Undervisningsforløb VIKINGETIDEN
Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Vikingetiden 2015 Meloni Forfatter: Henning Brinckmann Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Inspiration til undervisningsforløb om Vikingetiden Baggrundsoplysninger om vikingetiden Vikingetiden har siden 1800tallet været et populært emne i forbindelse med dansk selvforståelse og identitet. Men hvem var vikingerne egentlig? Og hvilke syn har der været på vikingerne op gennem tiden? Svarerne på disse spørgsmål afhænger meget af øjnene, der ser. Fx kan der ikke gives et entydigt svar på, hvornår vikingetiden fandtes som periode. Hvornår var vikingetiden? Vikingetiden er et skandinavisk fænomen, som ligger mellem germansk jernalder og middelalder. Skal der sættes konkrete årstal på perioden, afhænger det af, om man fokuserer på politiske, økonomiske eller kulturelle forhold. Ud fra en politisk synsvinkel kan vikingetidens begyndelse sættes til 793, hvor vikingerne plyndrer det engelske kloster Lindisfarne, hvilket kan ses som begyndelsen på en ekspansiv politik i Skandinavien. Og ud fra denne synsvinkel kan vikingetidens ophør sættes til 1066, hvor Wilhelm Erobrerens sejr ved Hastings betyder afslutningen på vikingernes storhedsperiode. Fokuseres der på økonomiske forhold, kan vikingetidens begyndelse sættes til 705, hvor der anlægges en markedsplads ved Ribe. Og afslutningen kan sættes til ca. 1050, hvor vikingernes handel med Østeuropa ophører på grund af det russiske riges øgede magt i området. Ud fra en kulturel synsvinkel går vikingetiden fra 800, hvor der foregik en begravelse ved Oseberg i Norge i et rigt udsmykket vikingeskib og til ca. 1125, hvor vikingernes stilarter efterhånden afløses af romansk kunst. Hvor levede vikingerne? Som nævnt var vikingetiden et skandinavisk fænomen. Således havde vikingetiden sit udspring i Danmark, Norge og Sverige. Men vikingetogterne førte til, at vikingerne også bosatte sig på Færøerne, Island, Grønland og i England, Irland og Normandiet. Ja, nogle vikinger kom helt til Rusland, Mellemøsten og Amerika. Hvem var vikingerne? Svaret på dette spørgsmål afhænger også i vid udstrækning af, hvem der svarer på det og hvornår der svares på det. Synet på vikingerne er nemlig skiftet flere gange fra 1800tallet og frem til i dag. Men et er dog sikkert: interessen for vikingerne ses først for alvor i midten af 1800tallet. Når vikingetiden blev interessant i forskning og formidling fra midten af 1800tallet, skyldtes det, at danskerne på dette tidspunkt havde brug for en fortid, der kunne stive deres vaklende selvtillid af. Med Københavns bombardement i 1807, statsbankerotten i 1813, afståelsen af Norge i 1814 og ikke mindst med nederlaget til Preussen i 1864 og herefter afståelsen af Slesvig og Holsten var Danmark kommet i en situation, hvor man seriøst talte om at lukke døren til landet og smide nøglen væk. Danmark som stat var truet! I den situation blev blikket rettet mod vikingetiden, der med de islandske sagaer som kilder fremstod som en storhedstid for danskerne. I historien om de tapre vikinger skulle der hentes inspiration til, at Danmark igen kunne blive et stort og stolt rige efter alle fortrædelighederne i 1800tallet. Altså: Samtidens problemstil-
