskultur. i skolen

Jeg kommer heller ikke i morgen

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Ungdomskultur og motivation

Bilag 4: Elevinterview 3

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL

Karaktergivning i gymnasiet

Unge i uddannelse udfordringer og perspektiver. Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Ung i dag ung i Gentofte

Interview med butikschef i Companys Original

Transkript:

Karakterbogen - læring i en præstationskultur Konference: Ung i en præstationskultur Center for Ungdomsforskning 8. Maj 2018 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk)

Karakterer som vilkår Elev stx: Altså, du rækker ikke hånden op, fordi du er interesseret og gerne vil deltage. Så rækker du hånden op, fordi du vil præstere og vise læreren, at du er god. Elev, stx: Hvis du ikke forstår, hvad du siger, så er det lidt lige meget, du skal bare sig det, så kan læreren tro, du ved det. Du behøver egentlig ikke rigtig forstå det, du skal bare gøre det. Adgangskravene på de videregående uddannelser som et markant vilkår, der griber ind i læringsrummet

Offensive og defensive dimensioner af præstationskulturen Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk; Arnt Louw, avl@learning.aau.dk Offensiv og defensiv præstation Fordi så hvis jeg nu f.eks. fik 4, så kunne jeg kæmpe efter et højere tal. Så havde jeg jo rykket mig, så kunne jeg rykke mig endnu mere (...) bare for at se at jeg egentlig kunne blive bedre. At det gav mig noget. Jeg har sådan rigtig meget et love-hate relationship til karakterer. Fordi på den ene side synes jeg simpelthen, at det er det værste, der findes, hvis du ikke kommer op på det her tal, så er du ikke, sådan ligeså god som alle andre. Men så kan jeg også godt lide, du får lidt sådan guidelines for, hvor du ligger, ikk?

Ind i læringsrummet: - instrumentalisering på vej

Elevstrategier - markerings-strategi Dreng 1, hhx: Men jeg vil også lige komme med en indrømmelse til før. At der er også flere gange, hvor jeg har siddet med hånden oppe, hvor jeg ikke har haft nogen idé om hvad svaret er. Interviewer: Hvad så hvis du bliver taget? Dreng 1: Så har man glemt, hvad man skal sige. Interviewer: Siger man bare det? Dreng 2: Nej, så snakker man udenom. Dreng 3: Så laver man den der: ah så var der lige en anden der tog ens svar pis. Dreng 2: Jeg holder den bare lidt på klem, sådan der (viser en finger op, der er lidt bøjet).

Undvigestrategi og seismografer for lærerreaktioner Pige 1, stx: Så tænker man ligesom, at karaktererne vil dale på en eller anden måde, eller nu har lærerne et dårligt indtryk af mig Pige 2: Nu tror han, at jeg er dum eller sådan noget, ikke, det skulle jeg ikke have sagt Pige 1: Ja, han rynkede ret meget på næsen, da jeg sagde det der, og så fortryder man, og så er man sådan lidt Pige 2: Ja, og så siger man ikke noget resten af timen, for så man er bange for, at det også er forkert, ikke.

Prioriterings-strategi Dreng, hhx: Altså, du kan bare sidde musestille og så bare to uger før de giver karakterer, så slår du bare til. Pige, hhx: Ja, for der er fandme mange (drenge) der godt kan noget, men ikke siger noget hele året, og så lige til sidst så rykker lige frem og rækker hånden op. Elev, stx: Bare fokuser på de fag, du skal afslutte og glem resten Prioriterings-strategi Google-strategi Markerings-strategi Undvigestrategi

Konsekvenser for læring og uddannelse Instrumentalisering af læringsrummet Eleverne har et strategisk fokus og en strategisk tilgang til undervisningen og læringen Eleverne søger at aflæse, hvad læreren gerne vil have Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Manglende sprog for anderledes læreprocesser Paradoks: Lærerne vil gerne have engagerede elever og det får de når eksamen nærmer sig

Ubalance i uddannelsessystemets to ben: Præstations- og mestringsorientering Status: Ubalance ml orienteringerne. Præstationsorienteringen får stadig mere tyngde En god læringskultur: Meget vægt på præstationsorienteringen skal følges af en tilsvarende vægtning af mestringsorienteringen

Hvorfor sker det? Karakterer giver autoritet Modstand mod dette fra både lærere og elever Elever der længes efter flow og fordybelse Karakterer understøtter lærerautoriteten og giver læreren autoriteten over rummet (tilbage)

Perfektionskultur Pige, stx: Men det er meget forskelligt fra elev til elev, der er nogen der bliver motiverede af, at man får karakterer, men der er også nogen, der bliver demotiverede af det. Hvis man bliver meget stresset, hvis der er rigtigt mange ting, man føler man skal lave det hele perfekt, fordi: Åh nej, nu får vi snart karakterer!. Men samtidig kunne man forestille sig nogen, som siger: Ok, vi får ikke karakter, så gider jeg ikke lave det. Det normale er på vej ud som ideal trods meget forskellige vilkår og afsæt

Når perfektion, præstation og øgede krav mødes Perfektionkultur Præstationskultur Øgede krav Øget sårbarhed og undvige strategier

Læringsrummet fra et lærerperspektiv Lærer, hhx: Jeg har givet dig 7 igen, det er ikke så meget hvor meget man siger, men hvad man siger. Handler både om, at eleverne skal deltage (kvantitet) og hvad de deltager med (kvalitet). Balancearbejde enighed?

