MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Transkript

1 MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Legens potentiale Tema: Legegruppe Periode: Januar-februar Afdeling: Udgård/Rikke Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er vigtigt, at børnene lærer at regulere sig selv fra høj til lav arousal. Socialt er det vigtigt, at kunne tilpasse sig andres energiniveauer, og derfor skal børnene have erfaring og føling med, hvordan de kommer op og ned i gear. Børn der kan regulere sig selv har lettere ved at omstille sig fra en kontekst til en anden, de kan lege mange forskellige lege med mange forskellige børn, har let ved at lære og er ofte meget vellidte. Dette forudsætter at personalet har viden om arousalregulering. Personalet skal kunne støtte og guide børnene, hvorfor det er vigtigt, at de ved, hvordan de med handling, ord, mimik, stemmeføring og kropsligt tempo kan vise børnene vejen. Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? På nuværende tidspunkt har både børn og voksne kendskab til fagtesange, massagelege, vilde og stille lege der vil kunne give børnene erfaringer med at komme op og ned i arousal. Nogle børn er gode til at regulere sig selv op og ned i arousal. Andre har sværere ved det. Personalet kan øge og sænke arousal ved at påføre børnene forskellige sansestimuli. Aktiviteter og lege hvor man inddrager den vestibulære sans er med til at øge arousal aktiviteter og lege, hvor man inddrager den taktile- og proprioceptive sans er med til at dæmpe barnets arousal. Denne viden udnyttes for nuværende i mindre omfang hos personalet.

2 Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: Børnene skal gøre sig erfaringer med, hvordan de øger og sænker spændingsniveauet hos sig selv. De skal opleve, at det er lettere for dem at indgå i lege, fordi de formår at tilpasse sig de andre børns energiniveauer. Personalet skal opleve, at det er lettere at holde børnenes fokus i forskellige kontekster, og at børnene har lettere ved at skifte mellem aktiviteter. Faglige mål: Børnene skal gennem forløbet blive bedre til at holde øjenkontakt, og synkronisere deres bevægelser med andre. Børnene skal blive bedre til at kontrollere deres impulser, og forholde sig afventende når det er påkrævet. Børn, der ikke bryder sig om berøring, skal blive bedre til at udholde dette. Personalet skal gøre bevidst brug af teori om arousalregulering. Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? Rikke vil i januar og februar 2019 lave et forløb i salen, samt aktiviteter i brikken med særligt fokus på ovenstående. Med i forløbet vil hver gang være 2-3 børn som var en del af legegruppen i forbindelse med projektet Legens potentiale, samt 8-10 andre børn. Børnene fra legegruppen vil få rollen som hjælper og få mulighed for at instruere de andre børn i lege, som blev leget i legegruppen. Formålet med dette er at lade disse børn få mulighed for at træde frem. Både i salen og i brikken vil børnene blive præsenteret for lege, der giver børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med både et højt og et lavt spændingsniveau. Legene sammensættes så børnene får mulighed for at træne øjenkontakt, synkronisering af bevægelser, samt sammenhænge mellem mimik, stemmeføring og bevægelser. På afdelingsmøder medtænkes arousalregulering i drøftelser af konkrete børns udfordringer. Lone er medansvarlig for denne del.

3 Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: I forløbet vil der være tid og rum til leg, fordybelse, nysgerrighed og begejstring. Børnene vil, gennem leg, gøre sig erfaringer med at regulere sig selv i forhold til andre, hvilket de efterfølgende vil kunne overføre til andre sammenhænge. Alsidig personlig udvikling: Forløbets fokus på arousal regulering, medvirker til at øge børnenes fornemmelse for sig selv og andre. Børnene får mulighed for at træde frem som dem de er, samtidig med at de bliver bedre til at justere sig efter andre. Natur og naturfænomener: Sprog: I forløbet vil der blive gjort brug af forskellige tonefald, sang og musik, rytme- og klappelege. Sang og musik, rytme- og klappelege er velegnede redskaber til at lære børnene at synkronisere med hinanden. Samtidig medvirker rytmer til at understøtte stavelser og sætningers rytme, så lyde og sprogvariationer tydeliggøres. Flere forskere peger på at musik skærper indlæringsevnen, hukommelsen og koncentrationen, samt motivationen for at bruge sproget aktivt. Tonefaldet kan benyttes som et pædagogisk greb til at dæmpe eller øge arousal. Krop og bevægelse: I forløbet vil der blive inddraget berøring. Der vil blive gjort brug af skubbelege, knytnævetårn og massagelege. Disse lege benyttes med henblik på at dæmpe/øge barnets arousal, men medvirker også til at gøre barnet fortrolig med berøring. Herudover inddrages stoplege, som medvirker til at træne impulshæmning. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Projektet bidrager til børnenes: -trivsel, idet det styrker dem i deres relationer til andre mennesker -udvikling, idet det styrker deres oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet

4 -sundhed, idet det bringer børnene i kontakt med deres følelser -dannelse, idet det giver dem redskaber til at regulere sig selv i forskellige sammenhænge -læring, idet det styrker børnenes indlæringsevne, hukommelse og koncentration Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? Beskriv hvordan? Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Forløbet evalueres på et afdelingsmøde i Udgård i marts. Vi vil her både være opmærksomme på erfaringerne hos de børn, der har deltaget og på, hvordan fokus på arousal regulering har forplantet sig hos personalet. Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? Pædagogerne er gennem forløbet blevet bevidste om vigtigheden af at tage højde for børnenes måder at sanse verden på, herunder deres behov for at lære gennem kroppen. Pædagogerne inddrager oftere bevægelse til samling og i aktiviteter, og oplever at børnene har lettere ved at bevare fokus. Pædagogerne er blevet bevidste om, at børnenes interesse kan vækkes via variation i mimik, ord, stemmeføring og kropsligt tempo, og gør aktivt brug af disse redskaber i både samlinger og aktiviteter. Børnenes måder at sanse verden på og deres erfaringer med arousal regulering inddrages oftere som et perspektiv i samtaler om børnene både på afdelingsmøder og på konsultationer med Tværfagligt Center for Børn og Unge, hvilket bidrager med ny forståelse og nye handlemuligheder. Projektet har desuden inspireret os til også om formiddagen at gøre uderummet mere tilgængeligt for børnene og til at tænke i, hvordan børnene kan inddrages i praktiske opgaver som at bære brænde til bålet, hente rulleborde i køkkenet mv.

5 Rikke har i minigruppen, i salen og som aktivitet i huset gjort brug af lege og aktiviteter fra Legens potentiale. Børnene som dengang var en del af legegruppen har været med på skift, og har profiteret af at være dem, der kender legene. Børnene har skullet italesætte deres viden om legene, og har hjulpet Rikke med at lære de andre børn de nye lege.