Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering



Relaterede dokumenter
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Energiforligt eller energiforladt

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

National strategi for biogas

Biogas. Fælles mål. Strategi

RKSK-Modellen for biogas

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Den danske situation og forudsætninger

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Bigadan Biogas Teknologi

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Er der økonomi i Biogas?

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Økonomien i biogasproduktion

Muligheder ved samspil med biogas

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Bioenergi husk lige landmanden

NOTAT. 1. Indledning. 2. Foreløbig sammenfatning

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Økonomiseminar Biogasbranchen 2017 Frank Rosager, HMN Naturgas I/S. SE også :

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Biogassens potentiale

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Det danske biogassamfund anno 2015

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Biogas - en mulighed for fjerkræ

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Sønderjysk biogas organisering og teknik. Michael Dalby, E.ON Danmark Billund, 23. maj 2017

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan ton / år m 3 / år

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Biogasutvecklingen i Danmark

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Gasselskabernes Rolle

Grønt lys for biogas

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Transkript:

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi. Beskytte miljøet. Nedbringe udledningen af CO 2. Fremme udviklingen af højteknologiske løsninger. Muligheder for udnyttelse af afgrøder og restprodukter fra landbruget ligger i: Gylle og anden husdyrgødning i biogasanlæg. Halm i kraftvarmeanlæg. Flerårige energiafgrøder, f.eks. pil. Korn og rapsolie.

Lokale landmænd og forbrugere Udgangspunkt i lokalsamfundet. Hvad vil I her lokalt og hvilke muligheder har I. Gylle til rådighed. Andre substrater (majs) kan skaffes. Distribution af gas eller varme. Fjernvarmenet mangler. Gasnettet er måske en mulighed. Måske findes lokale investorer til lokalt biogasanlæg. Vi vil gerne opnå fordele for lokale investorer. Små lokalsamfund skal måske have særlige vilkår. Både landmænd og varmeforbrugere skal have fordele.

Biogas reducerer CO 2 emissionen 1 ton gylle kan give en reduktion på 90 kg CO 2 CO 2 udledning Andel af biomasse i pr. indbygger samlet energiforbrug USA 20,6 tons 3,2 pct. Danmark 9,8 tons 13,2 pct. Brasilien 1,8 tons 26,5 pct. Nepal 0,1 tons 86,6 pct. Hvis 40 pct. af gyllen i DK afgasses, vil udledningen reduceres med ca. 140 kg pr. indbygger 20.000 km s kørsel i bil giver typisk 3-4 tons CO 2 I Kina findes over 25 mill. biogasanlæg (mange små)

Biogas gårdanlæg. >7.000 anlæg i D 0,772 kr. pr. kwh (m. varmesalg nulpunkt 1,20-1,60 kr./kwh) TopAgrar Erneuerbare Energien Gesetzes 2012 25 eurocent = 1,87 kr. pr. kwh

Nøgletal for biogas fra gylle 1 tons gylle giver 10 13 m 3 metan 1 m 3 metan = 10 kwh Virkningsgrad el på 4 kwh Virkningsgrad varme på 5 kwh inkl. procesvarme El indtægt Varmeindtægt I alt pr. m 3 biogas 3,09 kr./m 3 metan 1,40 kr./m 3 metan 2,92 kr./m 3 biogas

Forudsætninger for biogas lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud kan søges (20%, dog maks. 30 mio. kr.). Kommunegaranti (60%, giver lånemulighed og billige lån). Egenfinansiering (20%, lånemulighed vanskelig og dyr). 75% af mængden skal være husdyrgødning Affald med højt energiindhold er og bliver en mangelvare. Mange mulige projekter fremadrettet. Alle forventer bedre rammevilkår. Få anlæg er etableret i de senere år.

Finansiering og indtjening Svært at finde god og prisdygtig afsætning for varme. Der er tab i fjernvarmenet, og nettet skal finansieres. Forbrugerne vil ikke betale mere end billigere alternativer. Varmeforsyningsloven sikrer forbrugerne en lav pris. Ligestilling mellem biogas til el og naturgas ikke på plads. Biogas i naturgasnettet endnu ikke mulig. Ved ligestilling med produktion til kraftvarme bliver det interessant. Landbruget er i økonomisk krise og er flere steder under nedslidning og afvikling råstof kan mangle på sigt. Krav til forrentning af egenfinansiering min. 10%.

