BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Relaterede dokumenter
Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas som økologisk columbusæg

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Biogas. Fælles mål. Strategi

Mere gødning til planteavlen

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Halm i biogas en win-win løsning

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?


Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Program Tak for i aften

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Økologi uden konventionel gødning og halm

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Energiforligt eller energiforladt

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Muligheder ved samspil med biogas

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Biogassens potentiale

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Afgrøder til biogasanlæg

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Det danske biogassamfund

Bioenergi husk lige landmanden

Udvikling i grovfoder

15. Regler for gødning og jordforbedring

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

ØKOLOGISKE BIOGASANLÆG

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Transkript:

BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael Tersbøl Kort resumé af indlægget om koncept for økologisk biogasanlæg v. Michael Tersbøl, ØL Herunder mulig biomasseplan, anlægskoncept, Investeringskrav og driftsøkonomi. 10.15 Finansieringsoplæg fra kapitalfond, v. Olav Rasmussen, Blue Plannet Innovation 10.30 Eksempler på budgetter fra planlagte anlæg, v. Jens Faurholt, DLBR Revision 11.00 Afsætnings- og placeringsmuligheder for økologisk biogasanlæg, v. Lars Baadstorp, PlanAction. 11.15 Pause 11.30 Diskussion og spørgsmål 12.00 Afslutning og evt. aftale om det videre forløb 12.15 Sandwich og farvel 2

3

Vinduet for biogas står åbent Energiforliget -> højere (faste priser for energi) Opgradering af biogas til gasnettet Energisparetilskud (fra Energiselskaberne) Tørstofrig biomasse - > bedre økonomi Finansieringstilbud flere mulige Eksterne investorer er interesserede 4

FORMÅL MED MØDET: Afklaring: Er der basis for at arbejde sammen om et økologisk biogasanlæg i jeres område?

Hvorfor Økologisk Biogas Bedre udnyttelse af gødning Mindre udvaskning af kvælstof Alsidige sædskifter Højere udbytter Mindre udledning af metan og lattergas Mindre lugt, færre ukrudtsfrø og bakteriekim Flere næringsstoffer til markerne via recirkulering Bidrage til vedvarende energi 6

Udviklingen de kommende år Recirkulering: Kommunerne vil afsætte KOD men også slam? Halm og efterafgrøder Bioraffinering af kløver og græs Udfasning af konventionel husdyrgødning Markedet for økologi vokser fortsat! Der er behov for omlægning og biogas 7

Hvad skal man med biogas? Hvad er PERSPEKTIVET? God forretning? Stimulere økologi i det geografiske område? 8

Økologi i Himmerland Samarbejde om biogas kan føre til Mere omlægning af planteavl Bedre foderforsyning Bedre fordeling af gødning Mindre krav om ejet jord Nye forretningsområder (fiber, strøelse, kompost, øko-gødning) Andre nye muligheder, som ikke kendes nu. 9

Danske partnere i projektet Søren Gustav Rasmussen Kurt Hjort-Gregersen Michael Tersbøl

Formål med BioEnergyFarm At skabe fokus på gårdbiogasanlæg At åbne markedet i EU for mindre biogasanlæg At fremme biogasproduktion i landbruget 11

Biomasseomkostninger kr. pr. m 3 metan Hestegødning 0,00 Dybstrøelse 0,95 Enggræs 1,63 Kildesorteret husholdsaffald 1,76 Kløvergræsensilage 2,82 Halm 3,29 Glycerin 3,57

Energisparetilskuddet 1. Max 5 ejere 2. 75 % af biomasse fra ejerne 3. Skal placeres på jord tilhørende en landbrugsejendom 4. Frist for realisering december 2018 5. Efter dokumenteret produktion (< 1 år) kan 1 og 2 ændres 14

To scenarier for økologisk biogas Gårdanlæg med KVproduktion eller direkte salg af rå biogas Placering i nærheden af varme- eller gaskunde Større gårdanlæg med opgradring til naturgasnettet Placering i nærheden af MR-station for gasnettet 15

Forudsætninger Kløvergræs = DB2 i øko vårbyg og transport er betalt For enggræs er høsten betalt men ikke tørstof KOD 150 kr. pr. ton Husdyrgødning koster kun transporten Indtægt for varme 0,25 kr. pr kwh og bionaturgas 6 kr. /m3 Indtægt for N fra ikke-husdyrgødning (8 kr. pr. kg T-N) Ansatte 1 til 2 personer. 5,5 % i rente og afdrag over 15 år 16

Biomasseplaner Indkøring 6-12 mdr. Efter indkøring Biomasse Status 1 2.1 2.2 Kvæggylle Ø 36.000 36.000 80.000 Svinegylle K - 30.000 Kvæg dybstrøelse Ø 2.000 3.500 6.000 Fjerkrægødning Ø 2.000 3.000 3.000 Dybstrøelse K 2.000 3.000 6.000 Hestegødning K 3.000 3.000 Kløvergræsensilage Ø - 6.000 6.000 Enggræs Ø 1.500 6.000 6.000 Halm Ø 1.000 4.500 Kildesorteret husholdsaffald K 5.000 Glycerin K 6.000 1.000 I alt 44.500 66.500 150.500 % Økologisk N 91 87 65 17

Økonomi i to scenarier NR. Scen. Tons % TS kw Invest. mio kr. Tilskud mio., kr. Simpel tilbageb et. År Nutidsværdi, mio. kr. Udn. Krav, % Reelt udn N ved 100 kg N Ansatt e 1 KV 44.500 13,3 550 17,4 1,1 5,7 2,63 64 117 1 2.1 NG 66.500 18,7 2450 60 11 5,5 48 58 129 2 2.2 NG 150.000 15,2 2450 60 11 4,7 59 62 121 2 18

Næste skridt Involvering! Leverandør (30-40 økologer i Himmerland) Leverandør og ejer Op til 5 i første omgang. Op til?? I anden omgang. Potentielle ejere sætter sig sammen og ser nærmere på dokumenter, konkret økonomi m.v. 19

20