Rettens sagsnummer VL B-1458 Rettens navn Vestre Landsret Besvaret af marts 2017 1
Spørgsmål nr. 1 2
Svar til spørgsmål 1-1 I den omtalte periode er det min grundlæggende opfattelse, at den finansielle kontrakt om renteafdækning, som er indgået mellem banken og landmanden, er en sædvanlig aftale, der i det store hele er identiske med de vilkår, som øvrige finansielle kontrakter blev indgået på. Disse finansielle kontrakter havde karakteristika som renteswaps og rentecaps Landmænd har anvendt finansielle kontrakter til at afdække renterisikoen på primært landmændenes realkreditfinansiering I denne sag har landmanden en samlet gæld på ca. DKK 41 mio. hvoraf gælden i DKK 15,75 mio. og EUR 25,5 mio. Lånene er optaget som realkreditlån primært som F1-lån, hvor renten fastsættes én gang årligt Renteafdækningen via en Cap i DKK med hovedstol på 20 mio. og en afdragsstruktur, som et stående lån, har startdato den 31. december 2007 og med udløb den 31. december 2016. Rentecappen har strike på 5% - Den valgte Cap-strike reflekterer det daværende renteniveau (se graf på side 4) 3
Svar til spørgsmål 1-2 4.75% 4.50% 4.25% 4.00% 3.75% 3.50% 3.25% 0.0 2.5 5.0 7.5 10.0 12.5 15.0 17 5 20.0 22.5 DKKSWAP(01Feb07) EURSWAP(01Feb07) Ovenstående graf viser rentekurverne for henholdsvis DKK og EUR pr. 1 februar 2007. Rentekurverne følger hinanden, og forskellene mellem rentekurverne er konstante. 4
Svar til spørgsmål 1-3 Renteafdækningens valuta bliver primært valgt med udgangspunkt i den aktuelle valutariske lånefordeling eller den forventede. Dette betyder, at låntager har planer eller forventninger om, at den valutariske fordeling skal ændres og tilpasses den valgte renteafdækning Rentecappen i DKK starter december 2007 og er indgået februar 2007, hvilket giver låntager mulighed for at ændre på sin valutariske sammensætning ved refinansiering af udestående F1-lån i december 2007 Et argument for at vælge at foretage renteafdækningen i kun én valuta kan være at opnå en simpel struktur Generelt har EUR-renter og DKK-renter fulgt hinanden tæt, hvilket kan være understøttende for valget af kun en renteafdækningsforretning Se yderligere om EUR- og DKK-renter under spørgsmål 2 5
Spørgsmål nr. 2 6
Svar til spørgsmål 2A - 1 Er der en sammenhæng mellem rentedannelsen i DKK og EUR? - Det umiddelbare svar er ja. På de kommende 3 sider vises sammenhængen for henholdsvis 3 måneders renter 12 måneders renter 10 års renter Graferne indeholder primært følgende informationer Det absolutte renteniveau for den valgte rente Renteforskellen mellem DKK-rente og EUR-rente En korrelationsanalyse, som kan give svar på, hvordan renterne bevæger sig i forhold til hinanden 7
Svar til spørgsmål 2A - 2 Graferne på de kommende sider viser, via en korrelationsanalyse, hvordan udsvingene i de tilsvarende renterne har udviklet sig 3 måneders renter En høj korrelation mellem 3 måneders renterne, dog er korrelationen lavere end for 12 måneders og 10 års renterne Korrelationen påvirkes af DKK s relative styrke overfor EUR, da Nationalbanken vil anvende renter som et styringsinstrument for at sikre en stabil kronekurs overfor EURO I korte perioder (start 2015) har der været en negativ korrelation hvilket betyder, at renterne bevæges i forskellige retninger 12 måneders renter Generelt en høj korrelation mellem 12 måneders renterne I perioden fra 2001 til 2008 var korrelationen tæt på 1, hvilket betyder, at rentebevægelser for henholdsvis EUR og DKK er ens I perioden fra 2009 til 2010 var korrelationen lavere end årene før, hvilket primært skyldes krisen for EURO 10 års renter I hele den observerede periode er korrelationen positiv, hvilket betyder, at renteændringer har været i samme retning ved både rentestigninger og rentefald 10 års renten er mindre påvirket af f.eks. valutauro end 3 måneders renterne 8
Svar til spørgsmål 2A - 3 9
Svar til spørgsmål 2A - 4 10
Svar til spørgsmål 2A - 5 11
Svar til spørgsmål 2B - 1 Hvordan har fastkursaftalen mellem Danmark og Den Europæiske Centralbank indflydelse på rentedannelsen primært for DKK-renter? Har fastkursaftalen betydning for DKK-renter?? - Det korte svar er Ja. Fastkursaftalen har en stor betydning for rentedannelsen for DKK, idet fastkursaftalen sikrer, at investorer ikke vil risikere et valutarisk tab eller usikkerhed for værdien af deres investering i danske obligationer eller lignede aktiver I appendiks er indsat information fra Nationalbankens hjemmeside om FASTKURSPOLITIK OG ERM2 Dokumentet beskriver baggrunden for den førte politik samt hvordan Danmarks aftale med de øvrige europæiske centralbanker fungerer På de næste side viser graferne udviklingen i EUR/DKK samt de officielle rentesats samt 10 års swaprenter 12
Sammenhæng mellem EUR- og DKK-renter 8.0000 6 7 7.9000 7.8000 7.7000 5 4 6 5 7.6000 7.5000 7.4000 3 2 4 3 2 7.3000 7.2000 7.1000 1 0 1 0 7.0000 07-Mar-00 07-Mar-06 07-Mar-12-1 -1 07-Mar-00 07-Mar-06 07-Mar-12 EURDKK (Quote) (L) EMU ECB depos t facility rate (Value) (R) DK Certificate of Depos t Interest Rate (Value) (R) EURIBOR 3M (Quote) (L) CIBOR 3M (Quote) (L) EUR SWAP 10Y (Quote) (L) DKK SWAP 10Y (Quote) (L) Af ovenstående graf ses udviklingen I EUR/DKK-kursen samt udviklingen I centralbankernes officielle rentesatser I perioden hvor DKK er under pres (en stigende EUR/DKK-kurs) vil Nationalbanken sætte den danske rente op for at stabilisere EUR/DKK-kursen omkring centralkursen Trods stabiliseringen af EUR/DKK-kursen i kortere perioder er renterne meget konstante overfor hinanden Af ovenstående graf ses udviklingen i 3 månedernes renterne og 10 års swaprenter I perioden hvor DKK er under pres (en stigende EUR/DKK-kurs) kan det ses, at Cibor 3 måneder stiger i forhold til Euribor 3måneder og når presset på DKK er aftaget normaliseres rentespændet igen Som det ses bevæger 10 års renterne sig meget ens og DKK-renten er marginalt højere end EURrenten 13
APPENDIKS 14
Nedenstående information er fra Nationalbankens hjemmeside 15
Nedenstående information er fra Nationalbankens hjemmeside 16