linger og forventningerne til fremtiden smittede af på interessen for en bestemt fortid nemlig historien om de brave vikinger. Og brugen af vikingerne gav også ideer til, hvordan man kunne opnå en bedre fremtid: Vikingerne var et skandinavisk fænomen. Kunne brødrefolkene i Skandinavien igen stå sammen, ville truslen fra Tyskland blive reduceret. Man talte i 1800tallet alvorligt om at danne et Skandinavisk Rige med Göteborg som hovedstad. I A. D. Jørgensens Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie fra 1882 er der ingen grænser for vikingernes mod, ihærdighed og evner: Vikingetogene, med hvad dertil sluttede sig, er derfor et af de stolteste minder i Nordens historie. Ikke blot fordi disse svagt befolkede egne formåede i flere slægtaldre at sætte hele Europa i skræk og tilføje dets hære utallige nederlag, men især fordi de bærer vidne om en dygtighed og ihærdighed, som vil vække alle tiders beundring. Vore fædre kunne ikke blot som så mange andre krigeriske stammer overvinde de indfødte, men de forstod tillige at indrette sig i de fremmede lande, gribe herredømmet over dem og tiltvinge sig både agtelse og hengivenhed. Vel lå mangfoldige nedbrændte byer og klostre, dræbte mænd og kvinder, hærgede stæder og borge som spor på deres veje; men hvor de havde fæstet varigt bo, der kendtes det snart på landenes trivsel, på et forøget handelsrøre, et almindeligt opsving i lovgivning og sæder, ja i alle åndens idrætter: det kirkelige liv, digtningen og videnskabeligheden. Det glorificerende syn på vikingerne ændredes radikalt efter Den første Verdenskrig. Krigens rædsler havde med al tydelighed sat sine spor. Nu var krig og nationalisme ikke længere noget, man stræbte efter. I stedet begyndte man at interessere sig for fredelige sysler og mellemfolkeligt samvirke. Erik Arup beskrev i sin Danmarkshistorie fra 1926 vikingerne på følgende måde: Den store mængde, der bragte vikingehærene til at svulme op, strømmede til fra landsbyerne og bolstederne, fordi livet der var blevet for trælsomt og fattigt den danske bondes indsigt og fremdrift i hans landbrugsarbejde var endnu alt for ringe til, at han kunde overvinde denne tids vanskeligheder ved et teknisk fremskridt skulde man imidlertid dømme efter indskrifterne på runestenene fra 9. og 10. aarh. i Danmark, vilde man tro, at disse aarhundreder alene var viet til det fredelige landbrugs fremdrift i Danmark forklaringen må være, at den virkelige rigdom, som vikingerne tilførte Danmark, netop var den rigelige og sikkert kyndige arbejdskraft, som med de fremmede trælle kom til Danmark. Vikingerne blev altså til fredelige bønder, der drog på togter for at hente hjælp til udviklingen af landbruget derhjemme. Igen er det nutidsforståelsen og fremtidsforventningerne, der får betydning for tolkningen af fortiden, ligesom tolkningen af fortiden får betydning for nutidsforståelsen og fremtidsforventningerne. I 1930erne kom det krigeriske element igen ind i tolkningen af vikingetiden. Især brugte nazisterne vikingerne som forbilleder i deres kamp for en bedre verden. Hør blot et uddrag fra en nazistisk kampsang: N.S.U. vil kampen bære for den danske Ungdoms Sjæl, Daad af Vikinger vil vi lære ej af Jøden og hans Træl. Demokratens slappe Døsen skærer vi igennem let, Ungdom, hør vor stolte Løsen: Vi for Danmark er beredt. Og hvorledes tolkes vikingerne så i dag? I Vikingernes verden, Gyldendal 2001, skriver Else Roesdahl: Vikingernes færden og gerninger har en
nærmest kalejdoskopisk karakter, og ofte ser man samme person optræde snart i én, snart i en anden rolle, og snart ét, snart et helt andet sted. Vikingernes verden var stor og den enkeltes muligheder mange. Er det det pluralistiske senmoderne samfunds tanker, der nu lægges ned over vikingetiden? Slutningen ligger lige for! Naturligvis bygger synet på vikingerne ikke udelukkende på en given samtids behov for at se fortiden og fremtiden i et bestemt lys. Nye forskningsresultater spiller også en rolle. Fx betød fundene af Trelleborgene i 1930erne og 1940erne, at det krigeriske element