Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Omdrejningspunktet for workshoppen Recovery-begrebet vinder efterhånden indpas i det sociale rehabiliterende arbejde på handicapområdet - herunder også i arbejdet med at forebygge trusler, vold og magtanvendelser. - borgeren sættes i centrum og ses som ekspert i indefra-perspektivet. - og er hovedpersonen, som inddrager de samarbejdspartnere borgeren ønsker og har resonans med. Målet er sat. - Og skal rehabilitering lykkes og have effekt, så skal den fagprofessionelle rolle og opgaveforståelse involvere borgeren som aktør, hovedperson og central samarbejdspartner. Det peger på partnerskab, samskabelse, kommunikative kompetencer og nye metoder. Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. 2
At arbejde i borgerens ide om forandring en dialogisk workshop Hvor vi i fællesskab udfolder temaet gennem en proces, der i høj grad inddrager deltagernes faglige viden og praksiserfaring. Kort introduktion til begreber - Recovery - Rehabilitering - Ressourcefokus - Organisatorisk borgerinddragelse Spillet Inklusion, ressourcefokus og borger-inddragelse 2022 en fiktiv borger-rejse i år 2022 - hvor I først planlægger og etablerer et nyt tilbud i kommunen i 2022 - og derefter samskaber en borger-rejse i år 2022 - En borger-rejse med afsæt i det nye tilbud i har etableret Kan det drømmes, så kan det gøres. Måske 3
Rend mig i recovery som ikke implementeres Carolines kronik i Politiken 24.3.2017: Man har TALT om recovery de sidste 15-20 år, men når vi forsøger i praksis, virker det, som om vi møder en realitet flere årtier bagefter den drøm. Man skal huske, at de gode intentioner, der prædikes, ikke er noget som helst værd for os borgere - før de implementeres. Psykolog, erfarings-ekspert Patricia Deegan: We don't want what you are offering. We want what you have got 4
Fortællingen 2000. Recovery-begrebet introduceres i dansk praksis Recovery er den enkelte borgers egen forståelse af det gode liv. Her er deltagelse, netværk og trivsel indikatorer. Recovery går på tværs af alle målgrupper 2004. Hvidbogen definerer rehabilitering 2009. Handicapkonventionen ratificeres (inklusion og deltagelse) 2011. Verdens-sundhedsorganisationen WHO: ny fagprofessionel opgave med at fjerne barrierer for deltagelse 2014. Ny tilsynsreform og kvalitetsmodel for deltagelse: Fagprofessionelle skal støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Fagprofessionelle skal styrke borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed 5
Recovery i et indefra-perspektiv Her er det borgeren selv, der definerer recovery. Recovery, i et indefra-perspektiv, handler om at komme sig på en måde, så borgeren oplever et personligt tilfredsstillende liv også selvom borgeren fortsat kan have symptomer eller funktionsnedsættelse. I Recovery, i et indefra-perspektiv er fokus eksistentielt. Spørgsmål: Hvad er et godt liv? Hvad er trivsel i tilværelsen? Hvad har værdi for den enkelte? Hvad er meningsgivende? Hvad er borgerens drømme, ønsker og håb? Recovery går på tværs af mål-grupper. 6
Tre perspektiver 1. persons-perspektiv: Et indefra perspektiv på borgeren. Borgeren giver selv udtryk for sine holdninger, oplevelser og ønsker. Fagprofessionelle skal ved hjælp af relevante metoder få indblik i borgerens situation indefra. Borgerens egne holdninger og oplevelser skal tages alvorligt og tillægges værdi i beslutninger, der træffes om eller af borgeren selv 2. persons-perspektiv: Et tilstræbt indefra perspektiv på borgeren. Fagprofessionelles forsøg på at sætte sig ind i borgerens situation. Et forsøg på at forstå, hvordan det føles og opleves at være borgeren. Der tales med parter omkring borgeren, fx ægtefælle, børn - hvis borgeren ikke selv er i stand til at udtale sig. 3. persons-perspektiv: Et udefra perspektiv. Fagprofessionelles syn på borgeren, baseret på en generaliseret forståelse af, hvad det vil sige at være borger med den og den diagnose. Fagprofessionelle kender borgerens behov og behøver ikke tale med borgeren selv. 7
