Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk
Helikopterblikket samskabelse lige nu - Den kommunale verden Ny rapport: Kommunernes samarbejde med civile aktører. Forskelle og ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte (KORA og SDU) - Forskningsverdenen - Frivilligverdenen? - Erhvervslivet? - Christiansborg?
Frivilligrådets arbejde med samskabelse
Problemstillinger som Frivilligrådet arbejder med Centralisering af offentlige institutioner (fx skoler og biblioteker) = mødesteder for aktivitet forsvinder i lokalsamfund Ulige foreningsfrivillighed = Risiko for et udenforskab, hvor nogle grupper i højere grad står uden for samfundet Øget urbanisering og digitalisering = Større opdeling i samfundet mellem fx generationer, interesser, klasser, religioner = mindre sammenhængskraft Besparelser på velfærdsområdet = mindre hjælp til udsatte mennesker Ensomhed og psykisk sårbarhed
Potentialer set fra Frivilligrådets perspektiv - Et stærkere civilsamfund Hvordan? Nye måder at deltage på som aktiv borger Mere åbne og rummelige fællesskaber Bedre samskabelse
Det handler ikke bare om den konkrete produktion af en ydelse, men om at man skaber løsningen sammen altså når kommune, borgere og civilsamfund går sammen om at skabe noget helt nyt, ingen af dem hver især kunne have frembragt. Det betyder fx, at kommunen kan sige til en forening: Vi bliver ved med at have sløje resultater af vores indsatser på det her område. Vil I ikke være med til at finde ud af, hvad vi sammen kan gøre? NY ROLLE FOR CIVILSAMFUNDET INNOVATION
AT ERKENDE MAN ER STUCK Det er en forudsætning for samskabelse, at det finder sted mellem selvstændige aktører, der sætter sig sammen med respekt for hinandens forskellige styrker. Det kræver, at man er ærlig om, at noget ikke virker, og at man faktisk ikke ved, hvad man skal gøre. Det kan fx være kommunen siger: Vi er ikke sikre på, at vi forstår det her problem godt nok. Det hele kunne jo meget oplagt starte med, at man erkendte, at man var stuck KOMBINATION AF RESSOURCER LIGEVÆRDIGHED
NYE RUM Det rigtigt interessante starter, når man ikke længere ser velfærd som en række ydelser, man har krav på, men i stedet som ret til deltagelse og dét at skabe deltagelsesmuligheder. Frivilligrådet fokuserer ikke på samskabelse, fordi det er en bedre samarbejdsform end så mange andre. Vi ser på samskabelse, fordi det er velegnet til at lave forandringer i velfærdssamfundet og skabe rum til deltagelse. Og vi vil gerne være med til at kvalificere den nye måde at spille sammen på. DELTAGELSE
Visionen bag samskabelse At finde en løsning på de samfundsproblemer, vi ikke har løst endnu Civilsamfundet som reel partner for det offentlige Alle skal være med til at skabe deres eget liv og deltage i samfundet www.frivilligraadet.dk/tema/samskabelse
6 principper for samskabelse - Et mindset
6 principper for samskabelse Samskabelse 1. er og skal skabe ny velfærd 2. skaber nyt gennem af forskellige ressourcer og kompetencer 3. er en, hvor man sammen definerer fx problem og handling 4. udbreder og 5. rummer bevidsthed om 6. forudsætter og www.frivilligraadet.dk/6-principper-samskabelse
Samskabelse på folkebibliotekerne - Hvorfor?
