Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Relaterede dokumenter
Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for styring af finansielle dispositioner

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Finansiel politik for Region Syddanmark

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Finansiel politik Stevns Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Kasse- og regnskabsregulativ

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Finansiel Strategi Gribskov Kommune

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik for Region Midtjylland

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Finansiel politik Udkast

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Finansiel politik for Region Sjælland

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019

Faaborg-Midtfyn Kommune

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Bilag 5. Investeringspolitik

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Finansiel politik

Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018

Kasse- og regnskabsregulativ

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Lynettefællesskabet I/S

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Sagsnr

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Sagsnr Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik. Dokumentnr

Finansiel Politik 2008 Information til ledere og medarbejdere

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Transkript:

ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette notat beskrives de rammer, som danner udgangspunkt for Ballerup Kommunes finansielle styring af formue og langfristede gæld. Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammer for den finansielle håndtering af rentebærende aktiver og passiver, herunder fastlæggelse af porteføljeplejens risikoprofil med henblik på at maksimere afkastet og begrænse omkostningerne. 1. Finansielle aktiver 1.1. Overordnet strategi Inden for rammerne af styrelseslovens 44: 44 Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Styrelsesloven kan Ballerup Kommune placere sin overskydende likviditet via flere forskellige placeringsmetoder: Indestående i pengeinstitut Aftaleindlån Obligationer Investeringsforeninger. Kommunen skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtigelser. Dette sikres via kommunens overordnede økonomiske styring og gennem Side 1

en aktiv likviditetsstyring, bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet. Af hensyn til at overholde betalingsforpligtigelserne benyttes aftaleindlån, obligationer eller investeringsforeninger i perioder med overskudslikviditet med henblik på at opnå en højere rente end på kommunens bankkonti. 1.2. Indestående i pengeinstitut Indskudsgarantien på indlån er ved lov 1 på ca. 750.000 kr. (100.000 euro), og det stiller krav til pengeinstitutternes kreditværdighed 2, da der er knyttet mindre risiko for insolvens i pengeinstitutter med høj kreditværdighed. Samtidig betyder indskudsgarantien, at kommunen af hensyn til den finansielle risiko bør reducere sit indskud i pengeinstitutterne. Ballerup Kommune sikrer sig høj kreditværdighed hos de pengeinstitutter, som man indgår aftaler med, og i perioder med overskudlikviditet placeres denne i andre alternativer end som indestående i pengeinstitut. 1.3. Aftaleindlån Aftaleindlån er en aftale med pengeinstitut om, at kommunen binder sin likviditet i en given periode af kortere varighed med overskudslikviditet, typisk to til seks måneder, til en aftalt rentesats. Ballerup Kommune indgår kun aftale om aftaleindlån, hvis der kan forventes et bærende merafkast i forhold til afkastet på kommunens bankkonti, og hvis der er tale om en aftale med et pengeinstitut med høj kreditværdighed. 1.4. Obligationer Obligationerne, kommunen investerer i, skal handles på et reguleret marked 3. Herudover skal obligationen falde inden for styrelseslovens 44, hvorfor kommunen kan investere i stats- og realkreditobligationer, men ikke erhvervsobligationer og indekserede obligationer. I det omfang, der er overskudslikviditet og mulighed for bærende merafkast ved køb af obligationer, bør dette foretrækkes frem for som indestående i pengeinstitut, dels på grund af muligheden for merafkast, dels med baggrund i indskudsgarantien. Med udgangspunkt i udviklingen i kommunens likviditet, hvor der i korte perioder omkring månedsskifte er store træk på likviditeten som følge af lønudbetalinger i slutningen af måneden og stigende likviditet som følge af skatteindtægter i begyndelsen af måneden, skal renteudgiften til et eventuelt træk på kassekreditten i perioden omkring månedsskiftet medtages i vurderingen, om det kan betale sig at investere i obligationer. 1 Bekendtgørelse nr. 794 af 20. august 2009: Bekendtgørelse af lov om en garantifond for indskydere og investorer, 10 2 Ratingbureauerne Moodys, Fitch og S&P laver ratings af de danske pengeinstitutter, der kan benyttes til bestemmelse af pengeinstitutternes kreditværdighed. 3 Bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004: Anbringelsesbekendtgørelse, 6. Side 2