Rehabilitering: en proces med fem komponenter 1) Målrettet 2) Tidsbestemt 3) Samarbejdsproces 4) Koordineret 5) Videnbaseret 8
Rehabilitering har 3 niveauer Politik Lovgivnings-politiske niveau Kommune politiske niveau Organisation Kommune chef-niveau Kommune praksis-leder niveau Praksis Kommune myndigheds-praksis Kommune fagprofessionelle praksis 9
Ressourcefokus - har fem niveauer Niveau 1. borgerens personlige ressource: Fx nysgerrighed. Lysten til selv at danne sig en mening om ting og hændelser. Blomsterbinding mv. Niveau 2. Sagsbehandlerens egne ressourcer: sagsbehandlerens ressourcer, som kan bringe ressourcer i spil hos borgeren. Fx sagsbehandlere som selv er aktive i lokalsamfundet. Eller sagsbehandlere som dyrker interesser, fx korsang, dans, mindfulness etc. Niveau 3. Metode ressourcer: metoder eller redskaber som sagsbehandlergruppen behersker. Metoder som kan bringe ressourcer i spil hos borgere, eksempelvis Feedback Informed Treatment (FIT) 10
Ressourcefokus - har fem niveauer Niveau 4. Netværks-ressourcer: ressourcer som borgerens selvvalgte netværk har (familie, venner, bekendte). Netværksressourcer som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes. Niveau 5. Lokalsamfunds-ressourcer: Ressourcer som foreninger og det lokale frivilligliv råder over. Eller de ressourcer som kommunen som arbejdsgiver og kommunens erhvervsdrivende byder ind med ift beskæftigelse. Eller de ressourcer som lokalt tilbydes ift aftenskole, efteruddannelse, recovery-skoler mv. 11
Organisatorisk borger inddragelse Organisatorisk brugerinddragelse er et relativt nyt felt i Danmark. Det er først reel inddragelse, når borgernes viden og perspektiver anvendes. Alene det at indhente borgernes viden og perspektiver er ikke brugerinddragelse. Langt de fleste borger-repræsentanter er frivillige. Og de bruger dermed deres fritid på opgaven Det skal derfor være synligt, at borgernes input tages alvorligt og anvendes, fordi de fleste borger-repræsentanter ønsker at påvirke social og sundhedsvæsenet. 12
Organisatorisk borger inddragelse 13
Organisatorisk borger inddragelse 14
Organisatorisk borger inddragelse A. Hvorfor inddrage brugerrepræsentanter? Hvad er formålet? Hvilken form for samarbejde? B. Hvem skal inddrages? Hvem er de rette borgere til opgaven? Hvad er borgernes mandat og rolle? Hvordan sikres repræsentativitet og legitimitet? C. Rekruttering Hvornår er udpegning relevant? Hvornår er åben rekruttering relevant? Hvilke borgere udvælges og hvordan? 15
Organisatorisk borger inddragelse D. Rammer og vilkår Er organisationen klar til samarbejde? Er der ledelsesopbakning? Hvordan er borgernes vilkår og rammer? Hvor lang tid skal samarbejdet vare? Skal borgerne kompenseres økonomisk? E. Opstart og samarbejde Hvordan skabes en god opstart og forventningsafstemning? Hvordan kan borgerne forberedes? Hvordan kan borgerne understøttes i arbejdet? Hvordan kan fagprofessionelle og ledere understøttes i arbejdet? 16
Organisatorisk borger inddragelse F. Når samarbejdet er i gang Bør der være en kontaktperson? Hvad er vigtigt i forhold til mødeforberedelse, dagsorden og materiale? Hvad er vigtigt i forhold til mødeledelse og facilitering? Er der opmærksomhed på løbende justering og opsamling? Hvordan sikres anerkendelse og feedback? G. Anvendelse, implementering og evaluering Er det reel brugerinddragelse? Hvordan er brugerperspektivet anvendt? Hvordan er brugerperspektivet implementeret? Hvordan er brugerrepræsentationen evaluereret? 17
Spillet i nu skal spille handler om at holdet bruger holdets samlede fantasi. Og ved hjælp af fantasi, skaber en fiktiv borger-rejse i år 2022. En opfunden borger-rejse som handler om: Borger-inddragelse. Inklusion Ressourcefokus Først skal i planlægge og etablere et nyt tilbud i kommunen. Dernæst skal i sam-skabe en borger-rejse i år 2022. En borger-rejse med afsæt i det nye tilbud i har etableret 18