igen måtte indgå i tolkningen af vikingerne, idet man kun kunne forbinde Trelleborgene med krig. Og naturligvis bygger Else Roesdahls synspunkter også på en øget viden om vikingerne. Blandt andet har de store motorvejsbyggerier i slutningen af det 20. århundrede afsløret mange arkæologiske vidnesbyrd om vikingernes dagligdag. Og nok så vigtigt har forskerne takket være nye tekniske og naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder været i stand til at drage flere slutninger af fundene, end det tidligere har været muligt. Så i dag ved vi, at vikingerne både var bønder, handelsfolk, krigere og håndværkere. Men alligevel bliver det tydeligt, at subjektive/ psykologiske elementer spiller ind, når fortiden skal tolkes. Med andre ord handler det om, at fortiden bruges i den kollektive og individuelle dannelsesproces og som det fremgår i de didaktiske overvejelser er netop historiebrug blevet et kompetenceområde i Forenklede Fælles Mål 2014. Andre relevante materialer fra forlaget Materialet i Den digitale Historiebog kan suppleres med og integreres i andre af forlagets materialer fx: Rønn, Thomas Meloni: Indblik og udsyn. Historie for 4. klasse. Grundbog. Forlaget Meloni 2009 Rønn, Thomas Meloni: Indblik og udsyn. Historie for 4. klasse. Lærerens håndbog. Forlaget Meloni 2009 Pietras, Jens: Vikingerne. Forlaget Meloni 2011 Didaktiske overvejelser i arbejdet med vikingetiden Forenklede Fælles Mål 2014 læringsmålstyret undervisning I Forenklede Fælles Mål for historie 2014 indgår kanonpunktet Jellingstenen. Men modsat Fælles Mål 2009 er det ikke længere et krav, at undervisningen skal organiseres kronologisk således, at de yngste klassetrin arbejder med de ældste tider og siden behandler kanonpunkterne i kronologisk rækkefølge indtil 9. klassetrin, hvor der arbejdes med de yngste tider. I Forenklede Fælles Mål 2014 står der om historiekanonen: I undervisningen i historie skal inddrages punkter fra historiekanonen Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Der er således ikke et krav om, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Ved slutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. Det er således helt legalt at arbejde med vikingetiden på klassetrin, man selv vælger. I Forenklede Fælles Mål 2014 angives der tre kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Kompetenceområderne er opdelt i tre trin efter 4. klassetrin, efter 6. klassetrin og efter 9. klassetrin. De tre trin er opdelt i 1 eller 2 faser, og hver fase er opdelt i arbejdsområder, hvortil der er angivet færdigheds- og vidensmål. I undervisningen
arbejdes der med udgangspunkt i målene. Der arbejdes oftest på tværs af målene, hvor mål fra de tre kompetenceområder inddrages. Når færdigheds- og vidensmålene er udvalgt til et undervisningsforløb, skal de udvalgte mål nedbrydes til egentlige læringsmål. Denne nedbrydning er lærerens ansvar. Den didaktiske relationsmodel Planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af et undervisningsforløb kan tage udgangspunkt i den didaktiske relationsmodel, som er en dynamisk model, hvor der arbejdes med følgende områder: Før planlægningen af et nyt undervisningsforløb er det væsentligt, at læreren opnår indsigt i, hvad eleverne allerede kan og ved i relation til området. Dette kan fx ske gennem en samtale på klassen. I selve planlægningen af undervisningen tages der udgangspunkt i udvalgte færdigheds- og vidensmål fra Forenklede Fælles Mål. Læreren nedbryder herefter de valgte mål til konkrete læringsmål således, at det bliver klart for eleverne, hvad de skal lære gennem forløbet. Det er vigtigt, at målformuleringerne indeholder