FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1
ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret Problemløsning To bøger: Det eksplosive barn Fortabt i skolen BØRN OPFØRER SIG ORDENTLIGT, HVIS DE KAN. At når et barn har en uhensigtsmæssig adfærd er det et udtryk for, at barnet er blevet bedt om at gøre noget, der ligger uden for dets evner til problemløsning, fleksibilitet og tilpasning samt evne til at udholde frustration. 2
HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT FOR BARNET? Hvis man stiller sig selv det spørgsmål, er man nået langt i sit ønske om at hjælpe barnet. UDFORDRENDE ADFÆRD Barnet man forsøgte at hjælpe fortællingen Hvad skete der? - dialog med sidemanden: Hvad var grunden til at barnet gik? 3
INVOLVERING AF FORÆLDRENE Resten af fortællingen! Samarbejdsbaseret problemløsning At gå på opdagelses i barnets perspektiv Hvordan kan det være at eleven ikke vil modtage hjælp ved katederet Reaktionen da skoleleder ankom Frustrationen, vreden Samtalen på kontoret: det var et uheld. EGEN PRAKSIS Genkendelse til i hverdagen i pædagogisk praksisbørn med emotionelle vanskeligheder Gang-børn og den formanende finger Hvordan kommer vi som fagprofessionelle i dialog med børnene med henblik på udvikling, læring og trivsel 4
HVAD SKAL VI STILLE OP MED DISSE BØRN? Børn der ikke fungerer i et klasse værelse Børn der har svært ved at komme overens med andre børn Børn der tilsyneladende ikke respekterer autoriteter Børn hvor skolens disciplinære metoder ikke virker på Børn, hvis problemer ikke bliver løst HVAD ER DET VI TYPISK TÆNKER OM DISSE BØRN: At børnene er grænsesøgende, opmærksomhedssøgende, umotiverede Grundet deres eftergivende, passive, inkonsekvente og uforudsigelige forældre Pædagogiske metode bliver oftest: Konsekvens pædagogik ( belønning straf) Denne pædagogik to mål: 1) at lære børn om rigtige og forkerte måder at opføre sig på 2) at give børnene incitamenter til at opføre sig ordentlig 5
PÆDAGOGENS OPGAVE At lære at se bag adfærden bruge vores fagprofessionelle sprog til at imødekomme disse børn Men hvordan? - plan A, plan B, plan C PÆDAGOGISKE METODE Konsekvens pædagogik ( belønning straf) Denne pædagogik to mål: 1) at lære børn om rigtige og forkerte måder at opføre sig på 2) at give børnene incitamenter til at opføre sig ordentlig 6
PLAN A: KONSEKVENS PÆDAGOGIKKEN: AT DEN VOKSNE SÆTTER SIN VILJE IGENNEM, du bliver nødt til at forstå, at det ikke kan lade sig gøre. Lad nu være med at skabe dig!, her benyttes af Plan A, og det vil kunne tilspidse situationen. Bruger man Plan A overfor et barn, hvis hjerne ikke magter den fleksibilitet, det kræver enten at høre et nej eller at indstille sig på at vente. Man pålægger man barnet et kognitivt krav, som overstiger dets kapacitet til at reagere på normal vis. Barnets evner til fleksibilitet og samarbejde er ikke alderssvarende udviklede PLAN C: At man dropper sine forventninger men kan hjælpe barnet til at blive mere åbent overfor samarbejde-timing Ikke reagerer på at eleven igen spidser blyant, går på toilettet, ikke har lavet lektier 7
ET NYT PERSPEKTIV! Men disse børn ved allerede hvordan vi gerne vil have, de skal opføre sig. de ved, at de forventes at gøre det der bliver sagt De ved de ikke må forstyrre undervisningen eller løbe ud af skolen, når de er vrede eller føler sig bragt i forlegenhed De ved de ikke må slå andre, bande eller råbe op DE HAR ET ØNSKE OM AT GØRE DET RIGTIGE; De har bare ikke lært det endnu Hvordan oplever en forældrene deres barns vanskeligheder? ROSS GREENE`S BUD: - SAMARBEJDSBASERET PROBLEMLØSNING Plan B: Det ser ud som om, du er meget vred lige nu. Jeg gætter på, at det er, fordi du Den vigtigste indsats foregår proaktivt, dvs. i et roligt øjeblik, når emnet ikke er aktuelt. At vælge at tage det op næste dag og sige: Kan du huske i går,.. Formålet er at sætte ord på barnets anliggende og derved berolige barnet. udgangspunktet, at du netop ved at løse et problem i samspil med barnet og på en effektiv måde kan reducere en eksplosion. Du ikke mister nogen form for autoritet ved den måde det er jo netop dig, der som den voksne, inviterer til en løsning og bevarer overblikket. Det er en proaktiv Plan B. 8