Feedback fra et elevperspektiv Jeg vil have karakterer og feedback med begrundelser : Dreng 1, stx: Altså, jeg vil egentlig godt have en blanding af det der. Altså, at man får en karakter, men at de samtidig så lige bruger de 5 minutter ekstra, til lige at skrive, hvad det er, de enkelte af os kan og hvad vi ikke kan. Pointe: Stort behov hos eleverne for tilbagemeldinger, summative som formative, på tværs af undersøgelsen.

Om feedback og bedømmelse Væsentligt for elevernes motivation og engagement at de oplever en nogenlunde enighed eller fælleshed omkring bedømmelsespraksisser og bedømmelseskriterier. Væsentligt at diskutere bedømmelsespraksisser og kriterier (både blandt lærere og med eleverne) ift. faglighed, socialt, engagement og ikke mindst hvornår man bedømmer.

Præstation og mestring på hf Pige hf: Vi får ikke standpunktskarakterer. Altså, så afleverer vi en opgave, og så får vi bedømmelse ud fra det, ja. Interviewer: Og hvordan er det? Pige: Det er fint, det er dejligt. Dreng 1: Befriende. Interviewer: Hvorfor er det dejligt? Pige: Fordi så giver læreren os noget, vi faktisk kan bruge til noget. Dreng 2: Så plejer vi at få en eller anden form for kommentar til vores opgaver omkring, det her skal vi gøre bedre i opgaverne for at højne dem niveaumæssigt.

Præstation og mestring på hf Hf Lærer: Prøver hele tiden at snakke med dem om: Hvis du skal have mest muligt ud af de timer, vi alligevel skal være sammen, hvordan får vi det så til at ske?. For at pirke til deres motivation for faktisk at gå ind i det samarbejde det er med de andre kursister på holdet og med mig som lærer for at få mest muligt ud af det.

Pointer om læringsmiljø på hf 1: Fravær af karakter modvægt til præstationskultur? Men 2: Karakteres tydelighed motiverer også på hf: 3: Ikke samme instrumentelle tilgang som eleverne på hhx og stx.

Er karakterfrihed fixet? I: I er jo med i sådan et forsøg her på skolen hvor I ikke får så meget karakter. Hvordan er det? Dreng, stx: Altså, jeg synes personligt det er fint, og jeg tror, det åbner mange elever op. Men jeg tror så også, at det får mange af de lidt flittigere elever til at trække i håndbremsen og decideret ikke lave noget som helst. Fordi du netop ikke bliver bedømt. Du bliver netop ikke afvejet og målet, der er ikke noget afgørende

Dilemma: Ikke at få karakterer i et karakterbaseret uddannelsessystem. Udfordring: Arbejde med andre former for tydelige bedømmelses- og evalueringsformer end karakterer.

Eud mestring som vilkår? I: Er karakterer noget I går og snakker om i det daglige imellem jer? Dreng, GF2, maler: Altså, vi snakker da lidt om det nogen af os indbyrdes, tror jeg. For mig har karaktererne ikke så meget at sige. Det er mere med, hvad mesteren ser, når han kommer ud. Lærer 1, maler: Min vurdering er, at det der med karaktererne det går de egentlig ikke så højt op i før lige den dag de er til prøve. Lærer 2: Det er sjældent, de kommer og spørger. Karakterer fylder mindre på eud

Opgaven som autoritet I: Vi sad inde til Bentes undervisning der i går, med de der sketch-up-huse I skulle tegne. Jeg synes, jeg hørte rigtig mange af jer sige: Bente kom lige kan det passe, at det er sådan? - nu forsvandt mit gulv. Pige, GF2, maler: Du skal virkelig holde dig koncentreret, for hvis du sætter den forkerte streg eller kommer til at slette den forkerte streg, så går det hele i fisk. Altså så kan du ingenting. Dreng, GF2, maler: Og gøre sig umage med det, ikk'? Altså det der med, at man står og bagefter og siger: Det er sgu i orden!

Pointer om læringsmiljø på eud 1: Karakterer fylder mindre på eud som orienteringshorisont for eleverne. 2: Opgaven har autoritet. 3: Mindre optaget af at skjule fejl inspiration?? 4: Tendens til optagethed af hvor jeg ligger, når grundforløbsprøven nærmer sig. Generel pointe på tværs af hhx, stx, hf og eud: karakteres tydelighed motiverer.

Udvalgte anbefalinger Væsentligste udfordring: Præstation er godt, præstationskultur er skidt Uddannelse handler om præstation, men også om noget andet, men hvad? Behov for diskussion af hvad vil vi med uddannelse? Ændre karakterskalaen, så den understøtter progression og læring Skær ned på antallet af test og prøver Mindske betydningen af karakterer for optagelse på de videregående uddannelser Politisk benspænd: for hver gang der indføres tiltag der fremmer en præstation, skal det følges af tiltag der fremmer mestring

Tak for opmærksomheden J