Folkebibliotekerne og medarbejderne er eksperter i at møde borgerne
Det er gratis at komme på Folkebiblioteket
Folkebibliotekerne er en del af lokalsamfundet
Mange forskellige mennesker benytter bibliotekerne
Medarbejderne ved, hvad der sker i lokalområdet
Biblioteket er en ramme, hvor mennesker kan deltage også dem, der ikke vil være med i en forening
På biblioteket kan mennesker mødes omkring aktiviteter og oplevelser med kultur og litteratur fremfor deres problemer
Konk: Folkebibliotekerne har gode forudsætninger for at blive vigtige arenaer for samskabelse
1. SAMSKABELSE ER NYSKABENDE Det centrale er, at parterne oplever merværdien ved at skabe nyt og ikke at reproducere det allerede eksisterende. Eksempler: Det kan fx betyde udviklingen af et tilbud, der aldrig er set før, et tilbud, som parterne oversætter fra et andet sted og sammen tilpasser til pågældende lokale kontekst eller videreudviklingen af et eksisterende tilbud, så det rummer et element af forandring. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan tager folkebiblioteket initiativ til samskabelse? Hvordan definerer folkebibliotekerne deres målsætninger for samskabelsen? (fx øget tillid, deltagelse, mindsket ensomhed mv)
2. KOMBINATIONER AF RESSOURCER Samskabelsens særlige potentiale ses i sammenhænge, hvor målgruppen selv tager ejerskab for problemer, og de omgivende aktører gradvist ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere Eksempler: frivillige foreninger og borgergrupper, særligt udsatte borgere, individuelle frivillige, andre forvaltningsområder i kommunen, andre institutioner, nationale organisationer og styrelser Spørgsmål: Hvem skal inviteres og ikke mindst - hvordan inviterer vi dem, man ønsker at invitere? Hvordan sikrer vi at målgruppens stemmer er med i udvikling og udførelsen af ideen? Er der nogen ikke oplagte samarbejdspartnere, som kunne tilføre projektet noget uventet eller ektraordinært?
3. EN DIALOGBASERET PROCES Samskabelsen foregår i en ramme, hvor problem og handling kontinuerligt genforhandles. Eksempler: Invitere ind til workshops, processpil, dialogmøder eller lignende Spørgsmål til overvejelse: Hvordan håndterer Folkebibliotekerne det at måtte afgive noget af kontrollen i processen og se, hvor den fører hen? Er partnerne i projektet enige om, hvilket problem, I forsøger at løse?
4. UDBREDER INITIATIV- OG DELTAGELSESRET Alle har ret til at tage initiativ til en samskabelsesproces. Selvom den kommunale institution er facilitator har denne ikke en højere magtposition Eksempler: At bakke op om og se initiativer i det omgivende civilsamfund; at medarbejdere arbejder faciliterende fremfor styrende Spørgsmål til overvejelse: Hvordan leder folkebiblioteket et samskabelsesprojekt, hvor flere har initiativret?
5. GENSIDIG AFHÆNGIGHED Samskabelse skal ske mellem parter, der er bevidste om, at alle involverede aktører har en væsentlig rolle at spille Eksempler: At alle parter føler sig anerkendt og respekteret; at der skabes ejerskab hos flere parter for at det man har gang i lykkes Spørgsmål til overvejelse: Er der opgaver, som skal flyttes eller ansvar, som kan byttes i projektet? Hvad skal der til, for at folk tager ejerskab over et projekt? Hvordan kan folkebiblioteker gøre for at sikre, at ejerskabet bliver delt mellem flere? Hvordan faciliterer folkebibliotekerne forhandlinger mellem parter?
6. ÅBENHED OG RISIKOVILLIGHED Det er en væsentlig forudsætning for samskabelse, at parterne tør være åbne om egne begrænsninger, uvidenhed og vilkår. Man skal turde miste fodfæstet for en stund altså udvise risikovillighed Eksempler: At fagpersonale fra det sociale område henvender sig til fx bibliotekerne og spørger, om de vil hjælpe ift. en udfordring. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan er I eksperimenterende? Eller hvordan kunne I være det? Hvordan skaber folkebiblioteket et rum, hvor det er tilladt at noget går galt en gang i mellem?
Peer Educators i England, hvor teenage-graviditeter blev reduceret http://www.govint.org/good-practice/case-studies/london-borough-oflambeth/objectives/
Cykling uden Alder
Velfærdsfabrikken v. Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH)
Designskolen i Kolding og Skansebakken i Vejle en kommunal institution for 45 multihandicappede borgere. Design af relationer
6 principper for samskabelse Samskabelse 1. er nyskabende og skal skabe ny velfærd 2. skaber nyt gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer 3. er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling 4. udbreder initiativret og deltagelsesret 5. rummer bevidsthed om gensidig afhængighed 6. forudsætter åbenhed og risikovillighed www.frivilligraadet.dk/6-principper-samskabelse
Interessepunkter for Frivilligrådet i udviklingen fremadrettet Hvordan kan folkebibliotekerne spille endnu mere ind i forhold til øget deltagelse i samfundet og komme med løsninger på udfordringer såsom: Arbejdsløshed, social isolation, integration, lav tillid på tværs af grupper. Hvordan kan udviklingen kombineres med bibliotekernes kernefaglighed? Hvilke rolle og kompetencer kræver udviklingen? Er samskabelse også bibliotekernes agenda eller tilhører den andre aktører? (Fx Frivilligrådet)