NOGET DE IKKE HAR LÆRT I ENDNU - At de forventninger de mødes med overstiger deres evner: samarbejde, fleksibilitet, frustration udholdenhed REFLEKSION Hvis man stiller sig selv det spørgsmål, er man nået langt i sit ønske om at hjælpe barnet. Det handler om: 1. Undersøge de uløste problemer som kommer til udtryk via adfærd 2. Træne de nødvendige færdigheder Et uløst problem kan være: At komme i gang med eller at udføre en opgave Samvær med en bestemt skolekammerat eller lærer Frikvarter At tabe i spil Kompetencer som barnet typisk har svært ved: At håndtere skift At overveje flere tanker eller ideer på samme tid At udtrykke interesser, behov eller tanker med ord At se de grå nuancer, tænke konkret eller sort/hvidt At indlede en samtale At komme ind i en gruppe At fornemme hvordan adfærd påvirker andre mennesker At forstå andres menneskers perspektiv 9
SPROGET I DEN PROBLEMATISKE SITUATION At sætte ord på barnets følelser. Træning af færdigheder: 1. Empati Den voksen spørger grundig ind til hvad eleven oplever som svært, med hvem, hvor og hvornår. Eks på formulering: jeg har lagt mærke til at hvad tænker du om det jeg har set? 2. Problem (liste over manglende færdigheder s 23) Den voksne fortæller her hvad hun/han oplever at der arbejdes med. Jeg vil gerne have at du har det godt, når (barnet problem beskrives) 3. Invitation i fællesskab på at finde en løsning, der tilgodese begges anliggende. Har du nogen forslag til hvad du kunne gøre i sådanne situationer? REDSKABER: Indledning af samtale: Jeg vil gerne hjælpe dig. God at bruges når børn er i vanskeligheder, er vrede, gået m.m. dermed stiller man sig på vedkommendes side. Du får lige to minutter så kommer jeg igen Tegning som laves af barnet: Hvad er der sket? Ofte står vi midt i en undervisning og har 20 andre børn der venter, i disse tilfælde er det en god ide at få barnet til at tegne det skete og aftale man kommer hen til vedkommende når klassen er sat i gang. At have noget på kontoen. Opbygning af relation i fredstid. 10
LOW AROUSAL Det er en tilgang der i høj grad handler om at nedtrappe en konflikt. Grundpiller i pædagogikken: Nedbringelse af krav Gå ud af konflikten refleksion hos personale personaler der kan støtte op omkring initiativerne. TILGANG TIL KONFLIKT gå et skridt tilbage bevare roen,( stemme/ krop) forsøge at aflede/ flytte fokus hvor dette er muligt flytte de andre børn bede barnet om at gå med og sætte sig et nyt sted gå ned i knæ https://www.youtube.com/watch?v=z9-k24pqequ 11
KONFLIKTLØSNING Det vil sige at vi som personale er opmærksom på at trække energien ud af konflikten. Refleksion hos personalet tage højde for barnet og de krav der stilles lægge skinner ud så barnet ikke komme under pres, men har udveje https://www.youtube.com/watch?v=jqy7-obxuya BETYDNINGEN AF AT HAVE MEDINDFLYDELSE! 12
INSPIRATION: Low Arousal Studie 3 Metoderne og filosofien bag Low Arousal-tilgangen er udviklet af Dr. Andrew A. Mc Donnell i de sene 1980 ere Man ser på barnets adfærd som en strategi til at klare en svær situation og ikke som et udtryk for dårlig opdragelse eller oppositionel adfærd. Low Arousal-tilgangens grundtanke ligger tæt op ad Ross Greenes smukt formulerede sætning Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Man bør derfor ikke lægge ansvaret for konflikter og problemadfærd over på barnet. Følg på Facebook: LowArousal.dk Social tænkning- at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at agere socialt af Michelle Garcia Winner Motivation pædagogik: svend Erik Schmidt: http://www.emu.dk/sites/default/files/motivationsp%c3%a6dagogik%20maj%202016%20web.pdf Medskriver af artikelsamling: http://www.skoleportalen.dk/media/fl_-_pædagogprofessionen_i_en_brydningstid.pdf SFO i en brydningstid Den pædagogiske fagidentitet under forandring 13