1.5. Investeringsforeninger Kommunen kan indgå aftale med en eller flere forvaltere om forvaltning af kommunens overskudslikviditet, såkaldte porteføljemanagementaftaler. Aftalerne indebærer, at de valgte forvaltere får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor en fastsat investeringsramme, der stiller krav om, hvor stor risiko, der må forventes og hvilke former for investeringer, der må investeres i. Investeringer kan foretages inden for følgende maksimums- og minimumsgrænser for investeringer i de enkelte værdipapirer og finansielle instrumenter: Investeringstype Minimum Maksimum Obligationer 0 % 100 % Kontant 0 % 100 % Aktier 0 % 20 % Erhvervsobligationer 0 % 20 % Summen af aktier og erhvervsobligationer må tilsammen maksimalt udgøre 30 pct. 1.6. Etiske og sociale retningslinjer Kommunen ønsker at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som Danmark har tiltrådt. Specifikt ønsker kommunen ikke at investere i selskaber, som fx sælger eller producerer våben, som atombomber, klyngevåben, antipersonelminer samt biologiske og kemiske våben og lignende. Kommunen ønsker desuden ikke at investere i selskaber, der fx benytter sig af børnearbejde eller på anden vis ikke agerer socialt ansvarligt. Kommunen ønsker endvidere at udfase investeringer i selskaber med mere end 5 pct. af omsætningen fra udvinding og produktion af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). Dette gælder også selskaber med mere end 50 pct. af omsætningen fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossile brændstoffer. Kommunens porteføljeforvaltere skal dokumentere en anlagt etisk og social vurdering i forhold til kommunens investeringer. 1.7. Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget den til enhver tid siddende ressortansvarlige direktør til at forestå plejen af kommunens værdipapirbeholdning, herunder placere overskudlikviditet inden for strategiens rammer. Endelig træffer ressortdirektøren beslutning om udvidelse eller indskrænkning af beholdningen. Direktøren kan i den forbindelse beslutte, at plejen efter nærmere instruktion, herunder med respekt for det ovenfor anførte helt eller delvist kan overlades til en eller flere eksterne porteføljeforvaltere, fx investeringsfore- Side 3

ninger eller pengeinstitutter, der får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb. 2. Passiver 2.1. Overordnet strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges også retningslinjerne i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje. Ballerup Kommune benytter sig fortrinsvis af fastforrentet finansiering. Herudover anvendes kassekredit- og leasingfinansiering, som dog ikke er omfattet af nærværende regelsæt. 2.2. Låneoptagelse Beslutninger om optagelse af lån, herunder løbetid og lånebeløbets størrelse træffes af Kommunalbestyrelsen, jævnfør styrelseslovens 41: 41 Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af Kommunalbestyrelsen. Styrelsesloven Kommunen optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut på markedet. Som hovedregel indhentes supplerende tilbud fra et andet større finansieringsinstitut for at sikre de mest fordelagtige priser og vilkår. Lån hjemtages i god tid for at sikre, at den nødvendige likviditet er på plads, og med en løbetid og afdragsprofil, som opfylder kravene i 10 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., samt under hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes. Side 4