handlingsangivende verber, som udtrykker forventningen til elevernes læring. I nærværende Inspiration til undervisningsforløb gives der forslag til nedbrudte læringsmål til arbejdet med vikingetiden. Når eleverne kender og forstår de nedbrudte mål, skal læreren sammen med eleverne aftale, hvilke tegn der er på, at de nedbrudte mål er nået. De vedtagne tegn på, om målene er nået, anvendes i den løbende evaluering af undervisningsforløbet. Elevernes didaktiske model For at sikre, at eleverne får medejerskab til undervisningsforløbet, kan de med udgangspunkt i læringsmålene og tegnene på læring udfylde deres egen didaktiske model bestående af følgende punkter: Hvad kan og ved jeg? Hvad ønsker jeg at kunne og vide? Hvordan vil jeg lære det? Hvordan kan jeg se, om jeg har lært det? Hvordan kan jeg lære om de dele af forløbet, som jeg ikke synes, jeg har lært? Årsplan Ud fra ovenstående didaktiske overvejelser udarbejder læreren en årsplan, som giver overblik over: kompetenceområder og kompetencemål færdigheds- og vidensmål årets grundlæggende kernestof i form af læringsmål fordelt over årets forløb lokaler og læringsressourcer, der er nødvendige at beslutte fra skoleårets start Årsplanen indeholder desuden en dynamisk del, der løbende skal udfyldes: konkrete (nedbrudte) læringsmål indhold og metoder, der støtter eleverne i at nå målene vurdering af elevernes læringsudbytte i forhold til målene
Antal uger 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Kompetenceområder/ kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Foreløbige overvejelser om læringsmål Nedbrudte læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Undervisningsaktiviteter Evaluering af forløb Ressourcebehov Lokalebehov Med rødt angives de statiske dele af årsplanen, der lægges fast fra skoleårets start.
Eksempel på plan for arbejdet med vikingetiden med fokus på værkstedsarbejde i 4. klasse Antal uger Kompetenceområder/ kompetencemål Færdigheds- og vidensmål 4 uger Kronologi og sammenhæng/ Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Livsgrundlag og produktion: Eleverne kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion før og nu. Eleverne har viden om livsgrundlag og produktion før og nu. Foreløbige overvejelser om læringsmål Nedbrudte læringsmål for undervisningsforløb Gennem arbejde med værkstedsaktiviteter får eleverne en forståelse af, at ting tog længere tid i gamle dage, og at det indebar forskelle i livsgrundlag og produktion op gennem tiden. Eleverne kan fremstille spiseredskaber, som man gjorde det i vikingetiden. Eleverne kan lave vikingemad over bål. Eleverne kan varme færdiglavede madretter i mikrobølgeovn. Eleverne kan fortælle om, hvordan livsgrundlaget for mennesker har ændret sig gennem tiden. Tegn på læring Eleverne har fremstillet anvendelige spiseredskaber og lavet (velsmagende) vikingemad over bål. Eleverne kan varme frosset mad i mikrobølgeovn. Eleverne kan fortælle om forskellen på at lave mad i vikingetiden og i dag. Undervisningsaktiviteter Evaluering af forløb Ressourcebehov Lokalebehov Ud fra en samtale i klassen om hverdagslivet i vikingetiden og i dag laver eleverne mad og spiseredskaber, som man gjorde i vikingetiden. Herefter opvarmer de færdigretter, som man gør i dag. Tegnene på læring diskuteres løbende og efter afslutningen af undervisningsforløbet laves en samlet evaluering med henblik på justering af forløbet og med henblik på det videre arbejde med den aktuelle klasse. Træ, snitteredskaber, brænde, lerkar, råvarer til madlavning, mikrobølgeovn Udeareal, hvor der må tændes bål. Klasselokale med adgang til mikrobølgeovn, vand og vask (fx hjemkundskabslokalet).