Landbruget kan ikke alene Nye anlæg vil få problemer med at opnå langvarige kontrakter om levering (Mårbjerg). Man må ikke tro, at landmænd kan/vil investere eller binde sig med de vilkår, der generelt bliver budt dem lige nu. Grøn vækst, miljøgodkendelser, dyrevelfærd kan tvinge husdyrproducenter til afvikling. Harmoniregler er kun få steder motivation til biogasanlæg. Energiafgrøder som majs giver flere muligheder for udvikling, men er også kontroversiel.

Krav til anlægget Billigt og simpelt anlæg. Robust og funktionelt. Kendt og velafprøvet teknologi med gode referencer. Lave driftsomkostninger. Lave omkostninger til service og vedligehold.

Eksempel her i området Anlæg i svinetæt område. 60% af husdyrgødningen vil være til rådighed. Fiberfraktion kan leveres i begrænset omfang. Industriaffald, slam, husholdningsaffald mm. indgår ikke. Majs indgår som en mulighed. Afsætning af gas til naturgasnettet 4 kr./nm 3 metan. El- og varmepriser til sammenligning 77,2 øre pr. kwh og 300 kr. pr. MWh. Varmesalg på 95 % af produktionen. 20% tilskud og 60% kommunegaranti. Rente 5,5%, 20 årig finansiering. Transport 18 kr./ton for gylle og 36 kr./ton for majs.

Biomasser og mængder Kvæggylle Svinegylle Fiberfraktion Fjerkrægødning I alt Alternativ med majs + 37.500 t 30.000 t 146.000 t 1.500 t 4.000 t 181.500 t Investeringsbehov 58-76 mio. kr. Anlægstilskud 20% og kommunegaranti med lav lånerente. Fiberfraktion leveres omkostningsfrit. Behandlingsgebyr på 3 kr. pr. ton gylle.

Økonomisk resultat årligt Resultat uden majs ved 4 kr./nm 3 metan og uden behandlingsgebyr - 3.546 t kr. El- og varmesalg uden majs ved 300 kr./mwh varme - 4.283 t kr. Balanceprisen for gas i forhold til elprisen på 77,2 øre er ca. 3,60 kr./nm 3 metan Behandlingsgebyr 3 kr./ton og gassalg Krav til gaspris 5,80 kr./nm 3 metan Kun svinegylle (181.500 t) - 3.018 t kr. - 4.888 t kr. Krav til gaspris 7,95 kr./nm 3 metan, elpris 1,60 kr./kwh Kun kvæggylle (181.500 t) - 2.890 t kr. Krav til gaspris 5,70 kr. Nm 3 metan, elpris 1,20 kr./kwh

Økonomisk resultat med majs Kvæggylle Svinegylle Fiberfraktion Fjerkrægødning Majs I alt 30.000 t 146.000 t 1.500 t 4.000 t 37.500 t 219.000 t Majs er indregnet til 225 kr. pr. ton Resultat med majs ved 4 kr./nm 3 metan + 75 t kr. Resultatforøgelse 3.621 t kr.

Følsomhedsanalyser Ændringer i overskud før skat pr. år: Plus 75 kr./ton majs - 2.813 t.kr Minus 10% i gasudbytte - 2.372 t kr. Minus 0,40 kr./nm 3 metan - 2.125 t kr. Minus 1% trst. i gylle - 1.416 t kr. Minus 50 kr./mwh ved varmesalg - 1.051 t kr. Løbetid på lån kun 15 år - 966 t kr. Kun 15 % anlægstilskud - 317 t kr. Plus 0,5 % rente - 212 t kr.

Økonomi i anlæg ved Sønderborg Beregninger vha. modeller fra energistyrelsen Tilsvarende mængder af gylle, fjerkrægødning, fiber, majs Procesvarme på basis af halm/flis Gassalg til 4,00 kr./nm 3 metan v. anlæg uden majs Årligt resultat med ren husdyrgødning - 2.835 t kr. Forrentning af eget indskud - 11,4 % Gassalg til 4,20 kr./nm 3 metan v. anlæg med majs Årligt resultat inkl. 15-17 % majs 2.972 t kr. Forrentning af eget indskud 10,8 %

Tak for opmærksomheden