Folkebibliotekerne og samskabelse

Transkript

1 Folkebibliotekerne og samskabelse - Visioner fra et civilsamfundsperspektiv Ved Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat

2 Forløb for oplæg Frivilligrådets mærkesager og visioner for et stærkere civilsamfund Samskabelse Baggrund, cases, 6 principper og en refleksionsøvelse Opsamling og afrunding

3 Udlånet af trykte bøger falder, så bibliotekerne leder efter noget andet at være. De indretter hobbyrum, hvor folk kan lave»deres egen unikke T-shirt«. De deler kondomer ud på rockfestivaler. De giver gæsterne»et kærligt skub«, så de kan møde hinanden. De laver dialogspil om»det multifunktionelle ankomstrum i fremtidens kulturhuse«. De vil ikke dø. Pernille Steensgaard: De overflødige :

4

5 Problemstillinger i samfundet fra Frivilligrådets perspektiv Besparelser på velfærdsområdet = mindre hjælp til udsatte mennesker Centralisering af offentlige institutioner (fx skoler og biblioteker) = mødesteder for aktivitet forsvinder i lokalsamfund Ulige foreningsfrivillighed = Risiko for et udenforskab, hvor nogle grupper i højere grad står uden for samfundet Øget urbanisering og digitalisering = Større opdeling i samfundet mellem fx generationer, interesser, klasser, religioner = mindre sammenhængskraft

6 Potentialer set fra Frivilligrådets perspektiv - Et stærkere civilsamfund Hvordan? Nye måder at deltage på som aktiv borger Mere åbne og rummelige fællesskaber Bedre samskabelse

7 Case fra Scarborough Bibliotek i England Baggrund: By 2020, the county council will have seen its library budget fall dramatically from around 7.8million in 2010 to an expected 4.2million for On top of savings of 2million already achieved, the library service has to save a further 1.6million. The success of community libraries in North Yorkshire has demonstrated that communities can run services in their local communities. Building on this, the council is aiming to expand community ownership across a range of services including community transport and youth services as well as libraries and is encouraging and supporting this through its stronger communities programme. Se:

8 Lokalsamfundet efter besparelserne: Større deltagelse fra lokalbefolkningen, som påtager sig ejerskab i opretholdelsen af velfærdstilbud. Mere end at bogen kommer tilbage på hylden, bl.a.: - Øget brobyggende social kapital i lokalområder - Aktiviteter, noget at engagere sig i - Stærkere civilsamfund, der er modstandsdygtige over for ændringer i velfærden

9 Big Society eller er der en anden vej? Det offentlige trækker sig tilbage, borgerne tager over (UK) = Et aktivt civilsamfund, men hvor nogle falder helt igennem En anden vej, der opnår positiv effekt i forhold til deltagelse: nye samarbejder, hvor offentlige institutioner, privatsektoren og civilsamfundet indgår i nye samarbejder på tværs. Medfører: nye løsninger, nye institutioner, nye opgaver, nye roller

10 Visionen bag samskabelse At finde en løsning på de samfundsproblemer, vi ikke har løst endnu Civilsamfundet som reel partner for det offentlige Alle skal være med til at skabe deres eget liv og deltage i samfundet

11 Vi kender allerede det, man kalder samproduktion, hvor borgere og civilsamfund bidrager direkte til at frembringe bestemte velfærdsydelser, fx som del af et genoptræningsprogram. Samskabelse sætter ind et helt andet sted. Det handler ikke bare om den konkrete produktion af en ydelse, men om at man skaber løsningen sammen altså når kommune, borgere og civilsamfund går sammen om at skabe noget helt nyt, ingen af dem hver især kunne have frembragt. Klaus Majgaard (tidligere næstformand i Frivilligrådet) i Frivilligrådets Et magasin om samskabelse - Inspiration til velfærdsmagere

12 At erkende man er stuck Det er en forudsætning for samskabelse, at det finder sted mellem selvstændige aktører, der sætter sig sammen med respekt for hinandens forskellige styrker. Det kræver, at man er ærlig om, at noget ikke virker, og at man faktisk ikke ved, hvad man skal gøre. Det kan fx være kommunen siger: Vi er ikke sikre på, at vi forstår det her problem godt nok. Det hele kunne jo meget oplagt starte med, at man erkendte, at man var stuck Klaus Majgaard, tidligere medlem af Frivilligrådet

13 Fra forestillingen Føling - en krigsballet.

14 6 principper for samskabelse

15 6 principper for samskabelse Samskabelse 1. er nyskabende og skal skabe ny velfærd 2. skaber nyt gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer 3. er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling 4. udbreder initiativret og deltagelsesret 5. rummer bevidsthed om gensidig afhængighed 6. forudsætter åbenhed og risikovillighed

16 Designskolen i Kolding og Skansebakken i Vejle en kommunal institution for 45 multihandicappede borgere. Design af relationer

17 Peer Educators i England, hvor teenagegraviditeter blev reduceret

18 Dansk Blindesamfund og Fredericia Bibliotek Læsesvage børn og førerhunde

19 Øvelse - Arbejd sammen med din sidemand. - Bliv enige om at fokusere på ét af de 6 principper, som I synes er vigtigt for god samskabelse. - Brug 3 minutter på at besvare spørgsmålet: - Hvorfor mener I, at princippet er vigtigt for samskabelse?

20 6 principper for samskabelse Samskabelse 1. er nyskabende og skal skabe ny velfærd 2. skaber nyt gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer 3. er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling 4. udbreder initiativret og deltagelsesret 5. rummer bevidsthed om gensidig afhængighed 6. forudsætter åbenhed og risikovillighed

21 Interessepunkter for Frivilligrådet i udviklingen fremadrettet Hvordan kan folkebibliotekerne spille endnu mere ind i forhold til øget deltagelse i samfundet og komme med løsninger på udfordringer såsom: Arbejdsløshed, social isolation, integration, lav tillid på tværs af grupper. Hvordan kan udviklingen kombineres med bibliotekernes kernefaglighed? Hvilke rolle og kompetencer kræver udviklingen? Er samskabelse også bibliotekernes agenda eller tilhører den andre aktører? (Fx Frivilligrådet)

22 Spørgsmål