Idékatalog med læringsmål efter 4. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kronologi Eleverne kan angive, hvornår vikingetiden begyndte, og hvornår den sluttede. Eleverne kan angive, hvilken periode i dansk historie der ligger før vikingetiden, og hvilken periode i dansk historie, der ligger efter vikingetiden. Eleverne kan lave en tidstavle med vigtige begivenheder i vikingetiden. Eleverne kan angive, hvilket princip for periodeinddeling der er gældende, hvis vikingetidens begyndelse sættes til år 793. Eleverne kan angive årsagen til, at de første perioder i danmarkshistorien kaldes for henholdsvis sten-, bronze-, og jernalder. Eleverne kan fremstille genstande, som man gjorde i vikingetiden. Eleverne kan lave vikingemad over bål. Familie og fællesskaber Eleverne kan angive, hvad slægten betyder for menneskene i vikingetiden og i dag. Eleverne kan fortælle om kønsrollemønstre i vikingetiden og i dag. Livsgrundlag og produktion Eleverne kan undersøge og fortælle, hvad ordet viking betyder. Eleverne kan angive vikingernes hjemlande på et kort. Eleverne kan angive på et kort, hvor vikingerne bosatte sig uden for deres hjemlande. Eleverne kan angive på et kort, hvor vikingerne sejlede til på deres togter. Eleverne kan lave en liste over de vigtigste varer og ting, som vikingerne hjembragte fra deres togter. Eleverne kan fortælle, hvorfor man kaldte vikingesamfundet for et slavesamfund. Samfund Eleverne kan angive forskellene på magtforholdene i vikingetiden og i dag. Eleverne kan komme med årsager til, at Harald Blåtand lod sig kristne. Eleverne kan lave et skuespil om mødet mellem vikingerne og araberne. Historiekanon Eleverne kan komme med forslag til og diskutere, hvorfor Jellingstenen er en del af historiekanonen. Eleverne kan anbringe kanonpunkterne Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen, Kejser Augustus, Jellingstenen og Absalon på en tidslinje i kronologisk rækkefølge. Eleverne kan angive, hvorfor der har været forskellige syn på vikingerne fra 1800tallet og op til i dag. Eleverne kan komme med forslag til og drøfte, hvorfor tilskuere til sportskampe er klædt ud som vikinger. Kildearbejde Historiske spor Eleverne kan angive spor fra vikingerne på et danmarkskort fx runesten, vikingeborge, gravsteder, byer, voldanlæg og museer. Eleverne kan finde ud af, hvor der i deres område findes fund eller museer, der handler om vikingetiden og vælge et sted, som de gerne vil besøge. Besøget skal forberedes: Klik ind på stedets web-adresse. Læs om stedet, før I besøger det. Hvad er I især interesseret i at få noget at vide om?
Kildeanalyse Eleverne kan finde kilder, der viser synet på vikingerne i 1800tallet, i 1920erne, i 1940erne og i dag og lave kildekritik på dem ud fra følgende spørgsmål: 1. Hvilken slags kilde er det? Avisartikel, brev, bog, lydbånd, lovtekst, runesten, middelalderdokument, hjemmeside på nettet m.v.? 2. Med hvilken hensigt er kilden skrevet? 3. Hvem er kilden skrevet for? Politiske modstandere, forskellige befolkningsgrupper, kammerater m.v.? 4. Hvornår er kilden skrevet? 5. Hvis den handler om en bestemt begivenhed, find da ud af, hvor lang tid der er gået mellem begivenheden og kildens nedskrivning: samtidig, dag, uge, måned eller år senere? 6. Hvorledes er forfatterens viden om det, kilden handler om: velunderrettet, dårlig underrettet m.v.? 7. Hvem/hvad kan forfatteren godt lide, og hvem/hvad er han imod? 8. Hvad har fået forfatteren til at skrive kilden? 