10 Lån kan optages som annuitetslån, serielån, eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der ligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple renteog/eller valutaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning 2.3. Fast og variabel rente Det er kommunens politik, at der til enhver tid skal være en fastforrentet andel af den rentebærende gæld. Ved fast forrentning forstås en rentebinding større end 12 måneder. Mindst 50 pct. af låneporteføljen skal være fastforrentet. Længerevarende aftaler om renteloft (caps) betragtes i den sammenhæng som aftaler om fast rente. De resterende 50 pct. af porteføljen kan være variabelt forrentet. Fordelingen af kommunens langfristede gæld afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med en større andel i variabel rente, mens der omvendt i perioder med forventning om en stigende rente, opereres med en større andel i fast forrentning. Endvidere har rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån betydning for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en større andel af variabelt forrentede lån. Side 5

2.4. Valutasammensætning Ballerup Kommune optager alene lån i danske kroner (DKK) eller euro (EUR). Kommunen har inden for de gældende regler mulighed for at optage lån i udenlandsk valuta, hvis der samtidig etableres en valutaswap, der omlægger valutaeksponeringen til DKK eller EUR. Men da en omlægning af eksponeringen til DKK eller EUR medfører, at der også skal betales renter i DKK eller EUR, vil den rentebesparelse, der typisk har været argumentet for optagelse af lån i udenlandsk valuta, som regel ikke kunne opnås, hvorfor kommunen alene optager sine lån i DKK eller EUR. 2.5. Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen foretages, når det vurderes hensigtsmæssigt eller når de fastlagte rammer i den finansielle strategi gør det nødvendigt. Kommunen har mulighed for at benytte sig af følgende finansielle instrumenter i sin løbende gældspleje: Valuta- og renteterminsforretninger Valuta- og renteswaps. Valuta- og renteterminsforretninger er aftaler om et fast fremtidigt niveau, og kan benyttes af kommunen, fx hvor kommunen ønsker at sikre en eller flere fremtidige ydelsesbetalinger på et variabelt forrentet lån. Med valuta- og renteswaps kan lån oplægges fra en valuta til en anden eller fra fast til variabel rente. Swaps kan hurtig implementeres og bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. Yderligere er swaps et velegnet instrument til omlægning af lån med særlige indfrielsesvilkår eller lån, der er inkonverterbare. For de finansielle instrumenter gælder, at der normalt betales en præmie for indgåelse af en sådan aftale. I bemærkningerne til årsregnskabet redegøres der for de aftaler om brug af finansielle instrumenter, som kommunen har indgået, herunder aftaler fra tidligere regnskabsår, som fortsat løber. Ballerup Kommune optager og omlægger lån mv. i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeren fastsatte regler, herunder ved målrettet anvendelse af de her nævnte finansielle instrumenter. 2.6. Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget den til enhver tid siddende ressortansvarlige direktør til at forestå plejen af kommunens låneportefølje, herunder træffe konkrete beslutninger om omlægninger af lån mv. (med eller uden anvendelse af finansielle instrumenter). Side 6

Ressortdirektøren kan indgå aftaler med en eller flere eksterne rådgivere, herunder også aftaler, som indebærer, at dele af den konkrete lånepleje efter nærmere instruktion, herunder med respekt for det ovenfor anførte overlades til et eller flere af de pengeinstitutter, som Ballerup Kommune i forvejen samarbejder med. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende tegningsregler for Ballerup Kommune. 3. Rapportering Hvert regnskabsår orienteres Økonomiudvalget om den realiserede udvikling i den langfristede gæld, herunder foretagne omlægninger, gældens aktuelle sammensætning omkring rentebinding og valuta mv. Hvert regnskabsår orienteres Økonomiudvalget ligeledes om likviditetsudviklingen, herunder opgørelser af obligationsporteføljen og renteindtægter via indestående i pengeinstitut. Udover opgørelserne hvert regnskabsår orienteres Kommunalbestyrelsen kvartalsvis omkring udviklingen i kommunens likviditet, herunder særligt omkring overholdelse af kassekreditreglen. 4. Ikrafttræden Finansiel Strategi for Ballerup Kommune træder i kraft den 20. november 2017 efter Økonomiudvalgets godkendelse og erstatter den tidligere finansielle politik af 24. november 2015. Side 7