9. Hvad vil forfatteren opnå: overbevise, rakke ned, håne, rose m.v.? 10. Hvilke af kilderne, synes du, er mest troværdige? Sprog og skriftsprog Eleverne kan gengive, hvorledes henholdsvis A.D. Jørgensen og Erik Arup ser på vikingerne. Eleverne kan lave et skuespil, hvor de viser deres eget syn på vikingerne. Eleverne kan læse om de danske vikingekonger, vælge en af kongerne og skrive en historie om en dag i denne konges liv. Historien skal være så realistisk som muligt. Historiebrug Historiske scenarier Eleverne kan undersøge og fortælle om de forskellige holdninger til, hvad trelleborgene blev brugt til, og hvem der byggede dem. Eleverne kan tegne, hvordan de forskellige vikingeskibe så ud og fortælle, hvad de betød for vikingerne. Eleverne kan fortælle om, hvordan danske soldater bruger vikingesymboler, når de er udsendt til fremmede lande. Eleverne kan lave vikingemad over bål. Eleverne kan tegne en runesten på et stykke pap og riste runer her på. De bestemmer selv, hvad der skal stå på runestenen. Eleverne kan lave tegninger, der forestiller genstande eller begivenheder fra vikingetiden. Historiske fortællinger Eleverne kan læse om vikingerne, der levede som bønder og løse følgende opgave: Forestil dig, at du er en vikingebonde og fortæl dine klassekammerater, hvad du oplevede en dag i august 996. Du kan fx fortælle, hvornår du stod op? Hvordan du havde sovet om natten? Hvad du fik til morgenmad? Hvem du spiste morgenmad med? Hvad du lavede efter morgenmaden? osv. osv. Oplevede du noget usædvanligt, eller var det en helt almindelig dag? Eleverne kan læse fire sagn om vikingerne og løse følgende opgave: Vælg ét af sagnene og opfør det i klassen. I må kun mime og bruge jeres krop til at vise, hvilket sagn I har valgt. Jeres klassekammerater skal nu gætte på, hvilket af sagnene I har opført. Eleverne kan læse myterne om Balders død, Thors brudefærd og Thors fisketur og løse følgende opgave: Lav et teaterstykke af en af myterne og opfør det for klassen. I kan også vælge
at optage jeres teaterstykke på video, og så vise filmen til jeres forældre eller på klassen. Eleverne kan finde en historisk roman, der handler om vikingetiden, læse den og svare på følgende spørgsmål: 1. Hvem har skrevet bogen? 2. Hvad hedder bogen? 3. Hvad handler bogen om? 4. Nævn nogle ting fra bogen, der viser, at handlingen foregår i vikingetiden. 5. Hvornår foregår handlingen? 6. Hvor foregår handlingen? (skriv navne på steder, byer, lande osv., der nævnes i bogen). 7. I bogen fortælles der måske om krig og våben. Hvis der gør, så svar på følgende spørgsmål: Hvad slås man om? Hvordan slås man? Hvilke våben hører du om? Tegn nogle af våbnene. 8. Hvis handlingen foregik nu om dage, ville meget i bogen være anderledes. Nævn nogle vigtige ting fra bogen, der har forandret sig. 9. Find det bedste sted i bogen. Lav en skitse, der fortæller om dette sted. I formning skal du bruge skitsen til at lave et større billede. 10. Nu skal du selv til at digte. Vælg én af opgaverne: Fortæl om, hvordan det videre gik med personerne i bogen. Skriv slutningen af bogen om, så den ender på en anden måde. Du kan løse opgaven ved at skrive eller ved at lave en tegneserie. 11. Måske fortælles der i bogen om noget, du ikke tror, kan være sket. Hvilket? 12. Skriv, hvad du mener om bogen. Historisk bevidsthed Eleverne kan finde billeder, der viser synet på vikingerne i 1800tallet, i 1920erne, i 1940erne og i dag og fortælle, hvilket syn de forskellige billeder giver på vikingerne. Eleverne kan komme med begrundelser for, hvorfor der har været forskellige syn på vikingerne op gennem tiden. Eleverne kan finde reklamer, der bruger vikingerne som symboler. Eleverne kan vise, hvordan symboler på vikingerne bruges i sportskampe. Eleverne kan læse om Adam af Bremen og hans tekst om Danmark og besvare følgende spørgsmål: 1. Hvem var Adam af Bremen? 2. Hvordan beskriver han Jylland? 3. Hvorfor tror du, han beskriver Jylland på den måde, som han gør?